| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sammensætning af olie og benzin

12 Premium blyfri benzin

• 12.1 Indholdsstoffer i premium blyfri benzin
• 12.2 Profil for premium blyfri benzin
• 12.3 Problemstoffer i premium blyfri benzin

12.1 Indholdsstoffer i premium blyfri benzin

I Tabel G.1 er angivet de indholdsstoffer i premium blyfri benzin, der er fundet værdier for. I Bilag G er originaldataene også vist, og i Bilag K er de statistiske beregninger vist.

Der er fundet oplysninger om 50 premium blyfri benziner med angivelse af mellem 15 og 62 stoffer eller stofgrupper. De i alt 2.005 oplysninger om stoffer eller stofgrupper er fordelt på 90 enkeltstoffer og fem stofgrupper. Af de 95 stoffer og stofgrupper er der for 40 stoffer eller stofgrupper mere end 40 målinger, og for 30 stoffer eller stofgrupper er der kun én måling.

Som nævnt i afsnit 5.3.1. har der ikke været tilgængelige informationer om detailsammensætning af europæisk 98-oktan benzin, hvorfor denne benzintype alene kan beskrives ud fra oplysninger om sammensætningen af nordamerikansk regular benzin.

De mest dominerende stoffer i premium blyfri benzin (dem hvis andel i middel udgør mere end 2 % (vægt/vægt)) er vist i Figur 12.1. Grænsen på 2 % (vægt/vægt)) er valgt, så figuren indeholder et passende antal stoffer. Figuren viser, at i premium blyfri benzin – som i de øvrige typer af benzin – er toluen og 2-methyl-butan de to mest dominerende enkeltstoffer med en andel på ca. 10,2 og 7,1 % (vægt/vægt). De mest dominerende enkeltstoffer i premium blyfri benzin tilhører som for de øvrige typer af benzin grupperne parafiner og monoaromater.

Figur 12.1
De mest dominerende stoffer i premium blyfri benzin defineret som dem hvis andel i middel udgør mere end 2 % (vægt/vægt).

Forholdet mellem maksimum- og minimumværdierne er større end 10 for 39 ud af 65 stoffer eller stofgrupper med mere end en én måling. De største forhold er for 2,3,4-trimethyl-pentan (609), 2-methyl-2-buten (206), trans-2-buten (121), 2-methyl-1-buten (108). Da der i dette datasæt er mange målinger, er det relevant at se på fraktilerne for at udelukke effekten af ekstreme målinger. Forholdet mellem 90%- og 10%-fraktilen er større end 10 for 10 ud af 59 stoffer eller stofgrupper med mere end fire målinger.

De største forhold er for 2,3,4-trimethyl-pentan (153), 2,2,4-trimethyl-pentan (26), trans-2-buten (25), 2-methyl-2-buten (20) og 2-methyl-1-buten (19). En anden måde at se variationen på er ved at beregne forholdet mellem spredningen og middelværdien eller beregne forholdet mellem forskellen mellem 90%- og 10%-fraktilen og middelværdien. For begge måder er det de samme stoffer, som viser de største værdier. Der er imidlertid også stor variation ved disse måder for 2-methyl-hexan, 2,4-dimethyl-pentan, 2,3-dimethyl-hexan, 2,4-dimethyl-hexan og methyl-cyclopentan. Der er altså en stor variation på målingerne for stofferne i premium blyfri benzin. Dette vil selvfølgelig påvirke pålideligheden af det nedenfor foreslåede profil i forhold til en faktisk benzinforurening, som dog tilsvarende godt kan bestå af benziner med meget varierende indhold af de nævnte stoffer. Skal der tages specifikt højde for det, kan det kun ske via en bestemmelse af stofferne i det konkrete tilfælde. Det vurderes dog ikke, at dette vil udgøre en større usikkerhed ved vurderinger af benzinforureninger end så mange andre af de skøn, der foretages.

12.2 Profil for premium blyfri benzin

Tabel G.1 viser stofferne i premium blyfri benzin, deres kogepunkt og tilhørende gruppe, samt middelkoncentrationen af stofferne og antallet af målinger til beregning af middelværdierne. Grupperne er defineret i afsnit 8.3.2. De stoffer, der ikke er fundet et kogepunkt for, er, hvis det er muligt, indplaceret ved at sammenligne med lignende stoffer.

Profilberegningerne – afhængig af opdelingen af totalkulbrinte-koncentrationen – er vist i nedenstående oversigtstabeller (Tabel 12.1, Tabel 12.2 og Tabel 12.3). Det fremgår af Tabel 12.1, at summen af middelværdien af vægtprocenterne er 93,409 % (vægt/vægt) for gruppe 1-7. Det betyder ikke, at der er 6,591 %, som er ukendt i premium blyfri benzin. De 93,409 % (vægt/vægt) vil nemlig være overestimeret, som nævnt i afsnit 8.3.7. På trods heraf vurderes de dog at udgøre så stor en andel, at det skønnes som relativt sikkert at basere de efterfølgende beregninger på de fundne målinger.

Tabel 12.1 indeholder beregninger for situationen, hvor der kun er målt en totalkulbrinte-koncentration. Tabel 12.2 indeholder beregningerne for situationen, hvor den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktioner (C6-C10, C10-C25 og C25-C35), og Tabel 12.3 indeholder beregningerne i situationen, hvor den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktioner (C6-C10, C10-C25 og C25-C35), og der desuden er målt for BTEX. Beregningerne af de tre typer profiler følger beskrivelsen i henholdsvis afsnit 8.3.3, 8.3.4 og 8.3.5.

For hvert profil svarer den anførte andel af hver gruppe til det endelige profil (dvs. værdierne er afrundede), mens værdierne i parentes er de ved forholdsregning beregnede.

I tabellerne er tillige anført de stoffer, som foreslås at repræsentere de enkelte stofgrupper i profilet og deres egenskaber. Profilerne er opstillet efter de principper, der er skitseret i afsnit 8.3.6.

Der er ikke fundet målinger for gruppe 4A, 5A og 6A i nogen af benzintyperne, hvorfor der er angivet et indhold på 0 for de tre grupper i profilerne.

Tabel 12.1
Beregning af fordelingen af stofferne i grupperne, når der kun er målt en totalkulbrinte-koncentration.

Tabel 12.2
Beregning af fordelingen af stofferne i grupperne, når den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktionerne C6-C10, C10-C25 og C25-C35.

Tabel 12.3
Beregning af fordelingen af stofferne i grupperne, når den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktionerne C6-C10, C10-C25 og C25-C35, og når BTEX er bestemt.

Tabel 12.4 indeholder de beregnede maksimale koncentrationer i porevandet (de effektive opløseligheder) samt de maksimale poreluftskoncentrationer for de enkelte grupper i profilet baseret på måling af en totalkulbrinte-koncentration. Tilsvarende maksimalkoncentrationer kan beregnes for de intervalopdelte koncentrationer. Beregninger er udført som beskrevet i afsnit 8.3.7.

Tabel 12.4
Beregning af den maksimale koncentration i vand- og luftfasen ved risikovurdering ud fra gruppens indhold i olieproduktet og stoffernes opløselighed og damptryk (ikke for de stoffer, der ikke indgår i beregningerne). Den effektive opløselighed er produktet af indholdet (i %) og opløseligheden.

12.3 Problemstoffer i premium blyfri benzin

Der er i fundet 1,3-butadien i premium blyfri benzin i en koncentration på 0,0107 % (vægt/vægt). Dette er et meget flygtigt og kræftfremkaldende stof (Miljøstyrelsen, 1993), som er for flygtigt til at blive målt med den normale GC-FID analyse. Det vurderes, at dette stof på baggrund af sin flygtighed yderst sjældent vil være relevant i forbindelse med en jord- eller grundvandsforurening.

Gruppe 1 stofferne udgør, som det ses i Tabel 12.1, 26,6 ud af 93,409 % (vægt/vægt) af stofferne. Der er altså en meget stor del af stofferne i benzinen, som ikke bliver analyseret, når den normale GC-FID analyse benyttes. Disse stoffer er små parafiner og olefiner, og bortset fra den førnævnte 1,3-butadien vurderes der ikke at være sundhedsskadelige stoffer blandt de påviste stoffer.

Der er i en undersøgelse (Marr et al., 1999) målt PAHer i fem premium benziner i USA og fundet indhold på mellem 0,00001-0,0022 % (vægt/vægt) for 12 3-6 ringede PAHer. Nogle af dem medtages ikke i den normale analyse. Dette gælder eksempelvis benz(a)pyren, som er kræftfremkaldende, men til gengæld hverken er flygtig eller mobil, så den udgør hverken et grundvands- eller et indeklimaproblem. Den udgør kun en risiko ved direkte kontakt med den forurenede jord. Desuden udgør de, som det fremgår af Tabel 10.5, en lille andel i benzin.

De enkeltstoffer, der er kvalitetskriterier for i enten grundvand, jord eller luft er vist i Tabel 6.4 sammen med de fundne koncentrationer i premium blyfri benzin. Disse koncentrationer foreslås benyttet i risikovurderinger, hvis enkeltstofferne ikke er målt. I premium blyfri benzin er 1,2-dichlor-ethan og 1,2-dibrom-ethan ikke relevante, fordi de aldrig er blevet tilsat denne type benzin. For total BTEX, benz(a)pyren og dibenzo(a,h)anthracen er der kun fastsat kvalitetskriterier for jord.

I Danmark indeholdt 98 oktan blyfri benzin i vinter og sommer 2000 i gennemsnit 5,24 og 10,82 % (vægt/vægt) MTBE (Oliebranchens Fællesrepræsentation, 2000). Miljøstyrelsen foretager stikprøver af benzinsammensætningen. MTBE-indholdet er i 2001 målt til 0,166 – 12,76 % v/v i 98 oktan benzin (Saybolt, 2001).

I Tabel 12.5 er også vist middelkoncentrationen af de C9 og C10 aromatiske kulbrinter, der er relevante i forhold til luftkriteriet for summen af disse stoffer (se Tabel 6.4). I tabellen er medtaget samtlige de C9 og C10 aromatiske kulbrinter, der er fundet målinger for i mindst en af benzinerne, dieselolie eller fyringsolie.

Tabel 12.5
Liste over de enkeltstoffer, der er fastsat kvalitetskriterier for (eventuelt sumkriterier) med angivelse af det fundne indhold i premium blyfri benzin.

i.m. = ingen målinger for stoffet i premium blyfri benzin.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2008, © Miljøstyrelsen.