| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Driftsvilkår for komposteringsanlæg

Sammenfatning og konklusioner

1.1 Drift og registrering ved kompostering med henblik på reduktion af lugtemission.

I forbindelse med kompostering af organisk affald kan lugtgener mindskes ved at have fokus på kvalitet af indgangsmaterialer og driftsforholdene under komposteringen. Anbefalinger til optimering af komposteringsprocessen tager udgangspunkt i den praktiske drift af anlæg samt registrering af driftsforholdene, således at driften og dialogen mellem anlæg og myndigheder fokuserer på optimal kompostering og minimering af lugtgener.

1.1.1 Baggrund og formål

Kompostering af have- og parkaffald, organisk affald og spildevandsslam fra rensningsanlæg resulterer i emission af lugtholdige gasser, der kan give anledning til lugtgener i anlæggenes omgivelser. I forbindelse med revision af lugtvejledningen har Miljøstyrelsen ønsket et veldokumenteret grundlag for at fastsætte anbefalinger til driftsvilkår til disse komposteringsanlæg med henblik på at mindske lugtgenerne. Nærværende projekt blev igangsat for at samle erfaringer fra litteraturen, anlæg og myndigheder til at kunne formulere sådanne anbefalinger. Projektet er blevet gennemført som et litteraturstudie samt gennem opsamling af egne erfaringer med drift og lugtemission fra komposteringsanlæg. Der er gennemført screening af erfaringer fra anlæg, myndigheder og uddannelses-institutioner samt gennemført praktiske forsøg. Projektet er udmundet i konkrete anbefalinger til driftsvilkår for komposteringsanlæg.

Undersøgelsen

Projektet er opbygget af følgende aktiviteter:

  • Screening af erfaringer fra anlæg, myndigheder og uddannelsesinstitutioner
  • Litteraturstudie og erfaringsopsamling
  • Design af fuldskalaforsøg med kompostering af spildevandsslam fra rensningsanlæg
  • Gennemførelse af forsøg for vurdering af variation i lugtudbredelse over en mile
  • Afrapportering

Screeningen har været gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor der er rettet henvendelse til komposteringsanlæg og myndigheder. Spørgsmålene til anlæggene fokuserer på drift, registrering i forbindelse med kompostering og lugtgener internt og eksternt. Til myndighederne har der været fokus på eventuelle krav til driftsvilkår og lugtvilkår, som er stillet til anlæg.

Litteraturstudiet har givet et overblik over umiddelbar tilgængelig litteratur omhandlende drift af anlæg og optimering af komposteringsprocessen. Erfaringsopsamlingen har givet informationer fra tre komposteringsanlæg for kompostering af spildevandsslam, der alle har gennemført forsøg med kompostering og udtagning af lugtprøver.

På baggrund af screeningen samt litteratur- og erfaringsopsamlingen blev et fuldskalaforsøg igangsat med kompostering af spildevandsslam fra rensningsanlæg. Formålet var at undersøge variationen af lugt over en mile for at kunne komme med konkrete anbefalinger til, hvordan man kan opnå et repræsentativt udtryk for lugtemissionen.

Afrapporteringen har søgt at samle erfaringerne opnået igennem projektet med det formål at komme med dokumenterede anbefalinger til drift af komposteringsanlæg med henblik på minimering af lugtgener.

Hovedkonklusioner

Lugtgener kan forekomme fra alle typer af kompostering, men det er primært kompostering af spildevandsslam fra rensningsanlæg, der giver anledning til lugtklager fra naboer. Myndighedernes oplysninger til erfaringsindsamlingen i forbindelse med projektet viser, at myndighederne har modtaget klager på 6 anlæg ud af de 94 anlæg med have- og parkaffald, klager på 2 anlæg ud af 7 anlæg for kompostering af organisk dagrenovation og klager på 3 anlæg ud af 6 anlæg for kompostering af spildevandsslam. På baggrund af dette er der i projektet sat fokus på milekompostering af spildevandsslam fra rensningsanlæg.

Både litteraturen og komposteringsanlæggene kunne bekræfte, at de væsentligste driftsparametre for optimal kompostering og for minimal emission af lugt er:

  • Håndtering og kvaliteten af indgangsmaterialer
  • Forholdet mellem kulstof og kvælstof (C/N)
  • Fugtighedsindhold og fri luftporevolumen
  • Størrelse af mile
  • Etablering af biofilter
  • Milevending
  • Anvendelse af additiver

Der skal tages højde for disse parametre ved kompostering. Gennem registrering af driftsparametrene i en driftsjournal er der for både anlæg og myndigheder mulighed for at følge op i forhold til minimering af lugtgener.

Ved dokumentation af lugt fra komposteringsanlæg med arealkilder skal man i hvert tilfælde vurdere, om der udtages prøve fra en homogen eller uhomogen kilde. Milevending giver anledning til forhøjet emission af lugt. Forsøg gennemført med en 2 uger gammel mile viser, at denne øgede emission er tidsbegrænset, da lugtemissionen var tilbage på basisniveau for før milevending efter 1-2 timer. Det er ikke muligt ud fra forsøget gennemført på en uhomogen kilde at give eksakte retningslinjer for, hvor mange prøver, der skal udtages over en mile for at få et repræsentativt udtryk for lugtemissionen.

Projektresultater

På baggrund af erfaringsopsamlingen fra både deltagelse i fuldskalaforsøg og drift af komposteringsanlæg og litteraturstudie, er der udarbejdet forslag til driftsvilkår rettet mod de tidligere nævnte driftsparametre til minimering af lugt. Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, er der angivet et interval for de styrende parametre. Desuden er der udarbejdet forslag til, hvilke parametre der skal registreres i en driftsjournal.

Tabel 1: Forslag til driftsvilkår. C/N = forholdet mellem kulstof og kvælstof. TS= tørstof.

Aktivitet Gode råd til håndtering Effekt
Renholdelse af anlæg og maskiner. Alle kørselsarealer og maskiner bør dagligt rengøres efter brug. Forebygger ukontrolleret lugtemission.
Håndtering og anvendelse af have- og parkaffald. Anvend så vidt muligt frisk neddelt have- og parkaffald. Forebygger at den biologiske proces opstartes før oplægning til kompostering.
Håndtering og anvendelse af spildevandsslam fra rensningsanlæg. Kun aerob (beluftet) eller anaerob (udgasset) stabiliseret spildevandsslam fra rensningsanlæg bør modtages og anvendes. Opblanding med strukturmateriale bør ske inden for 2 uger fra modtagelse. Hvis spildevandsslammet ikke er stabilt, er der risiko for ukontrolleret lugtemission i forbindelse med oplægning til kompostering.
Håndtering og anvendelse af organisk dagrenovation. Kun affald, der ikke er komprimeret og ikke er ældre end 2 uger bør modtages. Opblandes med strukturmateriale inden for 2 dage fra modtagelse. Reducerer risiko for at der ikke opstår anaerobe forhold ved håndtering og oplægning til kompostering.
Anvendelse af materialer og sammensætning med henblik på optimal kompostering. Ved oplægning af miler med spildevandsslam fra rensningsanlæg og organisk dagrenovation skal der anvendes strukturmateriale og kulstofkilde, så følgende opnås:
20< C/N <30
Densitet < 700 kg/m³
40< TS <50
Ved åben milekompostering bør der tages højde for forventet nedbør den kommende uge.		 Optimerer komposteringsprocessen og minimerer lugtemission.
Blanding af materialer til kompostering og opsætning af mile. Blanding bør foretages uden at komprimere kompostmassen.
Der bør sikres, at der ikke forekommer klumper større end en tennisbold
En mile bør etableres med en højde på 1,5 - 3 m og rumme 4-12 m³ per løbende meter. 		Sikrer at der er tilstrækkelig luftporevolumen (porøsitet) til opretholdelse af aerobe forhold.
Vending af miler. Miler bør vendes hver uge de første 4 uger af komposteringsprocessen.
Miler bør vendes så mange gange og på en sådan måde, at alt materiale undergår kompostering med temperaturer >55° C i mindst 14 dage (kontrolleret kompostering).
Milen bør vendes, når iltindholdet falder til under 15 %
Komprimering af miler ved vending bør undgås. Densitet på minimum 700 kg/m³ bør opretholdes.		 Sikrer omfordeling og genskaber en struktur med tilstrækkelig luftporevolumen (porøsitet) til opretholdelse af aerobe forhold.
Anvendelse af biofilter. Straks efter oplægning af mile og efter vending af miler inden for de første 3 uger, bør der etableres et minimum 20 cm tykt biofilter på toppen af milen.
Filteret bør bestå af sigterest mellem 10 og 45 mm fra tidligere kompostering. Sigteresten skal være fri for større urenheder og sten.		 Reducerer lugtemission. Virker samtidig isolerende og reducerer fordampning.
Kraftig uventet nedbør. Hvis komposten bliver for våd, bør der tilsættes tør strukturmateriale og foretages opblanding, så TS bliver > 35%. Sikrer tilstrækkeligt luftporevolumen (porøsitet) til aerob kompostering.
Udtørring af kompost ved tørt og varmt vejr. Hvis komposten bliver for tør, så TS bliver > 55%, bør der foretages vanding. Sikrer at der er tilstrækkeligt vandindhold til mikrobiel aktivitet og nedbrydning af organisk materiale.
Afkøling og eftermodning af kompost. Efter kompostering anbringes kompost til afkøling og eftermodning bedst i trapezmiler i en højde af indtil 4 m. Sikrer at der opretholdes tilstrækkeligt frit luftporevolumen (porøsitet) til at afkøling og eftermodning sker under aerobe forhold.
Opbevaring af kompost. Efter kompostering og sortering skal kompost opbevares tørt. Det kan ske i hal eller ved overdækning. Sikrer at der opretholdes tilstrækkeligt frit luftporevolumen (porøsitet) til opretholdelse af aerobe forhold.
Monitering og registrering. Udarbejd driftsjournal for hvert parti kompost indeholdende oplysninger om:
·       materialer og mængder
·       analyser i henhold til slambekendtgørelsen
·       temperaturmålinger
·       driftsjournaler for hver mile der indgår i partiet		 Sikrer dokumentation for gennemført aerob komposteringsproces samt kvalitet af den producerede kompost.
Sikrer mulighed for løbende at optimere driften af det enkelte anlæg.
Giver mulighed for at dokumentere driften, hvis der opstår lugtgener.
Uddannelse af driftsansvarlige og driftspersonel. Uddannelse så der sikres tilstrækkelig viden om kompostering og løsning af problemer ved driftsforstyrrelser. Kendskab og indsigt i komposteringsprocesser vil optimere driften og minimere lugtemission.

1.2 Indhold af driftsjournal

For at få afdækket i hvilke situationer der opstår lugtgener, bør der føres daglige registreringer over:

  • Meteorologiske forhold (de fleste lugtgener opstår i særlige vindretninger og under lavtryk).
  • Indgangsmaterialer der tilføres anlægget (oplysningerne anvendes til beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at afhjælpe lugtgener).
  • Logistikken på anlægget (anvendes dels til at afdække, om det er et særligt indgangsmateriale, der giver anledning til lugtgener, og dels til lokalisering af hvilken kompost, der skal tages ud, hvis der opdages en forurening af et særligt læs indgangsmaterialer, f.eks. forhøjet indhold af tungmetaller).
  • Anlæggets drift (lugtgener opstår typisk ved håndtering af komposten).
  • Temperatur og ilt samt ugentlig/månedlige registrering af tørstofindhold (ved kompostering af have- og parkaffald foretages dog ugentlige registreringer).

Oplysninger til driftsjournalen kan enten opsamles på papir i skemaer eller i elektroniske driftskontrolprogrammer.

Hovedparten af komposteringsanlæggene i Danmark vurderes at kunne fungere uden væsentlige lugtgener, såfremt ovenstående anbefalinger følges.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 December 2007, © Miljøstyrelsen.