| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sammensætning af olie og benzin

11 Mid range og 95 oktan blyfri benzin

• 11.1 Indholdsstoffer i mid range og 95 oktan blyfri benzin
• 11.2 Profil for mid range og 95 oktan blyfri benzin
• 11.3 Problemstoffer i mid range og 95 oktan blyfri benzin

11.1 Indholdsstoffer i mid range og 95 oktan blyfri benzin

I Tabel F.1 er angivet de indholdsstoffer i mid range og 95 oktan blyfri benzin, der er fundet værdier for. I Bilag F er originaldataene også vist, og i Bilag K er de statistiske beregninger vist.

Der er fundet oplysninger om 130 mid range og 95 oktan blyfri benzin med angivelse af mellem seks og 50 stoffer eller stofgrupper. De i alt 2.418 oplysninger om stoffer eller stofgrupper er fordelt på 63 enkeltstoffer og seks stofgrupper. Af de 69 stoffer og stofgrupper er der for 44 stoffer eller stofgrupper mere end 40 målinger, og for 14 stoffer eller stofgrupper er der kun én måling.

De mest dominerende stoffer i mid range og 95 oktan blyfri benzin (dem hvis andel i middel udgør mere end 2 % (vægt/vægt)) er vist i Figur 11.1. Grænsen på 2 % (vægt/vægt)) er valgt, så figuren indeholder et passende antal stoffer. Figuren viser, at i mid range og 95 oktan blyfri benzin er toluen og 2-methyl-butan de to mest dominerende enkeltstoffer med en andel på ca. 9,9 og 7,8 % (vægt/vægt). De mest dominerende enkeltstoffer i mid range og 95 oktan blyfri benzin tilhører grupperne parafiner og monoaromater.

Figur 11.1
De mest dominerende stoffer i mid range og 95 oktan blyfri benzin defineret som dem hvis andel i middel udgør mere end 2 % (vægt/vægt).

Forholdet mellem maksimum- og minimumværdierne er større end 10 for 21 ud af 49 stoffer med mere end en én måling. De største forhold ses for 2,2,4-trimethyl-pentan (528),2,3,4-trimethyl-pentan (349), trans-2-buten (124) og cis-2-buten (101).

Da der i dette datasæt er mange målinger, er det relevant at se på fraktilerne for at udelukke effekten af ekstreme målinger. Forholdet mellem 90%- og 10%-fraktilen er større end 10 for fem ud af 49 stoffer med mere enden måling.

De største forhold ses for 2,3,4-trimethyl-pentan (77), 2,2,4-trimethyl-pentan (48), 1,1-dimethyl-ethanol (35), trans-2-buten (15) og cis-2-buten (13). En anden måde at se variationen på er ved at beregne forholdet mellem spredningen og middelværdien eller beregne forholdet mellem forskellen mellem 90%- og 10%-fraktilen og middelværdien. For begge måder er det de samme stoffer, der viser de største værdier. Der er altså en stor variation på målingerne for stofferne i mid range og 95 oktan blyfri.

11.2 Profil for mid range og 95 oktan blyfri benzin

Tabel F.1 viser stofferne i mid range og 95 oktan blyfri benzin, deres kogepunkt og tilhørende gruppe, samt middelkoncentrationen af stofferne og antallet af målinger til beregning af middelværdierne. Grupperne er defineret i afsnit 8.3.2. De stoffer, der ikke er fundet et kogepunkt for, er, hvis det er muligt, indplaceret ved at sammenligne med lignende stoffer.

Profilberegningerne er vist i nedenstående oversigtstabeller (

Tabel 11.1, Tabel 11.2 og Tabel 11.3). Det fremgår af Tabel 11.1, at summen af middelværdien af vægtprocenterne er 80,02 % (vægt/vægt) for gruppe 1-7. Det betyder ikke, at der er 19,98 % (vægt/vægt), som er ukendt i mid range og 95 oktan blyfri. De 80,02 % (vægt/vægt) vil nemlig være overestimeret, fordi gennemsnittet for de enkelte stoffer – som nævnt i afsnit 8.3.7 – er overestimeret. På trods heraf vurderes de dog at udgøre så stor en andel, at det skønnes som relativt sikkert at basere de efterfølgende beregninger på de fundne målinger.

Tabel 11.1 indeholder beregninger for situationen, hvor der kun er målt en totalkulbrinte-koncentration. Tabel 11.2 indeholder beregningerne for situationen, hvor den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktioner (C6-C10, C10-C25 og C25-C35), og Tabel 11.3 indeholder beregningerne i situationen, hvor den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktioner (C6-C10, C10-C25 og C25-C35), og der desuden er målt for BTEX. Beregningerne af de tre typer profiler følger beskrivelsen i henholdsvis afsnit 8.3.3, 8.3.4 og 8.3.5. For hver profil svarer den anførte andel af hver gruppe til det endelige profil (dvs. værdierne er afrundede), mens værdien i parentes er de ved forholdsregning beregnede.

I tabellerne er tillige vist de stoffer, som foreslås at repræsentere de enkelte stofgrupper i profilet og deres egenskaber. Profilerne er opstillet efter de principper, der er skitseret i afsnit 8.3.6.

Da der ikke er fundet målinger for gruppe 3A i for mid range og 95 oktan blyfri benzin, er der i profilerne angivet en værdi, der svarer til profilerne for de øvrige benzintyper. Da der ikke er fundet målinger af stoffer i gruppe 3B-B, er der fastsat en vægtprocent af 3B-A, idet det skønnes usandsynligt, at denne gruppe reelt ikke er til stede, da dette er tilfældet for alle andre benzintyper. Den samlede vægtandel for hele gruppe 3B er bevaret. Der er ikke fundet målinger for gruppe 4A, 5A og 6A i nogen af benzintyperne, hvorfor der er angivet et indhold på 0 for de tre grupper i profilerne.

Tabel 11.1
Beregning af fordelingen af stofferne i grupperne, når der er målt en totalkulbrinte-koncentration.

Tabel 11.2
Beregning af fordelingen af stofferne i grupperne, når den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktioner (C6-C10, C10-C25 og C25-C35).

* ved procentfastsættelsen er der taget udgangspunkt i de procenter, der er fastsat i forbindelse med profilet beregnet ud fra en totalkoncentration.

Tabel 11.3
Beregning af fordelingen af stofferne i grupperne, når den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktioner (C6-C10, C10-C25 og C25-C35), og når BTEX er bestemt.

Tabel 11.4 indeholder de beregnede maksimale koncentrationer i porevandet (de effektive opløseligheder) samt de maksimale poreluftskoncentrationer for de enkelte grupper i profilet baseret på måling af en totalkulbrinte-koncentration. Tilsvarende maksimalkoncentrationer kan beregnes for de intervalopdelte koncentrationer. Beregninger er udført som beskrevet i afsnit 8.3.7.

Tabel 11.4
Beregning af den maksimale koncentration i vand- og luftfasen ved risikovurdering ud fra gruppens indhold i olieproduktet og stoffernes opløselighed og damptryk (ikke for de stoffer, der ikke indgår i beregningerne). Den effektive opløselighed er produktet af indholdet (i %) og opløseligheden.

11.3 Problemstoffer i mid range og 95 oktan blyfri benzin

Der er fundet 1,3-butadien i en koncentration på 0,0118 % (vægt/vægt) i mid range og 95 oktan blyfri benzin. Dette er et meget flygtigt og kræftfremkaldende stof (Miljøstyrelsen, 1993), som er for flygtigt til at blive målt med den normale GC-FID analyse. Det vurderes, at dette stof på baggrund af sin flygtighed yderst sjældent vil være relevant i forbindelse med en jord- eller grundvandsforurening.

Gruppe 1 stofferne udgør (som det ses i

Tabel 11.1) 27,30 % (vægt/vægt) ud af 80,02 % (vægt/vægt) af stofferne. Der er altså en meget stor del af stofferne i benzinen, som ikke bliver analyseret, når den normale GC-FID analyse benyttes. Disse stoffer er små parafiner og olefiner, og bortset fra den førnævnte 1,3-butadien vurderes der ikke at være sundhedsskadelige stoffer blandt de påviste stoffer.

Der er i en undersøgelse (Marr et al., 1999) målt PAHer i 1 mid range blyfri benzin i USA og fundet indhold på mellem 0,00001-0,031 % (vægt/vægt) for 12 3-6 ringede PAHer. Nogle af dem medtages ikke i den normale analyse. Dette gælder eksempelvis benz(a)pyren, som er kræftfremkaldende, men til gengæld hverken er flygtig eller mobil, så den udgør hverken et grundvands- eller et indeklimaproblem. Den udgør kun en risiko ved direkte kontakt med den forurenede jord. Desuden udgør de, som det fremgår af Tabel 10.5, en lille andel i benzin.

De enkeltstoffer, der er kvalitetskriterier for i enten grundvand, jord eller luft, er vist i Tabel 6.4 sammen med de fundne koncentrationer i mid range og 95 oktan blyfri benzin. Disse koncentrationer foreslås benyttet i risikovurderinger, hvis enkeltstofferne ikke er målt. I mid range og 95 oktan blyfri benzin er 1,2-dichlor-ethan og 1,2-dibrom-ethan ikke relevante, fordi de aldrig er blevet tilsat denne type benzin. For total BTEX, benz(a)pyren og dibenzo(a,h)anthracen er der kun fastsat kvalitetskriterier for jord.

I Danmark indeholdt vinter og sommer 95 oktan blyfri benzin i 2000 i gennemsnit 0,05 og 3,0 % (vægt/vægt) MTBE (Oliebranchens Fællesrepræsentation, 2000). De steder, hvor 95 oktan blyfri benzin blev produceret ved at blande 92 og 98 oktan benzin, vil den indeholde i gennemsnit 5,4 % (vægt/vægt) MTBE. Miljøstyrelsen foretager stikprøver af benzinsammensætningen. MTBE-indholdet er i 2001 målt til 0,03 – 9,28 % v/v i 95 oktan benzin (Saybolt, 2001).

I Tabel 11.5 er også vist middelkoncentrationen af de C9 og C10 aromatiske kulbrinter, der er relevante i forhold til luftkriteriet for summen af disse stoffer (se Tabel 6.4). I tabellen er medtaget samtlige de C9 og C10 aromatiske kulbrinter, der er fundet målinger for i mindst en af benzinerne, dieselolie eller fyringsolie.

Tabel 11.5
Liste over de enkeltstoffer, der er fastsat kvalitetskriterier for (eventuelt sumkriterier) med angivelse af det fundne indhold i mid range og 95 oktan blyfri benzin.

i.m. = ingen målinger for stoffet i mid range og 95 oktan blyfri benzin.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2008, © Miljøstyrelsen.