| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Sammensætning af olie og benzin

13 Dieselolie

• 13.1 Indholdsstoffer i dieselolie
• 13.2 Profil for dieselolie
• 13.3 Problemstoffer i dieselolie

13.1 Indholdsstoffer i dieselolie

I Tabel I.1 er angivet de indholdsstoffer i dieselolie, som der er fundet værdier for. I Bilag I er originaldataene også vist, og i Bilag K er de beregnede statistiske parametre vist.

I de 46 prøver, hvor der er angivet detaljer om indholdet af enkeltstoffer og ikke kun en middelværdi, er der i alt 991 målinger om 113 stoffer eller stofgrupper. Af dem er der kun én måling for seks stoffer eller stofgrupper, mellem 10 og 20 målinger for 14 stoffer eller stofgrupper og mere end 20 målinger for 11 stoffer eller stofgrupper.

De mest dominerende stoffer i dieselolie baseret på middel-vægtprocenten (dem med et indhold, der er højere end 1 % (vægt/vægt)) er vist i

Figur 13.1. Grænsen på 1 % (vægt/vægt) er valgt, så der bliver et passende antal stoffer i figuren. Figuren viser, at pentadecan, hexadecan og heptadecan er de tre mest dominerende enkeltstoffer i dieselolie med henholdsvis 2,57, 2,31 og 2,24 % (vægt/vægt). De dominerende stoffer i dieselolie er altså parafiner med fra 11 til 19 C atomer. De mest dominerende stoffer i dieselolie udgør en mindre andel end de mest dominerende stoffer i benzin (gammel blyholdig benzin og premium blyfri benzin).

Figur 13.1
De mest dominerende stoffer i dieselolie defineret som dem, hvis andel i middel udgør mere end 1 % (vægt/vægt).

Af de 77 enkeltstoffer, der er målinger for, er der 32 stoffer, hvor forholdet mellem maksimum- og minimumværdierne er større end 10. Blandt de 32 stoffer er der 10, hvor forholdet maksimum- og minimumværdierne er større end 1.000.

De største forhold er fundet for fluoranthen (29411), phenanthren (11111) og anthracen (6666). Forholdet mellem 90-% og 10-%-fraktiklen er for 25 stoffer større end 10 og for fem større end 1.000.

Da den variation, som afspejles i de store forhold mellem maksimum- og minimumværdierne, også er der i forholdet mellem 90-% og 10-%-fraktiklerne, skyldes den variation ikke enkelte meget afvigende værdi, men er reel. De største forhold mellem 90-% og 10-%-fraktiklen er igen fundet for fluoranthen (1876), phenanthren (1120) og anthracen (3866). Spredningen i sig selv afslører ikke, at de tre PAHer udviser så stor variation, men normeres spredningen med middelværdien, er de blandt de afvigende. I forhold til benzinerne er der meget større variation blandt målingerne for dieselolie. Denne variation er mest udbredt blandt PAHerne og ikke blandt paraffinerne, som udgjorde de vigtigste stoffer i relation til mængden i dieselolie.

13.2 Profil for dieselolie

Som beskrevet i afsnit 8.3, inddeles stofferne efter deres kogepunkt i de grupper, der er defineret i afsnit 8.3.2. Tabel I.1 viser stofferne i dieselolie, deres kogepunkt og tilhørende gruppe, samt middelkoncentrationen af stofferne og antallet af målinger til beregning af middelværdierne. De stoffer, der ikke er fundet et kogepunkt for, er, hvis det er muligt, indplaceret ved at sammenligne med lignende stoffer.

Profilberegningerne – afhængig af opdelingen af totalkulbrinte-koncentrationen – er vist i nedenstående oversigtstabeller (Tabel 13.1, Tabel 13.2 og Tabel 13.3). Det fremgår af Tabel 13.1, at summen af middelværdien af vægtprocenterne er 24,346 % (vægt/vægt). Som beskrevet i afsnit 8.3.7 vil de 24,346 % (vægt/vægt) være overestimeret, hvilket betyder, at de efterfølgende profiler er baseret på kendskab til (lidt) mindre end 24,346 % (vægt/vægt) med hensyn til de specifikt målte komponenter. Dette skønnes til at være så lidt, at de efterfølgende beregninger skal tages med et vist forbehold. Sammenlignes de opstillede profiler med fordelingen mellem komponentgrupper, således som det er angivet i nogle af de fundne undersøgelser af sammensætningen af diesel, ses der dog at være rimelig overensstemmelse mellem disse og de beregnede profiler.

Tabel 13.1 indeholder beregninger for situationen, hvor der kun er målt en totalkulbrinte-koncentration. Tabel 13.2 indeholder beregningerne for situationen, hvor den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktioner (C6-C10, C10-C25 og C25-C35), og Tabel 13.3 indeholder beregningerne i situationen, hvor den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktioner (C6-C10, C10-C25 og C25-C35), og der desuden er målt for BTEX. Beregningerne af de tre typer profiler følger beskrivelsen i henholdsvis afsnit 8.3.3, 8.3.4 og 8.3.5. For hvert profil svarer den anførte andel af hver gruppe til det endelige profil (dvs. værdierne er afrundede), mens værdien i parentes er den ved forholdsregning beregnede.

I tabellerne er også vist de stoffer, som foreslås at repræsentere de enkelte stofgrupper i profilet og deres egenskaber. Profilerne er opstillet efter de principper, der er skitseret i afsnit 5.3.6.

Der er ikke fundet målinger for gruppe 1 og 6A i dieselolie, hvorfor der er angivet et indhold på 0 for de to grupper i profilerne.

Tabel 13.1
Beregning af fordelingen af stofferne i grupperne, når der er målt en totalkulbrinte-koncentration.

Tabel 13.2
Beregning af fordelingen af stofferne i grupperne, når den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktionerne C6-C10, C10-C25 og C25-C35.

Tabel 13.3
Beregning af fordelingen af stofferne i grupperne, når den målte totalkulbrinte-koncentration er opdelt i fraktionerne C6-C10, C10-C25 og C25-C35, og der desuden er målt BTEX.

Tabel 13.4 indeholder de beregnede maksimale koncentrationer i porevandet (de effektive opløseligheder) samt de maksimale poreluftskoncentrationer) for de enkelte grupper i profilet baseret på måling af en totalkulbrinte-koncentration. Tilsvarende maksimalkoncentrationer kan beregnes for de intervalopdelte koncentrationer. Beregninger er udført som beskrevet i afsnit 8.3.7.

Tabel 13.4
Beregning af den maksimale koncentration i vand- og luftfasen ved risikovurdering ud fra gruppens indhold i olieproduktet og stoffernes opløselighed og damptryk (ikke for de stoffer, der ikke indgår i beregningerne). Den effektive opløselighed er produktet af indholdet (i %) og opløseligheden.

13.3 Problemstoffer i dieselolie

Der er ikke fundet stoffer i dieselolie tilhørende gruppe 1. De vil sandsynligvis være til stede, men de vil sandsynligvis udgøre en meget mindre andel, end der blev fundet i benzinerne. Derfor vurderes det ikke at være et problem, at de ikke medtages i den normale GC-FID analyse.

Gruppe 7 stofferne er målt til en samlet koncentration på 0,000291 % (vægt/vægt) ud af en sum for alle grupper (1-7) på 24,346 % (vægt/vægt). I forhold til analysen er problemet med gruppe 7 stofferne ikke så stort. Der er imidlertid fundet benz(a)pyren i dieselolie (se Tabel 13.,5), som er kræftfremkaldende, men til gengæld hverken er flygtig eller mobil, så den udgør hverken et grundvands- eller et indeklimaproblem. Den udgør kun en risiko ved direkte kontakt med den forurenede jord.

De enkeltstoffer, der er kvalitetskriterier for i enten grundvand, jord eller luft, er vist i Tabel 6.4 sammen med de fundne koncentrationer i dieselolie. Disse koncentrationer foreslås benyttet i risikovurderinger, hvis enkeltstofferne ikke er målt. I dieselolie er MTBE, 1,2-dichlor-ethan og 1,2-dibrom-ethan ikke relevante, fordi de aldrig er blevet tilsat dieselolie. For total BTEX, benz(a)pyren og dibenzo(a,h)anthracen er der kun fastsat kvalitetskriterier for jord.

I Tabel 13.5 er også vist middelkoncentrationen af de C9 og C10 aromatiske kulbrinter, der er relevante i forhold til luftkriteriet for summen af disse stoffer (se Tabel 6.4). I tabellen er medtaget samtlige de C9 og C10 aromatiske kulbrinter, der er fundet målinger for i mindst en af benzinerne, dieselolie eller fyringsolie.

Tabel 13.5
Liste over de enkeltstoffer, der er fastsat kvalitetskriterier for (evt. sumkriterier) med angivelse af det fundne indhold i dieselolie.

i.m. = ingen målinger for stoffet i dieselolie.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Marts 2008, © Miljøstyrelsen.