Indeklimakoncentrationer af rensevæske i boliger over et repræsentativt udsnit af danske renserier
3 Resultater
3.1 Tetrachlorethylen-renserier
3.1.1 Indeklimamålinger i lejligheder over renserier
Der er i alt foretaget 26 sæt indeklimamålinger i lejligheder over renserier, som anvender tetrachlorethylen som rensevæske. Hvert sted er der foretaget 2 målinger, som foreskrevet af Miljøstyrelsen i bekendtgørelse nr. 532. Gennemsnittet af de 2 målinger er anvendt til videre beregninger og vurderinger.
Alle enkeltresultater er anført i bilag A.
Fordelingen af resultater er vist i nedenstående kumulerede frekvenskurve (figur 3.1). Samme kurve for Miljøstyrelsens referencemateriale er vist i figuren. Bemærk at koncentrationsaksen (x-aksen) er logaritmisk inddelt.
Figur 3.1.: Kumuleret frekvenskurve for indeklimamålinger og for Miljøstyrelsens referencemateriale for perioden før bekendtgørelsens ikrafttræden
I tabel 3.1 er middelværdi og median for de to datasæt præsenteret.
Tabel 3.1: Beregnede gennemsnitlig indeklimakoncentration og median for lejligheder over tetrachlorethylen renserier
Indeklimamålinger |
Referencemateriale (før bekendtgørelse nr. 532) |
|
| Gennemsnitlig indeklimakoncentration (middelværdi) | 0,30 mg/m³ |
3,3 mg/m³ |
| Median | 0,064 mg/m³ | 1,1 mg/m³ |
Målingerne viser, at den gennemsnitlige koncentration af rensevæskedampe i lejlighederne over tetrachlorethylen-renserier er blevet reduceret med mere end 90 % (mere end en faktor 10) siden bekendtgørelsens krav til indretning og drift af renserier blev iværksat.
At den gennemsnitlige indeklimakoncentration er betydeligt større end medianen skyldes, at gennemsnittet påvirkes af 2 målesteder med meget høje koncentrationer sammenlignet med de øvrige målesteder (hhv. 1,1 og 3,9 mg/m³).
Målingerne viser samtidigt, at den procentvise andel af lejligheder, hvor indeklimakoncentrationer er højere end den nuværende kravværdi for bidrag fra renseri til lejlighed (0,1 mg/m³), er faldet fra 84 % før bekendtgørelsen til 35 % nu.
3.1.2 Sporgasmålinger af bidraget fra renseri til lejlighed
På 9 lokaliteter blev der påvist overskridelser af kravværdien for tetrachlorethylen. På alle disse lokaliteter blev bidraget fra renseri til lejlighed derefter bestemt ved sporgasmetoden.
Sporgasmetoden bestemmer overførslen af luft mellem renseri og lejlighed. Denne størrelse omregnes til et koncentrationsbidrag i lejligheden ved at gange størrelsen af luftoverførslen med koncentrationen af rensevæskedampe i renseriet. Koncentrationen af rensevæskedampe i renseriet bestemmes samtidigt med sporgasmålingerne. Resultaterne af bestemmelsen af koncentrationsbidraget fra renseri til lejligheder fremgår af tabel 3.2.
Det aktuelle bidrag til lejligheden er anført i kolonne 2. Kolonne 3 indeholder bidraget normaliseret til et luftskifte i lejligheden på 0,5 gang pr. time i henhold til bekendtgørelse nr. 532. Resultatet af de oprindelige indeklimamålinger er anført i samme skema i kolonne 4.
Sporgasmålinger på målested 5 til 17 er foretaget i perioden maj til november 2005, mens målinger på position 25 til 31 er foretaget i november 2006. De oprindelige indeklimamålinger, som er angivet i kolonne 4, blev udført mellem ½-1 år før sporgasmålingerne. Eksakte prøvetagningstidspunkter er angivet i bilag E.
Tabel 3.2: Koncentrationsbidrag for tetrachlorethylen bestemt ved sporgasmetoden samt resultat af indeklimamålinger på samme målesteder
| Målested | Koncentrationsbidrag | Koncentrationsbidrag* (udregnet i henhold til bekendtgørelse nr. 532.) |
Indeklimamåling (Udført ½-1 år før sporgasmålingerne) |
| 5 | 0,092 | 0,033 | 0,23 |
| 6 | 0,48 | 0,74 | 1,1 |
| 8 | 2,6 | 2,8 | 0,46 |
| 11 | 0,44 | 0,096 | 0,15 |
| 12 | 0,11 | 0,057 | 0,28 |
| 17 | <0,05 | <0,017 | 0,20 |
| 25 | <0,001 | <0,001 | 0,62 |
| 28 | <0,002 | <0,002 | 0,41 |
| 31 | <0,001 | <0,001 | 3,9 |
*Bidraget er normaliseret svarende til et luftskifte på 0,5 gang pr. time. Enhed: mg/m³
7 af 9 steder viste et væsentligt lavere koncentrationsbidrag fra renseriet til lejligheden end fundet ved indeklimamålingerne. Det betyder, at der på disse steder er en væsentlig tilførsel af tetrachlorethylen fra andre kilder end det nuværende renseri.
Lokalitet (nr. 8) viste, ved sporgasmålingen i maj 2005, betydeligt højere bidrag til lejligheden end fundet ved den indledende indeklimamåling, der blev foretaget i november 2004. Samtidigt med sporgasmålingen blev der foretaget endnu en indeklimamåling i lejligheden, som viste, at indeklimakoncentrationen var steget betydeligt fra den indledende indeklimamåling og til sporgasmålingen. (fra 0,46 mg/m³ til 7,2 mg/m³). Resultatet indikerer, at lejligheden fortsat tilføres rensevæskedampe i meget betydelig omfang fra renseriet.
For målested 25, 28 og 31 skal man være opmærksom på, at der er ca. 1 års mellemrum mellem de indledende indeklimamålinger, der blev foretaget i oktober måned 2005, og sporgasmålingerne, der blev foretaget i november måned 2006. Samtidige indeklimamålinger i lejlighederne viste en koncentration på hhv. 0,096 mg/m³, 0,012 mg/m3 og 0,46 mg/m3 for de tre lokaliteter ved sporgasmålingerne i november 2006.
3.1.3 Overskridelse af kravværdier
Bekendtgørelse nr. 532 stiller krav om en maksimal tilførsel af forureninger fra renseri til lejlighed svarende til et maksimalt bidrag til koncentrationen i lejligheden på 0,1 mg/m³.
I tabel 3.3 vises de samlede resultater af indeklimamålinger og sporgasmålinger.
Tabel 3.3. Koncentration af tetrachlorethylen i lejligheder over renserier. Sammenskrivning af indeklimamålinger eller sporgasmålinger.
Enhed: mg/m³
| Lokalitet | Indeklimamålinger | Koncentrationsbidrag bestemt ved sporgasmetoden* |
| 3 | 0,076 | |
| 4 | 0,0007 | |
| 5 | 0,033 | |
| 6 | 0,74 | |
| 8 | Renseriet er lukket | |
| 11 | 0,096 | |
| 12 | 0,057 | |
| 13 | 0,049 | |
| 15 | 0,059 | |
| 16 | 0,014 | |
| 17 | < 0,017 | |
| 18 | 0,01 | |
| 19 | 0,0013 | |
| 21 | 0,068 | |
| 22 | 0,086 | |
| 23 | 0,032 | |
| 24 | 0,1 | |
| 25 | <0,001 | |
| 26 | 0,0077 | |
| 27 | 0,029 | |
| 28 | < 0,002 | |
| 29 | 0,0039 | |
| 30 | 0,0081 | |
| 31 | <0,001 | |
| 32 | 0,0061 | |
| 36 | 0,0099 |
* ved et luftskifte på 0,5 gange pr. time i henhold til bekendtgørelse nr. 932
I 2 af 26 tilfælde (målested 6 og 8) er der fundet overskridelse af bekendtgørelsens kravværdi for maksimalt bidrag fra renseri til lejligheden. Antallet svarer til 7,7 % af målestederne.
Et af de to målesteder (lokalitet 8) er siden målingernes gennemførelse ophørt som renseri.
Med henblik på at afdække årsagerne til overskridelserne på målested 6 blev der gennemført en detaljeret bygningsgennemgang. Resultatet er vedlagt som bilag H. Gennemgangen viste, at årsagen sandsynligvis skal tilskrives utætheder i etageadskillelsen i renseriets birum. Den manglende tætning disse steder var ikke blevet afsløret ved de kommunale myndigheders tilsynsbesøg.
Renseriet har efterfølgende udført nogle forbedringer med henblik på at kunne overholde kravene i renseribekendtgørelsen. Rensemaskinen er blevet forsynet med et kulfilter, der er påmonteret på kredsløbet før afkastet. Der er monteret en alarm, der kan afsløre eventuelle utætheder på beholderen til renseslam. Endvidere arbejdes der på at flytte opbevaringen af rensemidler og kontaktvand, der tidligere har været placeret i baggangen, til et udendørs aflåst skur.
Forbedringerne er kontrolleret af tilsynsmyndigheden hos Horsens Kommune, der har konkluderet at renseriet lever op til kravene om indretning i bekendtgørelse nr. 532..
3.1.4 Sinkeffekter
En række tidligere undersøgelser har vist, at der i renseriejendomme kan være absorberet betydelige mængder rensevæskedampe i byggematerialer og inventar (Miljøstyrelsen 2001, Miljøstyrelsen 2002). Sporgasmålingerne understøtter således de hidtidige erfaringer, idet der ved hovedparten af sporgasmålingerne er fundet lavere koncentrationsbidrag end målt ved indeklimamålingerne.
Det kan forventes, at indeklimakoncentrationerne i lejlighederne vil falde gradvist, fordi afdampningen fra byggematerialer og inventar tager af med tiden. Det skyldes, at tilførslen af forureninger fra renseri til lejlighed som vist i 3.1.1. er blevet reduceret markant med bekendtgørelsen nr. 532. Depoterne (sinks) i materialerne og dermed afdampningen bliver derved nedbragt.
Denne vurdering støttes af de supplerende indeklimamålinger, som blev gennemført i forbindelse med sporgasmålingerne i november 2006. I alle tre tilfælde ses markante reduktioner i indeklimakoncentrationen i lejligheden i forhold til de oprindelige indeklimamålinger.
3.2 Kulbrinte-renserier
3.2.1 Indeklimamålinger i lejligheder over renseri
Resultatet af målingerne over 6 kulbrinte-renserier er samlet i nedenstående tabel 3.4. Enkeltresultater er anført i bilag B.
På grund af det lille datasæt er der ikke vist en fordelingskurve for disse målinger.
Tabel 3.4: Beregnet gennemsnitskoncentration og medianværdi for målinger foretaget i 6 kulbrinte-renserier
| Indeklimakoncentrationer | |
| Gennemsnitlig indeklimakoncentration (middelværdi) | 0,22 |
| Median | 0,18 |
| Procentvis andel over kravværdi* | 0 % |
*: 0,6 mg/m³ iht. bekendtgørelse nr. 532
De gennemførte målinger har vist en gennemsnitlig koncentration i lejlighederne over kulbrinte-renserier, som er ca. en tredjedel af kravværdien. Der blev ikke fundet nogen målesteder, hvor kravværdien var overskredet.
3.3 Ind- og udleveringssteder
Der er foretaget måling i lejligheder over 3 ind- og udleveringssteder. Heraf ét ,hvor tøjet bliver renset med tetrachlorethylen, og 2, hvor tøjet bliver renset med kulbrinter. Resultaterne er angivet som gennemsnittet af to målinger hvert sted i tabel 3.5 herunder. Enkeltresultater fremgår af bilag C.
Tabel 3.5: Målte koncentrationer i lejligheder over ind- og udleveringssteder
| Målested nr. | Kulbrinter, mg/m³ | Tetrachlorethylen, mg/m³ |
| 33 | 0,26 | - |
| 34 | 0,24 | - |
| 35 | - | 0,0002 |
Alle 3 måleresultater ligger under kravværdien for hhv. kulbrinter og tetrachlorethylen.
Version 1.0 Januar 2008, © Miljøstyrelsen.