Indeklimakoncentrationer af rensevæske i boliger over et repræsentativt udsnit af danske renserier 2 Beskrivelse af det gennemførte projekt
I det foreliggende projekt er der foretaget måling for rensevæskedampe i et antal udvalgte lejligheder over igangværende renserier. Dette afsnit beskriver, hvorledes målestederne er udvalgt, hvorledes målingerne er gennemført samt hvorledes måleresultaterne er anvendt og vurderet. Sideløbede med målingerne over renserierne er der desuden foretaget et begrænset antal målinger i lejligheder over ind- og udleveringssteder for kemisk rensede tekstiler. Disse målinger er taget med for at få informationer om denne type lokaliteter, der indtil dato ikke har foreligget data fra. 2.1 Udvælgelsen af målestederMålestederne skulle udvælges blandt renserier, som lever op til bekendtgørelsens krav. Der blev derfor i oktober 2004 udsendt en forespørgsel til samtlige landets kommuner om indsendelse af oplysninger om disse renserier (Bilag F). Ved tidsfristens udløb var der svar fra 107 kommuner med oplysninger om tilsammen 47 renserier, som lever op til bekendtgørelsen. En fornyet henvendelse i januar 2005 til de kommuner, som ikke havde svaret i første omgang, gav svar fra 44 kommuner med oplysninger om endnu 12 renserier. Tabel 2.1: Besvarelse af henvendelse til kommuner
Renserierne i dette projekt er efterfølgende udvalgt på baggrund af kommunernes tilbagemeldinger samt telefonisk kontakt til alle renserier og beboerne i lejlighederne over renserierne, idet følgende kriterier blev anvendt til at udpege brugbare målesteder:
For alle potentielt anvendelige målesteder blev det kommunale tilsyn kontrolleret ved kontakt til kommunen. Målingerne i de 32 renserier blev foretaget over 4 målerunder. I løbet af de første 3 målerunder blev der foretaget målinger ved alle renserierne. Målingerne i de 3 første runder omfattede indeklimamålinger i lejligheder ved alle renserier samt sporgasmålinger ved 6 renserier. I 4. målerunde blev de resterende 3 sporgasmålinger gennemført. Nedenstående tabel 2.3 giver en oversigt over antallet af målesteder i de 4 målerunder, hvordan de fordeler sig mellem kulbrinte- og tetrachlorethylen-renserier samt perioden på året. Tabel 2.3: Målerunder, måleperioder og antal målesteder fordelt efter renseritype
*) kun sporgasmålinger – indeklimamålinger foretaget tidligere i projektet. Andelen af kulbrinterenserier udgør således ca. 19 % af den samlede antal målesteder. Det er en smule mindre end gennemsnittet i Danmark, som ligger på ca. 20 % på nuværende tidspunkt. Datasættene for hhv. tetrachlorethylen- og kulbrinterenserier behandles hver for sig i denne rapport og den lille underrepræsentation af kulbrinterenserier i materialet har derfor ingen betydning. 2.2 Registreringer i forbindelse med målingerneForuden typen af rensevæske er der en række andre variable, som kan forventes at have indflydelse på forholdene i og omkring renserierne. I forbindelse med målingerne er der foretaget en registrering af en række forhold i renseriet og i lejlighederne. Der er bl.a. foretaget registrering af følgende parametre:
Da indeklimamålingerne i målerunde 3 blev foretaget ved renserier, som ikke ønskede at medvirke ved undersøgelsen, mangler ovennævnte oplysninger om disse renserier dog. Det var oprindeligt hensigten at vælge målestederne, så alle ovennævnte parametre var repræsenteret med minimum to lokaliteter for såvel tetrachlorethylen og kulbrinterenserier. På baggrund af de brugbare renserier har det dog ikke været muligt at opfylde denne selektion fuldstændigt. Målestederne i denne undersøgelse kan samlet beskrives, som det fremgår af tabel 2.4. Tabel 2.4: Samlet beskrivelse af de anvendte målesteder (NB: oplysninger om nogle målesteder mangler)
ia: ikke aktuelt Ved besøget i renseriet blev der foretaget en besigtigelse af forholdene med speciel fokus på de indretnings- og driftskrav som bekendtgørelse nr. 532 opstiller. Der er således foretaget en visuel kontrol af følgende forhold:
Eventuelt undertryk blev kontrolleret i døråbningen til renseriet ved hjælp af røg. Det anvendte check-skema er vedlagt som bilag D. Resultaterne af besigtigelserne er samlet i bilag E. Opmærksomheden henledes på, at det ikke har været muligt at foretage en besigtigelse i en del af renserierne i målerunde 3, fordi renserierne ikke ønskede at medvirke. 2.3 Anvendte metoderDer er anvendt to metoder ved de gennemførte målinger. Som udgangspunkt er der foretaget måling af indeklimakoncentrationen i lejlighederne over renserierne i en sammenhængende periode på 14 dage. Som metode er anvendt passiv opsamling på dosimetre med efterfølgende analyse for rensevæskedampe ved gaskromatografi. Metoden svarer til Miljøstyrelsens forskrifter (bekendtgørelse nr. 532) og er nærmere beskrevet i bilag G. En række tidligere projekter (bl.a. Miljøstyrelsen, 2002) har vist, at der kan være andre kilder til rensevæskedampe i lejlighederne end det igangværende renseri. Bidraget fra disse andre kilder kan være så stort, at indeklimakoncentrationen overstiger de grænser, som er anført i bekendtgørelse nr. 532. For at kunne vurdere, om renserierne efterlever bekendtgørelsens krav, er det derfor nødvendigt at måle bidraget fra renseri til lejlighed direkte i de tilfælde, hvor indeklimakoncentrationen i lejlighederne overstiger de kravværdier, som bekendtgørelse nr. 532 opstiller. Til at foretage disse målinger er den til formålet udviklede sporgasmetode anvendt (Miljøstyrelsen 2003, bekendtgørelse nr. 532). De steder, hvor der ved indeklimamålingerne i lejlighederne blev fundet overskridelse af grænserne for maksimale bidrag (0,1 og 0,6 mg/m3 for hhv. tetrachlorethylen og kulbrinter), blev stoftransporten fra renseri til lejlighed derfor efterfølgende bestemt ved hjælp af den udviklede sporgasmetode. 2.4 Bearbejdning og præsentation af resultaternePå baggrund af de indsamlede måledata er der foretaget en beregning af følgende:
Fra Miljøstyrelsen er der modtaget et datamateriale over målte indeklimakoncentrationer i lejligheder over renserier inden bekendtgørelsens ikrafttræden. Datamaterialet stammer fra tetrachlorethylen-renserier og er indrapporteret til Miljøstyrelsen af landets kommuner. Materialet indeholder i alt 113 resultater (datasæt) fra danske renserier og stammer fra målinger i tidsrummet fra 2000-2003. Der er således tale om et meget betydeligt materiale, som vurderes at udgøre et repræsentativt billede af situationen før bekendtgørelse nr. 532 trådte i kraft. Dette referencemateriale er anvendt til en sammenligning med datamaterialet i denne undersøgelse.
|