| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Metoder og procedurer til reduktion af uønskede stoffer

9 Bilag A
Særligt regulerende lovgivning for de udvalgte produktområder

• 9.1 BEK nr. 76
• 9.2 BEK nr. 289
• 9.3 BEK nr. 477
• 9.4 BEK nr. 534
• 9.5 BEK nr. 536
• 9.6 BEK nr. 627
• 9.7 BEK nr. 755
• 9.8 BEK nr. 786
• 9.9 BEK nr. 1012
• 9.10 BEK nr. 1042
• 9.11 BEK nr. 1116
• 9.12 BEK nr. 1199

I dette bilag er den gældende lovgivning omkring kemiske stoffer for møbler, legetøj og tekstiler beskrevet i detaljer. Bekendtgørelserne er angivet i nummereret rækkefølge.

9.1 BEK nr. 76

Bekendtgørelse nr. 76 af 09/02/2004 - Bekendtgørelse om begrænsning af import, salg og anvendelse af penta- og octabromdiphenylether

Pentabromdiphenylether og octabromdiphenylether anvendes som flammehæmmere. Bekendtgørelsen fastslår, at: ”Import, salg og anvendelse af pentabromdiphenylether eller octabromdiphenylether som stof eller som bestanddel af stoffer eller produkter i koncentrationer på mere end 0,1 vægtprocent er forbudt” samt ”Import og salg af varer er forbudt, hvis varen eller flammehæmmende dele af varen indeholder pentabromdiphenylether eller octabromdiphenylether i koncentrationer på mere end 0,1 vægtprocent”.

9.2 BEK nr. 289

Bekendtgørelse nr. 289 af 22/06/1983 - Bekendtgørelse om begrænsning af formaldehyd i spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, som anvendes i møbler inventar og lignende.

Formaldehyd fra spånplader, krydsfinerplader og lignende kommer typisk fra de anvendte lime. Det er kun tilladt at anvende pladerne i møbler, inventar og lignende, hvis de ved i en klimakammertest højst afgiver en ligevægtskoncentration af frit formaldehyd på 0,15 mg/m³ luft.

Alternativt kan plader, hvis indhold af fri formaldehyd ikke overstiger 25 mg/100 g tørstof af pladen anvendes, hvis de får en særlig efterbehandling som angivet i bygningsreglementet.

9.3 BEK nr. 477

Bekendtgørelse nr. 477 af 28/05/2006 - Bekendtgørelse om visse krav til emballager.

Bekendtgørelsen omhandler al emballage fra fremstilling, sammensætning og mulighed for genbrug samt grænseværdier for emballagers tungmetalindhold. Derudover omhandler den krav til håndtering af plastkasser og plastpaller med tungmetalindhold over 100 ppm.

Det totale indhold af bly, cadmium, kviksølv og chrom VI må ikke overstige 100 mg/kg (ppm) for glasemballage dog 250 mg/kg (ppm).

9.4 BEK nr. 534

Bekendtgørelse nr. 534 af 18/06/2003 - Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af creosot til træbeskyttelse og creosotbehandlet træ.

Bekendtgørelsen  omhandler creosots anvendelse som træbeskyttelse. Træ, som er behandlet med creosot må ikke anvendes til havemøbler eller andre ting med risiko for hyppig hudkontakt. Derudover ”Import, salg og anvendelse af kemiske stoffer og produkter, som indeholder creosot, er forbudt, når disse er bestemt til træbeskyttelse” (dog undtagelser for produkter til erhvervsmæssig brug, se ordlyden i bekendtgørelsen)

Ved creosot forstås:

9.5 BEK nr. 536

Bekendtgørelse nr. 536 af 18/06/2003 - Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af arsen.

Import, eksport, salg og anvendelse af træ, som er behandlet med arsenforbindelser, eller kemiske produkter, som indeholder arsenforbindelser er forbudt.

9.6 BEK nr. 627

Bekendtgørelse nr. 627 af 01/07/2003 - Bekendtgørelse om forbud mod import, salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter.

Bekendtgørelsen beskriver, at det er forbudt at importere, sælge og eksportere kviksølv og kviksølvholdige produkter, hvis produkterne har et indhold af kviksølv over 100 mg/kg (ppm) i de enkelte dele.

9.7 BEK nr. 755

Bekendtgørelse nr. 755 af 15/08/2003 og BEK nr. 491 af 10/06/2005 - Bekendtgørelse om forbud mod import, salg og anvendelse af visse azofarvestoffer.

De azofarvestoffer, der kan fraspalte én af de aromatiske aminer, der er omfattet af bekendtgørelsen, må ikke anvendes til læder eller tekstiler, der kommer i direkte berøring med huden eller mundhule i længere tid af gangen.

Problemet er ikke selve azofarvestoffet, men de aromatiske aminer, som de fraspalter. De 22 herunder nævnte aminer må ikke kunne frigives i koncentrationer over 30 ppm i færdigvaren eller farvede dele heraf. I 2005 udkom en ændring af bekendtgørelsen, der angiver, hvilken analysemetode der skal anvendes til bestemmelsen.

9.8 BEK nr. 786

Bekendtgørelse nr. 786 af 11/07/2006 - Bekendtgørelse om forbud mod phthalater i legetøj og småbørnsartikler.

Bekendtgørelsen omfatter småbørnsartikler (f.eks. sutter) og legetøj beregnet til børn op til 14 år.

1)   Phthalaterne, DEHP, DBP og BBP må ikke anvendes i legetøj og småbørnsartikler i mængder over 0,1% (w/w).

2)   Phthalaterne, DINP, DIDP, DNOP må ikke anvendes i legetøj og småbørnsartikler, der er beregnet til at blive puttet i munden, hvis mængden af phthalaterne er større end 0,1% (w/w).

3) Alle phthalater (inklusive de phthalater der er specifikt nævnt ovenfor) er forbudte at anvende i legetøj og småbørnsartikler beregnet til børn under 3 år, såfremt mængden af phthalaterne er større end 0,05% (w/w).

9.9 BEK nr. 1012

Bekendtgørelse nr. 1012 af 13/11/2000 - Bekendtgørelse om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly.

Det er ikke tilladt at importere og sælge produkter, der indeholder mere end 100 ppm (mg/kg) bly i produktets homogene enkeltdele. Bekendtgørelsen indeholder nogle undtagelser fra reglen:

• Blycarbonater og blysulfater i maling
• Import og salg af produkter udelukkende til eksport
• Råvarer og halvfabrikata

Ved bly forstås grundstoffet bly, både i metallisk form og i kemiske forbindelser. Bly og blyforbindelser kan bl.a. findes i plast, glas og maling

9.10 BEK nr. 1042

Bekendtgørelse nr. 1042 af 17/12/1997 - Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål.

1) Brugsgenstande der benyttes til beboelses- opholds- eller arbejdslokaler må ikke konserveres eller desinficeres med arsen- eller kviksølvforbindelser.

2) Import, salg og anvendelse af legetøj eller dele af legetøj, der indeholder mere benzen i fri form end 5 mg/kg er forbudt.

3) Nedenstående imprægneringsstoffer må ikke anvendes i tekstilvarer, der kommer i berøring med huden.

9.11 BEK nr. 1116

Bekendtgørelse nr. 1116 af 12/12/2003 - Bekendtgørelse om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler.

Legetøj må kun bringes i omsætning, hvis det er fremstillet i overensstemmelse med de harmoniserede standarder (DS/EN71 serien, som består af delene 1-11).

Biotilgængeligheden pr. dag for migration af særlige stoffer ved anvendelse af legetøj må ikke overstige nedenstående værdier. Med biotilgængelighed menes afgivelsen af opløseligt stof.

Kravene er omtalt nærmere i DS/EN71-3 med tillæg.

9.12 BEK nr. 1199

Bekendtgørelse nr. 1199 af 23/12/1992 - Bekendtgørelse om forbud mod salg, import og fremstilling af cadmiumholdige produkter

Import, salg og fremstilling af cadmiumholdige produkter er forbudt. Ved cadmiumholdige produkter forstås produkter hvor cadmium indgår som overfladebehandling, farvepigmentering eller som plaststabilisator med mere end 75 ppm i produktets homogene enkeltdele.

Der er i bekendtgørelsen gjort visse undtagelser, men møbler, legetøj og tekstil er ikke inkluderet i undtagelserne.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Juli 2008, © Miljøstyrelsen.