| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Driftsvilkår for komposteringsanlæg

2 Screening af erfaringer

• 2.1 Screening af oplysninger fra anlæg
  • 2.1.1 Komposteringsmetode
  • 2.1.2 Lugtgener fra komposteringsanlæg
• 2.2 Screening fra amter
  • 2.2.1 Påtalte lugtgener - opfølgning fra amterne
  • 2.2.2 Opsamlingen på vilkår
• 2.3 Udannelsesinstitutioner

I forbindelse med nærværende projekt blev miljøgodkendte komposteringsanlæg og amter kontaktet med henblik på at få afdækket, hvilke typer anlæg og hvilke indgangsmaterialer, der giver anledning til lugtgener/klager.

Der blev sendt spørgeskemaer til de komposteringsanlæg i Danmark, der stod opført på en liste over komposteringsanlæg indhentet fra ”Videncenter For Affald”.

Spørgeskemaerne var udformet med henblik på at få sammenhængende oplysninger om driftsforhold og lugtgener. Spørgsmålene tog udgangspunkt i ønsket om at følgende blev besvaret:

• Type af indgangsmateriale for kompostering

                     i.            Have- og parkaffald

                    ii.            Organisk dagrenovation

                    iii.            Spildevandsslam

• Type af komposteringsanlæg

                      i.            Madraskompostering

                     ii.            Milekompostering (beluftet eller ikke beluftet)

                    iii.            Lukkede anlæg

• Driftserfaringer

                    i.            Mængde der komposteres

                   ii.            Parametre der moniteres for i dag

                   iii.            Eksisterende driftsvilkår

                   iv.            Erfaringer med styring efter driftsparametre

                   v.            Registrerede lugtklager over anlæg

Spørgeskemaerne ses i bilag A.

Besvarelse viser en fordeling som følger:

Amternes besvarelser af spørgeskemaerne sammenholdt med listen over komposteringsanlæg i Danmark, viste, at kun halvdelen af de anlæg, der tidligere har komposteret organisk affald eller spildevandsslam, stadig gør det. Desuden viste undersøgelsen, at flere anlæg, der tidligere har komposteret have- og parkaffald, er lukkede.

Der er ikke fulgt op på baggrunden for, hvorfor at det forholder sig sådan.

Der er i alt modtaget svar fra 37 anlæg. Herudover har 8 anlæg svaret, at der ikke længere er kompostering.

Hovedparten af anlæg, som komposterer organisk affald og spildevandsslam, har svaret.

Der blev udsendt spørgeskemaer til alle amter (13 amter + Bornholms Regionskommune), og alle har svaret.

2.1 Screening af oplysninger fra anlæg

2.1.1 Komposteringsmetode

Alle anlæg, som komposterer organisk affald og spildevandsslam samt hovedparten af anlæg, som komposterer have-/parkaffald, anvender milekompostering.

Det fremgår af komposteringsanlæggenes besvarelser, at den drifts- og registreringspraksis, der anvendes på komposteringsanlæggene, er meget forskellige.

Alle anlæg, som komposterer organisk affald eller spildevandsslam, har udarbejdet en driftsjournal og følger en driftsinstruks. For have- og parkaffalds kompostering har mere end halvdelen af komposteringsanlæggene en driftsjournal og følger en driftsinstruks.

På den baggrund er der sat fokus på drift samt milekompostering i denne rapport. Anbefalinger fra denne rapport vil kunne indbygges i anlæggenes driftsinstrukser og/eller driftsjournaler.

2.1.2 Lugtgener fra komposteringsanlæg

Komposteringsanlæggene er blevet bedt om at svare på, om der har været lugtklager fra naboer indenfor de sidste 3 år. Disse klager kaldes i det efterfølgende ”eksterne lugtgener”. Anlæggene skulle samtidigt oplyse, hvor ofte der har været klager, og i hvilke situationer, der bliver klaget. Herudover blev der spurgt, om der er foretaget ændringer på komposteringsanlægget for at reducere lugtgener fra komposteringsprocessen.

Komposteringsanlæggene skulle også svare på, om personalet har været generet af lugt fra komposteringsprocessen indenfor de sidste 3 år. Disse gener kaldes i det efterfølgende ”interne lugtgener”. Besvarelsen af dette spørgsmål er behæftet med stor usikkerhed, idet driftspersonalet oftest vil have et andet forhold til lugt end de eksterne. Hvorvidt personalet oplever det som ”gene”, eller hvorvidt de bare erkender lugten, vil være meget individuelt. Spørgsmålet er medtaget, fordi driftspersonalets erfaringer med komposteringsprocessen hænger tæt sammen med lugten fra milerne. Det skulle oplyses, hvor ofte der har været klager, og i hvilke situationer de interne lugtgener opstod.

I det efterfølgende er anlæggenes besvarelser opstillet skematisk.

Tabel 2: Komposteringsanlæggenes besvarelser af hvorvidt der på anlæggene er registreret henholdsvis interne og eksterne lugtgener. Markeringer med fed angiver lugtgener.

Som det ses af ovenstående skema, kan der opstå lugtgener på alle typer komposteringsanlæg uanset hvilket materiale, der komposteres. Desuden kan det konstateres, at der er anlæg, hvor der er lugtgener både internt og eksternt samt anlæg, hvor lugtgenerne kun konstateres enten internt eller eksternt.

Kun for anlæg som komposterer rent have-/parkaffald findes anlæg, som hverken har interne eller eksterne lugtgener.

Fælles for alle udmeldinger om lugtgener er følgende:

• Lugtgener opstår i forbindelse med håndtering af miler, dvs. aflæsning, oplægning, vending eller sortering til/af milerne
• Lugtgenerne er betinget af særlige vejrsituationer som f.eks. høj luftfugtighed og særlige vindretninger.

Med henvisning til dette bør der udvikles en række anbefalinger til den daglige drift, som kan indarbejdes i de enkelte anlægs driftsinstrukser, således at lugtgener minimeres.

Af de klagesager, som Miljøstyrelsen behandler vedr. kompostering, omfatter hovedparten kompostering med spildevandsslam. Af ovenstående tabel 1 fremgår ligeledes, at der forholdsmæssigt er flest klager, når der komposteres med organisk affald og spildevandsslam.

Med baggrund i ovenstående og da driftsprocesser så som aflæsning, oplægning, vending, sortering i princippet er ens for alle typer kompostering blev der efter screeningen valgt i projektet at fokusere på lugt/drift fra anlæg, der komposterer spildevandsslam.

2.2 Screening fra amter

2.2.1 Påtalte lugtgener - opfølgning fra amterne

Ved kontakt til amterne som led i spørgeskemaundersøgelsen, er der spurgt til antallet af komposteringsanlæg i amtet, lugtgener indenfor de sidste 3 år i forbindelse med anlæggene samt hvilke lugtvilkår, der er stillet til anlæggene. Der er modtaget besvarelse fra alle amter.

Fra amterne er der oplyst, at der er påtalt eksterne lugtgener (udenfor anlæggene) fra 6 anlæg med have-/park affald, 2 anlæg med organisk affald og 3 anlæg med spildevandsslam.

Der er påtalt forholdsmæssigt færre lugtgener fra komposteringsanlæg med ren have- og parkaffald end fra anlæg, der også anvender organisk dagrenovation og spildevandsslam.

På 3 komposteringsanlæg, der komposterer spildevandslam, er der gennemført kontrolmåling som del af en lugtkortlægning.

2.2.2 Opsamlingen på vilkår

Af spørgeskemaerne fremgår det, at amterne i miljøgodkendelserne generelt stiller de samme vilkår om lugt. Vilkårene kan deles op i følgende ”kategorier”:

• vilkår med konkrete lugtgrænser i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 om lugt fra virksomheder samt kontrol/dokumentation
• vilkår med ”bløde” formuleringer om, at anlægget/aktiviteten ikke må give anledning til væsentlig lugt
• vilkår til driften

Flere amter har til spørgeskemaet vedlagt udpluk eller hele miljøgodkendelser, hvor vilkårene fremgår. Vilkårene er sammenfattet i bilag b.

2.3 Udannelsesinstitutioner

Der har været rettet henvendelse til uddannelsesinstitutioner Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og KVL (den Kgl. Veterinære- og Landbohøjskole) med forespørgsel om deres erfaring med reduktion af lugt og kompostering. Desuden er der foretaget en screening på Internettet for at undersøge om andre uddannelsesinstitutioner arbejder med lugtproblematikken fra komposteringsanlæg.

Aalborg Universitet og KVL har bidraget med erfaringer med lugt og komposteringsanlæg. Andre uddannelsesinstitutioner, der har været kontaktet, har haft erfaringer med andre problemstillinger, der ikke er relevante i denne her sammenhæng.

Aalborg Universitet har primært erfaring med håndtering af luftemissionen fra komposteringsprocessen (Poulsen, T.G. 2005). Fra åbne arealkilder kræver det forholdsvis store investeringer, hvis luftemissionen skal opsamles og behandles. Dette er således ikke en reel løsning for mange anlæg.

Et af problemerne med emission af lugt under milevending er, at den er en ændring i forhold til basisemissionen og opfattes derfor som en variation i intensitet i omgivelserne. Denne lugtændring er ifølge Tjalfe Poulsen fra Aalborg Universitet, det, der hyppigst giver anledning til lugtklager.

Såfremt man ikke kan behandle eller kontrollere luften, der emitteres, specielt for situationen under milevending, så bør der primært fokuseres på gunstige vejrforhold ved vending, iltindhold i komposten samt C/N forhold i milen (Poulsen, T.G. 2005).

Jacob Møller fra KVL arbejder med kompostering herunder procesoptimering og kompostkvalitet. En af de vigtige parametre er også her andelen af letnedbrydeligt kulstof i indgangsmaterialer for kompostering.

Jacob Møller gør opmærksom på muligheden for at anvende en mere fintfølende analysemetode til måling af kulstof i indgangsmaterialerne, f.eks. van Soest-metoden. Ved denne metode kan man på et tidligt tidspunkt, i forbindelse med oplægning af milen, foretage en måling/beregning af C/N forholdet og få taget højde for det let nedbrydelige kulstof, der indgår i beregning af C/N forholdet.

Ligeledes anbefaler Jacob Møller en nærmere undersøgelse af iltindholdet i milen for at kunne optimere og styre komposteringsprossen, så den foregår aerob. Det er Jacobs Møllers erfaring, at beluftning og iltforhold ofte bygger på tommelfingerregler og ikke er videnskabelig underbygget.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2007, © Miljøstyrelsen.