1 Indledning

Driftsvilkår for komposteringsanlæg

I forbindelse med revision af Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4/1985: Begrænsning af lugtgener fra virksomheder (lugtvejledningen) er et af fokusområderne problematikken omkring lugt fra arealkilder.

I modsætning til punktkilder, dvs. afkast fra virksomheder, er der for arealkilder i vejledningen ikke anført retningslinjer for bestemmelse af lugtemission. For arealkilder som f.eks. kompostmiler findes der således ikke en standardiseret og valideret metode til fastsættelse af lugtvilkår og eftervisning af disse vilkårs overholdelse. For mile- og madraskomposteringsanlæg udgør arealkilderne oftest de største lugtkilder.

Da behandling af organisk affald er forbundet med udvikling af lugtende aerosoler og potentiel forekomst af lugtgener i omgivelserne, er sådanne anlæg samtidig oftest reguleret i forhold til lugtemissionen.

Lugtgener i forbindelse med komposteringsaktiviteter udmunder oftest i, at man fra anlæggets eller myndighedernes side igangsætter tiltag i form af enten lugtkortlægning eller regulering af drift for at minimere generne. Kortlægningen af lugten finder oftest sted ved udtagelse af lugtprøver fra anlæggets kilder og efterfølgende analyse ved lugtpanel, hvorimod driften reguleres gennem styring af oplagsstørrelser, håndteringsmetoder samt optimering af proces gennem styring af driftsparametrene.

De væsentligste driftsparametre for kompostering og emission af lugtende gasser er:

Iltindhold (O₂ %)
Tørstofindhold (TS %)
Forholdet mellem kulstof og kvælstof (C/N) i kompostmassen
Kvaliteten af det organiske materiale som komposteres (råvarerne)
Luftporevolumen i komposten
Dimensionen af mile/madras

Det er derfor disse parametre, der fokuseres på ved minimering af lugtemissionen fra arealkilder på komposteringsanlæg.

I foråret 2003 igangsatte Miljøstyrelsen et arbejde målrettet mod udarbejdelse af et udkast til et kapitel omkring arealkilder til lugtvejledningen. I rapporten ”Fastsættelse af vilkår for drift af virksomhed med store arealer, der indebærer risiko for lugt i omgivelserne” (Miljøstyrelsen 2003) blev arealkilder grundigt drøftet i relation til komposteringsanlæg. En af anbefalingerne i rapporten omhandler dokumentation af produktion og optimering af driftsparametre for at minimere lugtgener i forbindelse med kompostering.

Med udgangspunkt i ovenstående driftsparametre og føromtalte Miljøstyrelsesrapport blev nærværende projekt igangsat med henblik på at udforme nogle konkrete forslag til driftsvilkår for komposteringsanlæg med fokus på minimering af lugtgener.

For at afdække de praktiske erfaringer med hensyn til håndtering af lugt i forbindelse med kompostering samt myndighedsaspektet for miljøgodkendelser samt fastsættelse af vilkår til lugtemission, blev projektet indledt med en screeningsrunde. Screeningen blev foretaget ved indhentning af oplysninger fra spørgeskemaer sendt til både anlæg og myndigheder.

Sammenhængen mellem drift og lugtemission under kompostering er desuden undersøgt gennem litteratur i ind- og udland samt opsamling af egne erfaringer fra drift af komposteringsanlæg.

På baggrund af litteraturstudiet og erfaringsopsamlingen blev en ”opskrift” udarbejdet for oplægning og kompostering af mile med indgangsmaterialer af spildevandsslam fra rensningsanlæg, neddelt have- og parkaffald samt halm. Milen blev oplagt for efterfølgende at kunne belyse variationen i lugtudbredelsen fra en kompostmile.

Variationen i lugtemissionen fra en kilde vil være afgørende for, hvor repræsentativt et billede man kan få af lugtemissionen og dermed også bestemmelse af lugtbelastningen i omgivelserne.

Projektet omfattede ikke spørgsmålet om målemetoder, herunder spredningsberegninger for arealkilder, men fokuserer alene på opstilling af driftsvilkår, der giver muligheder for at minimere lugtemissionen fra komposteringsanlæg.

Projekterne er bidrag til Miljøstyrelsens revision af lugtvejledningen for begrænsning af lugt fra virksomheder.