| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af øgede offentlige grønne indkøb

2 Resultater

• 2.1 Gennemgang af produktgrupper
• 2.2 Diskussion

Resultaterne fra de grupper, hvor vurderingen er gennemført, er summeret i tabel 2.1. Som det fremgår af tabellen, er der gennemført en vurdering for produktgrupperne 1 samt 3-11, mens det ikke har været muligt indenfor projektets rammer at foretage en vurdering for produktgrupperne 2 samt 12-14 (jf. tabel 2).

De enkelte produktgrupper er kommenteret oversigtligt i det følgende. For produktgruppe 1 samt 3-11 henvises i øvrigt til bilag 1-9.

De angivne data dækker den offentlige sektor som helhed, dvs. både stat, amter og kommuner. I bilag 1-9 er disse data i muligt omfang opgjort for staten, amterne og kommunerne hver for sig. De angivne resultater søger at være realistiske i forhold til det reelle potentiale. Der er således taget højde for i hvilket omfang, der allerede er indført miljømærkede eller andre produkter, der kan defineres som "grønne" i det offentlige.

Det skal dog bemærkes, at de fleste resultater delvist er baseret på skøn og derfor behæftet med væsentlig usikkerhed. Som hovedregel må de angivne resultater derfor betragtes som en indikation af den relevante størrelsesorden og ikke nødvendigvis som et meget pålideligt resultat.

I tabellen er dels givet et skøn for det samlede indkøb af produkter indenfor hver produktgruppe i den offentlige sektor, og dels estimeret meromkostningerne og miljøkonsekvenserne ved at gennemføre 100 % grønt indkøb.

I de tilfælde hvor der er tale om en gevinst ved driften, er denne grundlæggende estimeret for det første års indkøb af "grønne" produkter. Besparelsen vil dog øges år for år indtil alle produkter i brug er "grønne". Det er valgt at illustrere denne effekt ved at gange besparelsen det første år med antallet af leveår. Da der ikke er tale om en egentlig samfundsøkonomisk sammenligning er det ikke anset for relevant at foretage tilbagediskontering af besparelserne for de enkelte år til et bestemt år.

2.1 Gennemgang af produktgrupper

I forhold til de enkelte produktgrupper er følgende kommentarer relevante:

Gruppe 1: Computere

Denne produktgruppe omfatter personlige computere og bærbare computere. Der er miljømærke kriterier for begge grupper. Der er for tiden dog ingen bærbare computere med miljømærke.

Vurderingerne viser, at indkøb af miljømærkede produkter ikke medfører nogen meromkostning ved indkøbet, mens der ved driften sker en besparelse på grund af mindre energiforbrug.

Tabel 2.1 Meromkostninger og miljøkonsekvenser af kun at købe "grønt" i den offentlige sektor i Danmark

Tabel 2.1 Meromkostninger og miljøkonsekvenser af kun at købe "grønt" i den offentlige sektor i Danmark - forsat

Der er miljømæssige gevinster knyttet til det lavere energiforbrug. Denne gevinst vil dog for statsinstitutioner blive opnået i alle tilfælde på grund af Transport- og Energiministeriets krav om indkøb af energi-effektive produkter i statsinstitutioner [TE 2005].

Indkøb af miljømærkede fladskærme frem for andre fladskærme vil give en mindre gevinst mht. forbruget af kviksølv i disse skærme. Herudover er der ingen gevinster knyttet til et mindsket brug af tungmetaller og de mest kendte bromerede flammehæmmere - PBB og PBDE - da miljømærkekriterierne for disse stoffer ikke afviger væsentligt fra den regulering, der indføres i hele Europa med RoHS direktivet, hvilket betyder at leverandører af computere til det Europæiske marked allerede er i gang med en udfasning af disse kemiske stoffer.

Fladskærme fortrænger i disse år de traditionelle computerskærme med billedrør - CRT skærme - fra markedet. Heri ligger en væsentlig gevinst i sparet forbrug af energi og bly som indgår som blyglas i billedrør.

Såfremt der kun købes computere, der er godkendt i forhold til det Nordiske miljømærke kan der spares et forbrug af andre bromerede flammehæmmere - især tetrabromobisphenol A (TBBPA), der ikke er klassificeret som farlig for miljøet eller mennesker.

Endelig vil miljømærkede computere give gevinster i kraft af mindre støjbelastning. Denne gevinst kan dog ikke kvantificeres.

Den største usikkerhed i beregningerne vurderes at være knyttet til at estimere energiforbruget for det udstyr der i dag købes i den offentlige sektor. Her er valgt at benytte de værdier, som Elsparefonden benytter som udgangspunkt for energiberegninger.

Gruppe 2: Printere, kopimaskiner og multifunktionsmaskiner
Der er ikke gennemført en afprøvning for denne gruppe, da det er vurderet, at resultaterne stort set vil svare til resultaterne for produktgruppe 1 (computere). Dvs. at der kan peges på en miljøgevinst i kraft af et mindre energiforbrug i driftsfasen.

Derimod vil der ikke være miljøgevinster knyttet til farlige stoffer såsom tungmetaller og PBB og PBDE, i kraft af at miljømærkekriterierne svarer til de krav, der indføres med EU's RoHS direktiv, som må påregnes at få indflydelse globalt. Hertil kommer, at det vurderes, at maskiner af den kapacitet og kvalitet, som vil blive indkøbt til det offentlige alle vil kunne foretage dobbeltsidet kopiering.

Der vil dog være andre miljøgevinster ved at indkøbe miljømærkede produkter. Miljømærket Svanen [Svanen 2004] forbyder brugen af 8 phthalater, som vil kunne findes i PVC-isolering omkring elektriske ledninger og evt. i forskellige tætningslister af PVC. Generelt drejer det sig om små mængder PVC og dermed også små mængder phthalater. Hertil kan der være miljøgevinster knyttet til et sparet forbrug af bromerede flammehæmmere, og mindskede emissioner af ozon og styren fra xerografiske maskiner i det omfang miljømærkekriterierne er strammere end andre internationale kriterier.

Gruppe 3: Lyskilder - ensoklede
Denne produktgruppe omfatter både glødelamper og energisparepærer. Der er miljømærkekriterier for denne produktgruppe. Der er fokuseret på valget mellem glødelamper og energisparepærer såvel som valget mellem alm. energisparepærer og miljømærkede energisparepærer. Derimod er ikke forsøgt at vurdere energisparepærer af lav kvalitet. Denne afgrænsning er foretaget, dels fordi der ikke gives nogen oplysninger om forbruget af energisparepærer af lav kvalitet i det offentlige og dels fordi det forventes, at forbruget af denne type pærer primært sker hos de private forbrugere og de således kun udgør en beskeden del af forbruget hos det offentlige.

Beregningerne viser tydeligt, at der både er økonomiske gevinster og miljømæssige gevinster ved at foretage denne udskiftning fra glødelamper til energisparepærer og i mindre omfang også til miljømærkede energisparepærer. Den overvejende del af gevinsten er dog knyttet til udskiftning af glødelamper.

De økonomiske gevinster beror dels på at merprisen for energisparepæren opvejes af en længere levetid, og dels at den samme lyseffekt opnås med et væsentligt lavere el-forbrug.

De miljømæssige gevinster følger af det lavere el-forbrug. Dels kan energiforbruget betragtes som en miljøparameter i sig selv og dels medfører et lavere energiforbrug også at emissionen af kviksølv fra kulkraftværker mindskes. Der anvendes kviksølv i energisparepærer, men emissionen fra kulkraftværker er vigtigere. Det samlede resultat er en reduceret emission af kviksølv. Det bemærkes, at producenterne giver udtryk for, at det er energimærkningen, der har betydning på markedet og ikke miljømærket. Derfor er interessen i at opnå miljømærket beskeden. RoHS direktivet stiller også krav til indholdet af kviksølv i energisparepærer og medfører at forskellen mellem miljømærkede pærer og ikke-mærkede pærer i fremtiden vil være beskeden.

Den største usikkerhed i beregningerne er knyttet til at bestemme forbruget af pærer i den offentlige sektor i Danmark og potentialet for udskiftning af glødelamper med energisparepærer. Denne usikkerhed påvirker størrelsen af de opnåede besparelser, men ikke den kendsgerning, at der er tale om en tydelig besparelse.

Gruppe 4: Lyskilder - tosoklede

Denne produktgruppe omfatter lysstofrør. Der er miljømærkekriterier for denne produktgruppe. Der er dog for tiden ingen lysstofrør med miljømærke.

Der er driftsbesparelser og visse miljøgevinster ved at vælge energi-effektive lysstofrør frem for traditionelle lysstofrør. Der er til gengæld behov for en betydelig start investering for at kunne realisere disse gevinster. Dette beror på at energigevinsten især beror på brugen af højfrekvente forkoblinger i armaturet til lysstofrør og ikke på selve røret, og det er nødvendigt at udskifte forkoblingen for at opnå energigevinsten.

De miljømæssige gevinster følger af det lavere el-forbrug. Dels kan energiforbruget betragtes som en miljøparameter i sig selv og dels medfører et lavere energiforbrug også at emissionen af kviksølv fra kulkraftværker mindskes. Moderne energi-effektive lysstofrør indeholder mindre kviksølv end de ikke-mærkede, men emissionen fra kulkraftværker er reelt vigtigere.  Det bemærkes at RoHS-direktivet fra 1. juli 2006 sikrer at alle lysstofrør stort set lever op til miljømærkekriterierne mht. kviksølvindhold [EU 2003]. Det bemærkes endvidere, at producenterne giver udtryk for, at det er energimærkningen, der har betydning på markedet og ikke miljømærket. Derfor er interessen i at opnå miljømærket beskeden.

Der er væsentlige usikkerheder i beregningerne både hvad angår potentialet for udskiftning af almindelige lysstofrør med miljømærkede lysstofrør og omkostningerne ved at uskifte forkoblingsenhederne. De angivne beregningsresultater skal betragtes som en indikation af den relevante størrelsesorden. De økonomiske gevinster beror dels på at merprisen for miljømærkede lysstofrør opvejes af en længere levetid, og dels at den samme lyseffekt opnås med et væsentligt lavere el-forbrug.

Gruppe 5: Kølemøbler
Denne produktgruppe omfatter køleskabe og kølefryseskabe af husholdningstyperne. Der er miljømærkekriterier for disse produkter. Der er for tiden dog ingen produkter med miljømærke.

For denne gruppe viser vurderinger, at der ved indkøb af udstyr i en kvalitet svarende til miljømærket udstyr må regnes med en meromkostning ved indkøbet, mens der ved driften sker en besparelse på grund af mindre energiforbrug.  I takt med at alle kølemøbler i det offentlige over årene udskiftes til miljømærkede kølemøbler vil den årlige driftsbesparelse overstige de årlige meromkostninger til indkøb af miljømærkede kølemøbler. Disse gevinster vil dog for statsinstitutioner blive opnået i alle tilfælde på grund af Transport- og Energiministeriets krav om indkøb af energi-effektive produkter i statsinstitutioner [TE2005].

Der er miljømæssige gevinster knyttet til det lavere energiforbrug. Derimod er der ingen væsentlige gevinster knyttet til kølemidler og opskumningsmidler anvendt i isoleringen i kølemøblerne ved indkøb af miljømærkede kølemøbler. Her gælder, at køle- og opskumningsmidler i stort set alle kølemøbler på markedet allerede lever op til miljømærkekriterierne. Denne udvikling har bl.a. sin årsag i den danske miljøafgift på HFC-forbindelser og andre industrielle gasser. Hertil kommer, at HFC - forbindelser i almindelige køleskabe og frysere er forbudt fra 1. januar 2006.  Det bemærkes, at producenterne giver udtryk for, at det er energimærkningen, der har betydning på markedet og ikke miljømærket. Derfor er interessen i at opnå miljømærket beskeden.

Der er usikkerhed i beregningerne, både hvad angår potentialet for udskiftning af kølemøbler og prisforskelle i indkøb og drift mellem miljømærkede og ikke-mærkede kølemøbler. Disse usikkerheder påvirker primært størrelsen af de opnåede besparelser, men det kan ikke udelukkes at de også vil påvirke den langsigtede vurdering af, at driftsbesparelserne med tiden vil overstige meromkostningerne ved indkøb.

Gruppe 6: Skrive- og kopipapir

Produktgruppen dækker almindeligt skrive- og kopipapir til printer og kopimaskiner i standardformater såvel som almindeligt linieret og ternet papir uden anden form for fortryk. Der er miljømærkekriterier for disse produkter.

Selvom miljømærket papir kun dækker ca. 20 % af forbruget, sætter miljøkriterierne reelt standarden for papir på markedet og størsteparten af det øvrige forbrug adskiller sig ifølge leverandørerne ikke væsentligt fra det miljømærkede papir - hverken miljømæssigt eller prismæssigt. Der er tale om, at producenterne tilsigtet opfylder miljømærkekriterierne uden at søge om miljømærket. Derfor er det formodentlig kun 10-15 % af papirforbruget til det offentlige, der skiller sig ud som miljømæssigt ringere - opfylder ikke kriterierne til miljømærket - og prismæssigt billigere.

For de nævnte 10-15 % af det offentlige marked vil der være reelle konsekvenser ved at skifte til miljømærket papir. Konsekvenserne består i en vis økonomisk meromkostning samt en forventet miljøgevinst, som dog ikke kan kvantificeres, da det ikke umiddelbart har været muligt at identificere producenterne af det pågældende papir samt at indhente miljødata fra disse producenter. Det forventes dog ikke, at producenterne vil være interesseret i at levere disse miljødata.

Der er usikkerheder i beregningerne knyttet til at bestemme potentialet for udskiftning af ikke-mærket papir med miljømærket papir såvel som prisniveauerne. Denne usikkerhed påvirker størrelsen af de opnåede meromkostninger, men ikke den kendsgerning, at der er tale om en meromkostning.

Hertil kommer den usikkerhed, at de producenter som hævder at opfylde miljømærkekriterierne uden at ansøge om miljømærket typisk deklarerer miljøegenskaberne ved papir ved de såkaldte Paper Profiles, der omhandler mange af de samme forhold som miljømærkekriterierne, men fx ikke berører skovdrift og en række kemikalier. Det er således ikke dokumenteret, at de reelt opfylder miljømærkekriterierne fuldt ud.

Gruppe 7: Tryksager

Denne produktgruppe dækker alle former for tryksager, herunder fortrykt skrive- og kopipapir, brochurer, foldere såvel som blokke m.m. med fortryk. Der er miljømærkekriterier for disse produkter.

I følge trykkerier kan regnes med at miljømærkede tryksager dækker ca. 10-15 % af forbruget i det offentlige. Som for skrive- og kopipapir, sætter miljøkriterierne dog reelt standarden for tryksager på markedet og størsteparten af det øvrige forbrug adskiller sig ikke væsentligt fra miljømærkede tryksager - hverken miljømæssigt eller prismæssigt. Der synes i praksis at være tale om, at produktionen af tryksager reelt opfylder miljømærkekriterierne, uden at der nødvendigvis søges om miljømærket.

Trykkerierne vurderer, at det kun er ca. 30 % af tryksagerne, der ikke opfylder kriterierne til miljømærket, og dette skyldes især de limtyper, der anvendes til fx blokke og bøger eller typen af tryksag fx luksustryksager med UV-lakering m.m.

Dermed er det kun for de nævnte 30 % af markedet, at der er konsekvenser ved at skifte til miljømærkede produkter. Konsekvenserne består i en vis økonomisk meromkostning samt en forventet miljøgevinst, som dog ikke kan kvantificeres, da der ikke umiddelbart kan fremskaffes oplysninger, der kan bruges til at sammenligne miljømærkede tryksager med ikke-mærkede tryksager.

Dette skyldes dels, at miljømærkekriterierne i høj grad bygger på et point system, hvor der ikke er en entydig sammenhæng mellem miljømærket og indholdet af bestemte kemiske stoffer. Hertil kommer, at stort set alle trykkerier i Danmark kan overholde miljømærkekriterierne, som generelt anses for lette at overholde. Miljømærkekriterierne tillader således brug af forskellige typer lim og lakering, men disse former for efterbehandling er pointkrævende og kan medføre, at miljømærket fravælges for det enkelte produkt.

Som eksempel på miljømærkets hidtidige værdi kan vurderes, at der for det offentlige indkøb i Danmark som følge af miljømærket siden starten i 1990'erne er opnået en gevinst på ca. 8 tons alkohol og ca. 6 tons afvaskemiddel årligt.

Ifølge trykkerierne fravælger en del indkøbere bevidst miljømærkede produkter, da de forventes at være af dårligere kvalitet.

Der er usikkerheder i beregningerne knyttet til at bestemme potentialet for udskiftning af ikke-mærkede tryksager med miljømærkede tryksager såvel som prisniveauerne. Der vil dog givetvist være tale om en meromkostning, selvom denne kan være beskeden.

Gruppe 8: Maling

Denne produktgruppe er afgrænset til indendørs vægmaling. Kontant køber det offentlige normalt en malerydelse, som udføres af en ekstern maler. Her er vurderet den maling, som vil blive benyttet. Der er miljømærkekriterier for maling.

Af producenter er oplyst, at miljømærket maling kun dækker ca. 5 % af forbruget. Der er dog kun meget beskeden forskel på miljømærkede og ikke-mærkede produkter og de fleste produkter på markedet opfylder stort set miljømærkekriterierne. Der kan således, hvad angår indhold af tungmetaller og flygtige aromatiske kulbrinter ikke forventes at være nogen forskel på mærkede og ikke-mærkede produkter.

Der er dog fra producenter peget på en reel forskel mht. til visse stoffer, der bidrager til malingens indhold af VOC. Derimod er der tilsyneladende ikke nogen prisforskel på mærkede og umærkede produkter.

Der er væsentlig usikkerhed i beregningerne knyttet til at bestemme forbruget af maling i det offentlige. Denne usikkerhed påvirker størrelsen af den besparelse for VOC, men ikke den kendsgerning, at der er tale om en besparelse.

Gruppe 9: Benzinkøretøjer
Denne produktgruppe omfatter i princippet benzindrevne personbiler og varebiler, men i mangel af data om varebiler er varegruppen begrænset til personbiler.  Der er ikke etableret miljømærkeordning for denne type produkter. Det er her valgt at definere et miljørigtigt indkøb som indkøb af et køretøj med brændstofforbrug på bedre end 18,2 km/liter svarende til færdselsstyrelsens energiklasse A [Færdselsstyrelsen 2005].

For denne varegruppe viser beregningerne tydeligt, at der både er økonomiske og miljømæssige gevinster ved at foretage miljørigtigt indkøb.

De økonomiske gevinster beror især på et mindsket brændstofforbrug. men også på mindskede afgifter - fx ejerafgift. Derimod kan der ikke peges på en forskel i indkøbspris som kan henføres til brændstoføkonomien for miljørigtige biler versus andre biler. I praksis er der tilsyneladende tale om, at energiøkonomiske biler ofte er "skrabede" mht. udstyr og motorstørrelser, hvilket naturligvis holder prisen nede. Udgifter til service og vedligeholdelse af biler er ikke omfattet af vurderingen.

De miljømæssige gevinster er knyttet til det lavere benzinforbrug, som kan betragtes som en miljøparameter i sig selv.

Der er usikkerheder forbundet med estimeringen af indkøbet af biler og benzinforbruget. Denne usikkerhed påvirker naturligvis størrelsen af de opnåede besparelser, men ikke den kendsgerning, at der er tale om en tydelig besparelse.

Gruppe 10: Dieselkøretøjer
Denne produktgruppe omfatter i princippet dieseldrevne personbiler og varebiler, men i mangel af data om varebiler er varegruppen begrænset til personbiler.  Der er ikke etableret miljømærkeordning for denne type produkter. Det er her valgt at definere et miljørigtigt indkøb som indkøb af et køretøj med brændstofforbrug på bedre end 20,5 km/liter svarende til færdselsstyrelsens energiklasse A [Færdselsstyrelsen 2005] og med en partikel emission svarende til, hvad der kan opnås med partikel filtre.

For denne produkt gruppe viser beregningerne tydeligt, at der både er økonomiske og miljømæssige gevinster ved at foretage miljørigtigt indkøb.

De økonomiske gevinster beror på et mindsket brændstofforbrug. men i betydeligt omfang også på mindskede ejerafgifter. Hvad angår indkøbspriser er det ikke umiddelbart muligt at identificere en prisforskel mellem miljørigtige biler og andre biler, der kan henføres til brændstoføkonomien. I praksis er der tilsyneladende tale om, at energiøkonomiske biler ofte er "skrabede" mht. udstyr og motorstørrelser, hvilket naturligvis holder prisen nede. Udgiften til partikelfilter er i denne sammenhæng relativt beskeden. Udgifter til service og vedligeholdelse af biler er ikke omfattet af vurderingen.

De miljømæssige gevinster er knyttet til det lavere dieselforbrug, som kan betragtes som en miljøparameter i sig selv. Hertil kommer en klar besparelse i partikelemission.

Det understreges, at beregningerne omkring dieselforbrug, partikelemission og driftsudgifter kun omfatter personbiler, som udgør 1/3 af den samlede bestand af person- og varebiler i det offentlige. Der må påregnes en gevinst pr. bil for varebiler med dieselmotor af samme størrelse som for personbiler, således at den samlede reduktion formodentlig vil være ca. 3 gange så stor som de tal, der er angivet i tabel 2.1 - i hvert fald hvad angår dieselforbrug og partikelemission.

Der er usikkerheder forbundet med estimeringen af indkøbet af biler, dieselforbruget, og partikeludslippet. Denne usikkerhed påvirker naturligvis størrelsen af de opnåede besparelser, men ikke den kendsgerning, at der er tale om en tydelig besparelse.

Gruppe 11: Kabler og ledninger
Denne produktgruppe dækker installationskabler i bygninger samt tilledninger fra stikdåser og stikkontakter frem til det elforbrugende udstyr. Der er ikke etableret miljømærkeordning for denne type produkter. Det er her valgt at definere et miljørigtigt indkøb som PVC-fri, halogenfri og phthalatfri kabler og ledninger.

Det vurderes, at størsteparten (>80 %) af forbruget af installationskabler i det offentlige er "grønt" i dag, mens der ikke findes oplysninger om tilledninger. Da det påregnes, at en stor del af forbruget finder sted i forbindelse med nybyggeri og rådgiverne typisk foreskriver "grønne" produkter (da dette anbefales i indkøbsvejledningen [Miljøstyrelsen 2002]), er groft antaget, at ca. 50 % af forbruget af tilledninger er "grønt".

"Grønne" produkter indebærer en lille meromkostning sammenlignet med "ikke-grønne" produkter. At meromkostningen er beskeden hænger bl.a. sammen med, at der er afgift på PVC og phthalater. "Grønne" produkter indebærer miljøgevinster bl.a. i kraft af et sparet forbrug af phthalater.

Der er så vidt vides ingen forskel på "grønne" og "ikke-grønne" produkter, hvad angår den indre modstand i kablerne/ledninger og det dermed forbundne energitab. Brug af klorparaffiner i dansk produktion er ophørt i 1992.

Usikkerheden i beregningerne er især knyttet oplysninger om forbruget af kabler og ledninger og for tilledninger også andelen af "grønne" produkter. Denne usikkerhed påvirker naturligvis størrelsen af de opnåede besparelser men næppe den kendsgerning, at der er tale om en tydelig besparelse.

Gruppe 12: Rengøringsmidler
Der har været foretaget en afprøvning for denne produktgruppe, som dog blev opgivet undervejs af følgende årsager:

Ved henvendelse til de største leverandører [Rasmussen I. 2005/6; Rasmussen L. 2005] til det danske marked er oplyst, at de foreslåede miljøparametre (jf. tabel 2) ikke er velegnede til at skelne mellem miljømærkede og ikke-miljømærkede rengøringsmidler, fordi

• kemikalier, der skal mærkes med miljø-sætningerne R50/53, R51/52 og R52/53 - der fortæller at kemikaliet er skadeligt eller giftigt for organismer, der lever i vand - anvendes kun i få produkter og kun sjældent i koncentrationer, der medfører at produkterne skal mærkes

• parfumer er stort set de samme for mærkede og ikke-mærkede produkter, da producenterne bevidst vælger parfumer, som ikke skal oplyses på emballagen.

At der, hvad angår disse kriterier, ikke er væsentlig forskel på miljømærkede og ikke-miljømærkede produkter, kan opfattes som en dokumentation af, at miljømærket for disse parametre sætter standarden på markedet, idet producenterne bevidst undgår de farlige kemikalier.

Som potentielt brugbare parametre peger leverandørerne på indholdet af ikke-anaerobt nedbrydelige kemiske stoffer (IAN) eller indikatorer herpå fx liniær alkylbenzensulfonat (LAS) som dog ikke findes i alle traditionelle midler. Herudover kunne tillige benyttes indholdet af ethylendiamintetraacetat (EDTA), som især anvendes i sanitetsmidler til rengøring af vådrum (især i billige produkter), men som ikke anvendes i væsentligt omfang i gulvplejemidler og universalmidler.

Hvad angår IAN er hverken miljømærkede eller ikke-mærkede produkter veldefinerede, da fx Svanemærket blot kræver et indhold af IAN på < 40 %, mens indholdet i ikke-mærkede produkter kan variere betydeligt. Der er derfor behov for en større kortlægningsindsats for at opnå meningsfyldte resultater.

Hertil kommer, at der ikke umiddelbart er data for forbruget af rengøringsmidler og fordelingen af dette forbrug på miljømærkede henholdsvis ikke-miljømærkede produkter. Sammenfattende er vurderet, at det formodentlig er muligt at udvælge holdbare miljøparametre og gennemføre en vurdering for produktområdet rengøringsmidler, men at denne vurdering vil kræve en indsats, der ligger væsentligt ud over de rammer der er afsat i dette projekt.

Gruppe 13 (Tekstiler) og gruppe 14 (Møbler).
Disse produktgrupper er opgivet på et indledende stadie og der er således ikke foretaget en afprøvning. I begge tilfælde er årsagen, at de miljøparametre som anses for relevante henviser til bestemte materialer, mens produktgruppen består af en blanding af forskellige materialer. Der må derfor regnes med at der ikke er lettilgængelige data for forbruget af de specifikke materialer, og at det er nødvendigt med en større indsats til dataindsamling for at fremskaffe forbrugsdata. Hertil kommer indsatsen til at indsamle data om miljøparametre.

Som for rengøringsmidler skal det sammenfattende vurderes, at det formodentlig er muligt at udvælge holdbare miljøparametre og gennemføre en vurdering for produktområderne, men at denne vurdering vil kræve en indsats, der ligger væsentligt ud over de rammer, der er afsat i dette projekt.

2.2 Diskussion

Resultater fra de undersøgte produktgrupper kan sammenfattes som følger:

• "Grønne" produkter kan være dyrere i indkøb end andre produkter, men dette varierer med produktgruppen.
• For produkter med et energiforbrug i driftsfasen vil et krav om indkøb af "grønne" produkter generelt medføre en energibesparelse, der igen resulterer i en økonomisk besparelse ved driften. Denne besparelse vil jævnligt - men ikke altid - opveje de evt. meromkostninger, der er knyttet til indkøbet af "grønne" produkter. For de fleste produktgrupper med energiforbrug i driftsfasen, som her er vurderet, er konklusionen, at der er klare økonomiske fordele ved at købe "grønt". Denne konklusion gælder dog ikke for produktgruppen "lyskilder/to-soklede.
• Der kan tillige peges på andre miljøgevinster, der vil blive opnået ved krav om indkøb af "grønne" produkter. Her skal fx fremhæves:
  
  Kabler og ledninger: Besparelse på 50 - 380 tons phthalater årligt.
  Personbiler med dieselmotor og partikelfilter: Besparelse på 0,4 tons partikler per år voksende til ca. 5 tons årligt.
  Indendørs vægmaling: Besparelse på 12 tons VOC emission til luft årligt.
  En-soklede energisparepærer: Besparelse på 10,6 kg kviksølv til luft årligt

For andre produktgrupper er der tale om, at der i de senere år allerede er opnået betydelige miljøgevinster, eller at der allerede foregår en udvikling, der vil medføre betydelige gevinster, hvilket må forventes at have den effekt, at de gevinster, der kan opnås i fremtiden som følge af krav om indkøb af "grønne" produkter, givetvist vil være mindre og knap så spektakulære. Her skal fx peges på:

• Udskiftningen af CFC og HFC forbindelser som køle- og opskumningsmidler i kølemøbler (jf. bilag 3)
• Den reduktion af indholdet af tungmetaller og bromerede flammehæmmere i computere og andet elektrisk og elektronisk udstyr, der er ved at finde sted i kraft af EU's RoHS direktiv (jf. bilag 1).
• Udskiftning af de traditionelle billedrørsskærme med fladskærme til computere, hvilket medfører væsentlige besparelser i forbrug af bly og elektricitet (jf. bilag 1). Den samme udvikling er i øvrigt i gang for fjernsyn.
• De gevinster, der er opnået med reduceret brug af alkoholer og afvaskemidler i trykkerier siden midten af 1990'erne (jf. bilag 5).

Varierende fra produktgruppe til produktgruppe er i øvrigt observeret en række særlige aspekter, som er kommenteret i det følgende:

Miljømærker sætter standarden

For produktgrupperne maling, skrive- og kopipapir, tryksager og rengøringsmidler, giver oplysningerne fra leverandører klart indtryk af, at miljømærkekriterierne tilsyneladende "sætter standarden" på markedet, forstået således, at størsteparten af leverandørerne enten har opnået miljømærket eller - ifølge eget udsagn - har tilrettelagt design og produktion således, at produkterne lever op til miljømærkekriterierne. Her synes der at være tale om den situation, at en række leverandører fravælger miljømærket, dels fordi det koster penge at være tilmeldt ordningen og dels, fordi der er en oplevelse af nogen offentlige indkøbere ikke vil købe "grønt" (måske fordi de tror, at det er dyrere). Alligevel ønsker disse producenter ikke at kunne kritiseres for en dårlig miljøstandard og vælger derfor at indrette produktionen således, at miljøkriterierne er opfyldt.

Det er ikke i dette projekt forsøgt undersøgt, om de pågældende leverandører faktisk lever op til miljømærkekriterierne eller ej. Det er muligt at en mere detaljeret undersøgelse vil vise, at mange leverandører på et eller flere punkter alligevel ikke opfylder kriterierne fuldt ud. Omvendt er det sandsynligt - forfatternes vurdering - at de fleste leverandører ikke afviger væsentligt fra kriterierne, da deres troværdighed ellers står på spil. Uanset hvad der er rigtigt i det enkelte tilfælde, er det tydeligt, at miljømærkekriterierne har en indflydelse i designet af produkter og produktionens tilrettelæggelse.

For disse produktgrupper må således formodes, at der med de nuværende kriterier kun være beskedne gevinster og udgifter ved at kræve, at alle produkter, der købes af det offentlige skal leve op til miljømærker eller i øvrigt være grønne.

Om producenterne vælger at opnå miljømærket eller ej kan betragtes som et spørgsmål om markedsføringsstrategi, og afspejle den vægt som markedet - herunder den offentlige sektor - lægger på miljømærket.

Herudover kan den kendsgerning, at mange leverandører kan opfylde kriterierne, opfattes som et signal om, at kriterierne for disse grupper for tiden kan være for lette at leve op til.

Miljømærkekriterier er ikke defineret
For produktgrupperne kabler og ledninger, samt biler gælder, at der ikke er defineret miljømærkekriterier, selvom der for disse produktgrupper er etableret miljøvejledning. Det er muligt, at miljøvenlige produkter ville få større opmærksomhed på markedet, såfremt der blev indført miljømærker for disse produkter og den offentlige sektor var forpligtet til at prioritere miljømærkede produkter ved indkøb.

Miljømærker presses af anden lovgivning
For computere, men til dels også for lyskilder, er der sket den udvikling at der i lovgivningen fastsættes miljøkrav, som er på linie med miljømærkekriterierne. Der tænkes her dels på det danske forbud mod industrielle drivhusgasser, som begrænser bruger af HFC i kølemøbler [Miljøministeriet 2002], men også på EU's RoHS-direktiv, som begrænser brugen af tungmetaller samt de bromerede flammehæmmere PBB og PBDE (undtagen deca PBDE) i elektronisk og elektrisk udstyr til mange formål. RoHS direktivet ligger på linie med miljømærkekriterierne og regulerer den overvejende del af de kemikalier, der er berørt af miljømærkekriterierne for computere, men også en meget væsentlig af de kemikalier, der er omtalt for printere og kopimaskiner etc.

I denne situation fungerer miljømærkekriterierne som en tydelig angivelse af, hvor langt det er realistisk at skærpe kravene. For elektronisk og elektrisk udstyr har erfaringerne med miljømærkerne tydeligvis været med til at dokumentere, at i sådant udstyr er det muligt i høj grad at undgå brugen af tungmetaller og de meget giftige bromerede flammehæmmere. Det er derfor muligt at forbyde brugen af disse stoffer ved lov. Det er omvendt klart, at når en sådan udvikling finder sted, så mindskes værdien af den profilering, der er forbundet med miljømærket, og industriens interesse i at efterspørge miljømærket bliver reduceret, med mindre der er andre kontante fordele forbundet med mærket eller miljøkriterierne strammes.

Konkurrence med energimærke

For kølemøbler og lyskilder er det klart udtrykt af leverandører, at de lægger større vægt på energimærkningen end miljømærkningen, idet de vurderer, at energimærkningen for de pågældende produkter har større direkte betydning for salget end miljømærkningen. Selvom dette ikke er sagt direkte, skal her vurderes, at dette også er tilfældet for computere. Der er i alle tilfælde tale om produkter, hvor der fra statslig side sker en stærk promovering af energi-rigtige produkter, jf. Energisparefondens aktiviteter (jf. [Elsparefonden 2005]). Cirkulæret om indkøb af energi-effektive produkter [TE 2005] kan opfattes som en styrkelse af denne indsats.

Bagsiden af denne fokuserede indsats på energi-effektive produkter er, at den konkurrerer om forbrugernes og virksomhedernes opmærksomhed, med den konsekvens, at forbrugerne og virksomhederne lægger mindre vægt på miljømærket. Da indsatsen på energi-effektive produkter i sagens natur kun er fokuseret på energi, mens miljømærket omfatter miljøemner i bred forstand er konsekvensen, at opmærksomheden på andre miljøemner end energi reelt svækkes.

Såfremt der ønskes fastholdt en interesse for miljømærket, er det nødvendigt at overveje, hvordan miljømærket kan gøres mere attraktivt og dermed bevare en værdi for leverandørerne. I denne forbindelse er det bestemt relevant at overveje om det offentlige i sine indkøb så vidt muligt skal prioritere miljømærkede produkter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Januar 2008, © Miljøstyrelsen.