|
Indeklimakoncentrationer af rensevæske i boliger over et repræsentativt udsnit af danske renserier 4 Diskussion
4.1 Indeklimamålinger i forbindelse med tetrachlorethylen-renserierDer er foretaget måling af indeklimakoncentrationen af rensevæskedampe i sammenlagt 32 lejligheder over renserier. Antallet af målesteder udgør ca. 26 målinger er foretaget i lejligheder over renserier, som anvender tetrachlorethylen. Det forholdsvis store datamateriale taget i betragtning vurderes resultatet at være repræsentativt for lejligheder over renserier, som overholder bekendtgørelsen. Målingerne har vist en gennemsnitlig indeklimakoncentration af tetrachlorethylen på 0,30 mg/m³. 9 af de 26 viste koncentrationer af tetrachlorethylen over 0,1 mg/m³, mens målinger i de resterende 17 lejligheder viste koncentrationer af tetrachlorethylen, der var mindre end 0,1 mg/m³. I forhold til situationen før renseribekendtgørelsens ikrafttræden er der tale om en reduktion på mere 90 % (mere end en faktor 10), idet den gennemsnitlige indeklimakoncentration i danske lejligheder i perioden umiddelbart før bekendtgørelse nr. 532 blev iværksat var 3,3 mg/m³. De gennemførte målinger blev alle foretaget ved renserier, som det kommunale tilsyns har vurderet lever op til bekendtgørelse nr. 532. Der har i perioden ikke været andre udefrakommende væsentlige ændringer på renseriområdet end de krav til indretning og drift, som renseribekendtgørelsen opstiller. Den meget betydelige reduktion i indeklimakoncentrationen i lejligheder over renserier, som denne undersøgelse dokumenterer, må derfor tilskrives effekten af bekendtgørelse nr. 532 4.2 Overskridelse af kravværdier ved tetrachlorethylen-renserier2 af 26 målesteder (7,7 %) overholder ikke bekendtgørelsen krav til maksimalt bidrag til overliggende lejlighed på måletidspunktet.Et af disse renserier er siden ophørt og årsagen til overskridelserne kan derfor ikke undersøges nærmere for dette renseris vedkommende. På den sidste lokalitet viste en bygningsgennemgang, at årsagen til overskridelsen i overliggende lejlighed sandsynligvis skal søges i utætheder mellem renseri og lejlighed i renseriets birum. Forholdene i et renseri og i den overliggende lejlighed reguleres af et meget komplekst samspil mellem bygningen, renseriets indretning og ventilations-forholdene. Kompleksiteten kan gøre det vanskeligt at opdage alle fejl ved kontrolbesøg. Det anbefales, at indsamle praktiske erfaringer til støtte for de kommunale myndigheders kontrol af renserierne og til støtte for renseriernes planlægning af tiltag og dermed fortsatte drift. Konkret foreslås det, at der udarbejdes en håndbog over Best Practice på renseriområdet. Håndbogen udarbejdes ved systematisk at indsamle oplysninger fra renseriejere, service- og ventilationsfirmaer samt fra rådgivere på området. 4.3 Indeklimamålinger i forbindelse med kulbrinte-renserier og ved ind- og udleveringssteder6 målinger i lejligheder over kulbrinte-renserier og 3 målinger over ind- og udleveringssteder har ikke påvist koncentrationer over kravværdierne i bekendtgørelsen. Med forbehold for materialets begrænsede størrelse tyder det ikke på, at disse typer udgør en stor risiko for overskridelse af kravværdierne. 4.4 Sink-effekterDer blev påvist betydelige sink-effekter på 7 af 9 målesteder, hvor sporgasmetoden blev anvendt. Overskridelserne af kravværdierne i 7 af renserierne skyldes således en kombination af bidrag fra renseriet – som i sig selv er mindre end kravværdien – op andre interne bidrag. Resultaterne bekræfter tidligere observationer af dette fænomen i ejendomme, som huser renserier. Når det sammenholdes med, at antallet af renserier tidligere har været betydeligt større end nu, kan der være et uopdaget antal lokaliteter i forbindelse med nedlagte renserier, hvor afdampning fra byggematerialer udgør et indeklimaproblem. Det kan forventes, at indeklimakoncentrationerne i lejlighederne vil falde gradvist, fordi afdampningen fra byggematerialer og inventar aftager med tiden. Det skyldes, at tilførslen af forureninger fra renseri til lejlighed, som vist i 3.1.1., er blevet reduceret markant med bekendtgørelsen nr. 532. Depoterne (sinks) i materialerne og dermed afdampningen bliver derved nedbragt. Resultaterne dokumenterer vigtigheden af at have den af Eurofins Miljø A/S udviklede sporgasmetode til rådighed ved vurdering af bidraget fra renseri til lejlighed.
|