1 Indledning

Fastsættelse af vilkår for lugt fra store åbne arealkilder

Nærværende rapport er udført som en gennemgang af eksisterende viden om lugt fra arealkilder. Denne viden er søgt i litteratur og gennem samtaler med personer, som gennem praktisk og teoretisk arbejde har erhvervet et stort kendskab til området.

Miljøstyrelsens projektformulering ”Fastsættelse af vilkår for drift af virksomhed med store arealer, der indebærer risiko for lugt i omgivelserne” dækker primært over komposteringsanlæg og rensningsanlæg. Men også biofiltre er nævnt i projektbeskrivelsen ligesom laguner kan have stor interesse.

Gennem projektarbejdet viste det sig, at biofiltre ofte er beskrevet i forbindelse med yderligere rensning i form af f.eks. skrubbere, hvor den primære interesse samlede sig om emissionen fra skrubberne. Lugtbestemmelsen fra åbne biofiltre følger samme retningslinier som ved lugtbestemmelse fra andre lignende materialer (komposteringsmateriale). Biofiltre er derfor ikke beskrevet særskilt i rapporten, men kun nævnt hvor litteraturen specifikt nævner det.

Rapporten er ikke en udtømmende beskrivelse af al eksisterende viden. Det har vist sig, at der er udført og stadig udføres meget arbejde på området. Rapportens forfattere har søgt at samle det mest relevante indenfor forskellige delområder, således at læserne får et samlet overblik over de væsentligste forhold.

Kapitel 3 omhandler de biologiske processer, der foregår i kompostering og spildevandsrensning. Det er tænkt som orientering for de særligt interesserede læsere og som grundlag for bedre forståelse af driftsparametrenes betydning for udvikling af lugt.

Der ligger stadig meget ikke gennemgået materiale, og specialister inden for hvert delområde kan bidrage med yderligere og mere specifik viden. Rapporten lægger således op til, at fremtidigt arbejde inden for projektets emneområder følges nøje og, at relevante eksperter inddrages.

Arbejdet med lugtanalyser har udviklet sig meget internationalt i de seneste år. Når det gælder lugtresultater i artikler og rapporter kan det være vanskeligt at vide, hvordan prøverne er analyseret. Angivelsen af resultaterne kan desuden følge forskellige retningslinier.

Der er derfor angivet flere enheder i rapportens tabeller og tekst. Den danske enhed er LE/m³ og beskriver resultater, der er korrigeret med en følsomhedsfaktor. Den engelske betegnelse er OU/m³ (odour unit). Hvor prøverne er analyseret efter den nye europæiske standard for lugtanalyse (EN 13.725) er enheden OU_E/m³. Her er resultaterne angivet uden korrektion med følsomhedsfaktor.

Endelig kan lugten angives ved den såkaldte ”sniffing unit” – su/m³. Den relateres til en særlig metode, som er beskrevet i rapporten.

I rapporten omtales flere gange, at grænseværdier i andre lande er angivet som 98 percentiler på timebasis. For at kunne relatere disse værdier til de i Danmark normalt anvendte grænseværdier på minutbasis, er omtrentlige omregningsfaktorer for omsætning vist i nedenstående tabeller.

I Danmark korrigeres med følsomhedsfaktoren ved division, idet det hidtil har været antaget, at trænede panelister er mere følsomme end almindelige borgere. Følsomhedsfaktoren er ca. 1,5. Værdierne for LE/m³ skal derfor multipliceres med 1,5 for at opnå OU_E/m³.

Omsætning mellem 99 percentil og 98 percentil er umulig at foretage generelt. Forholdet mellem værdierne afhænger af bl.a. kildens højde og evt. bygningseffekter. Den danske 99 percentil er den maksimale, månedlige 99 percentil. For alle timer i hver måned beregnes den maksimale, kortvarige koncentration (minutbasis) i hvert punkt og heraf 99 percentilen for hver måned (de syv timer med højeste, kortvarige koncentration). Den største 99 percentil angives som resultat. De udenlandske 98 percentiler beregnes derimod på grundlag af alle årets timer.

I et regneeksempel, som vises rapporten (p. 34), er forholdet mellem den maksimale, månedlige 99 percentil og 98 percentilen på årsbasis op til 2, som er anvendt i nedenstående tabel.

Omsætningen mellem timemiddelværdier og minutmiddelværdier er foretaget ved multiplikation med 2,8, som i Danmark er den mest anvendte faktor for arealkilder. Det fremgår senere i rapporten, at denne faktor ikke er éntydigt bestemt og endeligt fastlagt.

tabel