Sammenfatning

Insekticidresistens hos væggelus i Danmark

Dette projekt har til formål at klarlægge om væggelus, Cimex lectularius (L.), indsamlet i Danmark har udviklet resistens mod de mest anvendte insektgifte til bekæmpelse af væggelus.

Gennem de seneste tre til fem år er fokus øget på væggelus specielt i USA, Australien og England. Der er ingen gode danske tal på omfanget af væggelusproblemer, men meget tyder på de er voksende. Under alle omstændigheder må det forventes, at forekomsten i Danmark vil stige når den stiger i lande som mange danskere rejser til. Netop rejser betragtes som en meget væsentlig faktor for indførsel af væggelus, og stigning i antallet af rejser, specielt rejser til mere eksotiske destinationer, kan være medvirkende til at der opstår flere problemer med væggelus. I Danmark er der kun godkendt to klasser af insektgifte til væggelusbekæmpelse og det er pyrethroider og organofosfater. At have flere forskellige klasser af insektgifte at vælge mellem er vigtigt for at undgå udvikling af resistens ved at skifte mellem dem. Desuden er der den mulighed hvis der er opstået resistens mod den ene klasse at så har man den anden at falde tilbage på. Det er netop forekomsten af resistens mod de to tilbageværende grupper af insektgifte, brugt til bekæmpelse af væggelus i Danmark, som dette projekt skal kortlægge.

Undersøgelsen er blevet udført ved at indsamle væggelus forskellige steder i Danmark og teste deres følsomhed for de to grupper af insektgifte: pyrethroider, i dette tilfælde permethrin og deltamethrin, samt organofosfater, i dette tilfælde chlorpyrifos. Følsomheden af de indsamlede væggelusstammer blev sammenlignet med en følsom stamme. Der blev anvendt to typer af test: en diskriminerende dråbetest og en tarsaltest på forskellige overflader. Til dråbetesten bliver individuelle væggelus påsat en dråbe insektgift i en koncentration der er væsentlig større end hvad der skal til for at dræbe de følsomme væggelus. Tarsaltesten er mindre præcis, til gengæld er den mere realistisk, idet dyrene går på forskellige typer af overflade der er behandlet med insektgiften som ved en praktisk bekæmpelse. I begge tilfælde opgøres det efter 24 og 48 timer hvor mange dyr der er døde af giften.

I alt 20 feltindsamlede væggelusstammer blev testet i dråbetesten, som viste udbredt resistens mod permethrin. Kun i en ud af 20 feltindsamlede stammer døde alle de behandlede individer, to stammer viste en dødelighed på ca. 60% og på resten af stammerne så man slet ikke nogen effekt. Disse resultater tyder på, at permethrin ofte vil være helt uden effekt i en praktisk bekæmpelse. Ved behandling med chlorpyriofos udviser væggelusene kun lidt reduceret følsomhed. Kun på en ud af 14 stammer blev der målt en dødelighed på under 50%. Det betyder at en praktisk bekæmpelse med chlorpyrifos sandsynligvis vil være effektiv, fordi man normalt anvender væsentlig højere doser end hvad der er nødvendigt for at slå enkelt individer ihjel i en dråbetest. De produkter der er på det danske marked til bekæmpelse af væggelus indeholder chlorpyrifos i henholdsvis en lakformulering og en mikroindkapslet formulering, som betyder at dyrene udsættes for meget høje doser.

Tarsaltesten bekræfter da også resultaterne af dråbetesten. Hverken permethrin eller den anden testede pyrethroid, deltamethrin, havde nogen stor effekt på de feltindsamlede væggelus. Kun på en af seks testede feltstammer havde pyrethroiderne nogen effekt, og det var den sammen som gav omkring 60% dødelighed i dråbetesten. Det mikroindkapslede chlorpyrifos produkt gav derimod fuld effekt, med 100% døde i alle test. Det til trods for at der faktisk kun blev brugt en dosis på 25% af den anbefalede.

Da der i denne undersøgelse kun indgår 20 feltindsamlede væggeluspopulationer kan man ikke sige med sikkerhed, at resultaterne er repræsentative for alle væggelus i Danmark. Alligevel mener vi godt, at man på basis af resultaterne kan gøre nogle betragtninger over den praktiske anvendelighed af de tilgængelige bekæmpelsesmidler. Chlorpyrifos, specielt i den mikroindkapslede formulering, viste sig meget effektiv overfor alle de testede populationer og kan derfor fortsat betragtes som velegnet til bekæmpelse af væggelus. Alle de testede populationer udviste moderat til høj resistens mod permethrin og deltamethrin, hvorfor der er stor risiko for at også andre danske væggeluspopulationer er resistente mod syntetiske pyrethroider. Da chlorpyrifos sandsynligvis forsvinder fra det danske marked i løbet af de næste par år, står man tilbage med pyrethroiderne som i mange tilfælde kan forventes at have meget lav effektivitet. Derfor er det meget vigtigt at undersøge mulighederne for såvel nye bekæmpelsesmetoder som metoder til forebyggelse og detektion af væggelus.