Affaldsstatistik 2006

1 Affaldsproduktion

1.1 Den samlede affaldsproduktionen i Danmark

I tabel 1 ses en oversigt over den samlede affaldsproduktion i Danmark i perioden fra 2001 til 2006. I bilag A, tabel A1, ses en opgørelse af affaldsproduktionenen for hele perioden 1994 til 2006.

Affaldsproduktionen er opgjort som den affaldsmængde, der er tilføret affaldsbehandlingsanlæg (oparbejdningsanlæg, forbrændingsanlæg, komposterings/biogasanlæg og deponeringsanlæg) fra alle primære affaldskilder, det vil sige fra primære producenter af affald. 376 anlæg fordelt på 245 virksomheder indberettede i 2006 oplysninger til ISAG. I bilag H, tabel H1 ses en oversigt over de anlæg, der i 2006, indberettede affaldsdata til ISAG.

Affald fra affaldsbehandlingsanlæg (sekundære kilder) indgår ikke i opgørelsen, da det ville indebære, at affaldet ville blive registreret 2 gange. Som eksempel kan nævnes, at affaldsprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg (slagger, flyveaske og røggasrensningsprodukter) ikke indgår i opgørelsen, da affaldet i så tilfælde først ville blive registret som f.eks. husholdningsaffald tilført affaldsforbrændingsanlæg og dernæst som affaldsprodukter fra affaldsforbrændingen. Retsprodukter fra kulkraftværker (slagger, flyveaske m.v.), der er en primær affaldskilde, indgår derimod.

Affald fra primærkilden containere/omlastestationer (f.eks. containere til indsamling af papir og glas), er fordelt ud på de øvrige primære kilder. Der er i bilag F, tabel F1, redegjort for principperne for denne fordeling.

Oplysninger om produktion af restprodukter på de kulfyrede kraftværker samt oplysninger om hvilke mængder jern og metal, der til- og fraføres skrothandlere, indhentes direkte hos disse affaldsproducenter.

Affald fra byggeri og anlæg tegner sig med 6.113.000 tons, svarende til ca. 40% af den samlede affaldsmængde, for langt den største andel af affaldsmængderne i Danmark. Herefter følger affald fra husholdningerne, med 3.298.000 tons svarende til ca. 20% af affaldsmængderne i 2006. Service, industri og kulkraftværker producerede i 2006 hver især i størrelsesordenen 1.300.000 – 2.000.000 tons affald, hvilket svarer til mellem 8% og 13% af de samlede mængder. Renseanlæggene udgør med 814.000 tons ca. 5% af de samlede affaldmængder. De resterende affaldsmængder udgør mindre end 1% af den samlede mængde affald.

Tabel 1.1 viser affaldsproduktionen i Danmark angivet i 1.000 tons. Tallene er renset for importeret affald.

Den samlede affaldsmængder i Danmark udgjorde i 2006 15.459.000 tons.

Opgørelse af affaldsmængder er i tabel 1.1 fordelt på følgende primære affaldskilder: husholdninger, service (institution, handel, kontor), industri, byggeri og anlæg, renseanlæg, kulkraftværker samt affald fra andre kilder.

Tabel 1.1. Samlet affaldsproduktion i Danmark

  1000 tons
2001 2002 2003 2004 2005 2006
Husholdninger 3.083 3.121 3.009 3.164 3.337 3.298
    Dagrenovation 1.701 1.700 1.677 1.692 1.711 1.715
    Storskrald 680 655 634 687 791 741
    Haveaffald 458 517 500 500 563 598
    Andet 242 246 198 284 272 242
Service (kontor m.v.) 1.307 1.357 1.655 1.833 1.841 1.974
Industri 2.616 2.311 1.841 1.855 1.854 1.936
Byggeri og anlæg* 3.391 4.044 3.785 4.496 5.270 6.113
Renseanlæg 1.123 1.011 836 819 816 814
Kulfyrede kraftværker 1.211 1.228 1.473 1.180 1.081 1.314
Andet 37 34 15 14 11 10
Total 12.768 13.105 12.614 13.359 14.210 15.459

Kilder: ISAG, Danisco, Genvindingsindustrien og større skrothandlere, DONG Energy, Vattanfall samt indberetninger til Miljøstyrelsen om spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg. Da de seneste data, om spildevandsslam fra kommunale rensningsanlæg er fra 2002, er disse anvendt fra 2003 og frem. Mængden af spildevandsslam (samt øvrige slam) er angivet i vådvægt, dog er spildevandsslam til mineralisering fra og med 2001 omregnet fra et tørstofindhold på 1,5% til et tørstofindhold på 20%. Spildevandslam til mineralisering er indregnet i mængden til genanvendelse, mens spildevandsslam til nyttiggørelse (carbogrit og cement produktion), er indregnet i mængden til forbrænding. *Det bemærkes, at der i 2005 manglede en indberetning på ca. 400.000 tons bygge- og anlægsaffald fra ét affaldsbehandlingsanlæg.

Affaldsmængderne i Danmark har gennem en længere årrække været stigende. Denne udvikling er forsat fra 2005 til 2006, hvor der ses en stigning på ca. 849.000 tons, hvilket svarer til en stigning i de samlede affaldsmængder på 6 %,. En stor del af denne stigning kan tilskrives, at affaldsmængden fra byggeri og anlæg er steget med ca. 849.000 tons eller 8 %. Denne stigning kan antageligt forklares ved en øget aktivitet i branchen. Der er i beregningerne taget højde for, at der i 2005 manglede en indberetning på ca. 400.000 tons bygge- og anlægsaffald fra ét affaldsbehandlingsanlæg.

Mængden af husholdningsaffald er i de seneste 5 år steget med rundt regnet 200.000 tons, eller ca. 7%. Fra 2005 til 2006, ses et mindre fald på 39.000 tons. De kommende år vil vise om, der er tale om tilfældig variation som følge af den usikkerhed, der er på opgørelsen, eller om udviklingen er vendt.

Tallene fra servicesektoren og industrien skal tolkes med forsigtighed, da der kan være sket fejlregistreringer, således at affald fra industrivirksomheder er registreret under servicesektoren. Uanset dette tyder tallene på, at affaldsmængderne fra servicesektoren har været jævnt stigende fra 1.307.000 tons i 2001 til 1.974.000 tons i 2006, mens industriens affaldsmængder viser en faldende tendens fra 2.616.000 tons i 2001 til 1.936.000 tons i 2006. Den stigning, der ses i affaldsmængderne fra industrien fra 2005 til 2006 på 4% kan meget vel ligge indenfor den usikkerhed, der er knyttet til opgørelsen.

Mængden af restprodukter fra kulkraftværker har varieret en del i årene 2001 – 2006. Mængden af restprodukter fra de kulfyrede kraftværker afspejler forbruget af kul. Kulforbruget afhænger ikke kun af energiforbruget i Danmark, men er også afhængig af eksporten og importen af el. Fra 2005 til 2006 ses en stigning i mængden af restprodukter fra kulkraftværkerne på 233.000 tons eller 22%. Dette vurderes primært at hænge sammen med, at nettoeksporten af el til bl.a. Sverige, Norge og Tyskland steg fra -1367 GWh i 2005, (der altså samlet set blev importeret 1.367 GWh mere end der blev eksporteret) til en nettoeksport på 6.935 GWh i 2006, hvor der således blev eksporteret 6.935 GWh mere end, der blev importeret.[3]

Ser man på udvikling i affaldsmængder de seneste 12 år, jf. bilag A, tabel A1, ses det, at den samlede affaldsmængde er steget med 4.354.000 tons hvilket svarer til en stigning op 39%. Denne udvikling er primært drevet af at mængden af affald fra byggeri og anlæg er steget med 3.680.000 tons eller 151%. En anden markant udvikling er, at affald fra service er steget med 1.318.000 tons (201%), mens affaldmængderne fra husholdningerne steg med 723.000 tons (28%). I samme periode er affald fra kraftværkerne faldet med 648.000 tons (33%).

1.2 Behandlingen af affald i 2006

Regeringen har i Affaldsstrategi 2005 – 2008 fastlagt sigtelinjer for, hvordan affaldet skal behandles i 2008. Der er fastlagt sigtelinjer for behandlingen af de samlede affaldsmængder og for behandlingen af affald fra de enkelte erhvervsmæssige kilder.

Sidstnævnte er belyst i kapitel 5.

Ved behandling forstås; genanvendelse, kompostering eller bioforfasning, forbrænding, deponering eller særlig behandling, som f.eks. behandling af farligt affald eller klinisk risikoaffald fra sygehusene.

Sigtelinjerne bygger på det såkaldte affaldheraki, som angiver, at affaldsbehandlingen skal ske med udgangspunkt i følgende prioritering: 1. genanvendelse, 2. forbrænding med energiudnyttelse, 3. bortskaffelse, hvilket i praksis vil sige deponering.

I det følgende belyses udviklingen i behandlingen af de samlede affaldsmængder. Behandlingen sættes i relation til sigtelinierne for affaldsbehandling i Affaldsstrategi 2005-2008.

Det fremgår af tabel 1.2, at 10.768.000 tons svarende til 70% af de samlede affaldsmængder blev genanvendt i 2006. I faktiske tal er der tale om en stigning i de genanvendte mængder på 1.223.000 tons i forhold til 2005.

Tabel 1.2. Affaldsbehandling og sigtelinjer for 2008

  2001 2002 2003 2004 2005 2006 2008
1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % 1000 tons % %
Genanvendelse 8.101 63 8.382 64 8.439 66 8.746 65 9.545 67 10.768 70 65
Forbrænding 3.221 25 3.344 26 3.287 26 3.437 26 3.473 24 3.489 23 26
Deponering 1.317 10 1.194 9 981 8 1.024 8 983 7 1.002 6 9
Særlig behandling 20 0 22 0 20 0 16 0 18 0 19 0 0
Oplagring 109 1 163 1 108 1 136 1 191 1 181 1 0
I alt 12.768 100 13.105 100 12.835 100 13.359 100 14.210 100 15.459 100 100

Kilde: Som tabel 1.1, samt Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008. Særlig behandling omfatter behandling af farligt affald, herunder klinisk risikoaffald.

I 2006 blev 3.489.000 tons affald eller 23% forbrændt. Den forbrændte mængde affald består helt overvejende af affald fra husholdningene, men inkluderer også 879.000 tons affald fra service og 332.000 tons slam fra kommunale rensningsanlæg.

Mængden af deponeret affald var i 2006 på 1.002.000 tons, hvilket svarer til 6% af den samlede mængde affald. Den procentvise andel af affaldsmængden, som deponeres, er i perioden 2001 til 2006 faldet med 351.000 tons svarende til et fald i den deponerede mængde på 24%. Det er især industrien, som bidrager med affald til deponering.

De overordnede sigtelinier i Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 for behandlingen af affald i år 2008 er som følger: minimum 65% genanvendelse, makimalt 9% deponering, 26% forbrænding. Det ses af tabel 1.2, at de overordnede sigtelinier for behandling af affald i 2008 er opfyldt.

I figur 1.1 er udviklingen i behandlingen af affald vist for perioden 1994 til 2006. Figuren viser, at andelen af affald som deponeres udgjorde omkring 25% af den samlede affaldsmængder i midten af 90-erne. I begyndelsen af 2000 var denne andel faldet til omkring 10%, og denne udvikling er fortsat til i dag, om end i en lidt lavere takt. Andel af affald, som genanvendes, har været jævnt stigende gennem hele perioden fra 56% i 1994 til 70% i 2006.

Restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald har stor betydning for den samlede genanvendelsesprocent, da disse to affaldstyper volumenmæssigt udgør en stor del af den samlede affaldsmængde og desuden typisk har en genanvendelsesprocent på 90% eller mere.

Figur 1.1 Behandling af affald i Danmark 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Figur 1.1 Behandling af affald i Danmark 1994-2006 med sigtelinier for 2008

Kilde: Som tabel 1.1. Bemærk, at figuren er konstrueret sådan, at den samlede affaldsmængde i år 2008 svarer til affaldsmængden i 2006. Dette er ikke udtryk for en prognose for udviklingen i de samlede affaldsmængder.

Holdes restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og affald fra bygge- og anlægssektoren ude af statistikken, fås et billede af hvordan den resterende affaldsmængde behandles. Dette er illustreret i figur 1.2, hvor behandlede mængder og den procentvise fordeling mellem behandlingsformer er vist for perioden 1994 til 2006.

Som det ses af figur 1.2, falder andelen af affald, som genanvendes med ca. 20 procentpoint, når restprodukter fra kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald holdes ude af statistikken, mens andelen af affald, der forbrændes stiger tilsvarende. Andelen af affald, som deponeres, er derimod stort set den samme, uanset om restprodukter fra de kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsaffald medtages eller ej, fordi denne type affald stort set ikke deponeres.

Figur 1.2. Behandling af affald i Danmark 1994-2006 eksklusiv bygge- og anlægsaffald, slagger, flyveaske m.v.

Figur 1.2. Behandling af affald i Danmark 1994-2006 eksklusiv bygge- og anlægsaffald, slagger, flyveaske m.v.

Kilde: Som tabel 1.1.

1.3 Behandlingen af affald fordelt på erhvervsmæssigekilder

Figur 1.3 viser den samlede affaldsproduktion i 2006 fordelt på erhvervsmæssigekilder og behandlingsform. Data, der ligger til grund for figuren, kan ses i bilag A, tabel A2.

Det fremgår af figur 1.3, at det især er affald fra bygge- og anlægssektoren, kraftværkerne, industrien og rensningsanlæggene, der er kendetegnet ved meget høje genanvendelsesprocenter. Sigtelinierne i Affaldsstrategi 2005-2008 for genanvendelse er da også opfyldt for affaldet fra disse fire sektorer (se bilag A, tabel A2).

Den høje genanvendelsesprocent fra industrien kan især tilskrives genanvendelsen af jern og metal. Selvom mængden af affald fra industrien, der deponeres, er faldende, deponeres der fortsat for meget affald fra denne sektor, nemlig 19% mod de 15% der sigtes efter.

Andelen af affald fra servicesektoren, der genanvendes, er steget fra mindre end 40% i begyndelsen af 2000 til 46% i 2006. Sigtelinien for genanvendelse af affald fra service er 50% i 2008. Der blev i 2006 deponeret 8% af affaldsmængderne fra service, sigtelinjen for 2008 er 5%.

Hovedparten af affaldet fra husholdningerne forbrændes, i 2006 var tallet 58%. 33% af affaldet fra husholdningerne blev genanvendt i 2006, mens 6% blev deponeret. Der er ikke fastlagt sigtelinjer for husholdningsaffald, men for de 3 affaldstyper, som udgør husholdningsaffaldet, nemlig, dagrenovation, storskrald og haveaffald. Sigtelinjerne og behandling af dette affald fremgår af bilag A, tabel A2.

Figur 1.3. Affaldsproduktion i Danmark 2006, behandling opdelt på erhvervsmæssige kilder

Figur 1.3. Affaldsproduktion i Danmark 2006, behandling opdelt på erhvervsmæssige kilder

Kilder: Som tabel 1.1.


[3] Energistyrelsen, Månedlig elstatistik.

 



Version 1.0 April 2008, © Miljøstyrelsen.