4 Indledning og baggrund

Sammensætning af olie og benzin

4.1 Forbrug af og forurening med olieprodukter
4.2 Baggrund og formål

4.1 Forbrug af og forurening med olieprodukter

I Danmark bliver der årligt forbrugt store mængder olieprodukter (i 1997 var forbruget af benzin i Danmark 2,6 mill. m³, af dieselolie 2,9 mill. m³ og af fyringsolie 1,6 mill. m³ (Miljøstyrelsen, 1998c)), hvoraf benzin og dieselolie i 1998 distribueres fra ca. 2.200 servicestationer (Miljøstyrelsen, 1998c). I Danmark er der ligeledes mange nedlagte servicestationer, hvor der tidligere blev solgt f.eks. benzin (i 1965 var der i alt 8.000-9.000 servicestationer i Danmark (Miljøstyrelsen, 1998c)), bl.a. var der tidligere mange mindre salgssteder i forbindelse med f.eks. brugsforeninger og købmandsforretninger. En stor del af disse salgssteder har forårsaget forurening f.eks. fra en utæt tank, et utæt rør eller ved overløb i forbindelse med påfyldning af tankene. I april 1999 var der tilmeldt i alt 9.862 grunde til Oliebranchens Miljøpulje, hvoraf der ved de 2.088 var konstateret en forurening, som enten var under detailprojektering, oprensning eller var færdigoprenset (Faktuelt, 1999).

4.2 Baggrund og formål

Miljøstyrelsen udgav i 1998 en vejledning om oprydning på forurenede lokaliteter (Miljøstyrelsen, 1998a), som bl.a. indeholder en beskrivelse af en metode til risikovurdering af forureninger i relation til f.eks. indeklima og grundvand. Risikovurderingsmetoden vurderer stofferne enkeltvis, så ved forureninger med olieprodukter, der indeholder flere hundrede forskellige stoffer, forudsætter metoden identifikation af de mest kritiske stoffer. Det er derfor nødvendigt at beskrive, hvilke stoffer der er kritiske i de forskellige olie- og benzinprodukter i forhold til en vurdering af risikoen over for grundvand og afdampning, samt udvikle et koncept, således at totalkulbrinter også kan risikovurderes.

Det foreslåede konceptet er baseret på, at man med en målt totalkulbrinte-koncentration samt kendskab til forureningstypen f.eks. dieselolie kan udføre risikovurderingen ud fra forudsatte simplificerede sammensætninger med fastsatte egenskaber. Risikovurderingen foretages for hvert enkelt stof i den simplificerede sammensætning. Til sidst adderes bidragene til en samlet koncentration af kulbrinter, som skal overholde kriterierne for totalkulbrinter i luft eller grundvand.

Konceptet kræver således et kendskab til indholdet og fordelingen af stofferne i de forskellige olieprodukter. Ud fra kendskabet til indholdsstofferne opstilles typiske profiler for dieselolie, fyringsolie og forskellige benziner (nuværende (til og med 1999) sammensætning af 92-, 95- og 98-oktan blyfri benzin og en gammel blyholdig benzin). Profilerne er simplificerede sammensætninger af olieprodukterne, hvor hvert stof i profilerne tildeles en vægtprocent, en oktanol/vand-fordelingskoefficient (K_ow-værdi) og en Henrys konstant.

Ofte beskrives forureninger med olieprodukter kun ved hjælp af analyser af totalkulbrinte-koncentrationen, som således benyttes både ved vurderingen af forureningen og ved afslutning af oprydningen. Derfor er det vigtigt at vide, hvad totalkulbrinte-analysen omfatter og eventuelt ikke omfatter.

Ved gennemgangen af indholdsstofferne i benzin, dieselolie og fyringsolie er det vurderet, om der er stoffer, som i dag ikke medtages i de normale analyser, og som måske er problematiske. Desuden er der set på, om omfanget af de fastsatte kvalitetskriterier er tilstrækkelige.

Formålet med dette projekt er således at opstille en metode, hvorved der kan udføres risikovurdering af olie- og benzinforureninger i henhold til Miljøstyrelsens vejledning (Miljøstyrelsen, 1998a). Dette formål søges konkret opfyldt gennem:

at sammenstille den viden, der findes omkring indholdet af stoffer i olieprodukter (gammel blyholdig benzin, nuværende 92-, 95- og 98 oktan blyfri benzin, dieselolie og fyringsolie)
at opstille profiler af de enkelte olieprodukter ud fra kendskabet til indholdet af stofferne i dem
at udpege modelstoffer, der kan repræsentere profilernes grupper i risikovurderingen
at sammenstille viden omkring analyse af oliestoffer i vand og jord
at vurdere, om der i olieprodukter findes stoffer med en væsentlig miljømæssig konsekvens, der enten ikke analyseres for, som ikke er inkluderet i standardanalysen for olieprodukter, eller der ikke er fastsat kriterier for.