| Til bund | | Forside |

Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2008

Overfladebehandling med organiskeopløsningsmidler

Gennemgang og kommentering af EU's referencedokument med BAT-anbefalinger for industrier, der foretager overfladebehandling med organiske opløsningsmidler

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning og konklusioner

1 Indledning

2 Processer og brancher i BREF

• 2.1 Processer og brancher omfattet af BREF-dokumentet
  • 2.1.1 Trykning, kap.2 og kap.14
  • 2.1.2 Maling og lakering, kap.5-13 og kap.15-16
  • 2.1.3 Specielle processer med overfladebehandling, kap.3-5 og kap.18-19

3 Miljølovgivning på området

• 3.1 Regler i VOC-bekendtgørelsen
• 3.2 voc-regler for specifikke brancher
  • 3.2.1 Heatset rotation
  • 3.2.2 Magasin dybtryk
  • 3.2.3 Anden dybtryk
  • 3.2.4 Serigrafi på textil og karton/pap
  • 3.2.5 Overfladebelægning af nye køretøjer
  • 3.2.6 Overfladebehandling af coils (Coil coating)
  • 3.2.7 Anden overfladebelægning af metal og plast mv.
  • 3.2.8 Overfladebehandling af elektrisk beviklingstråd
  • 3.2.9 Overfladebehandling af træ
  • 3.2.10 Træimprægnering
  • 3.2.11 Påføring af klæbestof

4 Gennemgang af BAT-anbefalinger og identifikation af konflikter med danske miljøbestemmelser

• 4.1 fælles bat-anbefalinger
• 4.2 kommentarer til de branchespecifikke bat
  • 4.2.1 Heatset offset (punkt 60-66)
  • 4.2.2 Flexografi og emballagetryk (punkt 67-69)
  • 4.2.3 Dybtrykning af publikationer (punkt 70-72)
  • 4.2.4 Fremstilling af elektrisk beviklingstråd (punkt 73-75)
  • 4.2.5 Fremstilling af slibemidler (punkt 76)
  • 4.2.6 Påføring af klæbestoffer (punkt 77)
  • 4.2.7 Overfladebehandling af personbiler (punkt 78-88)
  • 4.2.8 Overfladebehandling af varebiler, lastbiler og hyrevogne (punkt 89-99)
  • 4.2.9 Overfladebehandling af busser (punkt 100-110)
  • 4.2.10 Overfladebehandling af tog (punkt 111-112)
  • 4.2.11 Overfladebehandling af landbrugsmaskiner og konstruktioner (punkt 113-116)
  • 4.2.12 Overfladebehandling af skibe og yachts (punkt 117-121)
  • 4.2.13 Overfladebehandling af flyvemaskiner (punkt 122-125)
  • 4.2.14 Overfladebehandling af andre metaloverflader (punkt 126-129)
  • 4.2.15 Overfladebehandling af coils (punkt 130-132)
  • 4.2.16 Overfladebehandling af og trykning på metalemballage (punkt 133-135)
  • 4.2.17 Overfladebehandling af plastemner (punkt 136-146)
  • 4.2.18 Overfladebehandling af møbler og trævarer (punkt 147-151)
  • 4.2.19 Træimprægnering (punkt 152-157)
  • 4.2.20 Fremstilling af spejle (punkt 158-160)
• 4.3 resume om afvigelser

5 Litteratur og lovstof

Bilag 1 Oversigtskema med BAT-anbefalinger

Forord

Denne rapport er udarbejdet af COWI for Miljøstyrelsen, som har ønsket en gennemgang og vurdering af, om der i EU´s BREF-dokument "Surface Treatment using Organic Solvents" er forhold og metoder, der kan være i konflikt med gældende dansk lovgivning. Det har i særlig grad været hensigten at afdække eventuelle uoverensstemmelser og anføre forklaringer på, hvordan myndighederne bør forholde sig hertil. Der er for de enkelte brancher foretaget en kort gennemgang af de gældende danske regler, som de er beskrevet i VOC-bekendtgørelsen, der er det vigtigste danske lovdokument til regulering af emission af opløsningsmidler for de berørte brancher.

Da BREF-dokumentet vedrører et stort antal processer og brancher har det vist sig praktisk at udarbejde en kort og systematisk oversigt over både de generelle og de branchespecifikke BAT-anbefalinger, der præsenteres i BREF-dokumentet. Denne oversigt eller BAT-liste findes på tabelform bag i rapporten. Det gør også rapporten meget anvendelig for industrien, der kan bruge rapporten som et hurtigt opslagsværk over BAT-metoder med relevante kommentarer til metodernes indhold og anvendelighed.

Sammenfatning og konklusioner

BREF-dokumentet for overfladebehandling med organiske opløsningsmidler omhandler 18 forskellige brancher og processer, der anvender organiske opløsningsmidler. Dokumentet indeholder både en gennemgang af de 18 brancher/processer og en oversigt over de BAT-anbefalinger, der kan og bør anvendes for at opnå de optimale miljøløsninger.

BREF-dokumentet er i første omgang beregnet for de virksomheder, der har en forbrugskapacitet på over 200 tons opløsningsmidler pr. år eller 150 kg/h. Det er virksomheder under listepunkt J 104, og som er omfattet af IPPC-direketivet. Mange af disse BAT-anbefalinger kan dog også med fordel anvendes af virksomheder med et mindre forbrug af opløsningsmidler.

De 18 brancher/processer omfatter blandt andet trykning på papir og emballage samt maling og lakering af metal, træ og plast. Hertil kommer anvendelse af opløsningsmidler til påføring af klæbestoffer og til træimprægnering samt til fremstilling af slibemidler og spejle. Foreløbige undersøgelser tyder på, at 4-5 af de 18 processer slet ikke udføres i Danmark, og kun 15-17 virksomheder herhjemme er IPPC-godkendelsespligtige, da deres forbrugskapacitet er større end 200 tons opløsningsmiddel pr. år eller større end 150 kg/h.

Emission af organiske opløsningsmidler er det vigtigste miljøproblem i relation til BREF-dokumentet. VOC-emission reguleres af VOC-bekendtgørelsen [1] og VOC-produktbekendtgørelsen [2]. Ved små emissioner, der dog er forskellige fra branche til branche, vil luftvejledningen være gældende.

Der findes i BREF-dokumentet 160 BAT-anbefalinger, hvor de første 59 er generelle for alle brancher/processer, mens resten er branche specifikke. De generelle BAT-anbefalinger harmonerer godt med den danske miljølovgivning, og der er ingen uoverensstemmelser eller afvigelser.

Med hensyn til de specifikke BAT-anbefalinger er det kun de færreste af disse anbefalinger, som direkte kan sammenholdes med emissionskrav i VOC-bekendtgørelsen.  I de tilfælde, hvor talværdier kan sammenlignes er der fin overensstemmelse. Det er dog vigtigt at slå fast, at implementering af en konkret BAT-anbefaling ikke er nogen garanti for, at man kan overholde gældende emissionskrav fra VOC-bekendtgørelsen. Der skal ofte anvendes flere BAT-delløsninger for at få den optimale totalløsning.

BAT-anbefalingerne omfatter også løsningsforslag inden for spildevand, affaldsminimering og energibesparelser, men disse områder har langt mindre vægt i BREF-dokumentet end emission af opløsningsmidler, da de ofte udgør et mindre miljømæssigt problem. I et enkelt tilfælde er anført nogle koncentrationer på renset spildevand fra trykning på metalemballage, som ikke opfylder de vejledende danske spildevandskrav.

1 Indledning

Denne screening af BREF-dokumentet "Surface Treatment using Organic Solvents", har til formål at identificere BAT-anbefalinger og oplysninger, hvor der kan være afvigelser i forhold til normal administrativ praksis i Danmark.

Der foretages først en kort gennemgang af processerne i BREF, hvor det identificeres, hvilke processer der findes i Danmark, og hvilke processer der ikke findes herhjemme. Endvidere anføres en kort beskrivelse af branchen - dens produktionsforhold og produktionsstørrelse.

Herefter gennemgås BAT-løsninger i BREF-dokumentet, og de sammenholdes med reglerne i den danske miljølovgivning for at identificere de BAT-anbefalinger, hvor der kan være afvigelser. Der er specielt foretaget en gennemgang af reglerne i VOC-bekendtgørelsen, der specificerer de danske regler for de pågældende brancher. Som følge af en nyere regulering af VOC i produkter er der et overlap inden for autoreparationslakering. Miljøstyrelsen arbejder i øjeblikket på at løse dette.

For BAT-anbefalinger er problemstillingen nærmere diskuteret med forslag til, hvordan man kan håndtere disse uoverensstemmelser. I enkelte tilfælde har vi fundet, at der var behov for en uddybning og præcisering af BAT-anbefalingen og dens konsekvenser, selv om der tilsyneladende ikke har været en direkte modstrid med administrativ praksis.

Tabellen i bilag 1 er en oversigt over relevante BAT-løsninger med en kort beskrivelse af hver enkelt BAT-løsning samt en udpegning af de BAT-løsninger, hvor der kan være problemer i forhold til administrativ praksis i Danmark.

2 Processer og brancher i BREF

• 2.1 Processer og brancher omfattet af BREF-dokumentet
  • 2.1.1 Trykning, kap.2 og kap.14
  • 2.1.2 Maling og lakering, kap.5-13 og kap.15-16
  • 2.1.3 Specielle processer med overfladebehandling, kap.3-5 og kap.18-19

2.1 Processer og brancher omfattet af BREF-dokumentet

Fælles for de mange processer og brancher, der er omfattet af denne BREF, er, at de foretager overfladebehandling ved brug af organiske opløsningsmidler. Det drejer sig blandt andet om trykning på papir og emballage samt maling og lakering på metal, træ og plast. Endvidere bruges opløsningsmidler til påføring af klæbestoffer og til træimprægnering samt til fremstilling af slibemidler og spejle.

I BREF-dokumentet er gennemgået 18 forskellige brancher eller områder, hvoraf der i flere tilfælde er mange forskellige underprocesser. Det kan være ganske svært at overskue og forstå problemstillinger for alle brancher og processer, da de kan være endog meget forskellige, selv om de har det til fælles, at de anvender opløsningsmidler til overfladebehandling. I tabel 2.1 findes en tabel og de omfattede brancher i BREF-dokumentet med processer, tal og estimater for disse brancher i Danmark:

Tabel 2.1: Processer og brancher i BREF-Dokumentet (OB = overfladebehandling)´.

Tabel 2.1 indeholder følgende kolonner:

• BREF-kap.: Refererer til det kapitelnummer i BREF, hvor processen og miljøproblemerne er beskrevet
• BAT-nr: Refererer til BAT-nummeret i kap. 21 af BREF
• Total antal = Det totalt estimerede antal virksomheder, der herhjemme findes inden for branchen uanset størrelse. Tallet er estimeret af COWI ud fra indhentede oplysninger til dette projekt.
• IPPC-antal = Det totalt estimerede antal IPPC-godkendelsespligtige virksomheder (> 200 tons opløsningsmiddel pr. år eller > 150 kg/h), der findes herhjemme inden for den pågældende branche. Tallet er estimeret af COWI ud fra indhentede oplysninger til dette projekt.
• VOC-antal = Det totale antal virksomheder, der i 2005-06 blev indberettet fra Miljøstyrelsen til EU Kommissionen^[1] .
• VOC, tons/år = Emission af opløsningsmiddel i tons/år fra Miljøstyrelsens indberetning¹ .

• CVR-reg: Antal virksomheder i CVR-register inden for den pågældende branche angivet ved branchenummer ifølge DS.

Det skal understreges, at de estimerede værdier kan være behæftet med fejl, da der ikke er foretaget nogen egentlig opgørelse af antal virksomheder inden for de forskellige brancher. Estimaterne er ofte blevet til ud fra interview af de førende virksomheder i branchen samt eventuel brancheorganisationen.

VOC-undersøgelsen blev foretaget af Miljøstyrelsen fra november 2005 til januar 2006, hvor de lokale myndigheder indberettede, hvor mange virksomheder de havde i deres område inden for de forskellige brancher. Ifølge Miljøstyrelsens oplysninger kom der svar fra 80% af de lokale myndigheder, så det virkelige antal vil formentlig i de fleste tilfælde være noget større end det anførte tal i tabellen. I VOC-undersøgelsen er der forskellige grænser for forbrug af opløsningsmidler i de forskellige brancher, og disse grænser svarer til grænserne i VOC-bekendtgørelsen.

CVR-registeret har været brugt til at finde virksomheder inden for de pågældende brancher. Man skal dog her være opmærksom på, at mange processer foregår på virksomheder, som ikke har egen branchekode. Endvidere skal man være opmærksom på, at CVR-registeret ikke altid dækker virksomhed med egen produktion på området. I nogle tilfælde er der fundet for få virksomheder i CVR-registeret, og i andre tilfælde er der fundet for mange i forhold til vort kendskab til brancherne.

Selv om BREF-dokumentet primært er udarbejdet for de virksomheder, der er omfattet af IPPC-direktivet, kan mange BAT-løsninger også med fordel (teknisk, økonomisk og/eller miljømæssigt) implementeres på de mindre virksomheder, der ikke falder ind under IPPC-direktivet. Mange danske virksomheder har faktisk allerede indført adskillige af de publicerede BAT-løsninger, men BREF-dokumentet indeholder også nogle tiltag, som med fordel vil kunne implementeres på en række danske virksomheder.

I det følgende er anført en uddybning af de brancher og processer, der er medtaget i BREF-dokumentet (se brancheoversigt i tabel 2.1).

2.1.1 Trykning, kap.2 og kap.14

De vigtigste trykkeprocesser er:

Offset (heatset, coldset, ark-offset)

Dybtryk (til magasiner og emballage)

Serigrafi

Tre processer indgår i BREF-dokumentet.

Heatset offset

Ved denne teknik tørres de trykte emner ved afbrænding af opløsningsmidler fra trykfarven. Selve trykningen foregår i store rotationsmaskiner, og metoden bruges til meget store serier. Der findes godt 10 større trykkerier i Danmark af denne type, men alle bruger mindre end 200 tons opløsningsmiddel pr. år. Der er i sagens natur ingen små trykkerier af denne type.

Aviser trykkes ved coldset, hvor trykfarven trænger ind i avispapiret og derved tørrer. Ved ark-offset vil trykfarven ofte fixeres ved en oxidationsproces. I visse tilfælde fixeres farven ved en UV-hærdning - en proces der er meget velegnet, hvis der skal trykkes flere gange på samme ark.

Dybtryk

Ved dybtryk overføres farverne fra fordybninger i en cylinder til det materiale, der skal trykkes på. Der findes kun én virksomhed herhjemme, som trykker ugeblade og magasiner med denne teknik, og den er IPPC-godkendelsespligtig. Der findes derimod flere virksomheder, der trykker på emballage med dybtryk, men det er usikkert, om nogle af disse virksomheder er IPPC-godkendelsespligtige.

Trykning på metalemballage

Trykning på blikdåser, bøtter og andre blikgenstande foregår i stor målestok herhjemme på 4-5 virksomheder, som formentlig alle er IPPC-godkendelsespligtige. Trykprocessen er offset med efterfølgende tørring i tørreovn ved 200 ^oC. Der er stort set ingen opløsningsmidler i trykfarver, men der anvendes derimod meget lak med opløsningsmidler til lakering af de færdigtrykte varer, til lakering af dåser indvendig samt eventuelt også til lakering af metaloverfladen før trykning.

2.1.2 Maling og lakering, kap.5-13 og kap.15-16

Maling af nye køretøjer

Hertil hører maling af personbiler, varebiler, lastbiler, hyrevogne og busser. Disse processer foregår ikke i Danmark.

Der er derimod en stor aktivitet, når det gælder reparationsarbejde, hvor der skønsmæssigt er ca. 500 autolakererier herhjemme, hvoraf størstedelen er organiseret under Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI). Virksomheder, der bruger mere end 6 kg opløsningsmiddel pr. time, er godkendelsespligtige. Der emitteres typisk 4-10 kg/h pr. malekabine, og der findes formentlig 30-40 større virksomheder med 2-3 malekabiner. Det dækker også maling af busser.

Maling af tog

Foregår næsten udelukkende på DSB´s reparationsværksted i Århus, men her forbruges mindre end 200 tons opløsningsmiddel pr. år. Der findes også en enkelt togfabrik herhjemme, der lejlighedsvis maler tog, men forbruget af opløsningsmidler er formentlig her < 200 tons/år.

Maling af skibe og yachts

Selv om der i CVR-registeret er registreret 107 skibsværfter, så er der formentlig kun tre værfter, der har en forbrugs kapacitet på mere end 150 kg/h og dermed er IPPC-godkendelsepligtige. Da maling af skibe foregår udendørs, kan det være vanskeligt at leve op til VOC-bekendtgørelsen, og derfor må der ofte formuleres særlige BAT-krav til værfterne.

Maling af flyvemaskiner

I CVR-registeret findes 74 flyværksteder, men der er ingen, som er IPPC-godkendelsespligtige. Hos SAS får man ommalet flyvemaskiner i Irland eller Tyskland, og i Danmark foretager man kun mindre reparationsmaling på max. 8 m². Hos flyvevåbnet foretages maling af flyvemaskiner på hovedværkstedet i Ålborg Der anvendes ca. 25 liter maling til et helt fly, og der males ca. én flyvemaskine pr. måned. Under malingen anvendes maximalt 10 m³ maling pr. time - altså langt under IPPC-grænsen på 150 kg/h.

Maling af landbrugsmaskiner og -konstruktioner

Danmark har en stor tradition for at fremstille metalkonstruktioner og maskiner og til landbruget. Der findes herhjemme et stort antal fabrikker, der fremstiller og maler disse ting - formentlig ca. 200 virksomheder (ifølge CVR), hvoraf hovedparten er mindre smede- og maskinværksteder. Kontakt til et par af de store virksomheder i branchen viser, at man i dag alt overvejende anvender pulvermaling (dvs. maling uden opløsningsmidler), og ingen er i nærheden af et forbrug af opløsningsmidler på 200 tons/år.

Maling af andre metaloverflader

En samlegruppe for virksomheder, der ikke hører ind under andre specialer. Gruppen omfatter blandt andet de lønarbejdende industrilakererier samt de mange virksomheder, der maler egne specialprodukter. Der findes ifølge CVR-registeret 395 industrilakererier og et ukendt antal virksomheder med egen maleafdeling. Det vurderes, at hovedparten af alle disse virksomheder anvender pulverlakering. Der er forholdsvis få større lønlakererier, der forbruger store mængder opløsningsmidler. Det er især lakererier, der maler dele til vindmøller samt andre store konstruktioner (broer, skibe, udendørs konstruktioner, o.l.). Der er ca. fem meget store lakererier, der anvender opløsningsmidler, og kun en af disse er IPPC-godkendelsespligtig med en produktionskapacitet større end 150 kg/h. Ingen af disse fem virksomheder bruger mere end 200 tons opløsningsmiddel pr. år.

Maling af coils

Der findes ifølge Miljøstyrelsens VOC-opgørelse tre virksomheder, der maler coils (oprullede metalplader). Den ene virksomhed er meget stor, men dens forbrug af opløsningsmidler er dog betydeligt under 200 tons/år.

Overfladebehandling af plastemner

Selv om langt de fleste plastemner får den rigtige farve og overflade allerede ved støbeprocessen, så foregår der dog alligevel en betydelig overfladebehandling af plastemner. Overfladebehandling foretages først og fremmest på plast til biler (kofangere, hjulkapsler, rat, reflektorer, mv), men også plast til TV, Hi-Fi udstyr og computere. Ved selve overfladebehandlingen skal der ofte foretages både forbehandling og påføring samt tørring og hærdning. Generelt anvendes der stadig flest produkter med opløsningsmidler, men vandbaserede produkter vinder frem.

I Danmark findes der formentlig 2-3 virksomheder, der overfladebehandler plastemner, og kun én virksomhed har en betydelig produktion med et estimeret forbrug af opløsningsmiddel på 20-30 tons/år til plastlakering.

Overfladebehandling af møbler og trævarer

Der findes i Danmark ca. 200 møbelfabrikker og ca. 50 virksomheder, der fremstiller døre, vinduer og gulve, og de foretager næsten alle en eller anden form for overfladebehandling af produkterne. De fleste af virksomhederne er organiseret i Træets Arbejdsgiverforening under Dansk Industri, og en mindre del er organiseret under Dansk Byggeri.

Branchen har gennem flere år reduceret forbrug og emission af opløsningsmidler ganske betydeligt. Man har effektiviseret påføringssystemerne, man er gået over til at bruge maling med højt tørstofindhold, anvendelse af folier på træoverfladen samt anvendelse af pulverlakering. I mange tilfælde er man gået over til at bruge vandbaserede produkter. Det betyder, at der herhjemme formentlig kun er en enkelt virksomhed, der har et forbrug på mere end 200 tons opløsningsmiddel pr. år og dermed er IPPC-godkendelsespligtig.

2.1.3 Specielle processer med overfladebehandling, kap.3-5 og kap.18-19

Fremstilling af beviklingstråd

Elektrisk beviklingstråd anvendes i stort omfang i spoler, der bruges til motorer og akkumulatorer. Når kobbertråden er viklet om spolen, sluttes af med en lakering af tråden og undertiden også en smøring. I begge tilfælde bruges produkter med opløsningsmidler. Jo tyndere tråd, jo mere lak bruges pr. kg tråd. Der findes i dag ingen produktion af beviklingstråd i Danmark, men i Europa blev der i 2000 produceret 390.000 tons beviklingstråd med et forbrug af opløsningsmiddel på 65 kg pr. ton tråd i gennemsnit.

Fremstilling af slibemidler

Slibemidler kan forekomme i en matrix af keramik eller syntetisk harpiks. De kan også forekomme coated på papir, stof eller vulkaniserede fibre, og de kan endelig forekomme som "løse" partikler, der anvendes direkte ved blæsning (som ved sandblæsning) eller i en polér- eller slibepasta. Ved fremstillingen kan der eventuelt bruges opløsningsmidler i bindematerialet. Afhængig af det færdige produkt kan der dog i mange tilfælde anvendes bindematerialer uden opløsningsmidler.

Der findes kun én dansk producent af slibemidler, og den anvender ikke opløsningsmidler i fremstillingsprocessen. Virksomheden har bevidst satset på en produktion uden brug af opløsningsmidler.

Påføring af klæbestof (tapefremstilling)

Tape eller klæbestof bruges mange steder i industrien. Basismaterialet er typisk papir, stof, PVC-folier, polyester, polyamid og aluminium. På disse stoffer overføres selve klæbestoffet, som kan være på naturgummibasis, kunstgummibasis eller acrylatbasis. I de fleste tilfælde anvendes opløsningsmidler i fremstillingsprocessen, men også processer og produkter uden opløsningsmidler vinder frem, f.eks. i forbindelse med anvendelse af UV-hærdning. I CVR-registeret findes 31 virksomheder under tapefremstilling, men en forespørgsel hos nogle af de største virksomheder viste, at de ikke havde produktion i Danmark. De mente ikke, at der fandtes tapefremstilling herhjemme mere.

Træimprægnering

Træimprægnering (træbeskyttelse) i industriel skala blev tidligere normalt foretaget med opløsningsmiddelbaserede træbeskyttelsesprodukter. Bemærk, at det ikke mere er tilladt i Danmark at bruge arsen, chrom og kreosot til træimprægnering. I dag anvendes produkter med opløsningsmidler især til imprægnering ved sprøjtning, dypning eller vacuumpålægning. I Danmark bruges kun opløsningsmidler til vacuumimprægnering af vinduer, og denne proces er endda på vej ud. I alle andre tilfælde anvendes imprægneringsmidler uden opløsningsmidler.

Man regner med, ar der i EU findes ca. 1000 anlæg, hvoraf de fleste er ret små med et opløsningsmiddelforbrug under 25 tons/år. I CVR-registeret er registreret 31 virksomheder herhjemme. De fleste virksomheder er tilsluttet en godkendelsesordning under Dansk Træbeskyttelse (DTB), hvor der er 30 godkendte virksomheder til vacuum imprægnering og 9 godkendte virksomheder til trykimprægnering. I VOC-undersøgelsen var der kun 3 virksomheden herhjemme med et forbrug af opløsningsmidler over 25 tons/år. Ingen af disse virksomheder har så stort et forbrug, at de er godkendelsespligtige efter IPPC-direktivet.

Fremstilling af spejle

Fremstilling af spejle foregår overvejende på meget store fabrikker i de centraleuropæiske EU-lande. Der er ingen spejlproduktion i Danmark, selv om der ifølge CVR-registeret findes i alt 60 virksomheder, der fremstiller spejle (optiske spejle og spejle til medicinsk brug). Spejle fremstilles til badeværelser, møbler, dekorationsformål og biler. Meget små spejle fremstilles til medicinsk brug. Et spejl består typisk af en glasflade med et reflekterende metallisk lag, der er beskyttet med et eller flere lag lak. Metallaget er ofte af sølv. Lakken indeholder opløsningsmidler, som emitteres ved hærdningen. Der bruges også mindre mængder opløsningsmidler til rengøring. Der bruges i alt 50-90 g opløsningsmiddel pr. m² spejl.

3 Miljølovgivning på området

• 3.1 Regler i VOC-bekendtgørelsen
• 3.2 voc-regler for specifikke brancher
  • 3.2.1 Heatset rotation
  • 3.2.2 Magasin dybtryk
  • 3.2.3 Anden dybtryk
  • 3.2.4 Serigrafi på textil og karton/pap
  • 3.2.5 Overfladebelægning af nye køretøjer
  • 3.2.6 Overfladebehandling af coils (Coil coating)
  • 3.2.7 Anden overfladebelægning af metal og plast mv.
  • 3.2.8 Overfladebehandling af elektrisk beviklingstråd
  • 3.2.9 Overfladebehandling af træ
  • 3.2.10 Træimprægnering
  • 3.2.11 Påføring af klæbestof

Det helt dominerende miljøproblem, når vi har at gøre med overfladebehandling med organiske opløsningsmidler, er emission af opløsningsmidler til luften. Derfor fokuseres der i dette BREF-dokument meget på at nedbringe forbruget af opløsningsmidler generelt og især forbruget af de særligt farlige opløsningsmidler. Formålet er dels at begrænse forurening af det eksterne miljø og dels at reducere belastningen på arbejdsmiljøet.

BAT-anbefalingerne i denne BREF går dog også på at reducere energiforbrug, reducere spildevandsforurening, minimere affaldsmænger og genvinde eller oparbejde spildprodukter. Dette er helt i overensstemmelse med intentionerne i den danske miljølov, og det er en vigtig del ved miljøgodkendelse af særlig forurenende virksomheder.

Emission af organiske opløsningsmidler er i Danmark reguleret i Miljøstyrelsens Luftvejledning, nr. 2, 2001 samt VOC-bekendtgørelsen, BEK nr. 350 af 29.05.2002. Ved et stort forbrug af organiske opløsningsmidler gælder VOC-bekendtgørelsen, som derfor spiller en helt afgørende rolle i forbindelse med screening af dette BREF-dokument. Vi vil derfor indledningsvis kort gennemgå de gældende regler i VOC-bekendtgørelsen for de enkelte områder (brancher eller processer), der er medtaget i BREF-dokumentet.

Selv om emissionen af opløsningsmidler reguleres af VOC-bekendtgørelsen, skal luftvejledningens bestemmelser alligevel overholdes for så vidt angår beregninger af afkasthøjder og immissionskoncentrationsbidrag. Man kan godt tænke sig en situation, hvor en virksomhed med stor emission af opløsningsmidler kan overholde reduktionsprogrammet uden etablering af luftrenseanlæg. Undertiden kræves et meget højt afkast for at overholde immissionskoncentrationsbidraget for de emitterede stoffer, og derfor kan det måske i nogle tilfælde alligevel være billigere at etablere luftrensning end at bygge en meget høj skorsten.

Det skal også nævnes, at en VOC-produktbekendtgørelse (BEK 1049 af 27/10/2005) trådte i kraft pr. 01.01.2007. Den opstiller maximalt tilladeligt indhold af opløsningsmidler i forskellige typer maling, der bruges til bygninger o.l. Der findes tilsvarende liste over produkter, der anvendes til aureparationslakering. Ifølge denne bekendtgørelse skal producenterne sikre, at reglerne overholdes, og at produkterne mærkes korrekt.

3.1 Regler i VOC-bekendtgørelsen

VOC-bekendtgørelsen [1] omfatter i princippet alle brancher og processer med et stort forbrug af opløsningsmidler - herunder de virksomheder, der bruger opløsningsmidler i forbindelse med overfladebehandling. VOC-bekendtgørelsen anfører to forskellige måder til formulering af krav og kontrol af VOC-emissioner. Disse fremgår af bilag 2A (målemetode) og 2B (beregningsmetode) i bekendtgørelsen

1. Opstille koncentrationsgrænser for emissionskoncentrationen og i visse tilfælde også for den totale emission samt kontrollere grænseværdierne ved en emissionsmåling
2. Beregne emissionsmål og kontrollere den totale emission af opløsningsmidler ud fra en beregning med et formelapparat, hvorefter den årlige kontrol foretages på basis af forbrugstal og beregninger

I bilag 2A er anført gældende emissionskoncentrationer for de forskellige processer, der er omfattet af VOC-bekendtgørelsen. Det bemærkes, at koncentrationsgrænserne kan variere med forbruget af opløsningsmiddel. I visse tilfælde findes også en total emissionsgrænse (f.eks. kg/h, g/m² eller som en % af input). Følger virksomhederne disse regler, skal der foretages målinger, som dokumenterer, at grænseværdierne overholdes.

I bilag 2B er der anført en anden kontrolmetode baseret på en beregning. Metoden kaldes for reduktionsprogrammet. Der findes endvidere nogle overgangsregler, som opstiller tidsfrister for, hvornår forskellige mål skal være opfyldt for bestående og for nye anlæg.

I reduktionsprogrammet tages udgangspunkt i det samlede tørstofindhold i det anvendte overfladebehandlingsmiddel. Denne værdi kaldes T, og kan f.eks. angives i tons/år. Ud fra denne værdi beregnes den såkaldte reference-emission R:

                      R  =  T  *  F  (tons/år)

F er en multiplikationsfaktor, der kan være mellem 1 og 4, og den varierer fra proces til proces. Værdier for F for forskellige processer er anført i bilag 2B.

Med udgangspunkt i reference-emissionen beregnes en mål-emission M, som er det mål, virksomheden skal kunne overholde på længere sigt:

                      M  =  R  *  P  (tons/år)

Her er P den procentdel af referenceemissionen, der kan accepteres som mål-emission. P-værdier for forskellige processer er anført i bilag 2B. I tabel 3.1 er anført datoer og grænseværdier gældende under reduktionsprogrammet.

Tabel 3.1: Datoer og grænseværdier gældende under reduktionsprogrammet

Man kan sige meget kort, at grænseværdien for alle nye anlæg skal være lig med målemission. Grænseværdien for bestående anlæg (fra før 10.06.2002) har siden 31.10.2005 været på 1,5 * målemissionen, men fra 31.10.2007 skal grænseværdien være lig med målemissionen - altså det samme som for nye anlæg. Et bestående anlæg, der er forsynet med luftrensningsanlæg, og som overholder en emissionsgrænseværdi på 50 mg TOC/Nm³ (ved forbrænding) eller 150 mg TOC/Nm³ (ved anden luftrensning) skal dog først overholde emissionsgrænseværdierne i Bilag 2A fra 1. april 2013, forudsat at den totale emission fra hele anlægget ikke overskrider den emission, der ville være fremkommet, hvis alle kravene i Bilag 2A var overholdt.

Der er særlig strenge regler for opløsningsmidler klassificeret som R45, R46, R49, R60 og R61. Disse opløsningsmidler skal så vidt muligt snarest erstattes af mindre farlige stoffer. For disse opløsningsmidler gælder, at emissionskoncentrationen skal være < 2 mg TOC/Nm³ i ethvert afkast, hvis den samlede emission af disse stoffer er større end 10 g TOC/h.

Halogenerede organiske opløsningsmidler med risikosætning R40 skal overholde en emissionskoncentration i hvert afkast på 20 mg TOC/Nm³, hvis den samlede totale emission af halogenerede opløsningsmidler er større end 100 g TOC/h.

I perioden november 2005 til januar 2006 indsamlede Miljøstyrelsen oplysninger fra danske amter og kommuner om virksomheder, der anvender organiske opløsningsmidler, med henblik på indberetning til EU Kommissionen^[2]. Disse resultater fremgår af tabel 3.2, der er baseret på svar fra 80% af de danske amter og kommuner.

Klik her for at se tabellen.

Tabel 3.2: Oversigt over forbrug af opløsningsmidler til processer, der er omfattet af VOC-bekendtgørelsen. Tabellen er baseret på indberetninger i perioden november 2005 til januar 2006 fra 80% af de danske amter og kommuner. Aktiviteterne 1-3, 6-12 samt 16 er omfattet af det aktuelle BREF-dokument. Kolonnen "Existing installations" omfatter anlæg, der var i drift før 10.06.2002.

3.2 voc-regler for specifikke brancher

I de følgende vil vi kort gennemgå VOC-bekendtgørelsens regler for de processer og brancher i tabel 3.1, som hører ind under denne BREF.

3.2.1 Heatset rotation

Heatset rotation er en del af trykkeriprocesserne, som er omtalt i BREF kap. 2 og BAT 60-66.

Tærskelværdier og emissionsgrænser for opløsningsmidler ifølge VOC-bekendtgørelsen, bilag 2A:

Anvendes reduktionsprogrammet gælder følgende:

Ved > 15 tons/år:                F = 1 og P = 35 %

Hvis forbruget af opløsningsmidler er mindre end 15 tons/år, falder virksomheden ind under "Luftvejledningen", hvor emissionskoncentrationsgrænsen er 300 mg/Nm³ hvis den totale emission overskrider 6,25 kg/h.

3.2.2 Magasin dybtryk

Magasin dybtryk er en del af trykkeriprocesserne, som er omtalt i BREF kap. 2 og BAT 70 til 72.

Tærskelværdier og emissionsgrænser for opløsningsmidler ifølge VOC-bekendtgørelsen, bilag 2A:

Den diffuse emissionsgrænse er for bestående anlæg 10 % og for nye anlæg 15 %.

Anvendes reduktionsprogrammet gælder følgende:

Ved > 25 tons/år:                F = 1 og P = 35 %

Hvis forbruget af opløsningsmidler er mindre end 25 tons/år, falder virksomheden ind under "Luftvejledningen", hvor emissionskoncentrationsgrænsen er 300 mg/Nm³, hvis den totale emission overskrider 6,25 kg/h.

3.2.3 Anden dybtryk

Anden dybtryk omfatter emballage tryk - herunder flexografi, serigrafi, laminering og lakering. Disse processer er omtalt i BREF kap. 2 og BAT 67 til 69.

Tærskelværdier og emissionsgrænser for opløsningsmidler ifølge VOC-bekendtgørelsen, bilag 2A:

Anvendes reduktionsprogrammet gælder følgende for emballagedybtryk, flexografi, laminering og lakering:

Ved 15-25 tons/år:              F = 4 og P = 30 %

Ved > 25 tons/år:                F = 4 og P = 25 %

For serigrafi gælder:

Ved 15-25 tons/år:              F = 1,5 og P = 30 %

Ved > 25 tons/år:                F = 1,5 og P = 25 %

Hvis forbruget af opløsningsmidler er mindre end 15 tons/år, falder virksomheden ind under "Luftvejledningen", hvor emissionskoncentrationsgrænsen er 300 mg/Nm³, hvis den totale emission overskrider 6,25 kg/h.

3.2.4 Serigrafi på textil og karton/pap

Ved serigrafi på textil og karton/pap gælder følgende tærskelværdier og emissionsgrænser for opløsningsmidler efter VOC-bekendtgørelsen, bilag 2A:

Anvendes reduktionsprogrammet gælder følgende:

Ved > 30 tons/år:                F = 1,5 og P = 25%

Hvis forbruget af opløsningsmidler er mindre end 30 tons/år, falder virksomheden ind under "Luftvejledningen", hvor emissionskoncentrationsgrænsen er 300 mg/Nm³, hvis den totale emission overskrider 6,25 kg/h.

3.2.5 Overfladebelægning af nye køretøjer

Overfladebehandling af nye køretøjer er medtaget i BREF kap. 6, 7 og 8, der omfatter maling/lakering af personbiler, varebiler, lastbiler, hyrevogne, busser og påhængsvogne. BAT-anbefalinger for disse processer fremgår af BAT 78 til 110.

Tærskelværdier og emissionsgrænser for opløsningsmidler ifølge VOC-bekendtgørelsen, bilag 2A:

Her findes ingen regler efter reduktionsmetoden, så emissionsmetoden skal altid anvendes.

3.2.6 Overfladebehandling af coils (Coil coating)

Maling/lakering af coils foregår sædvanligvis på store produktionsanlæg, og metoden er nærmere beskrevet i BREF, kap.14 og BAT 130 til 132.

Tærskelværdier og emissionsgrænser for opløsningsmidler ifølge VOC-bekendtgørelsen, bilag 2A:

Den diffuse emissionsgrænse er for bestående anlæg 5 % og for nye anlæg 10 %.

Anvendes reduktionsprogrammet gælder følgende:

Ved > 25 tons/år:                F = 3 og P = 15 %

Hvis forbruget af opløsningsmidler er mindre end 30 tons/år, falder virksomheden ind under "Luftvejledningen", hvor emissionskoncentrationsgrænsen er 300 mg/Nm³, hvis den totale emission overskrider 6,25 kg/h.

3.2.7 Anden overfladebelægning af metal og plast mv.

Denne gruppe omfatterfølgende processer fra BREF:

• Overfladebehandling af tog, BREF kap.9, BAT 111-112
• Overfladebehandling af landbrugsmaskiner og stålkonstruktioner, BREF kap. 10, BAT 113-116
• Overfladebehandling af skibe og yachts, BREF kap.11, BAT 117-121
• Overfladebehandling af flyvemaskiner, BREF kap.12, BAT 122-125
• Overfladebehandling af andre metaloverflader, BREF kap.13, BAT 126-129
• Overfladebehandling af plastemner, BREF kap.16, BAT 136-146

Tærskelværdier og emissionsgrænser for opløsningsmidler ifølge VOC-bekendtgørelsen, bilag 2A:

Hvis overfladebehandling ikke kan foregå under indesluttede betingelser (f.eks. skibsbygning og flymaling), kan disse processer undtages fra de anførte emissionsgrænser.

Anvendes regler og kontrol efter reduktionsmetoden i bilag 2B gælder følgende regler, der tager hensyn til, hvad emner skal bruges til, og hvilket materiale emnerne er lavet af:

Hvis forbruget af opløsningsmidler er mindre end 5 tons/år, hører virksomheden ind under "Luftvejledningen", hvor emissionskoncentrationsgrænsen er 300 mg/Nm³, hvis den totale emission overskrider 6,25 kg/h.

3.2.8 Overfladebehandling af elektrisk beviklingstråd

Overfladebehandling af beviklingstråd til motorer og spoler er nærmere beskrevet i BREF, kap.3 og BAT 73-75.

Tærskelværdier og emissionsgrænser for opløsningsmidler ifølge VOC-bekendtgørelsen, bilag 2A:

For tyndt beviklingstråd (D < 0,1 mm) tillades en emission på 10 g pr. kg tråd. For alle andre tykkelser tillades kun 5 g opløsningsmiddel pr. kg tråd.

Reduktionsprogrammet kan ikke anvendes på denne proces.

Hvis forbruget af opløsningsmidler er mindre end 5 tons/år, falder virksomheden ind under "Luftvejledningen", hvor emissionskoncentrationsgrænsen er 300 mg/Nm³, hvis den totale emission overskrider 6,25 kg/h.

3.2.9 Overfladebehandling af træ

Maling/lakering af møbler og trævarer er nærmere beskrevet i BREF, kap.17 og BAT 147-151.

Tærskelværdier og emissionsgrænser for opløsningsmidler ifølge VOC-bekendtgørelsen, bilag 2A:

Anvendes reduktionsprogrammet gælder:

Ved 15-25 tons/år:              F = 4 og P = 40 %

Ved > 25 tons/år:                F = 4 og P = 25%

Hvis forbruget af opløsningsmidler er mindre end 15 tons/år, falder virksomheden ind under "Luftvejledningen", hvor emissionskoncentrationsgrænsen er 300 mg/Nm³, hvis den totale emission overskrider 6,25 kg/h.

3.2.10 Træimprægnering

Træimprægnering er nærmere beskrevet i BREF, kap.18 og BAT 152-157.

Tærskelværdier og emissionsgrænser for opløsningsmidler ifølge VOC-bekendtgørelsen, bilag 2A:

Reduktionsprogrammet kan ikke anvendes på denne proces.

Hvis forbruget af opløsningsmidler er mindre end 25 tons/år, falder virksomheden ind under "Luftvejledningen", hvor emissionskoncentrationsgrænsen er 300 mg/Nm³ hvis den totale emission overskrider 6,25 kg/h.

3.2.11 Påføring af klæbestof

Processen er nærmere beskrevet i BREF, kap.5 og BAT 77.

Tærskelværdier og emissionsgrænser for opløsningsmidler ifølge VOC-bekendtgørelsen, bilag 2A:

Anvendes reduktionsprogrammet gælder følgende:

Ved 5-15 tons/år:                F = 4 og P = 30 %

Ved > 15 tons/år:                F = 4 og P = 25%

Hvis forbruget af opløsningsmidler er mindre end 5 tons/år, falder virksomheden ind under "Luftvejledningen", hvor emissionskoncentrationsgrænsen er 300 mg/Nm³, hvis den totale emission overskrider 6,25 kg/h.

4 Gennemgang af BAT-anbefalinger og identifikation af konflikter med danske miljøbestemmelser

• 4.1 fælles bat-anbefalinger
• 4.2 kommentarer til de branchespecifikke bat
  • 4.2.1 Heatset offset (punkt 60-66)
  • 4.2.2 Flexografi og emballagetryk (punkt 67-69)
  • 4.2.3 Dybtrykning af publikationer (punkt 70-72)
  • 4.2.4 Fremstilling af elektrisk beviklingstråd (punkt 73-75)
  • 4.2.5 Fremstilling af slibemidler (punkt 76)
  • 4.2.6 Påføring af klæbestoffer (punkt 77)
  • 4.2.7 Overfladebehandling af personbiler (punkt 78-88)
  • 4.2.8 Overfladebehandling af varebiler, lastbiler og hyrevogne (punkt 89-99)
  • 4.2.9 Overfladebehandling af busser (punkt 100-110)
  • 4.2.10 Overfladebehandling af tog (punkt 111-112)
  • 4.2.11 Overfladebehandling af landbrugsmaskiner og konstruktioner (punkt 113-116)
  • 4.2.12 Overfladebehandling af skibe og yachts (punkt 117-121)
  • 4.2.13 Overfladebehandling af flyvemaskiner (punkt 122-125)
  • 4.2.14 Overfladebehandling af andre metaloverflader (punkt 126-129)
  • 4.2.15 Overfladebehandling af coils (punkt 130-132)
  • 4.2.16 Overfladebehandling af og trykning på metalemballage (punkt 133-135)
  • 4.2.17 Overfladebehandling af plastemner (punkt 136-146)
  • 4.2.18 Overfladebehandling af møbler og trævarer (punkt 147-151)
  • 4.2.19 Træimprægnering (punkt 152-157)
  • 4.2.20 Fremstilling af spejle (punkt 158-160)
• 4.3 resume om afvigelser

I BREF-dokumentets kapitel 21 er de enkelte BAT-løsninger beskrevet - ofte med henvisning til de detaljerede løsningsforslag, som findes i kapitel 20, der kan betegnes som et katalog over mulige miljøløsninger for overfladebehandlingsprocesser. Der er også enkelte henvisninger til kapitlerne 2 -19, hvor produktionsprocesserne er nærmere beskrevet.

En virksomhed, der udfører overfladebehandling med organiske opløsningsmidler, har mange muligheder for at indføre BAT-løsninger flere steder i produktionen. Der kan være flere BAT-løsninger på det samme problem. Derfor gælder det om at vælge den løsning, som er optimal for den pågældende virksomhed som helhed, hvilket kræver nøjere overvejelser og vurderinger. Der er f.eks. ikke sikkert, at det er optimalt for en given virksomhed at anvende malinger med særlig lavt indhold af opløsningsmidler i alle malingstyper. Den bedste løsning kunne måske godt være, at nogle malingstyper skulle være med ekstremt lavt indhold af opløsningsmidler, mens andre kunne have et mere moderat indhold.

Man skal dog være opmærksom på, at forslagene til BAT-løsninger måske ikke er dækkende i forhold til at kunne medvirke til at mindske en virksomheds miljøbelastning. Der er måske ikke anført løsninger, der fører til, at en virksomhed kan overholde de miljøkrav, som fremgår af en spildevandstilladelse.

Det gælder, at når man oversætter emissions- og præstationsniveauer ud fra en BREF, skal man være opmærksom på, at anførte emissionsniveauer ikke er det samme som en emissionsgrænse. En emissionsgrænse fastsættes nemlig lokalt af myndighederne i de enkelte EU medlemslande ud fra BREF dokumentets opnåelige emissionsniveauer forbundet med BAT og ud fra de lokale forhold. Det kan derfor være vanskeligt at se, om en bestemt BAT-løsning vil føre til, at virksomheden kan overholde en bestemt emissionsgrænse.

4.1 fælles bat-anbefalinger

De BAT anbefalinger, der retter sig mod overfladebehandling, falder inden for følgende områder:

• God husholdning og miljøledelse
• Produktionsforhold
• Luftemissioner
• Affaldshåndtering
• Energibesparelser
• Spildevand

I kapitel 21 er beskrevet 160 punkter med BAT-anbefalinger, hvoraf enkelte er fælles for alle brancher, mens der findes en række meget konkrete anbefalinger for de enkelte brancher.

Introduktion til BAT-anbefalinger (punkt 1-11):

Punkt 1-11 kan ikke betegnes som egentlige BAT-anbefalinger, men er derimod nærmere en introduktion med nogle forklaringer på, hvordan man skal forstå og bruge kapitel 21 og dets BAT-anbefalinger. De første 11 punkter omhandler:

1. De mulige BAT-løsninger for hver branche kan findes under beskrivelsen af de enkelte brancher (kap. 2-19), hvor de er nævnt under afsnit 4 for hver branche. I kap.20 findes endvidere en nøjere beskrivelse af en række mulige BAT-løsninger beskrevet emnevis.

1. De generelle BAT-anbefalinger findes i kap.21.1, mens de branchespecifikke BAT-anbefalinger findes i kap.21.2 til 21.19.

1. Vandbaserede overfladebehandlingsprocesser kan anvendes sammen med opløsningsmiddel baserede processer. BAT-anbefalinger for de vandbaserede processer fremgår af BREF-dokumentet: "Bedste tilgængelige teknikker til overfladebehandling af metaller og plast" (Forkortes: STM BREF).

1. Supplerende teknikker og yderligere information kan findes i andre tværgående IPPC referencedokumenter - specielt: "Emissioner fra oplagring" og "Generelle principper for måling og kontrol".

1. Mange installationer er allerede omfattet af anden specifik lovgivning. Specielt henvises til direktiv 1999/13/EC (VOC-direktivet).

1. Når man oversætter emissionsgrænser og præstationsniveauer ved hjælp af denne BREF, skal læseren forstå, at BAT ikke er det samme som en emissionsgrænse, der fastsættes lokalt i de enkelte medlemslande. Bemærk, at emissionsgrænse kan angives på forskellig vis, den kan dække forskellige tidsintervaller, og den kan angives i forskellige måleenheder.

1. BAT kræver en vurdering af omkostninger, fordele samt tværgående effekter.

1. Den hastighed, hvormed man kan indføre en eller flere BAT-løsninger, og i hvilken rækkefølge det bør ske, er nærmere beskrevet i "Bedste tilgængelige teknikker til vurdering af økonomiske og tværgående effekter". Der er et meget stort antal hensyn at tage.

1. Det kan tage tid at færdigudvikle en metode, så den fungerer perfekt og stabilt ved den lavest mulige emission og i en fuld kommerciel tilgængelig udgave.

1. Miljøforbedringer vil ikke nødvendigvis ske med en konstant årlig forbedring, da forbedringerne blandt andet vil afhænge af, hvor meget der investeres i forbedringer og hvilke mulige løsninger, der findes på markedet.

1. Krav fra kunder (både eksterne og interne) kan påvirke miljøforbedringer i to retninger. Det kan f.eks. være krav om at bruge produkter med stort indhold af opløsningsmidler (af tekniske årsager), men det kan også være krav om at anvende opløsningsmiddel-fri produkter (af miljømæssige årsager).

Fælles BAT-anbefalinger for alle brancher (punkt 12-59):

Overskrifterne for de fælles BAT-anbefalinger er:

• Miljøledelse (punkt 12-14)
• Installation, design, konstruktion og drift (punkt 15-17)
• Monitering (punkt 18-20)
• Styring af vandforbrug (punkt 21)
• Genbrug og recycling af vand og råmaterialer (punkt 22-23)
• Energistyring (punkt 24)
• Styring af råmaterialer (punkt 25-26)
• Overfladebehandlingsprocesser og udstyr (punkt 27)
• Tørring og hærdning (punkt 28)
• Rengøring (punkt 29-31)
• Substitution (punkt 32-36)
• Luftemission og luftrensning (punkt 37-43)
• Spildevandsrensning (punkt 44-49)
• Stofmængder og affaldsstyring (punkt 50-54)
• Støvbekæmpelse (punkt 55)
• Lugtbekæmpelse punkt 56)
• Støj (punkt 57-58)
• Jord og grundvandsbeskyttelse (punkt 59)

Indholdet under de nævnte overskrifter kan ses i bilag 1. Det vurderes, at disse generelle BAT-anbefalinger alle er i overensstemmelse med den danske miljølovgivning, og der er således ingen konflikter, der skal afklares.

4.2 kommentarer til de branchespecifikke bat

I dette afsnit er foretaget en kort gennemgang af de væsentligste miljøforhold for de brancher, der er omfattet af denne BREF. Det er ikke en komplet oversættelse og gennemgang af den engelske tekst, men en præsentation af nogle nøgleoplysninger, som kan anvendes til at vurdere, hvor vidt BAT-anbefalingerne er i overensstemmelse med den danske miljølovgivning på området.

4.2.1 Heatset offset (punkt 60-66)

Under punkt 60 anføres, at VOC-emissionen bør reduceres ved en kombination af flere tiltag. Dels kan IPA-koncentrationen i befugtningsmidler reduceres, og dels kan VOC-forbruget til rengøring reduceres: Ved automatisk rengøring, ved brug af højtryksspuling med vand samt ved substitution eller reduktion af VOC i rengøringsmidler. Endvidere bør afkastluften renses ved termisk eller katalytisk forbrænding eller ved en genvindingsmetode. Man skal undgå at opkoncentrere luften for meget ved at reducere udsugningen, da det kan give lugtproblemer.

Det anføres, at man med en passende kombination af ovenstående foranstaltninger for nye anlæg kan holde VOC-emissionen nede på 2,5-10 % af farveforbruget. For eksisterende anlæg på 5-15 % af farveforbruget.

Man kan ikke umiddelbart læse, hvilke foranstaltninger der skal til for at overholde emissionskravene i VOC-bekendtgørelsen, Bilag 2A, hvor emissionsgrænsen er 20 mgTOC/Nm³, og den diffuse koncentration må højst udgøre 30% af forbruget af opløsningsmidler ved et forbrug > 15 tons/år. Når man kender luftmængderne og renseeffektiviteten samt sammensætning og forbrug af trykfarver og rengøringsmidler, kan det beregnes, om man kan overholde kravene - eventuelt udregnet efter reduktionsprogrammet.

Ser vi på kravene i reduktionsprogrammet, må målemissionen højst udgøre 35% af referenceemissionen, som er: tørstof * 1.

4.2.2 Flexografi og emballagetryk (punkt 67-69)

Her er i BREF tre scenarier for reduktion af VOC-emission:

1. Alle produktionsenheder, der bruger farver, glans og klæbestoffer med opløsningsmidler, forbindes til et fælles luftrensningsanlæg. Øvrige maskiner bruger produkter uden opløsningsmidler og sluttes derfor ikke til. Dette vil give en emission på 7,5-15 % af referenceemissionen, afhængig af hvilken rensemetode der anvendes.

1. Kun nogle produktionsenheder er tilsluttet et luftrenseanlæg, hvilket vil kunne reducere emission af VOC med 7,5-15 % i forhold til referenceemissionen. For det øvrige udstyr kan man reducere VOC-emissionen ved at bruge produkter med lavt VOC-indhold, ved at tilslutte til luftrenseanlægget, når der er ledig kapacitet, eller ved fortrinsvis at udføre arbejde på maskiner med luftrensning, når der anvendes produkter med højt VOC-indhold.

1. Hvis der ikke findes luftrensning, skal VOC reduceres ved substitution, og der skal foretages en aktiv kontrol og styring af VOC-forbruget.

Ingen af de tre scenarier kan garantere, at virksomheden kan overholde emissionskravene i VOC-bekendtgørelsen, hvor emissionsgrænsen er 100 mgTOC/Nm³. Den diffuse emission må højst udgøre 20% af input. Når man kender luftmængderne, renseanlæggene og renseeffektiviteten samt sammensætning og forbrug af trykfarver og rengøringsmidler, kan det beregnes, om man overholde kravene - eventuelt udregnet efter reduktionsprogrammet.

4.2.3 Dybtrykning af publikationer (punkt 70-72)

VOC-emissionen for nye anlæg kan reduceres til 4-5 % af referenceemissionen ved at anvende en passende kombination af reduktionsteknikker incl. luftrensning. For eksisterende anlæg kan VOC-emissionen reduceres til 5-7 % af referenceemissionen.

Man kan ikke umiddelbart læse, hvilke foranstaltninger der skal til for at overholde emissionskravene i VOC-bekendtgørelsen, Bilag 2A, hvor emissionsgrænsen er 75 mgTOC/Nm³. Den diffuse koncentration må højst udgøre 10 % af forbruget af opløsningsmidler for nye anlæg og 15% for bestående anlæg ved et forbrug > 25 tons/år.

Når man kender luftmængderne og renseeffektiviteten samt sammensætning og forbrug af trykfarver og rengøringsmidler, kan det beregnes, om man kan overholde kravene - eventuelt udregnet efter reduktionsprogrammet.

4.2.4 Fremstilling af elektrisk beviklingstråd (punkt 73-75)

Ved lakering af elektrisk beviklingstråd til spoler i transformatorer og motorer kan reduktion af VOC-emission opnås ved at anvende materialer med lavt indhold af VOC samt ved at minimere forbruget. Yderligere reduktion opnås ved passende kombination af luftrensningsteknikker. Herved kan man kommer ned under en emission på 10 g VOC pr. kg produceret tråd med en diameter D < 0,1 mm og ned under 5 g VOC pr. kg produkt med D > 0,1 mm. Disse emissioner er identiske med grænseværdierne i VOC-bekendtgørelsen.

Energiforbruget kan reduceres ved at køle og tørre trådene med rumluft eller luft udefra.

4.2.5 Fremstilling af slibemidler (punkt 76)

Ved fremstilling af slibemidler (slibeskiver, slibepapir, slibebånd, polerpasta, mv.) anvendes bl.a. bindemidler, fyldstoffer og syntetisk harpiks med indhold af opløsningsmidler. VOC-emissionen kan begrænses ved:

• at anvende bindemidler med lavt VOC-indhold,
• at opkoncentrere opløsningsmidler i tørreanlægget
• at anvende passende kombination af luftrensemetoder

Med den rette kombination af tiltag kan VOC-emissionen begrænses til 9-14 % af de forbrugte opløsningsmidler. Processen er ikke nævnt specifikt i VOC-bekendtgørelsen, men den skal opfylde kravene i Luftvejledningen.

4.2.6 Påføring af klæbestoffer (punkt 77)

Ved påføring af klæbestoffer baseret på organiske opløsningsmidler kan VOC-emissionen reduceres ved:

• at anvende klæbestoffer uden opløsningsmidler (hvis muligt)
• at rense luften ved kondensation, ved adsorption med genvinding eller ved oxidation med energigenvinding

Afhængig af rensemetode kan VOC-emissionen komme ned under 5 % af opløsningsmiddelforbruget. Det skal sammenholdes med, at VOC-bekendtgørelsen har en TOC-emissionsgrænse på 50 mg/Nm³ og den diffuse emission skal være mindre end 20 % af forbruget ved et forbrug af opløsningsmidler > 15 tons/år.

Når man kender luftmængderne, renseanlæggene og renseeffektiviteten samt sammensætning og forbrug af VOC-holdige produkter, kan det vurderes, hvad der skal til for at overholde emissionskravene.

4.2.7 Overfladebehandling af personbiler (punkt 78-88)

Overfladebehandling af nye biler er en kompleks proces, der består af flere uafhængige trin. Valg af laktype, lakeringsudstyr, tørringsproces og luftrensning har alle stor betydning for VOC-emission og energiforbrug. BAT må derfor vurderes for helheden, så man opnår den totalt set bedste BAT-løsning. Med den rette kombination af tiltag kan man komme ned under en VOC-emission på 10-35 g pr. m² overflade. Det skal sammenholdes med, at VOC-bekendtgørelsen har en VOC-emissionsgrænse på 50 mgTOC/Nm³ og tillader en diffus emission på 25 % af forbruget af opløsningsmidler.

Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne emissionen i g/m² med emissionsgrænserne i VOC-bekendtgørelsen. Når man kender luftmængderne, renseanlæggene og renseeffektiviteten samt sammensætning og mængde af de anvendte lakker, kan det vurderes, hvilke tiltag der skal gennemføres for at overholde emissionskravene.

4.2.8 Overfladebehandling af varebiler, lastbiler og hyrevogne (punkt 89-99)

Overfladebehandling af disse nye køretøjer er en kompleks proces, der består af flere uafhængige trin. Valg af laktype, lakeringsudstyr, tørringsproces og luftrensning har alle stor betydning for VOC-emission og energiforbrug. BAT må derfor vurderes for helheden, så man opnår den totalt set bedste BAT-løsning. Med den rette kombination af tiltag kan man komme ned under en VOC-emission på 10-55 g pr. m² overflade for nye lastbilskabiner og 15-50 g pr. m² for nye lastbiler og varebiler. . Det skal sammenholdes med, at VOC-bekendtgørelsen har en VOC-emissionsgrænse på 50 mgTOC/Nm³ og tillader en diffus emission på 25 % af forbruget af opløsningsmidler.

Der vil også være en betydelig VOC-emission fra rengøring. Den kan reduceres til 20 g/m² ved at anvende "good housekeeping", bedre rengøringsteknik og/eller substitution.

Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne emissionen i g/m² med emissionsgrænserne i VOC-bekendtgørelsen. Når man kender luftmængderne, renseanlæggene og renseeffektiviteten samt sammensætning og mængde af de anvendte lakker, kan det vurderes, hvilke tiltag der skal gennemføres for at overholde emissionskravene.

4.2.9 Overfladebehandling af busser (punkt 100-110)

Overfladebehandling af nye busser er en kompleks proces, der består af flere uafhængige trin. Valg af laktype, lakeringsudstyr, tørringsproces og luftrensning har alle stor betydning for VOC-emission og energiforbrug. BAT må derfor vurderes for helheden, så man opnår den totalt set bedste BAT-løsning. Med den rette kombination af tiltag kan man komme ned under en VOC-emission på 92-150 g pr. m² overflade for nye busser. Det skal sammenholdes med, at VOC-bekendtgørelsen har en VOC-emissionsgrænse på 50 mgTOC/Nm³ og tillader en diffus emission på 25 % af forbruget af opløsningsmidler.

Der vil også være en betydelig VOC-emission fra rengøring. Den kan reduceres til 20 g/m² ved at anvende "good housekeeping", bedre rengøringsteknik og/eller substitution.

Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne emissionen i g/m² med emissionsgrænserne i VOC-bekendtgørelsen. Når man kender luftmængderne, renseanlæggene og renseeffektiviteten samt sammensætning og mængde af de anvendte lakker, kan det vurderes, hvilke tiltag der skal gennemføres for at overholde emissionskravene.

4.2.10 Overfladebehandling af tog (punkt 111-112)

VOC-emissionen kan begrænses dels gennem anvendelse af miljørigtige materialer og dels gennem anvendelse af miljørigtige processer, men det konkrete valg vil afhænge af mange faktorer.

Aktuelle miljørigtige materialer kan være:

• vandbaseret grunder, primer og topcoat
• konventionel klar lak
• vandbaseret primer og undervognsbeskyttelse kombineret med tyk-lags materiale
• vandbaseret primer og filler
• high-solid maling
• prælakerede coils (metalbånd)

Aktuelle miljørigtige processer kan være:

• konventionel dyppemaling eller elektrodyppemaling
• anvendelse af opløsningsmiddelfri polyurethan materialer til støjdæmpning og gulvbelægning
• mindre malet overflade ved at bruge klæbefolier i stedet (dekorativ og graffiti beskyttelse)
• sprøjtepistoler, der anvender HVLP (high volume low pressure), airless (luftløs tryksprøjteanlæg)eller airless assisted (delvist luftløs)
• destillation af opløsningsmiddelholdige rensemidler for genvinding af opløsningsmidler
• termisk oxidation til rensning af spildgas

Med den rette kombination af disse teknikker kan VOC-emissionen reduceres til 70-110 g VOC pr. m² overflade. Det er ikke umiddelbart muligt at sammenligne emissionen i g/m² med emissionsgrænserne i VOC-bekendtgørelsen. Når man kender luftmængderne, renseanlæggene og renseeffektiviteten samt sammensætning og mængde af de anvendte produkter, kan det vurderes, hvilke tiltag der skal gennemføres for at overholde emissionskravene.

Partikelemissionen kan ved korrekt luftrensning (vådscrubber, tørfilter eller elektrostatisk filter) bringe støvemissionen ned under 3 mg/m³. Denne værdi ligger under grænseværdien i Luftvejledningen på 10 mg/m³ for støv mindre end 10µ, når den total emission er større end 5 kg/h.

4.2.11 Overfladebehandling af landbrugsmaskiner og konstruktioner (punkt 113-116)

Malingssystem og påføringsmetode kan være uafhængig af hinanden, og derfor vil udsugningssystem og luftrenseanlæg afhænge af de anvendte systemer. VOC-emissionen kan reduceres ved substitution, ved at male komponenter før samling, ved at dyppemale i stedet for sprøjtemale og ved at styre lagtykkelsen optimalt. Luftudsugningen bør reduceres mest muligt for at reducere energiforbruget.

Følgende tiltag bør overvejes til forbedring af miljøpåvirkninger:

• vandbaseret 2-komponent epoxy primer og topcoat
• 2-trins vandbaseret dyppemaling
• elektrostatisk vandbaseret dyppemaling
• elektrostatisk påføring med 2-komponent topcoat sprøjtet på synlige overflader
• pulvermaling
• skift fra sprøjtemaling til dyppemaling
• skift fra sprøjte påføring til elektrostatisk påføring
• skift fra 2-lags system til 1-lags system med elektrostatisk påføring
• skift til topcoat pulvermaling
• filtrering af partikelemissioner
• indkapsling af forbehandling med rensning af udsugningsluften
• reduktion af udsugningsluft fra ovne
• reduktion af udsugningsluft fra dyppekar

Ved en optimal kombination af de forskellige tiltag kan VOC-emissionen begrænses til 20-50 mg/Nm³ og en diffus emission på 10-20 %. Det er i overensstemmelse med VOC-bekendtgørelsen, der har en emissionsgrænse på 75 mgTOC/Nm³ ved påføring og 50 mgTOC/Nm³ ved tørring. Den diffuse emission må højst være 20 % henholdsvis 25 %.

Resultatet af de forskellige tiltag kan også opgøres til, at VOC-emissionen kan holdes nede på 0,2-0,33 kg VOC pr. kg tørstof input. I reduktionsprogrammet i VOC-bekendtgørelsen er F = 2,33 og P = 25 % ved et forbrug > 15 tons/år. Det svarer til en målemission på 0,58 kg VOC pr. kg tørstof input, hvilket betyder, at man vil kunne overholde reglerne efter reduktionsprogrammet, hvis man anvender en passende kombination af tiltag.

4.2.12 Overfladebehandling af skibe og yachts (punkt 117-121)

Maling af skibe foregår normalt udendørs i dok, og der kan forekomme meget store emissioner, mens maleprocessen finder sted. Anvendelse af kobberholdige anti-begroningsmidler (antifouling) er i dag forbudt, men der findes mange alternative produkter, der er mindre giftige. VOC-emissionen kan begrænses på flere måder, og nedenfor er listet en række BAT-anbefalinger .

• anvende vandbaseret maling med højt tørstofindhold eller 2-komponentmaling i stedet for traditionel opløsningsmiddelbaseret maling
• reducere og opsamle forbi-sprøjt
• komponenter til nybygninger bør om muligt males, før de samles
• udsuge luft fra lukkede områder til eventuelt luftrensning

Partikelemission kan reduceres gennem:

• at anvende net og/eller vandgardiner, når der males
• at fjerne gammel maling ved blæsning med afdækning eller vacuum samt ved højtryksspuling eller vådblæsning
• at undgå brug af slibemidler under ugunstige vejrforhold

Arbejdet foregår som oftest udendørs, hvor det kan være vanskeligt at indkapsle processen. Derfor kan man ikke påregne at nå samme lave VOC-emission som ved indendørs malearbejde, og VOC-bekendtgørelsen nævner da også i §14, at udendørs maling af skibe og fly kan undtages fra de normal emissionsgrænseværdier. I stedet skal der defineres nogle acceptable BAT-løsninger at arbejde efter.

4.2.13 Overfladebehandling af flyvemaskiner (punkt 122-125)

Fremstilling og vedligeholdelse af flyvemaskiner kræver typegodkendelse for sikkerheden, og producentens korrosionsgaranti gælder for 25 år. Derfor er der i sagens natur en vis begrænsning af de BAT-løsninger, der kan anvendes.

VOC-emissionen kan reduceres ved:

• at anvende maling med højt tørstofindhold eller 2-komponent maling i steder for maling med højt indhold af opløsningsmidler
• at indkapsle afkastluften ved kilden
• at anvende en passende kombination af luftrenseteknikker
• at anvende produkter uden opløsningsmidler til rengøring
• at automatisere rengøringen, så der ikke er overforbrug af opløsningsmidler

Effekten af de valgte metoder kan ikke umiddelbart beregnes, men man kan ved rette valg og kombination opnå en betydelig reduktion af VOC-emissionen. Ved udendørs maling vil problemstillingen være analog med problemstillingen for maling af skibe, og der vil herhjemme næppe blive stillet specifikke emissionskrav for VOC, da disse ikke kan kontrolleres. Der vil i stedet blive stillet krav til den måde, som processen udføres på for at sikre, at emissionen til omgivelserne holdes lav.

Støvemissionen kan reduceres ved:

• at anvende en scrubber
• at effektivisere funktionen af en venturi separator

Det skulle være muligt herved at holde partikelemissionen ned på 1 mg/m³, Denne værdi ligger under grænseværdien i Luftvejledningen på 10 mg/m³ for støv mindre end 10µ, når den totale emission er større end 5 kg/h.

4.2.14 Overfladebehandling af andre metaloverflader (punkt 126-129)

Maling- og lakeringssystemer kan være uafhængige af hinanden og vil blive valgt ud fra den type emne, der skal males, og emnets sammensætning. Valg af udsugningsmetode og luftrensningssystem afhænger også heraf.

VOC-emissionen kan reduceres ved korrekt valg af proces og udstyr samt ved at anvende maling med højt tørstofindhold. Det bør især tilstræbes at anvende malingssystemer uden chlorerede opløsningsmidler.

Med den rigtige kombination af løsninger vil VOC-emissioner kunne komme ned på 0,1-0,33 kg VOC pr. kg tørstof input. I reduktionsprogrammet i VOC-bekendtgørelsen er F = 2,33 og P = 25 % ved et forbrug > 15 tons/år. Det svarer til en målemission på 0,58 kg VOC pr. kg tørstof input, hvilket betyder, at man vil kunne overholde reglerne efter reduktionsprogrammet.

4.2.15 Overfladebehandling af coils (punkt 130-132)

Energiforbrug og VOC-emission er de to hovedtemaer for overfladebehandling af coils (ruller eller bånd af metal). Energiforbruget kan især minimeres ved at forbrænde VOC i spildgassen.

VOC-emissionen kan blandt andet reduceres ved:

• at anvende maling med højt tørstofindhold
• at anvende vandbaseret maling
• at bruge pulverlakering
• at bruge lamineret film belægning
• at påføre lak med valser
• at anvende lufttæppe ved indgang og udgang
• at have undertryk i procesområdet
• at udsuge og rense luft fra påføringsområde, ovn og kølezone
• at foretage maskinrensning på stedet
• at styre og kontrollere forbrug af opløsningsmidler

Med det rigtige valg af metode kan man påregne at overholde følgende VOC-emissioner:

Nye anlæg:     0,73-0,84 gVOC/m² for spildgas og 3-5 % diffus emission

Bestående anlæg: 0,73-0,84 gVOC/m² for spildgas og 3-10 % diffus emission

Emissionsgrænsen kan ikke umiddelbart henføres til VOC-bekendtgørelsen, men den diffuse emission i VOC-bekendtgørelsen er på 5 % for nye anlæg og 10 % for bestående anlæg, hvilket åbenbart vil kunne overholdes med de rette BAT-løsninger.

4.2.16 Overfladebehandling af og trykning på metalemballage (punkt 133-135)

Processen har et betydeligt energiforbrug, der skal minimeres så vidt muligt, blandt andet gennem afbrænding af VOC i spildgassen.

VOC-emissionerne varierer meget afhængigt af emnetype (dåser, bøtter, skruelåg, mv.) og trykfarver, hvor man kan anvende vandbaserede eller opløsningsmiddelbaserede farver. Der anvendes ofte også en klar lak på emnerne, og denne lak vil normalt give en betydelig VOC-emission. Emissionen kan svinge fra 1 til 100 g VOC pr. m² emneoverflade og vil bl.a. afhænge af, om der anvendes vandbaseret eller opløsningsmiddelbaseret trykfarve og lak samt rensemetode for spildgasserne.

Det kan ikke umiddelbart vurderes, hvilke BAT-løsninger der skal anvendes for at bringe VOC-emissionen ned på et niveau, som opfylder danske emissionsgrænser.

Det er også BAT at minimere emission til spildevand, hvor man gennem anvendelse af kemisk fældning og/eller ultra- eller nanofiltrering kan komme ned på:

COD              <   350 mg/l

AOX              0,5 - 1,0 mg/l

Kulbrinter      <  20 mg/l

Tin                <  4 mg/l

COD som sådan er ikke noget problem ved en koncentration under 350 mg/l ved udledning til et kommunalt renseanlæg. Ifølge spildevandsvejledningen er den vejledende grænse for mineralolie (kulbrinte) 20 mg/l, for tin 0,06 mg/l, mens der ikke er nogen grænse for AOX, der er en samlebetegnelse for flere halogenerede kulbrinter. Generelt anses de giftige AOX-forbindelser at tilhøre kategori A, som er stoffer, man skal fjerne eller begrænse mest muligt i spildevandet.

Det kan konkluderes, at tin skal fjernes betydeligt mere effektivt, end man lægger op til under denne BAT-anbefaling, ligesom der skal findes en bedre løsning på at begrænse AOX-udledningen. Det anses dog ikke som noget problem at begrænse emissionen, da en aktiv kulfiltrering eller en kemisk oxidation vil kunne fjerne både AOX og kulbrinter, mens tin kan fjernes ved en forbedret kemisk fældning eller om nødvendigt ved en selektiv ionbytning.

4.2.17 Overfladebehandling af plastemner (punkt 136-146)

Maling- og lakeringssystemer kan være uafhængige af hinanden og vil blive valgt ud fra den type emne, der skal males, og emnets sammensætning. Valg af udsugningsmetode og luftrensningssystem afhænger også heraf.

VOC-emissionen kan reduceres ved korrekt valg af proces og udstyr samt ved at anvende maling med højt tørstofindhold og lavt indhold af opløsningsmidler. Det bør især tilstræbes at anvende vandbaserede malingssystemer, hvilket er muligt på nye og renoverede anlæg.

Materialeforbruget - herunder forbrug af opløsningsmidler - kan begrænses ved at forbehandle emner ved en fluoridering samt ved at optimere påføringen.

Alle disse BAT-anbefalinger vil reducere VOC-emissionen betydeligt. Det er dog usikkert, hvad der skal til for at komme ned på en emission på 75 mgTOC/m³ (for påføring) og 50 mgTOC/m³ (for tørring) ved et forbrug af opløsningsmidler > 15 tons/år, som er gældende ifølge VOC-bekendtgørelsen.

4.2.18 Overfladebehandling af møbler og trævarer (punkt 147-151)

Det er BAT at reducere forbrug af opløsningsmidler og emissioner samt maximere effektiviteten af malingssystemet og minimere energiforbruget ved:

• at anvende vandbaseret maling
• at anvende pulvermaling med konventionel tørring
• at anvende maling, der hærder ved bestråling (f.eks. UV)
• at anvende rullepåføring
• at anvende tæppelakering
• at anvende konventionel dyppelakering
• at anvende vacuum påføring
• at anvende en slags elektrostatisk påføring
• at anvende overrislingspåføring
• at anvende egnede luftrensemetoder
• at styre og kontrollere opløsningsmiddelforbrug

Ved en passende kombination af disse BAT-løsninger kan VOC-emissionen reduceres til under 0,25 kg VOC pr. kg tørstof input. I reduktionsprogrammet i VOC-bekendtgørelsen er F = 4 og P = 25 % ved et forbrug > 25 tons/år. Det svarer til en målemission på 1 kg VOC pr. kg tørstof input, hvilket betyder, at man tilsyneladende sagtens kan komme betydeligt under målemissionen.

Partikelemissionen ved sprøjtemaling kan holdes under 10 mg/m³ ved optimal udnyttelse ved anvendelse af tørfiltre eller vådfiltre til rensning af udsugningsluften fra sprøjtekabiner. Denne værdi svarer til grænseværdien i Luftvejledningen på 10 mg/m³ for støv mindre end 10µ, når den total emission er større end 5 kg/h.

4.2.19 Træimprægnering (punkt 152-157)

Det er BAT at reducere emission af VOC ved at anvende vacuum-imprægnering på vandbasis eller et højt koncentreret pesticid opløsningssystem eller ved at anvende luftrensning. Aktiv kul eller et kondensationssystem vil være en velegnet rensemetode til en produktion med intermitterende drift. Efter et vacuum trin bør overskud af opløsningsmidler fjernes.

Der kan opnås 99 % reduktion af VOC-emissionen med et vandbaseret system og 70 % reduktion med et opløsningsmiddelbaseret system med luftrensning. For opløsningsmiddelsystemer vil der frigives en betydelig mængde opløsningsmiddel efter behandlingen, og derfor bør vælges opløsningsmidler med lavt ozondannelsespotentiale. Sprøjtning skal undgås, da effektiviteten kun er 10-15% ved en sprøjteproces.

VOC-bekendtgørelsen, der tillader en diffus emission på 45 % af input, kan uden problemer opfyldes med et vandbaseret system eller med et opløsningsmiddelbaseret system med luftrensning.

Emissionskoncentrationen er 100 mgTOC/m³, hvilket ikke umiddelbart kan sammenlignes med effekten fra de anbefalede systemer. Endvidere er der en total emissionsgrænseværdi på 11 kg TOC pr. m³ behandlet træ. Alt tyder dog på, at alle kravværdier vil kunne overholdes med en af de to anbefalede metoder.

Ved træimprægnering skal man undgå spild af imprægneringsmidler, da de kan forurene spildevand og/eller jorden. Derfor skal der arbejdes i afgrænsede områder, hvor spild kan opsamles og senere bortskaffes som kemikalieaffald.

4.2.20 Fremstilling af spejle (punkt 158-160)

Ved fremstilling af spejle vil man ofte lakere det udfældede sølvlag, hvilket kan foregå ved en såkaldt tæppelakering. VOC-emissionen (primært xylen) kan reduceres gennem brug af lak med højt tørstofindhold samt ved at arbejde i lukkede områder, hvorfra luften udsuges og renses. Med disse teknikker kan VOC-emissionen bringes ned på 1-3 g pr. m² eller 2-3 % af input og en diffus emission på 5-10 g pr. m² svarende til 8-15 % af input.

Denne proces er ikke omfattet af VOC-bekendtgørelsen, og det kan ikke umiddelbart vurderes, om emissionerne kan opfylde kravene i Luftvejledningen vedr. emission af xylen.

4.3 resume om afvigelser

De generelle BAT-anbefalinger stemmer fint overens med intentionerne i den danske miljølovgivning, og der er ingen uoverensstemmelser eller afvigelser.

Med hensyn til de specifikke BAT-anbefalinger er det kun de færreste af disse anbefalinger, som direkte kan sammenholdes med emissionskrav i VOC-bekendtgørelsen.  I de tilfælde, hvor talværdier fra BREF-dokumentet kan sammenlignes med tal i VOC-bekendtgørelsen, er der fin overensstemmelse. Det er dog vigtigt at slå fast, at implementering af en konkret BAT-anbefaling ikke er nogen garanti for, at man kan overholde gældende emissionskrav. Der skal ofte anvendes flere BAT-løsninger for at få den optimale totalløsning, så emissionskravene kan overholdes.

BAT-anbefalingerne omfatter også løsningsforslag inden for spildevand, affaldsminimering og energibesparelser, men disse områder har naturligvis langt mindre vægt i BREF-dokumentet end emission af opløsningsmidler.

Også disse BAT-anbefalinger går alle i samme retning som den danske miljølovgivning, og kun i et enkelt tilfælde er der ved trykning på metalemballage anført nogle koncentrationer på renset spildevand, som ikke vil kunne opfylde de vejledende danske spildevandskrav. De anbefalede rensemetoder kan dog uden større problemer udbygges med en supplerende rensning (f.eks. aktiv kulrensning), så de danske spildevandskrav kan opfyldes.

5 Litteratur og lovstof

Bekendtgørelser og EU-direktiver:

1.       BEK nr 350 af 29/05/2002: Bekendtgørelse om begrænsning af emissionen af flygtige organiske forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg (VOC-bekendtgørelsen).

2.       BEK nr. 1049 af 27/10/2005: Bekendtgørelse om markedsføring og mærkning af flygtige organiske forbindelser i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparation (VOC-produktbekendtgørelsen)

3.       BEK nr. 1640 af 13/12/2006: Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

4.       IPPC-direktivet. Direktiv 96/61/EF: Integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening.

Vejledninger:

5.       Spildevandsvejledningen nr. 2, 2006: Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg.

6.       Luftvejledningen nr. 2, 2001: Begrænsning af luftforurening fra virksomheder.

Miljøprojekter og orienteringer:

7.       Orientering fra Miljøstyrelsen Nr.2, 2006: Referencer til BAT vurdering ved miljøgodkendelser.

8.       Miljøprojekt Nr. 529, 2000: Reduktion af emissionen af VOC.

9.       Miljøprojekt Nr. 525, 2000: Genvinding af afvaskningsmidler i den grafiske branche.

10.   Miljøprojekt nr. 444, 2000: Renere teknologi og miljøledelse i træ- og møbelbranchen

11.   Miljøprojekt Nr. 339, 1996: VOC-reduktion i grafisk industri.

12.   Miljøprojekt Nr. 233, 1993: Renere teknologi i træ- og møbelbranchen i Nordjylland.

Bilag 1 Oversigtskema med BAT-anbefalinger

STM BREF er en forkortelse af BREF-dokument om "Best Available Techniques for Surface treatment of Metals and Plastics".

CWW BREF er en forkortelse af BREF-dokument om: "Best Available Techniques on Common Waste Water and Waste Gas Treatment/Management Systems in the Chemical Sector".

Fodnoter

^[1] se http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/0B6DB347-617B-4A37-B2F7-B5462D335EC8/0/EUquestionnaire.doc

^[2] se http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/0B6DB347-617B-4A37-B2F7-B5462D335EC8/0/EUquestionnaire.doc

| Til Top | | Forside |

Version 1.0 Januar 2008 • © Miljøstyrelsen.