|
Miljømæssige og økonomiske konsekvenser af øgede offentlige grønne indkøb Bilag 2 Elektriske lyskilder2.1 DefinitionProduktgruppen elektriske lyskilder skal kunne tilsluttes det offentlige evnet. Lyskilder, der bærer EU-miljømærket, har bl.a. miljøegenskaber som høj energieffektivitet, lang levetid og et lavt indhold af kviksølv. Energieffektiviteten opdeles i klasser fra A til G, hvor miljømærkede lyskilder tilhører gruppen A og for nogle pærer også gruppen B. Produktgruppen af elektriske lyskilder kan opdeles i to kategorier:
Elektriske lyskilder med 2 sokler (her kaldet lysstofrør) Uden for produktgruppen I dette bilag er endvidere skelnet mellem:
En energisparepære anses for en energi-effektiv lyskilde, medmindre det er specifikt angivet at der er tale om miljømærkede energisparepærer. Ikke-miljømærkede energisparepærer er det følgende betegnet alm. energisparepærer, når der er behov for at skelne. For lysstofrør bemærkes, at det egentlig er forkert at tale om energi-effektive lysstofrør, da effektiviteten primært beror på forkoblingsenheden. Ordet energi-effektiv skal her opfattes som moderne i modsætning til traditionelle lysstofrør. 2.2 MængdedataHos Danmarks Statistik er for 2004 registreret en nettoimport af lyskilder til Danmark på ca. 22 mio. glødelamper, ca. 5.5 mio. energisparepærer samt ca. 6,4 mio. lysstofrør [Danmarks Statistik 2005]. Det har ikke været muligt at finde oplysninger fordelingen af dette forbrug på husholdninger, henholdsvis den offentlige sektor og private virksomheder. Således ligger producenter og leverandører ikke inde med denne type oplysninger. Her skal groft skønnes [Phillips, 2005], at størrelsesmæssigt 80 % af forbruget af glødelamper ligger hos husholdninger. For energisparepærer anslås tilsvarende en andel for husholdningerne på 30 %, mens husholdningernes andel af lysstofrør anslås til ca. 10 %. Hvad angår fordelingen af det resterende forbrug mellem det offentlige og private virksomheder samt mellem stat, amter og kommuner antages i mangel af mere præcise data, at dette fordeler sig svarende til antallet af beskæftigede. Baseret på Danmarks Statistik [Danmarks Statistik, 2005] kan derfor anslås, at forbruget indenfor det offentlige i alt udgør ca. 41 % af det samlede forbrug fordelt med ca. 8 % hos staten, ca. 10 % hos amter og de sidste ca. 23 % hos kommunerne. På denne baggrund kan det årlige salg af lyskilder til den offentlige sektor estimeres som angivet i tabel 1. Baseret på estimaterne i tabel 1 samt de priser for offentlige myndigheder, der er angivet i afsnit 2.3 kan det samlede årlige indkøb i det offentlige anslås til ca. 120 mio. kr. for glødelamper og energisparepærer og 100 - 140 mio. kr. for lysstofrør. Tabel 1. Skønnet årligt salg af glødelamper, energisparepærer og lysstofrør til stat, amter og kommuner.
Det bemærkes, at Slotsholmens Teknik [Slots- og ejendomsstyrelsen, 2005] vurderer, at 90 % af alle relevante lampesteder inden for staten er udstyret med energisparepærer. Ved de sidste 10 % passer energisparepærerne ikke i lamperne, eller der er andre forhindringer såsom krav til særlig lyskvalitet, lysdæmpning etc. som energisparepærer ikke har kunnet leve op til. Inden for amter og kommuner er det skønnet, at 50 % af det potentielle marked er for energisparepærer er udskiftet [El-branchen, 2005]. Disse vurderinger peger i retning af, at forbruget af almindelige glødelamper (jf. tabel 1) i staten er af samme størrelse som forbruget af energisparepærer, mens forbruget af glødelamper i amter og kommuner sagtens kan være op mod 5-10 gange større end forbruget af energisparepærer. Ud fra disse vurderinger må tallene i tabel 1 anses for rimelige, hvad angår forbruget i staten, mens tallene kan være skæve, hvad angår forbruget i amter og kommuner. En større andel på 80 % af alle lysstofrør skønnes at være udskiftet til energi-effektive lysstofrør inden for stat, amt og kommune [Phillips, 2005]. Dette påregnes i praksis at betyde, at armaturerne er udstyret med moderne højfrekvent forkobling i modsætning til konventionel forkobling. Det samlede udskiftningspotentiale indenfor det offentlige fra glødepærer til energisparepærer samt fra traditionelle lysstofrør til energi-effektive lysstofrør kan på denne baggrund groft skønnes som angivet tabel 2. Det understreges, at det angivne potentiale er behæftet med stor usikkerhed og alene skal opfattes som en angivelse af den relevante størrelsesorden. Tillige er skønnet potentialet for udskiftning til miljømærkede lyskilder. Der findes miljømærkede energisparepærer, men salget til det offentlige er så vidt vides marginalt. Derimod findes ingen miljømærkede lysstofrør, og det er derfor ikke muligt at vurdere konsekvenserne af at skifte hertil. Også for disse potentialer gælder, at de er behæftet med stor usikkerhed og alene skal opfattes som en angivelse af den relevante størrelsesorden. Tabel 2 Skønnet udskiftningspotentiale for lyskilder indenfor det offentlige
1) Baseret på antal glødelamper angivet i tabel 1, idet der groft er regnet med at hver glødelampe solgt i 2004 repræsenterer et lampested. 2) Baseret på antal glødelamper og antal energisparepærer angivet i tabel 1, idet der groft er regnet med at hver lampe/pære solgt i 2004 repræsenterer et lampested. 3) Baseret på antal lysstofrør angivet i tabel 2, idet der groft er regnet med et udskiftningspotentiale på ca. 20 %. Det bemærkes, at importen af energisparepærer også omfatter lavkvalitetspærer af typisk asiatisk oprindelse med noget korte levetid [Phillips, 2005]. Det er valgt at se bort fra disse pærer i denne vurdering, dels fordi der ikke gives nogen oplysninger om forbruget af energisparepærer af lav kvalitet i det offentlige og dels fordi det forventes, at forbruget af denne type pærer primært sker hos de private forbrugere og de således kun udgør en beskeden del af forbruget hos det offentlige. Herudover bemærkes, at de store leverandører af lyskilder på det Europæiske marked - Philips [Philips 2005] og Osram [Osram 2005/2006] - ikke har miljømærkede produkter og heller ikke satser på miljømærket, da det efter leverandørernes mening ikke har væsentlig betydning for salget. I stedet satses på energimærkeordninger såsom " European compact fluoroscent lamps quality charter" (jf. [EU 2005]). Det understreges af Osram, at de også for lysstofrør har produkter, der lever op til miljømærke kriterierne [Osram 2005/2006]. 2.3 ØkonomiDen økonomiske gevinst ved anvendelse af energi-effektive eller miljømærkede lyskilder afhænger af lyskildernes levetid og effekt samt deres pris. Glødelamper versus energisparepærer Miljømærkede energisparepærer [EU 2002] skal være A-mærkede med en levetid på mindst 10.000 timer, klare mindst 20.000 tænd- og slukcykler og levere minimum 70 % af den oprindelige lystyrke når levetiden ophører. Alm. energisparepærer [EU 2005] skal være A-mærkede med en levetid på mindst 6000 timer, klare mindst en tænd- og slukcykle for hver times levetid og levere mindst 75 % af den oprindelige lystyrke, når levetiden ophører. Til sammenligning har en glødelampe en levetid på ca. 1.000 timer. Ved skift fra glødelamper til energisparepære opnås en besparelse i den medgåede lyseffekt for de mest anvendte lyskilder som følger [Elsparefonden, 2005]:
Lyskilder med mindre effekt findes også, men salgstallene for disse er forholdsvis lave, da effektbesparelsen er mindre i forhold til lyskildernes pris. [Millward Brown Danmark 2001] har i en tilsvarende vurdering antaget, at der gennemsnitligt er tale om udskiftning af 47 W glødelampe effekt med 12,3 W energisparepære effekt. Glødelamper til alm. energisparepærer Ved vurderingen af den økonomiske gevinst ved udskiftning af glødelamper med alm. energisparepærer er forudsat:
Hermed er den årlige udgift til anskaffelse af en energisparepære ca. 10,80 kr., hvilket i forhold til en glødelampe, der brænder ud på et år betyder en ekstraudgift på ca. 2,5 kr. årligt beregnet over en periode på 6 år. Den årlige driftsbesparelse pr. lyskilde er 45 kWh eller 67,5 kr. pr. lyskilde. Den samlede årlige gevinst ved anvendelse af energisparepærer med baggrund i udskiftningspotentialet i tabel 2 er angivet i tabel 3 for hver af de offentlige instanser. Det bemærkes, at den beregnede besparelse kan være konservativ, da der findes andre alm. energisparepærer med længere levetid og til nogenlunde samme pris. Tabel 3. Den skønnet samlede årlige besparelse ved årlig indkøb og anvendelse af alm. energisparepærer i stedet for glødelamper.
Glødelamper og alm. energisparepærer til miljømærkede energisparepærer Ved vurderingen af den økonomiske gevinst ved udskiftning af glødelamper og alm. energisparepærer med miljømærkede energisparepærer er forudsat:
Hermed er den årlige udgift til anskaffelse af den miljømærkede energisparepære ca. 8 kr., hvilket i forhold til en glødepære, der brænder ud på et år betyder en besparelse på ca. 0,25 kr. årligt, mens der i forhold til en alm. energisparepære med en levetid på 6 år og en årlig anskaffelsesudgift på 10,80 kr. er tale om en besparelse på ca. 2,80 kr. Den årlige driftsbesparelse for miljømærkede energisparepærer i forhold til glødelamper er 45 kWh eller 67,5 kr. pr. lyskilde, mens der ikke er besparelser i forhold til alm. energisparepærer. Den samlede årlige gevinst ved anvendelse af miljømærkede energisparepærer med baggrund i udskiftningspotentialet i tabel 2 er angivet i tabel 4 for hver af de offentlige instanser. Det ses at den store gevinst er knyttet til skiftet mellem glødelamper og alm. energisparepærer, mens springet mellem alm. energisparepærer og miljømærkede energisparepærer er relativt beskedent. Tabel 4. Den skønnet samlede årlige besparelse ved årlig indkøb og anvendelse af miljømærkede energisparepærer i stedet for alm. energisparepærer og glødepærer.
Desuden nedbringes lønudgiften til udskiftning af lyskilder ved anvendelse af energisparepærer. Antages en lyskilde i gennemsnit at tage 5 minutter at udskifte og en timeløn på 200 kr./time er besparelsen ved at udskifte en glødepære med en alm. energisparepære ca. 14 kr. pr. glødepære pr. år. Besparelsen ved at udskifte en glødepære med en miljømærket energisparepære er ca. 15 kr. pr. glødepære pr. år. Besparelsen ved at udskifte en alm. energisparepære med en miljømærket energisparepære er ca. 10 kr. pr. alm. energisparepære pr. år. Besparelsen er i alle tilfælde en en-gangsbesparelse. Udskiftes en brugt pære til en tilsvarende ny pære, er der ingen gevinst. Lysstofrør Som nævnt er der ingen miljømærkede lysstofrør på markedet. Der er dog produkter på markedet, som ifølge producenterne ville kunne opfylde miljømærkekriterierne. Miljømærkede lysstofrør skal være A-mærkede med en levetid på mindst 12.500 timer eller 20.000 timer for produkter med langt liv og levere minimum 90 % af den oprindelige lystyrke når levetiden ophører. Til sammenligning har et almindeligt lysstofrør en levetid på levetid på ca. 9.000 timer [NESA 2005]. Imidlertid afhænger lysstofrørets egenskaber i betydelig grad af forkoblingen. Der findes to typer forkoblinger: de såkaldt konventionelle forkoblinger samt de højfrekvente forkoblinger, kaldet HF-forkoblinger. HF-forkoblingerne bruger ca. 23 % mindre energi end en tilsvarende konventionel forkobling og tænder i øvrigt lysstofrørerne mere blødt, hvilket bevirker at rørene holder længere. Forkoblingen bruger selv strøm og strømforbruget for en konventionel forkobling er ca. 25 % af lysstofrøret. En energirigtig løsning for lysstofrør skal derfor her defineres som en løsning, hvor HF-forkoblinger er anvendt. Forkoblingen kan afhængigt af armaturets design udskiftes. En HF-forkobling koster ca. 300 kr. mens en konventionel forkobling koster ca. 120 kr. Hertil kommer arbejdsløn ved udskiftningen. Påregnet ca. 0,5 timer pr. udskiftning og en arbejdsløn på 200 kr./ time vil der være en en-gangsomkostning til udskiftningen af størrelsen 400 kr. pr. armatur. Levetiden af forkoblingsenheden vil i praksis svare til levetiden af armaturet, og skal her antages til 10 -20 år. Ved vurderingen af den økonomiske gevinst ved valg mellem udskiftning af traditionelle lysstofrør med energi-effektive lysstofrør er i øvrigt forudsat:
Der vil være en meromkostning til indkøb og installation af forkoblingsenhed. Denne meromkostning kan anslås til i alt 400* 500.000 kr. = ca. 20 mio. kr. Denne omkostning opvejes til dels af en årlig driftsbesparelse pr. lyskilde er 20 kWh eller 30 kr. pr. lyskilde. Vurderet mere grundigt vil udgiften til anskaffelse af energi-effektivt lysstofrør inkl. forkoblingsenhed udgøre ca. 400 kr. over 10 -20 år samt 40 kr. over 10 år. Med en kalkulationsrente på 6 % svarer dette til en årlig omkostning på 40 - 60 kr. pr. lyskilde. Til sammenligning er udgiften for traditionelle lysstofrør ca. 40 kr. over 5 år hvilket med en kalkulationsrente på 6 % svarer til ca. 10 kr./år. Der er således tale om en merudgift til anskaffelse af udstyr på ca. 30 - 50 kr. pr. år afhængig om forkoblingsenheden afskrives over 20 eller 10 år. Den samlede årlige udgift ved anvendelse af miljømærkede energisparepærer med baggrund i udskiftningspotentialet i tabel 2 er angivet i tabel 5 for hver af de offentlige instanser. Tabel 5. Den samlede årlige besparelse ved årlig indkøb og anvendelse af miljømærkede to-soklede lyskilder i stedet for ikke-miljømærkede lyskilder.
2.4 MiljøparametreDet er valgt at fokusere på følgende miljømærkekriterier:
Energiforbrug Tabel 6. Den potentielle årlige reduktion af energiforbrug såfremt alle lyskilder skiftes til energisparepærer eller energi-effektive lysstofrør.
Kviksølv Kviksølv findes i de lyskilder, som har et lavt energiforbrug og som samtidig har en god farvegengivelse. En konventionel glødepære indeholder ikke noget kviksølv, men forbruger mere energi, samtidig med at levetiden er kortere. Sker produktionen af el alene ved kulfyring, er den samlede kviksølvsudledning til miljøet for 60 Watts glødepærer 14 mg ved 1000 timers drift [Elsparefonden, 2005]. I Danmark var andelen af kulfyring til elproduktion 55 % og øvrige kilder var naturgas, affald, vedvarende energi og olie [HNG 2005]. I det følgende er set bort fra kviksølvemissionen fra andre kilder end kul. Med tidligere angivne forudsætninger kan forskellene mellem alm. lyskilder og energieffektive eller miljømærkede lyskilders forbrug og udledning af kviksølv beregnes. Glødelamper versus energisparepærer For miljømærkede energisparepærer er kravet til kviksølvindholdet 4 mg pr. lyskilde. Ofte indeholder energisparepærer kun 3 mg. I estimatet for kviksølv regnes med 3,5 mg kviksølv pr. en-soklet miljømærket lyskilde. Det er oplyst [Delta 2005], at indholdet af kviksølv i de miljømærkede lyskilder ikke ændres ved en lavere effekt. Kviksølvregnskabet kan således for en glødepære og en miljømærket en-soklet lyskilde opgøres som angivet i tabel 7. Tabel 7. Kviksølvforbrug og udledning ved en-soklede lyskilder.
Af tabel 7 fremgår tydeligt, at indholdet af kviksølv i lysstofrør er beskedent sammenlignet med udledningerne ved elektricitetsproduktion og at der reelt er tale om en besparelse i kviksølvudledningerne ved at anvende energisparepærer i stedet for glødelamper. Dette gælder uanset om kviksølvindholdet i udtjente lysstofrør indsamles og genanvendes eller blot emitteres til miljøet. Tabel 8. Samlet årlig reduktion af kviksølvforbruget ved udskiftning af glødepærer og alm. energisparepærer med miljømærkede energisparepærer beregnet som gennemsnit over 10 år.
1) Beregnet baseret på data i tabel 2 og 7. Beregninger er baseret på udskiftning af 60 W glødepære og 15 W alm. energisparepære med 15 W miljømærket energisparepære. Den samlede besparelse i den offentlige sektor i forbruget af kviksølv beregnet som et gennemsnit over 10 år ved udskiftning af alle glødepærer med miljømærkede energisparepærer beregnes som angivet i tabel 8. Det bemærkes, at besparelsen ved at udskifte alm. energisparepærer med miljømærkedekan være overvurderet, da en del af de alm. energisparepærer af producenter er oplyst også at leve op til miljømærkekriterierne. Tabel 7 og 8 viser tydeligt, at det er forskellen mellem glødelamper og energisparelamper, der er væsentlig. Det bemærkes at ifølge RoHS - direktivet, der træder i kraft 1. juli 2006 er det maksimale indhold i energisparepærer begrænset til 5 mg kviksølv pr. lampe [EU 2003]. Dette vil yderligere reducere forskellen mellem alm. energisparepærer og miljømærkede pærer. Lysstofrør Et traditionelt lysstofrør med levetid på ca. 10.000 timer indeholder i dag 15-20 mg [COWI, 2005]. Det energi-effektive lysstofrør med lang levetid dvs. mindst 20.000 timer må maksimalt indeholde 8 mg. Som forudsætning for kviksølvregnskabet regnes med 7,5 mg pr. miljømærket lyskilde. Kviksølvregnskabet for lysstofrør kan således opgøres som angivet i tabel 9. Tabel 9. Kviksølvforbrug og udledning ved to-soklede lyskilder.
1) Der bruges ca. 2 almindelige lysstofrør med en levetid på 10.000 timer på 10 år mens der kun bruges 1 miljømærket lysstofrør med en levetid på 20.000 timer. om angivet i afsnit 2.3 er forudsat et energiforbrug for traditionelle lysstofrør på 45 W mens der for energi-effektive er forudsat 35 W. Som angivet i tabel 8 indebærer miljømærkede lysstofrør besparelser både hvad angår indholdet af kviksølv og i driftsfasen. Dette gælder uanset om kviksølvindholdet i udtjente lysstofrør indsamles og genanvendes eller blot emitteres til miljøet. Den samlede besparelse i den offentlige sektor i forbruget af kviksølv beregnet som et gennemsnit over 10 år ved udskiftning af alle almindelige lysstofrør med energi effektive kan beregnes som angivet i tabel 9. Tabel 9. Samlet årlige reduktion af kviksølvforbruget ved udskiftning af traditionelle lysstofrør med energi-effektive lysstofrør beregnet som gennemsnit over 10 år.
2) Beregnet baseret på data i tabel 2 og 7 og en besparelse på 5,4 mg/år pr. lampested Det bemærkes, at ifølge RoHS - direktivet, der træder i kraft 1. juli 2006 er det maksimale indhold i lysstofrør begrænset til 5 -10 mg kviksølv pr. lampe afhængig af lampetype[EU 2003], reelt svarende til de nuværende miljømærkekriterier. ReferencerCOOP 2006. Personlig kommunikation med Christian Stålem, COOP Danmark, januar 2006. Danmark Statistik 2005. Statistikbanken http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024 DBS 2005. Prisliste for Dansk Belysnings Service jf. http://shop.dbslys.dk/Stock.asp, november 2005. Delta 2005. Personlig kommunikation med Poul Erik Pedersen, Delta november 2005. EU 2002. Kommissionens beslutning af 9. sep. 2002 om opstilling af reviderede miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til elektriske lyskilder og om ændring af beslutning 1999/568/EF. 2002/747/EF. De Europæiske Fællesskabers Tidende. L242/44. EU 2003. Directive 2002/95/EC (RoHS - directive) on the restriction of the use of certain hazardous substances in electrical and electronic equipment. EU Brussels. EU 2005. European compact fluorescent lamps quality charter. Joint Research Center, EU Commission, Ispra 26. February 2005. Elsparefonden 2005. A-pærer. www.elsparefonden.dk. 2005. Elsparefonden 2006. A-pærelisten. http://www.a-paere.dk/index.aspx?articleid=+1277, januar 2006. El-Branchen. FAFGE og FABA. Telefonsamtale med direktør Willy Goldby. 2005. HNG 2005. www.hng.dk. 2005. Maag 2005. Personlig kommunikation med Jakob Maag, COWI, Vejle, november 2005. Millward Brown Danmark 2001. Evaluering af A-pære kampagnen i 2000. Elsparefonden og ELFOR. Nordisk Miljømærkning 2004. Miljømærkning af lyskilder. Kriteriedokument. 15. juni 2000 - 14. december 2007. Version 3.5. 17. nov. 2004. NESA 2005. Information tilgængelig på hjemmesiden http://www.nesa.dk/erhverv/erh_kundeservice/belysning/lysstofroer.htm. 2005. Slotsholmens Teknik 2005. Telefonisk samtale med Poul Erik Andersen. 2005. Phillips 2005. Telefonsamtale med markedschef Mark Jensen. 2005. OSRAM 2005/2006. Telefonsamtale med Jesper Boel og Jørgen Brinkmann. nov. 2005/jan 2006.
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||