| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sammensætning af olie og benzin

5 Rapportopbygning og dataindsamling

• 5.1 Rapportens opbygning
• 5.2 Litteratursøgning
• 5.3 Indsamlede oplysninger om olieprodukter
  • 5.3.1 Benzin
  • 5.3.2 Dieselolie
  • 5.3.3 Fyringsolie
  • 5.3.4 Opsamling på antallet af oplysninger

5.1 Rapportens opbygning

Rapporten indeholder først en beskrivelse af de omfattede olieprodukter samt af de kemiske stofgrupper, de indeholder (kapitel 6). Dette kapitel indeholder tillige en kort gennemgang af den lovgivning, der regulerer olieprodukternes sammensætning samt en listning af de kvalitetskriterier for jord, grundvand og luft, der gælder for en række af indholdsstofferne. I kapitel 7 er foretaget en gennemgang af analysemetoder til bestemmelse af olieprodukter i vand og jord. Kapitel 8 beskriver den fremgangsmåde, der er anvendt ved opstilling af profilerne for de enkelte olieprodukter samt den bagvedliggende statistik. Derefter følger i kapitel 9-14 for hvert olieprodukt (de enkelte benzintyper, dieselolie og fyringsolie) en gennemgang af, hvilke stoffer der er i produkterne, og i hvilke mængder. Ud fra den foreliggende viden om produkternes sammensætning opstilles profiler for hvert olieprodukt. Endelig afprøves anvendelsen af profilerne i kapitel 15 med nogle eksempler på risikovurderinger, som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning (Miljøstyrelsen, 1998a).

5.2 Litteratursøgning

For at indhente oplysninger om indholdsstoffer og sammensætning af de betragtede olieprodukter er der søgt i en række databaser og lignende.

Der er søgt i APILIT® (American Petroleum Institute Literature Abstracts). En søgning med ”gasoline” eller ”diesel fuel oil” og ”compo+” for composition, compounds eller components resulterede i mere end 23.000 titler. Der blev derefter søgt på ”gasoline” eller ”diesel fuel oil”, ”compo+” og ”alkane+”, hvilket resulterede i omkring 280 titler. Ud fra abstraktet blev ca. 10 artikler udvalgt.

På Danmarks Tekniske Videncenter (DTV) er der søgt i bøger og rapporter i ALIS (Automated Library Information System). Med søgeordet ”benzin” blev der fundet 345 titler og med ”diesel” 406 titler. Ud fra titlerne blev tre bøger udvalgt. Ingen af de tre bøger indeholdt dog relevante oplysninger.

På DTV blev der ligeledes søgt i re:search, som er en online-database med videnskabelige og tekniske tidsskrifter. Den indeholder mere end 14.000 tidsskrifter fra 1994 eller 1995 og til nu. Med ”gasoline” blev der fundet 1.365 artikler og med ”diesel+” 7.947. Efter udelukkelse af ”particle”, blev der for både gasoline og diesel søgt på ”alk+” (som kan stå for alkanes eller alkenes mm.) og ”arom+” (for aromatic mm.). For gasoline resulterede dette i 49 artikler med ”alk+” og 72 med ”arom+”, og for diesel resulterede dette i 38 artikler med ”alk+” og 79 med ”arom+”. Kun 3-4 af disse artikler var relevante bedømt ud fra titlen og eventuelt abstraktet.

CONCAWE er en europæisk organisation, der svarer til API (American Petroleum Institute). Deres hjemmeside er besøgt, og deres rapporter er gennemgået. Der er fundet fem rapporter, som syntes relevante ud fra en kort beskrivelse af indholdet.

Der er desuden søgt andre steder på internettet, hvilket bl.a. resulterede i en liste med artikler og rapporter om sammensætninger, hvoraf de vigtigste blev hjemtaget.

Referencelister i rapporter og artikler blev kigget igennem for anden relevant litteratur, hvilket resulterede i enkelte brugbare rapporter.

Olieselskaberne Shell, Statoil og Q8 samt OM (Oliebranchens Miljøpulje) er også blevet kontaktet. De havde dog ingen informationer på det detaljeringsniveau, der krævedes til dette projekt, hvilket skyldes, at raffineringen og kontrol af olieprodukterne hovedsageligt styres ud fra kemiske samleparametre og fysiske parametre.

5.3 Indsamlede oplysninger om olieprodukter

5.3.1 Benzin

I alt er der fundet detaljerede oplysninger om 265 benziner. De fordeler sig imellem de forskellige benzintyper, som følger:

• 3 stk. 93 oktan blyholdig benzin (Sverige) med angivelse af typisk omkring 5-7 stoffer eller stofgrupper (BTX, MTBE, methanol og ethanol)
• 16 stk. 98 oktan blyholdig benzin (Sverige) med angivelse af typisk omkring 5-7 stoffer eller stofgrupper (BTX, MTBE, methanol og ethanol)
• 7 stk. blyholdige benziner fra 1969 og 1972 (Tyskland og USA) med angivelse af mellem 6 og 145 stoffer eller stofgrupper
• 51 stk. regular blyfri benzin (Canada og USA) med angivelse af typisk omkring 40-50 stoffer eller stofgrupper
• 43 stk. mid range blyfri benzin (primært Canada men også enkelte fra USA) med angivelse af typisk omkring 40-50 stoffer eller stofgrupper
• 87 stk. 95 oktan blyfri benzin (Sverige) med angivelse af typisk omkring 5-8 stoffer eller stofgrupper (BTEX, MTBE, tert-butylalkohol (TBA), methanol og ethanol)
• 50 stk. premium blyfri benzin (primært Canada men også enkelte fra USA) med angivelse af typisk omkring 40-50 stoffer eller stofgrupper
• 4 stk. benziner, hvor typen ikke er relevant for dette projekt (Canada).
• 4 stk. benziner, hvor typen ikke fremgår præcist af referencen

Der er således ingen tilgængelige data for sammensætningen af 92 og 98 oktan europæisk benzin, hvorfor der for disse kun benyttes nordamerikanske data om regular og premium benzin. Tilsvarende er der for 95 oktan benzin meget færre data for en europæisk benzintype (svensk) end for primært canadisk midrange benzin. For de stoffer, hvor der foreligger data for begge typer af benzin er der dog ingen systematisk forskel.

I Nordamerika er oktantallet for en regular blyfri benzin på 87, en mid range blyfri benzin på 89 og en premium blyfri benzin på 92-94. Oktantallet defineres i Nordamerika som (RON+MON)/2, hvorimod oktantallet i Europa er defineret som RON. RON står for Research Octane Number og MON står for Motor Octane Number. Måling af disse parametre på benziner foregår under standardbetingelser. RON foregår under betingelser, der simulerer bykørsel, og MON landevejskørsel. I Miljøstyrelsen (1979) og Owen og Coley (1995) er definitioner og testmetoder beskrevet. Normalt er RON omkring 10 større end MON.

I Tabel 5.1er angivet oktantal for de tre Nordamerikanske benzintyper, som indgår i denne rapport, således som de angives i Nordamerika, samt hvad dette ca. svarer til i Europa. På basis af oktantallene i

Tabel 5.1 er den Nordamerikanske mid range blyfri benzin behandlet sammen med Europæisk 95 oktan blyfri benzin.

Tabel 5.1
Nordamerikanske og Europæiske oktantal for de tre typer Nordamerikanske benzin: regular blyfri benzin, mid range blyfri benzin og premium blyfri benzin.

Oplysninger om benziner, hvor typen ikke fremgår af referencen, eller hvor typen er irrelevant for dette projekt, er kun medtaget i Bilag H.

5.3.2 Dieselolie

For dieselolie er der fundet oplysninger om indholdsstoffer for følgende dieseltyper:

• 20 Chevron prøver fra 1991
• 1 britisk dieselolie fra 1988
• 2 sandsynligvis amerikansk dieselolie fra 1988
• 7 sandsynligvis amerikansk dieselolie fra 1985
• 1 sandsynligvis amerikansk dieselolie fra 1977
• 2 sandsynligvis amerikansk dieselolie fra 1991
• 8 prøver svensk dieselolie fra 1994
• 1 dieselolie fra henholdsvis Birmingham, Edinburgh, Leeds, London og Peterborough fra 1986
• 1 dieselolie fra England fra 1989

Desuden findes oplysninger, hvor der kun er angivet middel-, minimum og maksimumværdi for hvert sæt prøver fra:

• 9 prøver fra Belgien fra 1994
• 39 fra Danmark fra 1994
• 59 fra Italien fra 1994
• 42 fra Holland fra 1993-1995
• 6 fra Spanien fra 1992-1993
• 25 fra Sverige fra 1992
• 9 fra England fra 1993

5.3.3 Fyringsolie

De data for fyringsolie, som er medtaget, og hvor der er oplysninger om indholdsstoffer i enkeltprøver, er:

• 5 prøver fra ABB Environmental fra 1990
• 3 prøver fra API fra 1994
• 1 prøve sandsynligvis amerikansk fra 1989
• 1 prøve fra API fra 1974
• 1 prøve sandsynligvis amerikansk fra 1975
• 3 prøver fra IARC fra 1989
• 4 prøver sandsynligvis amerikanske fra 1977

5.3.4 Opsamling på antallet af oplysninger

For at give overblik over den mængde oplysninger, der er indsamlet om de enkelte olieprodukter, er de vigtigste af oplysningerne samlet i Tabel 5.2. Disse oplysninger fremgår ligeledes af indledningerne i kapitel 9-14 om hvert enkelt olieprodukt.

Tabel 5.2
Oversigt over informationen om de fundne oplysninger om indholdsstoffer i de fire benzintyper, dieselolie og fyringsolie.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2008, © Miljøstyrelsen.