|
Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af øgede offentlige grønne indkøb Bilag 1 Computere1.1 DefinitionSom computere medregnes her personlige computere og bærbare computere. Personlige computere omfatter computere, som er udformet med henblik på anvendelse fra en fast placering, fx et skrivebord, og som består af en systemenhed og skærm, herunder computere med integrerede skærme samt et tastatur. Denne produktgruppe omfatter også systemenheder, tastaturer og skærme, der er beregnet til brug sammen med personlige computere. Produktgruppen omfatter ikke servere. Bærbare computere omfatter alle computere, som kan anvendes flere forskellige steder, består af systemenhed, skærm og tastatur integreret i ét kabinet, er beregnet til nemt at kunne transporteres mellem forskellige steder og kan drives af et indbygget batteri. Denne produktgruppe omfatter også enheder udstyret med trykfølsom skærm. Produktgruppen omfatter ikke produkter, hvis primære anvendelsesformål ikke er databehandling. 1.2 MængdedataHvis salget af computere til offentlige instanser i andet halvår af 2005 er uændret i forhold til første halvår er det årlige salg af personlige computere 82.966 stk. og bærbare computere 44.646 stk. i 2005. Andelen af bærbare udgjorde 53,8 % i første halvdel af 2005 [Viegand 2005]. Som forudsætning for estimering af mængdetallene er det på baggrund af de offentlige instansers funktionsområder og udøvelse af disse vurderet, at andelen af computere i staten og i amter svarer til 95 % og i kommuner 75 % af de beskæftigede i de tre instanser. Ved opgørelse fra Danmarks Statistik [Danmarks Statistik, 2005] af antal beskæftigede i de tre instanser er antallet af personlige og bærbare computere i stat, amter og kommuner angivet i tabel 1. Tabel 1. Antallet af årlig solgte personlige og bærbare pc´ere til offentlige.
Der er ingen oplysninger om i hvilket omfang de computere, der indkøbes af det offentlige er miljømærkede eller særligt energieffektive, udover at det vides, at de traditionelle CRT skærme (dvs. billedrør) er ved at blive fortrængt fra markedet af fladskærme. 1.3 ØkonomiDe energieffektive computere og skærme koster ikke mere end sædvanlige computere, når kapacitet, størrelse og indpakning af harddisk har samme volumen [Viegand 2005]. Den årlige økonomiske driftsbesparelse ved køb af energieffektive computere i stedet for ikke-energieffektive er angivet i tabel 2 og 3. Den beregnede besparelse bygger på den energibesparelse der er beregnet i afsnit 1.4 - energi samt en el-pris på 1,5 kr./kWh. I tabel 2 er angivet besparelsen ved skift til miljømærkede computere inkl. skift fra CRT-skærm til fladskærm. I tabel 3 er til sammenligning set bort fra besparelsen ved skift af skærmtype, idet CRT-skærme i praksis allerede stort set er fortrængt af fladskærme og det således er tvivlsomt, hvor stor en besparelse, der reelt vil følge af at kræve, at det offentlige kun køber miljømærkede produkter og dermed fladskærme Tabel 2. Estimeret årlig driftsbesparelse ved køb af miljømærkede computere i stedet for ikke-mærkede inkl. skift fra CRT-skærm til fladskærm.
I takt med, at alle computere udskiftes til miljømærkede, kan den samlede besparelse antages at vokse til op mod 80-100 mio. kr. årligt forudsat en gennemsnitlig effektiv levetid af computere på 4-5 år. Tabel 3. Estimeret årlig drifts besparelse ved køb af miljømærkede computere i stedet for ikke-mærkede ekskl. skift af skærm.
I takt med at alle computere udskiftes til energi-effektive kan driftsbesparelsen antages at vokse til op mod 20-25 mio. kr. årligt forudsat en gennemsnitlig effektiv levetid af computere på 4-5 år. Det samlede volumen af det offentliges indkøb kan groft anslås til af størrelsen 1.000 - 1.500 mio. kr. antaget en gennemsnitspris for de indkøbte computere på ca. 8.000 - 12.000 kr./stk. 1.4 MiljøparametreDet er valgt at fokusere på følgende miljømærkekriterier:
Energi Tabel 4 Krav til energiforbrug for computere
*1: For opløsning < 1 mega-pixel. For større opløsning må energiforbruget ikke overstige 28*opløsningen målt i mega-pixel. I tabel 5 er sammenfattet de foreliggende vurderinger om energiforbrug for miljømærkede versus ikke-miljømærkede computere. Det bemærkes, at der for tiden ikke er bærbare computere med miljømærke [Waidtløw 2006], samt at der kun er en enkelt producent, der har miljømærke for stationære computere og fladskærme. For stationære computere er valgt at sammenligne en typisk standard kontor/hjemme PC med 40 GB harddisk, ca. 2 GHz, ca. 500 MB RAM og DVD-drev, mens der for skærme er sammenlignet en 17" CRT skærm med en 17" tommer fladskærm. For bærbare computere er valgt en PC af samme styrke som den stationære PC. Når der er valgt en fladskærm, beror dette på, at CRT-skærme bl.a. af pladshensyn ikke længere er standard på markedet. Hermed er bevidst valgt at se bort fra de energimæssigt mest effektive computere som typisk er "skrabede" modeller, fx uden harddisk eller DVD-drev. Data for miljømærkede produkter er for det fabrikat, som har miljømærke for stationære computere, mens der for ikke-mærkede produkter er benyttet Elsparefondens "default"-værdier, dvs. de værdier, som Elsparefonden benytter som udgangspunkt for energiberegninger, såfremt der ikke foreligger mere præcise oplysninger. Det bemærkes dog, at Energisparefonden som "default" for skærme bruger en CRT-skærm, hvilket ikke er standard på markedet i dag. Tabel 5 Antaget standard energiforbrug for miljømærkede henholdsvis ikke miljømærkede computere [Elsparefonden 2005c].
1. PC med 40 GB harddisk, ca. 2 GHz og ca. 500 MB RAM af miljømærket fabrikat. 2. 17" miljømærket fladskærm. 3. Standard bærbar computer af det fabrikat som har miljømærke for stationære Pc'er. Da der for tiden ikke er bærbare computere med miljømærke må de givne tal opfattes som estimater. 4. Elsparefondens standard værdier for en standard kontor/hjemme PC. 5. 17" CRT-skærm. 6. Elsparefondens standard værdier for en standard bærbar PC. 7. Elsparefondens standard antagelser om den tid en computer typisk vil befinde sig i de nævnte driftssituationer. Med de forudsætninger, der er givet i tabel 1og 5 kan den årlige energibesparelse ved køb af miljømærkede computere i stedet for ikke-mærkede computere estimeres som specificeret i tabel 6. Det understreges, at forudsætningerne er forenklede og estimatet primært skal opfattes som udtryk for den relevante størrelsesorden af de besparelser, der er tale om. Det er dog oplagt, at den største del af besparelsen er knyttet til valg af fladskærm frem for traditionel skærm med billedrør (CRT). Da statens institutioner fremover skal købe energieffektivt (jf. [TE 2005]), vil et krav om indkøb af miljømærkede produkter ikke medføre ekstra energibesparelser for statens institutioner. Der vil dog være tale om en reel besparelse for kommuner og amter. Tabel 6. Estimeret årlig energibesparelse ved køb af miljømærkede computere i stedet for ikke-mærkede inkl. skift fra CRT-skærm til fladskærm.
I takt med at alle computere udskiftes til miljømærkede, kan den samlede driftsbesparelse antages at vokse til op mod 50.000-65.000 MWh årligt forudsat en gennemsnitlig effektiv levetid af computere på 4-5 år. I praksis er CRT skærme dog allerede stort set fortrængt af fladskærme og det er tvivlsomt hvor stor en besparelse, der reelt vil følge af at kræve, at det offentlige kun køber miljømærkede produkter og dermed fladskærme. For at illustrere dette er i tabel 7 foretaget en beregning af energibeparelsen såfremt der ses bort fra den gevinst, der er knyttet til udskiftning af CRT-skærm med fladskærm. Som det fremgår, er der stadig tale om en tydelig energibesparelse, der dog nu er mindsket til en fjerdedel. Tabel 7. Estimeret årlig energibesparelse ved køb af miljømærkede computere i stedet for ikke-mærkede ekskl. skift af skærm.
Også i dette tilfælde vil gevinsten øges i takt med at alle computere udskiftes til miljømærkede. Den samlede driftsbesparelse kan således antages at vokse til op mod 13.000-17.000 MWh årligt forudsat en gennemsnitlig effektiv levetid af computere på 4-5 år. Det fremgår af tabel 5, at der ligger en ekstra besparelse i at udskifte stationære computere med bærbare, da bærbare generelt er mere energieffektive. Dette forudsætter dog, at der findes bærbare computere som er miljømærkede. Tungmetaller og bromerede flammehæmmere RoHS Direktivet [EU 2003], der træder i kraft 1. juli 2006, begrænser indholdet af tungmetaller (bly, cadmium, kviksølv) og bromerede flammehæmmere i bl.a. computere eksklusiv skærme til et niveau, der i praksis stort set opfylder kriterierne for EU's miljømærke [EU 2005a; EU 2005 b] og det nordiske miljømærke Svanen [Nordisk Miljømærkning 2005]. Den væsentligste forskel på RoHS Direktivet og miljømærkekriterierne er at direktivet undtager kviksølv i lamper indbygget i fladskærme inkl. skærme til bærbare computere, mens miljømærkekriterierne kræver et max. indhold af kviksølv på 3 mg pr. lampe. Herudover opstiller direktivet bestemte grænseværdier for indholdet af tungmetaller og flammehæmmere (bly, kviksølv, hexavalent chrom, flammehæmmerne PBB og PBDE (undtagen deca BDE) i homogene materialer på 0,1 vægtprocent og cadmium på 0,01 vægtprocent), mens EU miljømærkekriterierne fastslår fx at cadmium og bly ikke må være tilsigtet anvendt i plast. Det nordiske miljømærke Svanen [Nordisk Miljømærkning 2005] anvender dog de samme grænseværdier som RoHS direktivet. Hvad angår flammehæmmere kræver EU's miljømærke, at plastik ikke indeholder PBB, PBDE eller chlorparaffiner, mens det nordiske miljømærke kræver at der slet ikke bruges halogenerede flammehæmmere på nær i printkort, som dog ikke må indeholde PBB, PBDE eller chlorparaffiner. Det er vurderet, at ingen solgte pc'ere i dag indeholder halogenerede flammehæmmere, der overskrider direktivets kriterier [Dell 2005]. Alle fabrikanter i pc-branchen søger gennem produktionen at få direktivets krav opfyldt [Dell, 2005]. Fujitsu-Siemens oplyser, at det nu er lykkedes at reducere indholdet af bly i nye særligt miljøvenlige computere til 0,5 g bly per computer, mens normale miljømærkede computere typisk indeholder 12 g bly [Fujitsu-Siemens 2005] som bl.a. anvendes i lodninger. Der er ingen pålidelige oplysninger om, hvor meget bly, der er indeholdt i lodninger i ikke-miljømærkede computere. Med et samlet salg på ca. 128.000 computere kan således siges, at såfremt alle solgte computere indeholdt samme blymængde som den bedste computer ville dette indebære en besparelse på mindst 1,4 tons bly. Det kan ikke med sikkerhed vurderes, hvilken forskel der for tiden er tale om mellem miljø-mærkede og ikke-miljømærkede computere. Ved valget af fladskærm spares de blymængder, der findes i blyglas i de traditionelle billedrør (CRT). Typisk vil et billedrør i EDB-skærme indeholde 0,5 kg bly [Lassen et al 2003]. At der for alle stationære computere der sælges til offentlige i Danmark (ca. 83.000 i 2005 - jf. tabel 1) vælges fladskærm frem for CRT-skærm svarer således til et sparet forbrug af bly på ca. 40 tons årligt. Da CRT skærme allerede stort set er fortrængt af fladskærme, er denne gevinst stort set allerede opnået. En LCD-fladskærm som i dag er det gængse valg vil typisk indeholde 4-6 små lamper til baglys i skærmen. Hver af disse lamper indeholder typisk 5-10 mg kviksølv [Maxson 2006]. Så vidt vides vil de være undtaget fra RoHS-direktivet. Miljømærkekriterierne kræver at hver lampe højst må indeholde 3 mg kviksølv. Såfremt der for alle stationære computere, der sælges til det offentlige i Danmark (ca. 83.000 i 2005 - jf. tabel 1) vælges miljømærkede fladskærme frem for ikke-miljømærkede skærme svarer til en besparelse af kviksølv på skønsmæssigt 83.000*(4-6)*(2-7) mg = 0,7-3,5 kg kviksølv årligt. Bromerede flammehæmmere i computer udstyr anvendes i plastikdele især i kabinetter og printkort. Den dominerende type forbindelse i computere er tetrabromobisphenol A (TBBPA - CAS nr. 79-94-7 - ikke medtaget på listen over farlige stoffer). Bedømt ud fra den foreliggende viden om anvendelsen af bromerede flammehæmmere i produkter (jf. [Lassen et al 1999]) og miljømærkekriterierne (se ovenfor) kan der ikke forventes at være forskel på miljømærkede og ikke-miljømærkede computere mht. indholdet af bromerede flammehæmmere i printkort, men der kan være forskel, hvad angår brugen af bromerede flammehæmmere i kabinetter. Ved at kræve at indkøbte computere lever op til det Nordiske miljømærke kan opnås et sparet forbrug af TBBPA. Denne besparelse kan derimod ikke opnås med det Europæiske miljømærke. Størrelsen af denne besparelse er groft estimeret i tabel 8 baseret på følgende forudsætninger:
Tabel 8. Estimeret årlig besparelse i forbrug af bromerede flammehæmmere (TBBPA) ved køb af computere mærket med det nordiske miljømærke Svanen i stedet for andre computere.
Også i dette tilfælde vil gevinsten øges i takt med at alle computere udskiftes til miljømærkede. Den samlede driftsbesparelse kan således antages at vokse til op mod 13.000-17.000 MWh årligt forudsat en gennemsnitlig effektiv levetid af computere på 4-5 år. Det må konkluderes, at RoHS direktivet sikrer, at mht. til indhold af farlige kemiske stoffer, vil alle computere i fremtiden stort set leve op til miljømærkekriterierne. En undtagelse fra dette er kviksølv i baglys i LCD-skærme. Hertil kommer blyglas i CRT-skærme, som dog er på vej ud af markedet af andre årsager. Også halogenerede flammehæmmere af andre typer end PBB og PBDE er til dels undtaget. Her stiller Svanemærket krav om ingen halogenerede flammehæmmere (på nær for printkort og plastdele <25g - flammehæmmere må dog ikke være klassificeret som humantoksiske eller miljøfarlige), mens EU's Blomst for plastdele <25g udelukker kemikalier klassificeret som humantoksiske eller miljøfarlige. Støj Undersøgelser foretaget i forbindelse med revision af EU miljømærket for personlige og bærbare computere har vist at ud af 56 personlige computere kunne 48-66 % overholde miljømærkekriterierne for støj, mens det samme var tilfældet for 61-69 % af de 49 bærbare computere [AHWG 2004]. Der er dog ikke adgang til præcise oplysninger om støjniveauerne for de computere, der ikke kunne overholde kriterierne. På dette grundlag kan konkluderes at krav om køb af miljømærkede computere i mange tilfælde vil medføre en mindsket støjbelastning. Det er dog ikke umiddelbart muligt at kvantificere den reduktion, der er tale om. ReferencerAHWG 2004. Summary of the 2nd Ad-Hoc Working Group Meeting, 26 ay 2004, on the revision of the EU Ecolabel Criteria for personal and portable computers, Brussels. http://europa.eu.int/comm/environment/ecolabel/ Danmarks Statistik 2005. Statistikbanken. Tal for beskæftigede lønmodtagere i det offentlige for 2003. Dell 2005. Personlig kommunikation med produktchef Peter Lester. November 2005. Elsparefonden 2005a. Indkøbskrav computere. http://www.sparel.dk/bredside.asp?DocumentID=416. Dec. 2005. Elsparefonden 2005b. Indkøbskrav computerskærme. http://www.sparel.dk/bredside.asp?DocumentID=418. Dec. 2005. Elsparefonden 2005c. Produktoplysninger for stationære computere, computer skærme og bærbare computere. http://www.it.sparel.dk/. Dec 2005. EU 2005a. Kommissionens beslutning af 11. april 2005 om opstilling af miljøkriterier og de tilhørende krav til vurdering og verifikation for tildeling af Fællesskabets miljømærke til personlige computere. 2005/341/EF. De Europæiske Fællesskabers Tidende. L115. EU 2005b. Kommissionens beslutning af 11. april 2005 om opstilling af miljøkriterier og de tilhørende krav til vurdering og verifikation for tildeling af Fællesskabets miljømærke til bærbare computere. 2005/343/EF. De Europæiske Fællesskabers Tidende. L115. EU 2003. Directive 2002/95/EC (RoHS - directive) on the restriction of the use of certain hazardous substances in electrical and electronic equipment. EU Brussels. Fujitsu-Siemens 2005. Personlig kummunikation med Salgs- og marketingdirektør Erik Søe og Product manager Thomas Mardahl, Fujitsu-Siemens, december 2005. Lassen, C; Christensen, C.L.; Skårup, S. 2003. Masssestrømsanalyse for bly 2000. Miljøprojekt 789. Miljøstyrelsen. Lassen, C.; Løkke, S. ; Andersen, L.I. 1999. Brominated flame-retardants. Substance flow analysis and assessment of alternatives. Environmental Project no. 494. Danish Environmental Protection Agency, Copenhagen. Maxson 2006. Personlig kommunikation med Peter Maxson, Concorde, Bruxelles, januar 2006. Nordisk Miljømærkning 2005. Svanemärkning af persondatorer. Version 4.1. 10. juni 2005 – 18. juni 2008. TE 2005. Transport- og Energiministeriets cirkulære nr. 27 af 19/04/2005 om energieffektivisering i statens institutioner. Viegand 2005, Analyse & Information. Telefonsamtale med Jan Viegand. 2005. Waidtløw 2006. Personlig kommunikation med Jakob Waidtløw, Miljømærkesekretariatet, januar 2006.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||