2 Baggrund og status

Fastsættelse af vilkår for lugt fra store åbne arealkilder

Flere danske firmaer har i de sidste ti år udført lugtmålinger på anlæg med arealkilder (f.eks. komposteringsanlæg og spildevandsbassiner). Målingerne har været nødvendige, fordi virksomhedsejere og naboer kan have problemer med lugt fra især store åbne arealkilder.

Komposteringsanlæg får en stadigt større rolle i bortskaffelsen af affald. Det skyldes, at samfundet i stigende grad fokuserer på, at affald udnyttes på en bæredygtig måde. Omsætning af det organiske affald under dannelse af f.eks. biogas og næringsrige vækstmedier og samtidig volumenreduktion af affaldet er en attraktiv metode.

Hvor boligområder udvides, øges behovet for bl.a. spildevandsrensning, og de traditionelt åbne anlæg kan ikke helt undgå lugtende processer.

Boligområder udbygges samtidig med, at f.eks. de to nævnte industrityper vokser, og industri og boliger kommer tættere på hinanden. Derfor er der i de senere år kommet stadig mere fokus på lugt fra bl.a. arealkilder. Hvis der er lugtgener, er der tradition for at måle lugten fra anlæggene, for at kunne vurdere, regulere og reducere den.

I Miljøstyrelsens vejledning på lugtområdet[1] er der vejledende værdier for, hvor meget en virksomhed (med punktkilder) må bidrage til lugtniveauet i omgivelserne - fra 5 til 10 lugtenheder per kubikmeter (LE/m³) afhængigt af området og lugtens karakter. Værdierne er fastlagt for at sikre naboerne mod lugtgener. For punktkilder er der givet faste retningslinier for, hvorledes prøvetagning og beregning foretages. På en punktkilde kan lugtemissionen måles relativt nøjagtigt, og repræsentative prøver kan udtages.

I følge vejledningen bør arealkilder overdækkes eller minimeres, og der er ikke angivet retningslinier for bestemmelse af lugtemission fra åbne arealkilder. Det er vanskeligt og relativt omkostningskrævende at overdække store åbne arealer, og det er derfor ikke uden interesse at vurdere behovet for overdækning. Fra mange åbne arealer kommer der kun en lille luftstrøm, og vindens påvirkning af åbne overflader bidrager til lugtafgivelsen. Måleteknikken fra punktkilder kan derfor ikke umiddelbart overføres til arealkilder.

I de seneste år har reguleringen af arealkilder taget udgangspunkt i, at de ikke kan overdækkes, og der er derfor oftest stillet krav om, at virksomhederne ikke må give anledning til (væsentlige) lugtgener. Kravene er i visse tilfælde udformet som krav til overholdelse af specificerede lugtkoncentrationer i omgivelserne. Der har derfor været og er stadig et behov for målinger.

De sidste ti års målinger i Danmark er udført med forskellige teknikker. Det har i flere tilfælde vist sig, at lugtmålinger udført med forskellige teknikker giver forskellige resultater. Såvel myndigheder som virksomheder udtrykker derfor ønsker om større sikkerhed ved målinger og tolkninger af resultater.

Ingen af de anvendte måleteknikker for måling på arealkilder er standardiserede i Danmark, og heller ikke internationalt findes standarder på dette område.

I litteraturen er der beskrevet anvendelse af mange metoder til både direkte og indirekte lufkvalitetsmåling omkring større diffuse kilder. Indirekte måling anvender f.eks. vindtunneler efterfulgt af spredningsberegning. Direkte målinger foregår i omgivelserne og omfatter måling af lugt eller indikatorstoffer.

Miljøstyrelsen har gennemført en undersøgelse af lugtemissionsmålinger på åbne arealkilder36. På baggrund af undersøgelsen er der anbefalet en fremgangsmåde til prøvetagning ved anvendelse af forskellige fluxkamre og en vindtunnel. Undersøgelsens resultater er imidlertid ikke valideret overfor andre metoder eller kendte ”sande værdier”. Det er således ikke endeligt dokumenteret, at de beskrevne metoder er bedre end andre metoder. Anbefalingerne anvendes derfor ikke som ensartet beslutningsgrundlag af virksomheder og myndigheder.

Spredningen af lugt til omgivelserne beregnes med de målte emissioner ved brug af spredningsprogrammet OML Multi, som er udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser. Programmet kan regne på arealkilder og er for nylig forbedret på dette område[2],[3]. Der er imidlertid stadig stor usikkerhed om, hvordan programmets timebaserede resultater skal korrigeres til værdier på minutbasis for arealkilder. Korrektionen er nødvendig, fordi grænseværdierne for lugt er baseret på kortvarige lugtoplevelser.

Der er som følge af ovenstående et behov for at finde den rigtigste metode til at udtage repræsentative prøver og navnlig den rigtige måde at beskrive en arealkildes påvirkninger af omgivelserne. Til beskyttelse af omgivelserne er det vigtigt, at myndighederne kan stille specifikke og operationelle vilkår vedrørende lugt i de miljøgodkendelser, som gives til anlæggene. Det kan være vilkår om overholdelse af specificerede lugtkoncentrationer i omgivelserne. Men det kan også være vilkår om driftsparametrene i anlæggenes processer

Miljøstyrelsen har derfor taget initiativ til at lave en undersøgelse, der skal afdække flere forhold omkring åbne arealkilder. Undersøgelsen skal bl.a. belyse årsager og virkning ved drift af f.eks. kompostering og spildevandsrensning. Undersøgelsen skal også belyse andre muligheder end lugtmåling til kontrol af vilkår for driften og optimering af samspillet med omgivelserne.