Metoder og procedurer til reduktion af uønskede stoffer

5 Valg af laboratorium

5.1 Valg af laboratorium

De fleste producenter og importører af forbrugerprodukter får på et tidspunkt brug for ydelser fra et eksternt laboratorium. Afsnit 4.2 beskriver, hvordan brug af kemiske analyser kan være et redskab til at skaffe sig den nødvendige viden om indholdet af uønskede stoffer i produkterne.

Bilag B er en samling af analysemetoder, som producenter og importører kan bruge som udgangspunkt for en dialog med laboratoriet om de analyser, som man ønsker foretaget. Tilbage står spørgsmålet om valg af laboratorium.

Dette valg er ikke altid enkelt og en række faktorer foruden prisen kan spille ind på det endelige valg. I det følgende afsnit er der givet en række parametre, som skal overvejes før valget af laboratorium.

5.1.1 Den tekniske kvalitet

Analysens tekniske kvalitet i form af ”rigtigheden” af de opnåede analyseresultater er selvsagt af stor og ofte afgørende betydning. Forkerte resultater kan få store økonomiske og markedsmæssige konsekvenser.

Laboratoriets erfaring med den pågældende analyse er vigtig og bør kunne dokumenteres af laboratoriet forud for en analyseopgave. Laboratoriets  typer af analyseudstyr er på samme måde vigtig og nogle gange afgørende. Det kan være meget vanskeligt for udenforstående at vurdere, om laboratoriets udstyr har den nødvendige kvalitet. Her kan det være en hjælp at opstille entydige krav til analysens kvalitet (specificitet, detektionsgrænse og usikkerhed) forud for opgaven og lade laboratoriet bekræfte, at kravene kan efterleves. For de enkelte metoder i Bilag B er der angivet realistiske detektionsgrænser og usikkerheder. Disse kan eventuelt anvendes som grundlag for en drøftelse med det valgte analyselaboratorium.

Foruden erfaring og analyseudstyr er der en række aktiviteter, som kan være med til at sikre kvaliteten af resultaterne. Nedenstående skema viser en række kvalitetsforbedrende aktiviteter i forbindelse med analyse af materialeprøver.

Dobbeltbestemmelse Selv den mest omhyggeligt gennemførte prøvepræparation og analyse vil kunne påvirkes af en fejl, som ikke er umiddelbar gennemskuelig under udførelsen. Resultatet vil være uopdagede fejl.
Ved at lave en dobbeltbestemmelse reduceres denne risiko væsentligt. Dobbeltbestemmelse kan udføres som:
1.         to analyser af den samme prøve (inkluderer variationen på analysen og variationen på den enkelte prøve såsom inhomogenitet i materialet/farven/tykkelsen osv.)
2.         to analyser af to forskellige prøver fra samme batch (inkluderer variationen på analysen og variationen mellem prøver  såsom inhomogenitet i materialet/farven/tykkelsen osv.)
3.         to analyser af to prøver fra forskellige batch (inkluderer variationen på analysen og variationen mellem batchprøver inhomogenitet i materialet/farven/tykkelsen osv.)
Blindværdier Der bør som minimum altid foretages en bestemmelse af blindværdien ved analysen.
Dette kan typisk gøres ved at gennemføre en fuld præparations- og analysecyklus med de anvendte ekstraktionsvæsker, glasvarer etc.


Man gennemfører hele analyseforløbet men udelader blot selve prøven. Hvis der kan påvises blindværdier beviser det, at glasvarerne, ekstraktionsvæsken, slangerne eller lignende giver et bidrag til analysen.
Spiking Spiking dækker det begreb, at laboratoriet i forbindelse med analysen tilsætter prøven kendte mængder af det stof, som man ønsker at analysere for. Analysen skal så vise evnen til at genfinde de tilsatte mængder. Spiking er særlig vigtig i forbindelse med analyse af materialeprøver, fordi der ofte er mange ekstraktions- og oprensningstrin før den egentlige analyse. I alle disse trin er der risiko for tab.
I den spikede prøve ved man nøjagtigt, hvor meget stof, der er tilsat. Efter prøvepræparationen af den spikede prøve analyseres der for stoffet, og genfindingen er dermed den mængde, som laboratoriet kan påvise ved analysen i forhold til den mængde, man ved, der er tilsat.
Genfindingen er dermed et centralt begreb, som viser evnen til at finde de tilsatte stoffer i de forventede mængder.

Danske laboratorier er i stor udstrækning tilknyttet akkrediteringssystemet, som administreres af DANAK. Når et laboratorium er tilsluttet akkrediteringssystemet betyder det, at de nationale myndigheder med regelmæssige mellemrum auditerer laboratoriets performance ved besøg. Auditeringen gennemgår såvel systemdelen, som hvorledes den enkelte metode gennemføres, herunder laboratoriets typer af analyseudstyr, personalets erfaring m.m.

En akkreditering vil normal være et betydeligt kvalitetsstempel for et analyseresultat. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er den enkelte analysemetode, som akkrediteres. En akkreditering af en metode betyder således ikke, at laboratoriet automatisk er kompetent til at udføre andre analyser.

Som beskrevet i kapitel 6 har prøvepræparationen en meget stor indflydelse på det endelige resultat. Ved valg af laboratorium er det derfor vigtigt at være opmærksom på, om det valgte laboratorium kan dokumentere kendskab til analyse af det pågældende stof i det aktuelle materiale.

5.1.2 Servicekvalitet

Lovgivningen omkring forbrugerprodukter gennemgår i disse år en rivende udvikling. Tidligere var dette område udelukkende styret af nationale regler, men bl.a. EU udformer i stigende omfang regler med det formål at beskytte forbrugerne mod uønskede påvirkninger. Det er således ikke tilstrækkeligt at være et teknisk godt analyselaboratorium. For at kunne levere de rigtige ydelser er det også vigtigt at besidde en stor viden om national og international lovgivning. Producenter og importører skal være opmærksom på dette ved valg af laboratorium – ellers er der risiko for at stå med en teknisk veludført analyse, som blot ikke kan anvendes til formålet.

I dag handles der på grund af internationaliseringen med hele verden. Det betyder, at laboratorierne skal være fleksible ikke blot på traditionelle områder som f.eks. leveringstid, men også når det gælder om f.eks. parathed til at udføre nye analysetyper eller etablering af fleksible kommunikationssystemer som kan samarbejde med leverandører og kunder etc.

Der er i dag mulighed for, at producenter og leverandører kan inddrage laboratoriernes IT-baserede rapporteringssystemer i kommunikationen til kunderne. Nøglekunder kan således tildeles passwords, så de selv kan hente den ønskede dokumentation i laboratoriernes ”rapport-hoteller”. Det kan betyde konkurrencemæssige fordele og kan lette dagligdagen for mange importører eller producenter.

Foruden den analysetekniske kvalitetssikring giver akkreditering også andre fordele. Via det fælles-europæiske samarbejde er akkrediterede analyser automatisk godkendt af myndighederne i en række andre europæiske lande. Stort set alle europæiske lande er i dag tilsluttet dette samarbejde (MLA-aftalen). Multi Lateral Agreement (MLA) er en aftale imellem stort set hele den vestlige verdens akkrediteringsmyndigheder, som forpligter dem til at acceptere andre resultater fra akkrediterede laboratorier fra andre nationer på lige fod med deres egne.

5.1.3 Kvalitets- og miljøpolitik

Valg af laboratorium kan også afhænge af laboratoriets miljø- og kvalitetspolitik. Hvis en virksomhed er certificeret i henhold til ISO 17025 betyder det, at ikke kun virksomheden selv, men også dens leverandører og underleverandører underkastes en række krav til dokumentation af leveret kvalitet.

En leverandør af forbrugerprodukter skal således være opmærksom på, at han fra sin kunde kan blive afkrævet dokumentation for en given kvalitet – f.eks. indhold af uønskede stoffer, og at formelle krav i kundens kvalitetssystem kan forhindre fremtidige køb, hvis denne dokumentation ikke kan leveres i en tilstrækkelig troværdig form.

Et stigende antal nationale og internationale virksomheden indarbejder i disse år krav til deres leverandører om at kunne dokumentere et systematisk arbejde med miljø- og kvalitetsspørgsmål. Man vil fremover f.eks. kunne blive mødt med krav om miljø- og arbejdsmiljøcertificering for at kunne levere til store indkøbere. Valg af et certificeret laboratorium kan være en fordel ved kommende kundekontakter.

5.2 Liste over danske analyselaboratorier

I Danmark findes en række laboratorier, som udfører kemiske analyser af forbrugerprodukter. Nedenstående laboratorier har i forbindelse med tilblivelsen af denne rapport tilkendegivet, at de udfører denne type analyser.

Flere af de nævnte laboratorier er specialiserede til at udføre nogle få analyser, mens andre dækker alle eller hovedparten af de metoder, som er påkrævet i forbindelse med Miljøstyrelsens nuværende liste over uønskede stoffer.

Det skal understreges, at listen næppe er komplet, og at andre laboratorier muligvis kan udføre de nødvendige analyser.

Firmanavn Telefonnummer E-mail
AnalyTech miljølaboratorium Aps 98 19 39 00 lab@analytech.dk
Danmarks Miljøundersøgelser 46 30 12 00 dmu@dmu.dk
Eurofins Danmark A/S 70 22 42 66 eurofins@eurofins.dk
Force Technology 43 26 70 00 force@force.dk
Miljølaboratoriet I/S 70 10 72 72
43 23 43 43
54 84 15 60
rovesta@rovesta.dk
Teknologisk Institut 72 20 20 00 info@teknologisk.dk

 



Version 1.0 Juli 2008, © Miljøstyrelsen.