Fastsættelse af vilkår for lugt fra store åbne arealkilder

7 Konklusion og anbefalinger

På grundlag af de oplysninger, der er kommet frem ved udarbejdelsen af denne rapport kan der gives nogle forslag til, hvad man skal lægge vægt på ved fremtidig regulering. Rapporten er ikke nået til entydige konklusioner, hvilket afspejler det internationale stade, som vurdering af lugt fra arealkilder har nået.

Anbefalingerne lægger op til konkrete vurderinger i de enkelte tilfælde og evt. nytænkning med hensyn til driftsformer.

7.1 Generelt

Det anbefales ikke at foretage meget detaljerede bestemmelser af lugtemissioner og efterfølgende spredningsberegning før der kommer mere entydige regler for, hvordan resultater for timemiddelværdi omsættes til minutmiddelværdi.

Kortlægninger kan bruges til sammenlignende vurdering af forskellige anlægsdele eller forskellige driftsformer.

Det er relevant at optimere målemetoderne og dokumentere deres anvendelighed i forskellige situationer. I denne sammenhæng bør det undersøges, om prøvetagningssteder kan udpeges ved hjælp af termografering. Beskrivelse af overfladerne og sammenhængen mellem temperatur og emission er derfor et meget relevant, fremtidigt arbejde.

Der er meget arbejde i gang både i Danmark og internationalt for at få bedre grundlag for at vurdere lugten fra arealkilder. Det anbefales derfor at følge med i udviklingen. Blandt de spændende nye muligheder er den konstante overvågning af meteorologiske data og driften på anlægget.

En kontinuert overvågning af emissionen ved hjælp af elektroniske næser (lugt) eller andet måleudstyr (enkeltstoffer) kan give værdifuld information i en udviklingsfase. Udstyret vurderes at være for kompliceret at have stående på en plads, hvor f.eks. kompostmiler hele tiden flytter sig, og der arbejdes med store køretøjer.

På lidt længere sigt kan overvågning i omgivelserne ved hjælp af elektroniske næser evt. komme på tale, men detektionsgrænserne er endnu for høje.

Fremtidigt arbejde evt. i internationale sammenhænge kan omfatte

  • Validering af målemetoder
  • Vurdering af spredningsmodeller
  • Metodevalg til kortlægning af gener i omgivelserne
  • Diskussion af genegrænse i omgivelserne og dermed muligheden for at bruge disse i vilkår
  • Kortlægning af lugt fra forskellige processer med angivelse af emissionsfaktorer
  • Beskrivelse af termografering og sammenhæng mellem temperatur og emission

7.2 Rensningsanlæg

Det anbefales, at baggrundsmaterialet for den hollandske metode til afstandsfastlæggelse undersøges nøjere. På baggrund heraf beskrives en dansk version af denne metode, som kan anvendes ved fastsættelse af vilkår.

Rensningsanlæggene anbefales at

  • vurdere driftsformen og om driftsparametrene har de optimale værdier – eksempelvis iltindholdet (skal også optimeres i forhold til f.eks. fjernelse af nitrat fra spildevandet)
  • måle svovlbrinte kontinuert i de kritiske anlægsdele

7.3 Komposteringsanlæg

Det anbefales at beskrive en dansk version af det hollandske skema for afstandskrav baseret på produktionsmetoder og mængder.

Komposteringsanlæggene anbefales at

  • vurdere driftsformen og om driftsparametrene har de optimale værdier – herunder
    • tilpasse driftsform til meteorologi og den aktuelle sæson
    • måle de vigtigste parametre regelmæssigt i tid og sted og rapportere dem som led i dokumentationen af driften
    • sørge for optimal fugtighed
    • sørge for optimale iltindhold ved komposteringen, så anaerobe forhold undgås
    • holde den optimale temperatur (gennem vanding og evt. beluftning)
  • sørge for, at den nyeste viden om kompostering af det aktuelle materiale anvendes
  • lægge nye pladser i passende afstande fra beboelse

7.4 Vilkår

De manglende éntydige retningslinier internationalt og den stadige udvikling på området gør det relevant at følge udviklingen. Men på baggrund af nærværende undersøgelses resultater foreslås følgende vilkår:

7.4.1 Rensningsanlæg

  • Driftsparametre, der er relevante for udviklingen af lugt, skal måles regelmæssigt i tid og sted og rapporteres som del af dokumentation for driften.
  • Anlæggene skal ligge i en afstand fra nærmeste beboelse, som fastlægges ved hjælp af accepterede emissionsfaktorer og nomogrammer til bestemmelse af afstande for forskellige emissioner.
  • Lugt skal dokumenteres ved planlagte ændringer af produktionsform i sammenligning med hidtidig produktion. Dokumentationen skal med stor sikkerhed vise den relative effekt af de planlagte ændringer.
  • Alle hændelser med særlig lugtudvikling skal registreres og rapporteres

7.4.2 Komposteringsanlæg

  • Mængden og arten af materiale skal indrettes efter anlæggets afstand til nærmeste beboelse. Afstanden skal fastlægges efter et skema, som udføres efter hollandsk forbillede (se tabel 4)
  • Driftsparametre, der er relevante for udviklingen af lugt, skal måles regelmæssigt i tid og sted og rapporteres som del af dokumentation for driften
  • Lugt skal dokumenteres ved planlagte ændringer af produktionsform i sammenligning med hidtidig produktion. Dokumentationen skal med stor sikkerhed vise den relative effekt af de planlagte ændringer.
  • Afvigelser i parameterværdierne skal afhjælpes gennem f.eks.
    • optimere iltindholdet
    • vanding
    • sammensætning af materialet
    • anlæggets udformning

 



Version 1.0 December 2007, © Miljøstyrelsen.