1 Projektets baggrund og formål

Indeklimakoncentrationer af rensevæske i boliger over et repræsentativt udsnit af danske renserier

1.1 Baggrund
1.2 Formål
1.3 Historisk oversigt

1.1 Baggrund

Miljøstyrelsen har gennem de senere år gennemført en række tiltag med det formål at nedbringe påvirkningen med rensevæskedampe af boliger, som er placeret op til igangværende renserier.

Der er siden 2002 gennemført en række projekter for bl.a. at belyse størrelsen af bidragene fra renseri til bolig samt mekanismerne bag stoftransporten mellem renseri og bolig.

I 2003 blev bekendtgørelse nr. 532 af 18. juni 2003 udsendt. Bekendtgørelsen opstiller krav til det maksimale bidrag af rensevæskedampe fra renseri til bolig. Bidraget må maksimalt udgøre 0,1 mg/m³ for tetrachlorethylen og 0,6 mg/m³ for kulbrinter.

Bekendtgørelsen stiller desuden en række krav til renseriets indretning og drift.

Kravene forventes at nedbringe indeklimakoncentrationerne i de tilstødende boliger til et niveau, så de opstillede kravværdier kan overholdes. Et pilotprojekt med kontrolmålinger i 2004 ved to renserier viste, at efterlevelse af bekendtgørelsens krav disse to steder medførte den ønskede reduktion af påvirkningen af den overliggende lejlighed (Miljøstyrelsen, 2005).

Miljøstyrelsen har ønsket, at der gennemføres et større antal kontrolmålinger af koncentrationer af rensevæskedampe i boliger over igangværende renserier med henblik på en evaluering af bekendtgørelsens effekt.

1.2 Formål

Nærværende projekt har således følgende 2 formål:

At tilvejebringe viden om de aktuelle indeklimakoncentrationer af rensevæskedampe i boliger ved et repræsentativt udsnit af danske renserier

samt
at sammenligne de fundne koncentrationer med situationen før den nuværende række af tiltag blev iværksat (dvs. sammenligning med forholdene før 2003).

Undersøgelsen har taget udgangspunkt i renserier, hvor bekendtgørelsens krav til indretning, ventilation etc. er fulgt.

Forløbet op til og efter Renseribekendtgørelsens tilbliven omfattede et betydeligt antal undersøgelser, drøftelser og beslutninger. Det næste afsnit indeholder en historisk oversigt over en række af disse aktiviteter.

1.3 Historisk oversigt

Historisk set har rensning af tekstiler primært foregået fra renserier placeret i boligmassen. Denne praksis skyldes bl.a. de fordele der er ved at lægge renseributikker tæt ved kunderne. De anvendte rensevæsker har typisk været meget flygtige organiske opløsningsmidler såsom benzin, terpentin, freon, 1,1,1-trichlorethan, trichlorethylen, tetrachlorethylen, kulbrinteblandinger og glycolethere. Rensevæskerne har for de flestes vedkommende negative miljø- og sundhedsskadelige egenskaber.

I de sidste par år har der været arbejdet intensivt på at finde mere miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlige alternativer til de rensevæsker, som anvendes på nuværende tidspunkt. Der er f.eks. opstillet rensemaskiner, som anvender CO₂ som rensevæske i 2 renserier i Danmark.

Ud over anvendelsen af selve rensevæsken anvendes et stort antal hjælpekemikalier med varierende miljø- og sundhedsmæssige karakteristika. Rensevæsker og hjælpekemikalier indebærer en risiko for uønsket påvirkning af miljøet, hvad enten det er via spild til omgivelserne eller via afdampning til omkringliggende beboelser.

I 1995 blev der fra Miljøstyrelsens side udarbejdet et katalog med forslag til renere teknologi for renseribranchen (Miljøstyrelsen 1995). Ideerne fra dette katalog blev kun i begrænset omfang anvendt i renserierne.

I slutningen af 1999 gennemførte Lyngby-Taarbæk Kommune en række målinger i en lejlighed beliggende over et igangværende renseri. Målingerne var igangsat på baggrund af en forespørgsel fra beboeren, som var gravid og gerne vil vide om de lugte, der kom fra det underliggende renseri kunne skade hendes foster. Målingerne viste ca. 5 mg/m³ tetrachlorethylen, hvilket var en meget betydelig overskridelse af det daværende luftkvalitetskriterium for tetrachlorethylen på 0,00025 mg/m³.

Dette blev startskuddet til, at Miljøstyrelsen igangsatte en teknisk udredning af området. Målet var via udredningen at udarbejde en bekendtgørelse for renseribranchen. Udredningen blev gennemført som en række mindre delundersøgelser, idet der var et udtalt ønske om at lære af erfaringerne fra projekt til projekt. Udredningsarbejdet foregik i et tæt samarbejde mellem aktørerne på området.

1.3.1 Delundersøgelser

De første indledende erfaringer i udredningsarbejdet viste, at der var mange potentielle kilder til forurening med tetrachlorethylen i indeklimaet. Det medfører en risiko for, at man ved direkte målinger i indeklimaet får misvisende resultater i relation til det, som renseriets igangværende drift kan stilles til ansvar for. Undersøgelserne viste bl.a., at blot det, at beboerne hjemtog renset tekstil, var rigeligt til at opnå overskridelser af luftkvalitetskriteriet. Undersøgelsen dokumenterede baggrundsniveauer i upåvirkede boliger (Miljøstyrelsen 2001).

Udredningsarbejdet viste endvidere, at der ud over tetrachlorethylen-renserier også var flere kulbrinterenserier samt Rynex (glycolether)-renserier i Danmark. Der blev derfor også gennemført undersøgelser af baggrundsniveauer for disse rensevæsker i indeklimaet (Miljøstyrelsen 2003a).

Ydermere kom der fokus på, at ind- og udleveringssteder (dvs. butikker, der ikke selv foretager rensning) også udgør en potentiel risiko for omkringliggende boliger.

Resultaterne fra målinger i nedlagte renserier viste, at der var væsentlig forekomst af jord- og grundvandsforurening ved renserier, og at rensevæskedampe kan opkoncentreres i bygningsmaterialer og indbo som ”sinks”. Der blev derfor gennemført et projekt til bestemmelse af omfanget af sinkeffekter i bygninger med nedlagte renserier (Miljøstyrelsen 2002).

Resultaterne førte til en erkendelse af, at man ikke havde målemetoder, der kunne klarlægge det reelle bidrag fra renseriet til indeklimaet i den overliggende boligt. Der blev derfor udviklet en ny målemetode benævnt ”Sporgasmetoden” (Miljøstyrelsen 2003).

Det blev erkendt, at tørringen i renseriprocessen var en af de vigtige kilder til luftforurening og Miljøstyrelsen udarbejdede derfor et katalog med metoder til reducering af denne kilde. Projektet mundede ud i en pjece, som blev sendt til alle renserier og kommuner (Miljøstyrelsen 2003b)

1.3.2 Renseribekendtgørelsen

Miljøstyrelsen igangsatte det juridiske arbejde sideløbende med de tekniske undersøgelser. Renseribranchen blev inddraget i det forberedende arbejde og blev løbende orienteret om de foreliggende resultater. Dermed fik branchen mulighed for at præge det videre udredningsarbejde samt mulighed for hurtigt at anvende de fremkomne resultater i driften.

Denne tidlige inddragelse af branchen i processen var væsentlig i relation til modning af branchen til de krav, som bekendtgørelsen ville medføre.

Miljøstyrelsen gennemførte en revurdering af luftkvalitetskriteriet for tetrachlorethylen. Kriteriet blev ændret fra 0,00025 mg/m³til 0,006 mg/m³.

Samarbejdet med Sundhedsstyrelsen førte til, at man fastsatte et maksimalt acceptabelt bidrag fra renseriet til overliggende boliger på 0,1 mg/m³ for tetrachlorethylen og 0,6 mg/m³for kulbrinter.

Bekendtgørelsen trådte i kraft d. 18. juni 2003. I bekendtgørelsen stilles der bla. krav til etablering, indretning, drift og kontrol. Bekendtgørelsen omfatter såvel kulbrinterenserier som tetrachlorethylenrenserier og ind- og udleveringssteder.

1.3.3 Eftervisning af bekendtgørelsens tilstrækkelighed

Et pilotprojekt i 2004 med kontrolmålinger ved sporgasmetoden i 2 renserier og overliggende lejligheder viste, at bekendtgørelsens krav var en farbar vej til efterlevelse af bidragskravet på hhv. 0,1 mg tetrachlorethylen/m³ og 0,6 mg kulbrinter/m³(Miljøstyrelsen, 2005).

Fra 2005 til 2007 er der foretaget kontrolmålinger i boliger over i alt 26 tetrachlorethylen-renserier, 6 kulbrinte-renserier, samt 3 ind- og udleveringsteder. Dette svarer til en stikprøvekontrol i ca. 20 % af alle renserier i Danmark, eller 30 % af alle renserier med beboelse placeret over renseriet. Resultaterne af disse sidstnævnte stikprøvekontrolmålinger er afrapporteret i denne rapport.