6 Diskussion

Fastsættelse af vilkår for lugt fra store åbne arealkilder

6.1 Processer og driftsparametre
6.2 Afstande
6.3 Målinger
6.4 Nabokontakt og registreringer
6.5 Grænseværdier
6.6 Generelt

Som det ses af den foregående gennemgang er lugt fra arealkilder et overordentligt kompliceret område. Selvom der er foretaget mange undersøgelser, er der mange uafklarede spørgsmål, og der skal tages mange hensyn i valget af metoder til vurdering.

Vanskelighederne ved vurdering af lugten gør det tilsvarende vanskeligt at udstikke klare retningslinier for en drift af anlæggene, som sikrer den mindste påvirkning af omgivelserne. Derfor er det også vanskeligt at stille vilkår i miljøgodkendelser.

Vi kan dog se nogle tendenser i materialet, som vi trækker frem i det følgende, og i afsnit 7 giver vi nogle anbefalinger til både mulige vilkår og fremtidige undersøgelser.

Det siger sig selv, at krav om fuldstændig overdækning af alle processer giver den bedste mulighed for at kontrollere og behandle lugten. Det er imidlertid denne rapports formål at give bud på, hvordan processerne kan drives som hidtil - dvs. i åben tilstand.

6.1 Processer og driftsparametre

Der kan ikke gives fuldstændigt generelle retningslinier for, hvordan f.eks. en kompostering skal styres. Det afhænger af, hvilke stoffer der indgår i komposteringen. Det er derfor vigtigt, at man på den enkelte plads gør sig helt klart, hvad de optimale driftsparametre er. Tilsvarende kan rensning af spildevand ske efter forskellige principper. Driftsparametre (ilt, temperatur, stofkoncentrationer i vand) kan typisk måles med enklere metoder end lugt og rapporteres allerede nu som led i mange driftsjournaler.

Der kan imidlertid peges på en række parametre som er af generel betydning.

Lugtstofferne er i mange tilfælde meget potente (lave lugttærskler), og det er derfor vigtigt, at de biologiske processer ligger meget tæt på det optimale. Selv mindre afvigelser kan ikke tolereres, da lokale og begrænsede produktioner af ildelugtende stoffer kan give stor påvirkning af omgivelserne.

I komposteringsprocesser er det oftest de anaerobe processer, der giver de mest ildelugtende stoffer, og iltindholdet er derfor den parameter, der først og fremmest skal kontrolleres og styres. Kontrollen må gennemføres med et tilstrækkeligt antal målinger både i rum og tid. Styring gennemføres ved at sørge for ilttilførsel efter det behov, som målingerne afslører.

Det har hidtil været praksis at opretholde et tilfredsstillende iltindhold ved at vende milerne regelmæssigt. Det forøgede iltindhold reduceres imidlertid igen i løbet af få timer efter vending[71]. Hvis der i stedet sørges for kontinuert beluftning og dermed optimalt iltindhold, kan lugtemissionen reduceres markant (op til en faktor 30 i de indledende faser)[71].

Vending af materialet tjener et andet vigtigt formål - at homogenisere materialet og dermed forhindre varig kanaldannelse og skabe ny overflader for den biologiske aktivitet. Beluftning af materialet eliminerer derfor ikke nødvendigvis behovet for vending.

Rapporten er ikke kommet så tæt på spildevandsrensning, at vi kan sige generelt, at der skal tilføres ilt. Hvor svovlbrinte giver lugtproblemer skyldes det dog netop, at svovlcyklus er stoppet på et iltfattigt trin. Problemet er imidlertid, at de anaerobe processer er vigtige i relation til fjernelse af kvælstof fra spildevandet – her tænkes bl.a på denitrifikationen. En overdækning af de relevante rensningstrin kan overvejes, men kan næppe anvendes på alle anlæg.

En anden vigtig parameter i komposteringsprocessen er temperaturen, der har indflydelse på typen af biologisk proces (hvilke mikroorganismer) og på forløbet af processerne. Temperaturen har således indflydelse på, hvor meget ilt der optages og dermed indirekte på iltkoncentrationen. Jo højere temperatur indtil en vis grænse, des mere ilt optages. Det betyder stor omsætning (gunstigt) og iltoptagelse. Hvis ikke ilttilførslen reguleres, risikerer den høje omsætning imidlertid at føre til iltfattige forhold (ugunstigt). Samtidig har temperaturen indflydelse på, hvilke mikroorganismer der dominerer, og hvilke faser processen befinder sig i.

For højt vandindhold i kompost kan virke hæmmende ved at fortrænge ilt fra hulrummene og dermed skabe iltfattige forhold. Omvendt kan for lav fugtighed hæmme mikroorganismernes vækst. Desuden kan lav fugtighed føre til dannelse af mange revner og sprækker, som luft og lugt kan slippe let ud af. Endelig har vandindholdet betydning for diffussionsmodstanden over overfladen og dermed for, hvor stor effekt vinden har for lugtfjernelse fra milerne.

Generelt kan der med fordel stilles krav om meget præcis styring af ilt, temperatur og fugtighed. Således er det en væsentlig anbefaling i den hollandske luftvejledning, og én dansk myndighed har oplevet sådanne krav som et vigtigt led i en problemfri drift. Sådanne vilkår skal tilpasses den aktuelle proces, som virksomheden skal beskrive med angivelse af de optimale værdier for aktiviteten.

Man må imidlertid inddrage det økonomiske aspekt ved evt. vilkårsstillelse om overvågning af parametre. Det kan være dyrt at foretage en omfattende, kontinuert måling af et antal parametre. Et krav om dokumentation af regelmæssige målinger (spredt i tid og sted) må derfor være tilstrækkeligt. Der skal ske nødvendige indgreb, hvis parametrene afviger væsentligt fra de optimale værdier.

De hollandske retningslinier for kompostering af grøntaffald fungerer angiveligt tilfredsstillende53, hvorimod der ikke er tilsvarende tilfredshed med retningslinierne for kompostering af husholdningsaffald, hvor komposteringen foregår i lukkede bygninger.

Der er ikke fundet éntydige oplysninger om kompostering af slam fra rensningsanlæg. Lugtafgivelsen fra kompostering af slam formodes hovedsageligt at hænge sammen med slammets egen lugt, og ikke med specifikke nedbrydningsprodukter.

6.2 Afstande

Vurdering i form af afstande er brugt flere steder. Den canadiske undersøgelse viste, at lugt kunne erkendes ca. 1,5 km fra anlægget i ca. 1,5 % af alle observationer. Anlægget håndterer hovedparten af 10.000 tons i en periode på ca. 3 måneder med regelmæssig vending. Omsat til et helt år svarer det til ca. 35.000 tons per år.

I sammenligning hermed viste undersøgelsen fra Flandern, at lugt fra et anlæg med årskapacitet på 25.000 tons kunne erkendes op til 900 meter væk.

Endelig angiver de hollandske retningslinier afstandskrav på >750 meter for anlæg, der håndterer mere end 20.000 tons om året og anvender regelmæssig vending.

Oplysningerne er baseret på forskellige undersøgelsesmetoder, men giver nogenlunde samstemmende indikationer. Vi vurderer på grundlag af alle oplysningerne, at de hollandske angivelser kan bruges som grundlag for danske vilkår.

Vi anbefaler derfor, at der for komposteringsanlæg, der ikke komposterer husholdningsaffald, opstilles et skema svarende til det hollandske med angivelse af mængder, procestype og tilhørende afstande. En virksomhed i en given afstand fra beboelser, der ønsker at udvide produktionen, så afstanden ikke længere passer med skemaet, skal dokumentere at lugten ikke øges ved udvidelsen. Udvidelsen skal derfor typisk ledsages af procesændringer, der mindsker emissionen.

For rensningsanlæg er der fundet færre referencer til erfaringer. De hollandske erfaringer forekommer så veldokumenterede, at de kan bruges som grundlag for udarbejdelse af danske vilkår. Vi anbefaler derfor at undersøge, om der kan udarbejdes en oversigt over emissionsfaktorer og en beregning af afstande svarende til den hollandske nomogrammetode[27]. Da vi som nævnt har fundet relativt få referencer og i disse fundet emissionsfaktorer, der afviger meget fra hinanden, anbefaler vi yderligere undersøgelser af baggrundsmaterialet for den hollandske metode.

6.3 Målinger

De største vanskeligheder ved målinger på arealkilder findes på inhomogene materialer, dvs. på komposteringsanlæg. På disse overflader er der ikke éntydige masseovergangsforhold, idet både vindpåvirkning og direkte udgående luftstrømme kan bidrage til emissionen. På væskeoverflader er der som oftest kun tale om vindpåvirkning. I beluftningsbassiner er der dog også tale om udgående luft.

På komposteringsanlæg er det desuden vanskeligt at bestemme, hvor prøven skal tages, på grund af den inhomogene struktur (revner i materialet og varierende aktivitet). I væsker vil der være væsentligt mere homogene tilstande, da stoffer i væsken lettere fordeler sig.

For begge typer overflader gælder, at der kan være en betydelig tidsmæssig variation fra den ene periode til den anden.

Til målinger på komposteringsanlæg vurderer vi, at både emhætten og vindtunnelen kan komme på tale, evt. til forskellige situationer. Emhætten er særdeles anvendelig ved udgående luftstrømme, men evt. temperatureffekter skal vurderes. Derimod er vindtunnelen nok den eneste mulighed på overflader, hvor aktiviteten er ophørt. De to metoder bør evalueres yderligere over for hinanden, før den rigtige strategi kan anbefales.

Vurdering af, hvor prøverne skal tages, har hidtil været vanskelig. Muligheden af at måle temperaturerne i overfladen og derigennem vurdere aktiviteten er så ny, at den endnu ikke kan anbefales, men foreløbige resultater er lovende. Den bør undersøges nærmere, og i princippet er der store muligheder for både en korrekt beskrivelse af overfladen i hver måleperiode og en beskrivelse af variationen over tid.

Til måling på væskeoverflader vurderes vindtunnelen at være den absolut mest anvendelige. Statiske kamre af enhver type er primært egnede til bestemmelse af relative lugtpotentialer for forskellige væsker. Vindtunnelen giver i princippet den rigtige værdi ved den valgte vindhastighed. Det er principielt det mest korrekte at måle ved forskellige vindhastigheder. Ved spredningsberegninger skal der for hver vindhastighed vælges den relevante emission. Det er meget ressourcekrævende at vælge denne fremgangsmåde, og det er mere anvendeligt og formodentlig tilfredsstillende at vælge den vindhastighed, der oftest giver anledning til klager.

Det er imidlertid stadig vanskeligt at vælge det rigtige tidspunkt, og erfaringer viser meget varierende resultater for samme type anlægsdel.

Målinger af emissionsfaktorer vurderes at have stor berettigelse ved sammenligning af aktiviteter, tilstande, processer etc. Hvis målinger udføres med samme metode og tidsmæssigt tæt på hinanden, kan resultaterne sammenlignes. Derved opnås en beskrivelse af relative sammenhænge, men næppe ”de sande værdier”.

Set i lyset af vanskelighederne ved emissionsbestemmelse får måling i omgivelserne med f.eks. elektroniske næser større interesse. De elektroniske næser er endnu ikke fuldt udviklede, og deres detektionsgrænse er næppe tilfredsstillende for kontrol af lugtvilkår på under 30 LE/m³. Anvendelsen af elektroniske næser skal derfor ske tættere på kilderne. Næserne kan dog dække et større område end emissionsmålingerne, der udføres på meget små arealer. En anden fordel er, at næserne muliggør kontinuert overvågning og dermed indgreb mod høje emissioner.

Hvis de elektroniske næser skal dokumentere selve lugten, kræves en god korrelation med målte lugtkoncentrationer. Elektroniske næser kan derfor ikke eliminere behovet for gode bestemmelser af lugtkoncentrationer.

Analyse af enkeltstoffer kan evt. komme på tale, men koncentrationerne i omgivelserne svarende til lugtgrænserne formodes at være meget lave, hvorfor meget fintfølende udstyr er nødvendigt til egentlige kontrolformål. Analyse af enkeltstoffer kan snarere bruges i en proceskontrol, dvs. på selve kompostmaterialet, som supplement til måling af andre parametre.

På rensningsanlæg, hvor svovlbrinte er et dominerende lugtstof, kan måling af svovlbrinte i vandet overvejes som en lettilgængelig regelmæssig kontrol. En sådan måling er enkel at udføre, men kræver erfaringstal for sammenhæng mellem koncentrationen og lugten i omgivelserne.

6.4 Nabokontakt og registreringer

Regulering og kontrol gennem registrering af faktiske forhold er en mulighed, som ikke er almindeligt brugt i Danmark. Princippet er attraktivt, fordi der sættes ind mod reelt oplevede gener, og fordi der ikke igangsættes unødvendige tiltag. Derved bliver indsatsen målrettet, og såvel naboer som anlæggets personale får en større forståelse for hinanden og aktiviteternes påvirkning.

Den form for regulering kræver samarbejde og vil næppe være anvendelig i meget fastlåste situationer. For nye eller planlagte anlæg kan det overvejes, hvordan samarbejdet kan tilrettelægges. Vores gennemgang af erfaringer giver ikke anledning til specifikke retningslinier, men det anbefales at følge udviklingen hos f.eks. engelske rensningsanlæg.

Overvågning af meteorologiske forhold og samtidig beregning af lugtspredning er interessant, fordi der derved er mulighed for specifikt at udpege de områder i omgivelserne, der er mest udsatte i enhver situation. Samtidig er der mulighed for at gribe ind mod problematiske aktiviteter. Det har været almindelig praksis at undgå f.eks. vending af miler i vindretninger, der fører mod naboerne. Den nye metode kan udbygge denne praksis og mere præcist bestemme, hvornår hvad kan udføres. Man skal dog huske, at der er tale om biologiske processer, som ikke kan stoppes ved enkle midler. Lugtbegrænsning må derfor ske ved f.eks. oversprøjtning med vand.

Metoden er afhængig af emissionsmålinger for en række aktiviteter, og dens værdi er derfor stærkt knyttet til værdien af emissionsmålingerne. Ved anvendelse af metoden er det derfor værdifuldt at kalibrere med lugtpaneler i omgivelserne.

6.5 Grænseværdier

De hollandske afstandskrav til komposteringsanlæg angives at være valideret på grundlag af erfaringer med koncentrationsmålinger og beregninger af koncentrationerne i omgivelserne (1,5 OU_E/m³ som 98 percentil som timemiddelværdi). De er således i et vist omfang baseret på lugtmålinger og derfor ikke bedre end målingernes kvalitet. Da hollænderne er meget seriøse med hensyn til vurdering af lugt, er de nævnte vejledninger nok blandt det bedste, internationale erfaringsmateriale. For rensningsanlæg angives 2,5 OU_E/m³ som timemiddelværdi som en acceptabel grænse.

I England er udviklingen af lugtregulering i vækst, og der gøres et stort arbejde. Det har endnu ikke udmøntet sig i nye grænseværdier, og de gamle (ingen lugt i skel med undtagelser op til 6 OU_E/m³) er ikke anvendelige som inspiration, ligesom de irske grænser er temmelig vide (3-6 OU_E/m³).

Vi lægger mest vægt på at bruge de hollandske erfaringer som udgangspunkt. Da de er angivet som 98 percentiler kræves omregning til de forhold, der kommer til at gælde i en ny dansk lugtvejledning.

6.6 Generelt

Uanset hvilke andre metoder til vurdering, opstilling af vilkår og kontrol med disse man vælger, er der således et vist omfang behov for korrelation med lugtkoncentrationer og omgivelsernes oplevelser. De hollandske retningslinier for kompostering er baseret på en stor undersøgelse, som er udført med én eller flere af de omtalte metoder. Hvis undersøgelsen ikke er udført rigtigt, kan afstandene i princippet være forkert valgt. De hollandske afstandskrav kan bruges, fordi det er oplyst at virke tilfredsstillende - ikke fordi man ved, at de rigtige lugtkoncentrationer overholdes. Måske kunne afstandene være mindre.

Det er vigtigt stadig at optimere vurderingen af lugtkoncentrationer og dermed gøre vilkårene bedre. Der er derfor behov for at lave et udredningsarbejde med målemetoder og opnå et ensartet grundlag for fremtidig vurdering gennem fastlæggelse af én eller to standardiserede metoder.