| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af øgede offentlige grønne indkøb

1 Metodeovervejelser

• 1.1 Arbejdsproces og metodevalg
• 1.2 Begrænsninger

1.1 Arbejdsproces og metodevalg

Projektet forsøger at foretage en sammenligning af omkostninger med miljøgevinster ved at købe "grønt" i den offentlige sektor i Danmark. Grundlæggende søges følgende spørgsmål besvaret:

Hvad er omkostningerne og miljøgevinsterne ved at indføre en regel om, at der for udvalgte produktgrupper skal købes "grønt" i den offentlige sektor i Danmark, hvor der ved et "grønt" indkøb forstås indkøb af produkter, der har opnået et miljømærke eller på anden vis er defineret som miljøvenlige.

Det er valgt at vurdere dette spørgsmål ved at udvælge en række produktgrupper og for disse produkter/ydelser at opgøre omkostninger og miljøgevinster i det omfang dette er praktisk muligt indenfor projektets rammer, dvs. med et tidsforbrug af størrelsen 20-30 timer pr. produktgruppe. Den begrænsede indsats betyder, at vurderingen må opfattes som en screeningsvurdering og ikke en dybtgående vurdering.

Arbejdsprocessen kan kort skitseres som angivet i tabel 1.1. Som det fremgår, er der på flere måder tale om en iterativ proces, da der for de enkelte produktgrupper/ydelser ikke nødvendigvis findes lettilgængelige data om forbruget, pris og miljøegenskaber for de enkelte produkter i den offentlige sektor, og det således kan være relevant at tilpasse definitionen/afgrænsningen af de enkelte produktgrupper med de data der er til rådighed.

Som angivet i forordet, var det ikke ved igangsætningen af dette projekt klart i hvilket omfang, det i praksis ville være muligt at identificere produktgrupper/ydelser, som er relevante for den offentlige sektor, og for hvilke det ville være muligt at beregne de potentielle miljømæssige og økonomiske konsekvenser af at købe et produkt, der opfylder miljømærkekriterierne, eller på anden måde er mere miljøvenligt ende gennemsnitlige produkter.

For relevante produktgrupper er det afgørende:

§  at der findes oplysninger om forbruget i det offentlige eller, at det er muligt med rimelig sikkerhed at udvikle estimater for forbruget.

§  at det er muligt at pege på miljøparametre for hver produktgruppe, som kan måles og dermed kvantificeres og er væsentlige for produktgruppen.

Herudover er det relevant, at de udvalgte produktgrupper og miljøparametre er interessante og har en vis gennemslagskraft. Dette anses for vigtigt, fordi det på forhånd kan erkendes, at begrebet "miljømærke" for de fleste produktgrupper dækker over et bredt udvalg af kriterier, hvoraf mange er vanskelige at kvantificere, hvilket igen betyder, at en objektiv komplet vurdering af effekten af miljømærker ikke er mulig. Reelt vil en vurdering som denne aldrig kunne omfatte alle effekter, hvilket igen betyder, at den samlede effekt af miljømærkerne med sikkerhed undervurderes.

I tabel 1.2 er angivet de produktgrupper/ydelser, der har været overvejet samt de miljøkriterier, der er overvejet eller forsøgt anvendt for de enkelte produktgrupper.

Tabel 1.1 Arbejdsprocessen

Data om forbrug af produkter i det offentlige er primært søgt indhentet via Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). Ofte har det dog været relevant at estimere forbruget ud fra data fra centrale leverandører eller ud fra skønnede forudsætninger om forbrugsmønster og levetider i det offentlige. Så vidt muligt er forbruget opgjort opdelt på staten, amter og kommuner.

Miljøkriterier er defineret i samarbejde med Miljøstyrelsen og Miljømærkesekretariatet. Der er så vidt muligt fokuseret på gevinster indenfor områderne farlige kemiske stoffer, energiforbrug og ressourceforbrug udfra den betragtning, at sådanne gevinster er letforståelige og derfor relativt nemme at formidle. I det omfang, at der findes miljømærkekriterier for den enkelte produktgruppe, er miljøkriterierne udvalgt blandt disse miljømærkekriterier. For disse produktgrupper er således ikke forsøgt at opstille strammere kriterier end miljømærkekriterierne.

Det er her vigtigt at understrege, at undersøgelsen således har fokuseret på en række nøgleparametre, og på ingen måde er en komplet sammenligning af miljømærkede versus ikke-miljømærkede produkter. Der kan sagtens være væsentlige forskelle mellem miljømærkede produkter og ikke-mærkede produkter på andre kriterier end de kriterier, som er blevet belyst gennem denne undersøgelse.

I praksis er oplysninger om disse nøgleparametre og andre relevante produktegenskaber i stort omfang indhentet ved direkte kontakt til leverandører.

Tabel 1.2 Produktgrupper og miljøkriterier overvejet i projektet

Data vedrørende priser for produkter er indhentet via SKI, såvel som fra leverandører. Som hovedregel er forskellen mellem miljømærkede versus ikke-miljømærkede produkter estimeret som en ekspertvurdering, da priser for produkter/ydelser på markedet i praksis ofte afhænger af storkøbsaftaler og rabatordninger etc. og effekten af sådanne ordninger i et vist omfang overskygger de prisforskelle, der måtte være i listepriser mellem miljømærkede og ikke-miljømærkede produkter.

For de produktgrupper, hvor energiforbrug er en væsentlig parameter, har været overvejet om denne parameter skulle medtages. Problemstillingen er her, at Trafik- og Energiministeriet i 2005 har udstedt et cirkulære, der forpligter statslige institutioner købe energieffektive produkter, medmindre de kan begrunde, at sådanne produkter ikke lever op til væsentlige krav med hensyn til funktion, kvalitet, miljø og omkostningseffektivitet [TE 2005]. Det gælder således at statsinstitutioner i fremtiden vil købe energieffektive produkter uanset om de i øvrigt har en politik om at købe "grønne" produkter. En mulig energigevinst ved at købe "grønt" vil således blive opnået i alle tilfælde. Det er valgt alligevel at medtage denne parameter. Argumentet for dette valg har været, at hverken amter eller kommuner er omfattet af det nævnte cirkulære og vil dermed ikke automatisk opnå energigevinsten.

De faktiske metodevalg, der er foretaget for de enkelte produktgrupper fremgår i øvrigt af bilag 1-9.

1.2 Begrænsninger

Undervejs i undersøgelsen er registreret, at de kriterier, der er fastlagt for miljømærker ikke altid er velegnede for en vurdering, som der her er forsøgt gennemført. Af særlige problemer i denne sammenhæng kan således peges på:

• At kriteriet er defineret baseret på et pointsystem, hvor der ikke findes en entydig sammenhæng mellem at være kvalificeret til miljømærket og indholdet af bestemte kemikalier i produktet eller udslippet af bestemte kemikalier ved produktionsprocesser. Dette er fx tilfældet for produktgruppen tryksager.
• At kriteriet omhandler forhold i produktionsprocessen, og det ikke kan påregnes, at alle producenter nødvendigvis måler og registrerer disse forhold, fx fordi det ikke er et lovkrav. I disse tilfælde kan forventes at virksomheder, der har fået tildelt miljømærket eller i øvrigt påberåber sig at leve op til kriterierne vil kunne give oplysninger, mens andre virksomheder, der ikke lever op til kriterierne, ikke har interesse i at give oplysninger.

• At kriteriet omhandler egenskaber, som ikke uden en større kortlægningsindsats kan omsættes til kvantificerbare resultater. Her kan fx peges på miljømærkekriterier om, at producenten skal sikre, at produkterne er nemme at skille ad. Sådanne kriterier hjælper til at opnå, at komponenter, der indeholder farlige kemiske stoffer kan indsamles og håndteres miljørigtigt, og kan i øvrigt fremme genanvendelse af materialerne i produktet. Det er dog svært umiddelbart at omsætte et sådant kriterium til noget målbart som fx mængden af jern, der indsamles og genanvendes bl.a. fordi værdien af kriteriet afhænger af, hvordan affaldssystemet i øvrigt er indrettet, og om kriteriet i praksis medfører, at der genanvendes en større mængde materiale fra miljømærkede produkter end fra ikke-miljømærkede produkter.

Generelt må vurderes, at miljøkriterier for at være velegnede til denne type vurdering skal omhandle egenskaber ved selve produktet - egenskaber, som er relativt enkle at måle ved kontrol, og som derfor kan observeres af importøren, leverandøren, såvel som brugeren. I andre tilfælde må påregnes, at det kan være vanskeligt at fremskaffe pålidelige oplysninger, enten fordi leverandøren reelt ikke kender dataene eller ikke har interesse i at oplyse disse data.

Selvfølgelig vil det med en tilstrækkelig indsats normalt altid være muligt at fremskaffe data. Der kan fx. hentes data fra LCA-databaser såfremt sådanne data findes og vurderes at være repræsentative eller der kan iværksættes LCA-studier og tilsvarende form for dataindsamling. Det er også muligt for visse produktegenskaber - gælder fx indholdet af farlige stoffer som bromerede flammehæmmere - at foretage målinger på udvalgte produkter. Fælles for disse metoder er dog, at indsatsen til at fremskaffe data kan være betydelig. I alle tilfælde har denne form for dataindsamling ligget uden for rammerne af denne undersøgelse.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2008, © Miljøstyrelsen.