| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sammensætning af olie og benzin

10 Regular blyfri benzin

• 10.1 Indholdsstoffer i regular blyfri benzin
• 10.2 Profil for regular blyfri benzin
• 10.3 Problemstoffer i regular blyfri benzin

10.1 Indholdsstoffer i regular blyfri benzin

I Tabel E.1er angivet de indholdsstoffer i regular blyfri benzin, der er fundet værdier for. I Bilag E er originaldataene også vist, og i Bilag K er de statistiske beregninger vist.

Der er fundet oplysninger om 51 regular blyfri benziner med angivelse af mellem otte og 111 stoffer eller stofgrupper. De i alt 2.114 oplysninger om stoffer eller stofgrupper er fordelt på 151 enkeltstoffer og fem stofgrupper. Af de 156 stoffer og stofgrupper er der for 40 stoffer eller stofgrupper mere end 40 målinger, og for 68 stoffer eller stofgrupper er der kun én måling.

Som nævnt i afsnit 5.3.1 har der ikke været tilgængelige informationer om detailsammensætning af europæisk 92-oktan benzin, hvorfor denne benzintype alene kan beskrives ud fra oplysninger om sammensætningen af nordamerikansk regular benzin.

De mest dominerende stoffer i regular blyfri benzin (dem hvis andel i middel udgør mere end 2 % (vægt/vægt)) er vist i Figur 10.1. Grænsen på 2 % (vægt/vægt)) er valgt, så figuren indeholder et passende antal stoffer. Figuren viser, at i regular blyfri benzin er toluen og 2-methyl-butan de to mest dominerende enkeltstoffer med en andel på ca. 6,4 og 8,2 % (vægt/vægt). De mest dominerende enkeltstoffer i regular blyfri benzin tilhører grupperne parafiner og monoaromater. Benzen er ikke vist i Figur 10.1, men der er i regular blyfri benzin fundet i middel 1,6 % (vægt/vægt) (Tabel E.1).

Figur 10.1
De mest dominerende stoffer i regular blyfri benzin defineret som dem hvis andel i middel udgør mere end 2 % (vægt/vægt).

Forholdet mellem maksimum- og minimumsværdierne er større end 10 for 31 ud af 84 stoffer med mere end én måling og større end 100 for syv af de 31. De største forhold ses for 2,3,4-trimethyl-pentan (369), 2-methyl-2-buten (197), pyren (160) og trans-2-penten (151).

Da der i dette datasæt er mange målinger, er det relevant at se på fraktilerne for at udelukke effekten af ekstreme målinger. Forholdet mellem 90%- og 10%-fraktilen er større end 10 for syv ud af 64 stoffer med mere end to målinger. De største forhold er for 2,3,4-trimethyl-pentan (48), 2,2,4-trimethyl-pentan (14), cis-2-buten (14) og trans-2-penten (16).

Af de syv målinger, hvor forholdet mellem maksimum- og minimumværdi var større end 100, er det tilsyneladende kun for 2,3,4-trimethyl-pentan, at den ikke kun skyldes en enkelt ekstrem værdi. En anden måde at se variationen på er ved at beregne forholdet mellem spredningen og middelværdien eller beregne forholdet mellem forskellen mellem 90%- og 10%-fraktilen og middelværdien. For begge måder er det de samme stoffer, som viser de største værdier. Der er en stor variation på målingerne for stofferne i regular blyfri, hvoraf en del tilsyneladende skyldes ekstreme værdier.

10.2 Profil for regular blyfri benzin

Tabel E.1 viser stofferne i regular blyfri benzin, deres kogepunkt og tilhørende gruppe, samt middelkoncentrationen af stofferne i benzin og antallet af målinger til beregning af middelværdierne. Grupperne er defineret i afsnit 8.3.2. De stoffer, der ikke er fundet et kogepunkt for, er, hvis det er muligt, indplaceret ved at sammenligne med lignende stoffer.

Profilberegningerne afhængigt af opdelingen af totalkulbrinte-koncentrationen er vist i nedenstående oversigtstabeller (Tabel 10.1, Tabel 10.2 og Tabel 10.3). Det fremgår af Tabel 10.1, at summen af middelværdien af vægtprocenterne er 109,71 % (vægt/vægt) for gruppe 1-7. At der er fundet mere end 100 % (vægt/vægt) skyldes, at gennemsnittet for de enkelte stoffer – som nævnt i afsnit 8.3.7 – er overestimeret. På baggrund af de fundne mængder er det skønnet som relativt sikkert at basere de efterfølgende beregninger på de fundne målinger.

Tabel 10.1 indeholder beregninger for situationen, hvor der kun er målt en totalkulbrinte-koncentration. Tabel 10.2 indeholder beregningerne for situationen, hvor den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktioner (C6-C10, C10-C25 og C25-C35), og Tabel 10.3 indeholder beregningerne i situationen, hvor den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktioner (C6-C10, C10-C25 og C25-C35), og der desuden er målt for BTEX. Beregningerne af de tre typer profiler følger beskrivelsen i henholdsvis afsnit 8.3.3, 8.3.4 og 8.3.5. For hvert profil svarer den anførte andel af hver gruppe til det endelige profil (dvs. værdierne er afrundet), mens værdien i parentes er de ved forholdsregning beregnede.

I tabellerne er tillige anført de stoffer, som er foreslået at repræsentere de enkelte stofgrupper i profilet og deres egenskaber. Profilerne er opstillet efter de principper, der er skitseret i afsnit 8.3.6.

Der er ikke fundet målinger for gruppe 4A, 5A og 6A i nogen af benzintyperne, hvorfor der er angivet et indhold på 0 for de tre grupper i profilerne.

Tabel 10.1
Beregning af fordelingen af stofferne i grupperne, når der kun er målt en totalkulbrinte-koncentration.

Tabel 10.2
Beregning af fordelingen af stofferne i grupperne, når den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktioner (C6-C10, C10-C25 og C25-C35).

Tabel 10.3
Beregning af fordelingen af stofferne i grupperne, når den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktioner (C6-C10, C10-C25 og C25-C35) og hvor BTEX er bestemt.

Tabel 10.4 indeholder de beregnede maksimale koncentrationer i porevandet (de effektive opløseligheder) samt de maksimale poreluftskoncentrationer for de enkelte grupper i profilet baseret på måling af en totalkulbrinte-koncentration. Tilsvarende maksimalkoncentrationer kan beregnes for de intervalopdelte koncentrationer. Beregninger er udført som beskrevet i afsnit 8.3.7.

Tabel 10.4
Beregning af den maksimale koncentration i vand- og luftfasen ved risikovurdering ud fra gruppens indhold i olieproduktet og stoffernes opløselighed og damptryk (ikke for de stoffer, der ikke indgår i beregningerne). Den effektive opløselighed er produktet af indholdet (i %) og opløseligheden.

10.3 Problemstoffer i regular blyfri benzin

Der er fundet 1,3-butadien i regular blyfri benzin i en koncentration på 0,0105 % (vægt/vægt). Dette er et meget flygtigt og kræftfremkaldende stof (Miljøstyrelsen, 1993), som er for flygtigt til at blive målt med den normale GC-FID analyse. Det vurderes, at dette stof på baggrund af sin flygtighed yderst sjældent vil være relevant i forbindelse med en jord- eller grundvandsforurening.

Gruppe 1 stofferne udgør (som det ses i Tabel 10.1) 33,50 % (vægt/vægt) ud af 111,71 % (vægt/vægt) af stofferne. Der er altså en meget stor del af stofferne i benzinen, som ikke bliver analyseret, når den normale GC-FID analyse benyttes. Disse stoffer er små parafiner og olefiner, og bortset fra den førnævnte 1,3-butadien, vurderes der ikke at være sundhedsskadelige stoffer blandt de påviste.

Der er i en undersøgelse (Marr et al., 1999) målt PAHer i fire regular benziner i USA og fundet indhold på mellem 0,000003-0,002 % (vægt/vægt) for 12 3-6 ringede PAHer. Nogle af dem medtages ikke i den normale analyse.

Dette gælder eksempelvis benz(a)pyren, som er kræftfremkaldende, men til gengæld hverken er flygtig eller mobil, så den udgør hverken et grundvands- eller et indeklimaproblem. Den udgør kun en risiko ved direkte kontakt med den forurenede jord. Desuden udgør, som det fremgår af Tabel 10.5, de en lille andel i benzin.

De enkeltstoffer, der er kvalitetskriterier for i enten grundvand, jord eller luft er vist i Tabel 6.4 sammen med de fundne koncentrationer i regular blyfri benzin. Disse koncentrationer foreslås benyttet i risikovurderingen, hvis enkeltstofferne ikke er målt. I regular blyfri benzin er 1,2-dibrom-ethan og 1,2-dichlor-ethan ikke relevant, fordi de aldrig er blevet tilsat denne type benzin. For total BTEX, benz(a)pyren og dibenzo(a,h)anthracen er der kun fastsat kvalitetskriterier for jord. Vinter og sommer regular blyfri benzin blev i Danmark i 2000 tilsat MTBE i koncentrationer på i gennemsnit 0,14 og 0,06 % (vægt/vægt) (Oliebranchens Fællesrepræsentation, 2000). Miljøstyrelsen foretager stikprøver af benzinsammensætningen. MTBE-indholdet er i 2001 målt til 0,010-0,014 % v/v i 92 oktan benzin (Saybolt, 2001).

I Tabel 10.5 er også vist middelkoncentrationen af de C9 og C10 aromatiske kulbrinter, der er relevante i forhold til luftkriteriet for summen af disse stoffer (se Tabel 6.4). I tabellen er medtaget samtlige de C9 og C10 aromatiske kulbrinter, som der er fundet målinger for i mindst en af benzinerne, dieselolie eller fyringsolie.

Tabel 10.5
Liste over de enkeltstoffer, der er fastsat kvalitetskriterier for (eventuelt sumkriterier) med angivelse af det fundne indhold i regular blyfri benzin.

i.m. = ingen målinger for stoffet i regular blyfri benzin.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2008, © Miljøstyrelsen.