Sammenfatning og konklusioner

Indeklimakoncentrationer af rensevæske i boliger over et repræsentativt udsnit af danske renserier

Det foreliggende projekt er gennemført med det formål at skaffe informationer om de nuværende indeklimakoncentrationer af rensevæskedampe i boliger beliggende over et repræsentativt udsnit af danske renserier. Det er desuden formålet at sammenligne de fundne koncentrationer med situationen før den nuværende række af tiltag blev iværksat med vedtagelsen af bekendtgørelse nr. 532 af 18. juni 2003 (Renseribekendtgørelsen).

Der er foretaget måling af indeklimakoncentrationen af rensevæskedampe i sammenlagt 32 lejligheder over renserier. Antallet af målesteder udgør ca.
20 % af det samlede antal renserier i Danmark eller 30 % af de 101 renserier, hvor der er beboelse ovenpå og stammer, for alle målesteders vedkommende, fra renserier, som jf. det kommunale tilsyn, lever op til bekendtgørelse nr. 532. Materialet er opdelt i renserier, som anvender hhv. tetrachlorethylen eller kulbrinter som rensevæske.

26 målinger er foretaget i lejligheder over renserier, som anvender tetrachlorethylen. Disse målinger har vist en gennemsnitlig indeklimakoncentration af tetrachlorethylen på 0,30 mg/m³. I forhold til situationen før renseribekendtgørelsens ikrafttræden er der tale om en reduktion på mere end 90 %, idet den gennemsnitlige indeklimakoncentration i danske lejligheder blev målt til 3,3 mg/m³ i perioden umiddelbart før bekendtgørelse nr. 532 blev iværksat (Miljøstyrelsen 2005b).

Den meget betydelige reduktion i indeklimakoncentrationen i lejligheder over renserier, som denne undersøgelse dokumenterer, må, jf. ovenstående, tilskrives effekten af bekendtgørelse nr. 532.

Ved de 26 målesteder blev der konstateret overskridelser af kravværdien på 0,1 mg/m³ i alt 9 steder. Ved sporgasmålinger disse steder kunne det konstateres, at bidraget fra renseriet til lejligheden udgjorde mindre end kravværdien i 7 tilfælde.

På den ene af de 2 lokaliteter, hvor der såvel ved indeklimamålinger som ved sporgasmålinger blev konstateret overskridelse af kravværdien, er der foretaget en byggeteknisk gennemgang. Bygningsgennemgangen viste, at årsagen til overskridelsen af kravene sandsynligvis skal findes i utætte etageadskillelser mellem renseri og lejlighed i renseriets birum. Den anden lokalitet lader sig ikke undersøge nærmere, da det pågældende renseri er ophørt.

Ingen af 6 målinger i lejligheder over kulbrinte-renserier eller 3 målinger over ind- og udleveringssteder påviste koncentrationer over kravværdierne i bekendtgørelsen. Med forbehold for materialets begrænsede størrelse tyder det ikke på, at disse typer udgør en stor risiko for overskridelse af kravværdierne.

Undersøgelsen har dokumenteret betydelige sink-effekter på et antal målesteder. Resultaterne bekræfter tidligere observationer af dette fænomen i ejendomme med renserier. Det kan ikke afvises, at der er et uopdaget indeklimaproblem i lejligheder i ejendomme, som tidligere har huset et renseri. Undersøgelsen dokumenterer i øvrigt vigtigheden af at have den af Eurofins Miljø A/S udviklede sporgasmetode til rådighed ved vurdering af bidraget af rensevæske fra renseri til lejlighed.

Ud fra tilkendegivelser fra interessenter kan det konkluderes, at forarbejdet til bekendtgørelsen samt selve udarbejdelsen af bekendtgørelsen har været positivt. Processen har været opdelt i overskuelige delprojekter med klar målsætning, hvilket har muliggjort anvendelse af erfaringer fra et projekt ved igangsættelsen af nye projekter. Ydermere har projekterne været fulgt af en følgegruppe med bred fagkompetence, hvilket har betydet, at resultaterne direkte har kunnet anvendes i bekendtgørelsesarbejdet.

Den tidlige inddragelse af renseribranchen i bekendtgørelsesarbejdet har ført til et konstruktivt samarbejde mellem branchen og Miljøstyrelsen.

Det er de forespurgte interessenters oplevelse, at bekendtgørelsen er anvendelig for renseribranchen, samt at der kan opnås de ønskede resultater via bekendtgørelsen.

Såvel branchen som de kommunale myndigheder ønsker, at der igangsættes en erfaringsindsamling og dialog med det formål at støtte og ensrette de kommunale myndigheders kontrol af renserierne og som støtte til renseriernes planlægning af tiltag og dermed mulighed for fortsat drift. Erfaringerne kan f.eks. formidles i form af en vejledning eller pjece med gode råd eller som en egentlig uddannelse for kommende rensere.

De forespurgte kommunale interessenter anbefaler, at bekendtgørelsen fastholdes efter 2008. Revisionen bør omfatte en simplificering samt en målretning af bekendtgørelsen i relation til renseriejernes tekniske viden og sprogkundskaber.