| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sammensætning af olie og benzin

9 Gammel blyholdig benzin

• 9.1 Indholdsstoffer i gammel blyfri benzin
• 9.2 Profil for gammel blyholdig benzin
• 9.3 Problemstoffer i gammel blyholdig benzin

9.1 Indholdsstoffer i gammel blyfri benzin

Der er fundet oplysninger om indholdsstoffer i syv gamle blyholdige benziner fra 1969 og 1972 med angivelse af mellem seks og 145 stoffer eller stofgrupper. I Tabel D.1 i Bilag D er angivet de fundne indholdsstoffer i gammel blyholdig benzin uden MTBE. I Bilag D er originaldataene også vist, og i Bilag K er vist de beregnede statistiske parametre.

De i alt 351 oplysninger om stoffer er fordelt på 178 enkeltstoffer. Af de 178 stoffer er der for to stoffer syv målinger, for 85 stoffer er der fem målinger og for 101 stoffer er der kun én måling.

De mest dominerende stoffer i den gamle blyholdige benzin (dem hvis andel i middel udgør mere end 2 % (vægt/vægt)) er vist i Figur 9.1. Grænsen på 2 % (vægt/vægt)) er valgt, så figuren indeholder et passende antal stoffer. Figuren viser, at toluen og 2-methyl-butan er de to mest dominerende enkeltstoffer med en andel på henholdsvis ca. 11,5 og 8,0 % (vægt/vægt). Det fremgår ligeledes, at de mest dominerende enkeltstoffer tilhører grupperne parafiner og monoaromater. Benzen er ikke vist i Figur 9.1, men der er i gammel blyholdig benzin fundet i middel 1,0 % (vægt/vægt) (Tabel D.1).

Figur 9.1
De mest dominerende stoffer i gammel blyholdig benzin defineret som dem, hvis andel i middel udgør mere end 2 % (vægt/vægt).

Af de 93 stoffer, hvor der er mere end én måling, er der for 20 af disse mere end en faktor 10 forskel på minimum- og maksimumværdier. Den største forskel er på en faktor 38 for 2,3,3- og 2,3,4-trimethyl-pentan. På grund af det lille antal observationer for enkeltstofferne vil spredningen og fraktilerne ikke blive diskuteret.

I Tabel D.1 er ikke angivet nogen værdier for 1,2-dibrom-ethan og 1,2-dichlor-ethan, hvilket skyldes, at der er fundet meget få målinger for disse stoffer. I Miljøstyrelsen (1993) og Ladefoged og Prior (1984) er der refereret to undersøgelser, hvor indholdet af 1,2-dibrom-ethan og 1,2-dichlor-ethan er bestemt i gammel blyholdig benzin. Der er angivet et interval i rapporterne på 0,011-0,044 % (vægt/vægt) for 1,2-dibrom-ethan og på 0,024-0,049 % (vægt/vægt) for 1,2-dichlor-ethan. En grund til det sparsomme antal målinger af disse to stoffer kan være, at analysen af dem normalt er anderledes end for oliestoffer. En anden forklaring kan være, at 1,2-dibrom-ethan og 1,2-dichlor-ethan blev tilsat benzin i en tid, hvor der ikke var så meget fokus på miljøproblemer, som der er i dag. Og i starten af firserne var det problemer med hensyn til blyindholdet, der blev fokuseret på.

9.2 Profil for gammel blyholdig benzin

Som beskrevet i afsnit 8.3 inddeles stofferne efter deres kogepunkt i de grupper, der er defineret i afsnit 8.3.2. Tabel D.1 viser stofferne i gammel blyholdig benzin, deres kogepunkt og tilhørende gruppe, samt middelkoncentrationen af stofferne og antallet af målinger til beregning af middelværdierne. De stoffer, der ikke er fundet et kogepunkt for, er, hvis det er muligt, indplaceret ved at sammenligne med lignende stoffer.

Profilberegningerne afhængigt af opdelingen af totalkulbrinte-koncentration er vist i nedenstående oversigtstabeller (Tabel 9.1, Tabel 9.2 og Tabel 9.3). Det fremgår af Tabel 9.1, at summen af middelværdien af vægtprocenterne er 99,12 % (vægt/vægt) for gruppe 1-7. Det betyder ikke, at der er 0,88 %, som er ukendt i den gamle blyholdige benzin. De 99,12 % (vægt/vægt) vil nemlig være overestimeret, fordi gennemsnittet for de enkelte stoffer, som nævnt i afsnit 8.3.7, er overestimeret. På trods heraf vurderes de dog at udgøre så stor en andel, at det skønnes som relativt sikkert at basere de efterfølgende beregninger på de fundne målinger.

Tabel 9.1 indeholder beregninger for situationen, hvor der kun er målt en totalkulbrinte-koncentration. Tabel 9.2 indeholder beregningerne for situationen, hvor den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktioner (C6-C10, C10-C25 og C25-C35), og Tabel 9.3 indeholder beregningerne i situationen, hvor den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktioner (C6-C10, C10-C25 og C25-C35), og der desuden er målt for BTEX.

Beregningerne for de tre typer profiler følger beskrivelsen i henholdsvis afsnit 8.3.3, 8.3.4 og 8.3.5. For hver profil svarer den anførte andel af hver gruppe til det endelige profil, dvs. værdierne er afrundede, mens værdien i parentes er den ved forholdsregning beregnede.

I tabellerne er tillige anført de stoffer, som er foreslået at repræsentere de enkelte stofgrupper i profilet og deres egenskaber. Profilerne er opstillet efter de principper, der er skitseret i afsnit 8.3.6.

Da der ikke findes målinger for indholdsstofferne i grupperne 4-6 i gammel blyholdig benzin, er der i de endelige profiler som et skøn benyttet det højeste procentvise indhold af stoffer i de tre grupper, som der er fundet i de øvrige typer benzin, selvom dette ikke nødvendigvis er korrekt. Der er ikke fundet målinger for gruppe 4A, 5A og 6A i nogen af benzintyperne, hvorfor der er angivet et indhold på 0 for de tre grupper i profilerne.

Tabel 9.1
Beregning af fordelingen af stofferne i grupperne, når der udelukkende er målt en totalkulbrinte-koncentration.

Tabel 9.2
Beregning af fordelingen af stofferne i grupperne, når den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktioner (C6-C10, C10-C25 og C25-C35).

Tabel 9.3
Beregning af fordelingen af stofferne i grupperne, når den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktioner (C6-C10, C10-C25 og C25-C35) og BTEX er målt.

Tabel 9.4 indeholder de beregnede maksimale koncentrationer i porevandet (de effektive opløseligheder) samt de maksimale poreluftskoncentrationer for de enkelte grupper i profilet baseret på måling af en totalkulbrinte-koncentration. Tilsvarende maksimalkoncentrationer kan beregnes for de intervalopdelte koncentrationer. Beregninger er udført, som beskrevet i afsnit 8.3.7.

Tabel 9.4
Beregning af den maksimale koncentration i vandfasen ved risikovurdering ud fra gruppens indhold i olieproduktet og stoffernes opløselighed (ikke angivet for de stoffer, der ikke indgår i beregningerne). Denne effektive opløselighed er produktet af indholdet (i %) og opløseligheden.

9.3 Problemstoffer i gammel blyholdig benzin

Gruppe 1 stofferne udgør (som det ses i Tabel 9.1) 30,57 % (vægt/vægt) ud af 99,12 % (vægt/vægt) af stofferne i profilet. Der er altså en meget stor del af stofferne i benzinen, som ikke bliver analyseret, når den normale GC-FID analyse benyttes. Disse stoffer er små parafiner og olefiner, der for dem, der er påvist i benzin, vurderes ikke at være sundhedsskadelige.

Der er ikke fundet stoffer tilhørende gruppe 7 i gammel blyholdig benzin. I de øvrige benzintyper er der fundet enkelte tunge PAHer, der er så tunge, at de ikke medtages i den normale GC-FID analyse. Der er ingen grund til, at de tunge PAHer ikke også skulle være til stede i den gamle blyholdige benzin. De er imidlertid kun et problem i forhold til kontakt med jorden, da de hverken er flygtige eller mobile, og de udgør – som angivet i de øvrige benziner – formodentlig kun en meget lille andel.

Der er i de øvrige benzintyper fundet 1,3-butadien, som er kræftfremkaldende (Miljøstyrelsen, 1993). Der er ingen grund til, at stoffet ikke også skulle være i gammel blyholdig benzin.

De enkeltstoffer, der er kvalitetskriterier for i enten grundvand, jord eller luft (eventuelt som et typekriterium) er vist i Tabel 6.4 sammen med de fundne koncentrationer i gammel blyholdig benzin.

Disse koncentrationer foreslås benyttet i risikovurderinger, hvis enkeltstofferne ikke er målt. I den gamle blyholdige benzin er MTBE ikke relevant, fordi det aldrig er blevet tilsat denne type benzin. For total BTEX, benz(a)pyren og dibenzo(a,h)anthracen er der kun fastsat kvalitetskriterier for jord.

I Tabel 9.5 er også vist middelkoncentrationen af de C9 og C10 aromatiske kulbrinter, der er relevante i forhold til luftkriteriet for summen af disse stoffer (se Tabel 6.4). I tabellen er medtaget samtlige de C9 og C10 aromatiske kulbrinter, som der er fundet målinger for i mindst en af benzinerne, dieselolie eller fyringsolie.

Tabel 9.5
Liste over de enkeltstoffer, der er fastsat kvalitetskriterier for (eventuelt sumkriterier) med angivelse af det fundne indhold i gammel blyholdig benzin.

i.m. = ingen målinger for stoffet i gammel blyholdig benzin.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2008, © Miljøstyrelsen.