3 Vurdering af proces og resultater

Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af øgede offentlige grønne indkøb

Som angivet i forordet og afsnittet om metodeovervejelser har projektet haft til formål at vurdere omkostninger og miljøgevinster ved at indføre en regel om, at der for udvalgte produktgrupper skal købes "grønt" i den offentlige sektor i Danmark i det omfang dette er praktisk muligt indenfor projektets rammer, dvs. med et tidsforbrug af størrelsen 20-30 timer pr. produktgruppe.

Med baggrund i de erfaringer, der er gjort i processen skal vurderes:

Det er muligt at foretage de ønskede vurderinger, men det kan være nødvendigt i processen at foretage skøn, som kan være behæftet med væsentlig usikkerhed.

Den største indsats og usikkerhed ligger typisk i forhold til at estimere mængdeoplysninger. Der findes ingen statistik over forbruget i det offentlige og Statens og Kommunernes Indkøbsservice dækker typisk kun en ikke nærmere kendt andel af det samlede indkøb. De relevante oplysninger kan i mange tilfælde tilvejebringes ved kontakt til centrale markedsaktører, forudsat at markedet er rimeligt centraliseret. Domineres markedet af mange små aktører vil det kræve en stor indsats at opnå pålidelige oplysninger af denne vej.

Det er typisk relativt enkelt at fremskaffe de relevante økonomiske data. Omvendt kan det være svært at fremskaffe oplysninger om miljøparametre, på nær energi, som typisk er veloplyst. For at miljøparametre kan kvantificeres, kræves normalt, at det er enkelt at opstille relevante forudsætninger (fx partikelemission fra dieselbiler) eller at der findes den relevante baggrundsviden (dvs. studier om typiske koncentrationer af de kemiske stoffer i forskellige materialer/produkter fx i form af offentligt tilgængelige LCA-studier eller massestrømsanalyser). Det kan ikke forventes, at leverandører og producenter vil investere en stor indsats i at undersøge forhold, som de ikke selv har en fordel af at undersøge.

Den undersøgelse der her er gennemført, må karakteriseres som en screeningsundersøgelse, der har fokuseret på enkelte udvalgte parametre. Kriterierne bag de enkelte miljømærker omfatter normalt et større antal parametre, og det er på ingen måde muligt at give en dækkende vurdering af miljømærkernes værdi ved en simpel screeningsundersøgelse. Det er dog givet, at en screeningsundersøgelse som denne med sikkerhed vil undervurdere den samlede værdi af miljømærket. En dækkende vurdering af miljømærkernes betydning må helt klart forudsætte en væsentlig mere grundig gennemgang af de enkelte produktgrupper.

Overordnet er det en konklusion, at den miljømæssige gennemslagskraft af miljømærkekriterierne i mange tilfælde tilsyneladende er meget stor ved, at de reelt sætter de miljømæssige standarder på markedet. Hertil kommer den værdi, der ligger i, at anden lovgivning kan bygge på de erfaringer, der er indhentet med miljømærkerne.

Omvendt synes miljømærket for nogle produktgrupper at lide under, at det ikke har en salgsværdi, der gør det eftertragtet af producenter. Interessant er at miljømærket i denne sammenhæng tilsyneladende befinder sig i konkurrence med energimærker, da producenterne satser på den form for mærkning, der giver mest salg.

Det største potentiale for miljøgevinster ved at foretage "grønt" indkøb synes at være knyttet til produkter, hvor der endnu ikke er etableret miljømærker eller anden egentlig mærkning af "grønne" produkter - såsom biler og kabler/ledninger.