|
Indeklimakoncentrationer af rensevæske i boliger over et repræsentativt udsnit af danske renserier 5 Processen set fra interessenter
Som afslutning på nærværende projekt er der indhentet synspunkter fra interessenter med henblik på at belyse de læringspunkter, som kan udledes af arbejdet med udarbejdelse, efterlevelse og kontrol af bekendtgørelsen. Følgende personer er kontaktet og anmodet om tilkendegivelser:
Disse personer har fulgt eller deltaget i hele processen fra 2000-2007 og har baseret deres tilkendegivelser såvel på egne som andres erfaringer, f.eks. fra kommunale samarbejder, branchesamarbejder m.m. Tilkendegivelserne kan tjene som inspiration til fremtidige bekendtgørelsesarbejder samt ved den fremtidige revidering af den nuværende renseribekendtgørelse. 5.1 Tidlig inddragelse af interessenterInteressenter har været inddraget i arbejdet allerede fra starten. Det har været karakteristisk for interessenterne, at deres vidensgrundlag om hhv. renseridrift, miljømæssige og sundhedsmæssige forhold m.m. har været meget forskellig og den løbende dialog har med tiden skabt større forståelse parterne imellem. Den brede viden i f.eks. følgegrupper har betydet, at delprojekterne har været meget specifikke og målrettede samt at alle potentielle problemområder har været belyst allerede i planlægningsfasen. Det anbefales derfor ved fremtidige bekendtgørelsesarbejder, at der sker en væsentlig interessentinddragelse så tidligt som muligt i processen. 5.2 Små projekter frem for storeKendetegnende for processen har været, at der ikke blev igangsat et samlet udredningsprojekt, som skulle afklare alle relevante områder samtidig. I stedet har der været gennemført en lang række mindre projekter, som fortløbende har draget nytte af de resultater og erfaringer, som er fremkommet ved de foregående projekter. Ydermere har den store faglige bredde og dybde i følgegrupperne ført til, at projekterne har givet et præcist svar på de spørgsmål, som blev stillet ved opgaveformuleringen og resultaterne har derfor direkte kunne anvendes i relation til bekendtgørelsesarbejdet. Resultaterne har således generelt været anerkendt af alle interessenter og har således ikke givet væsentlig anledning til diskussion. 5.3 Fremtidige udfordringer set fra et kommunalt synspunktSet fra et kommunalt synspunkt er det den generelle opfattelse, at bekendtgørelsen er blevet positivt modtaget af de tilsynsførende. Dette skyldes bl.a. at bekendtgørelsen er teknisk meget specifik og dermed har sikret en gennemskuelighed i de miljøkrav, der stilles til drift og indretning af renserierne. Forebyggelse af jord- og grundvandsforurening er også et vigtigt element i bekendtgørelsen. Tidligere var det almindeligt, at der blev konstateret forurening af jord- og grundvand hver gang, der blev lavet undersøgelser omkring renserier. Der er allerede nu, og der vil også i de kommende år blive, brugt mange millioner kroner på oprensning af disse forureninger - fra "fortidens synder". Miljøsamarbejdet mellem Gladsaxe, Gentofte, Ruderdals og Lyngby-Taarbæk kommunes vurderer, at bekendtgørelsens krav til oplag og affald vil være med til at hindre mange forureninger fremover. Tidligere blev kontaktvand opfattet som spildevand og blev derfor hældt i kloakken, men i bekendtgørelsen er der stillet krav om, at kontaktvand skal opsamles og bortskaffes som affald. Miljøsamarbejdet vurderer derfor, at en væsentlig kilde til tidligere forureninger hermed er fjernet. Ved tilsyn må Miljøsamarbejdet desværre ofte konstatere, at eksempelvis driftsjournaler er meget mangelfulde og Miljøsamarbejdet vurderer videre, at der derfor fortsat skal føres intensivt tilsyn med renserierne for at sikre, at kravene til drift og indretning fortsat overholdes. Renserierne skal i fremtiden stadig håndtere store mængder chlorerede opløsningsmidler, som ved forkert håndtering kan afstedkomme meget alvorlige forureninger. Med de nye regler i Jordforureningsloven er det renseriejerne, der selv kommer til at rense fremtidige forureninger op, med alvorlige økonomiske konsekvenser for den enkelte renseriejer. På denne baggrund vurderer Miljøsamarbejdet, at et intensivt tilsyn også er en fordel for renseriejerne, idet risikoen for omkostningskrævende oprensninger derved minimeres. Ved COWIs tilsyn i forbindelse med kontrolmålingerne kunne det konstateres, at der i et stort antal renserier var byggemæssige forhold, som ikke lever op til bekendtgørelsen, på trods af det kommunale tilsyn. De mangelfulde forhold omfattede bl.a. tætning omkring loft, døre og vinduer samt utilstrækkelige udsugningsforhold. Dansk Renseri Forening er også opmærksom på forskelle i det kommunale tilsyn og påpeger at disse forskelle kan være konkurrenceforvridende. COWI og Eurofins har ved kontakt til flere kommuner fået tilkendegivelser om, at der er behov for træning eller vejledning til såvel kommunerne som renseriejere i relation til, hvorledes driften kan optimeres og hvorledes et renseritilsyn bør gennemføres. 5.4 Bidragsværdi på 0,1 i forhold til luftkvalitetskriterium på 0,006 mg tetrachlorethylen/m³I relation til jord- og grundvandsforurening stilles der spørgsmålstegn ved fornuften i, at man i lejligheder over en jord- og grundvandsforurening kun kan tillade 0,006 mg tetrachlorethylen/m³, mens man i lejligheden lige over et igangværende renseri kan tillade 0,1 mg/m³. De 2 lejligheder kan principielt være naboer. Man kan med fordel ved fremtidig revidering af bekendtgørelsen aktivt forholde sig til den situation, hvor man ved et igangværende renseri også har jord- og grundvandsforurening, som kan give indeklimabidrag. 5.5 Reduktion via optimering eller substitution af rensevæske?Flere interessenter har tilkendegivet, at man med fordel kunne skabe øget fokus i branchen mht. renere teknologi, herunder mere miljø- og sundhedsmæssige forsvarlige rensevæsker. Bekendtgørelsen forholder sig ikke til, hvorvidt man f.eks. ønsker tetrachlorethylen udfaset generelt eller hvorvidt man i fremtiden kan tillade renseridrift beliggende i boligmiljøet. For branchen som helhed vil det være en fordel med en åben dialog og politiske tilkendegivelser mht. branchens fremtid. 5.6 Samlet gevinst ved processenDansk Renseri Forening har tilkendegivet, at arbejdet med bekendtgørelsen samlet set har ført til et miljømæssigt løft af branchen. Frem til bekendtgørelsen var branchen i et vist omfang karakteriseret ved nedslidt udstyr og nedslidte lokaler, og der var kun i begrænset omfang fokuseret på kemikalieforbrug, luftforurening og ventilation. Trods det, at de umiddelbare investeringer forbundet med bekendtgørelsen kan være forholdsvis store (op til flere hundrede tusinde kr.) er det branchens opfattelse, at de krævende investeringer forbundet med bekendtgørelsen ikke er uoverkommelige set i lyset af de generelt forholdsvis små investeringer i de foregående 5-10 år. Den øgede fokus forbundet med selve bekendtgørelsen og forarbejdet har ført til et videnløft, som branchen kan anvende til styrkelse af image og til konkurrencefordele. 5.7 Skal bekendtgørelsen fortsættes ud over 2008?Bekendtgørelsen ophæves automatisk 1. juli 2008, men på grund af de miljøfarlige stoffer og processer, som anvendes på renserierne, vurderer såvel Miljøsamarbejdet som COWI og Eurofins, at er der behov for, at bekendtgørelsen videreføres. Ved revision af bekendtgørelsen bør det overvejes om der, af hensyn til særligt renseriejerne, kan ske en forenkling af bekendtgørelsen. Ydermere bør det overvejes, hvorvidt der er behov for at udarbejde en vejledning til brug for renseriejerne og myndighederne. En lang række renserier drives i dag af personer med anden etnisk baggrund end dansk, og det bør derfor overvejes om bekendtgørelsen og eventuel vejledning kan udfærdiges på andre sprog.
|