2 Arealanvendelse, klimaforhold og skadegørere

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2007

2.1 Arealanvendelse
2.2 Klimaforhold
2.3 Skadegørere

2.1 Arealanvendelse

Behandlingshyppigheden med pesticider i dansk landbrug beregnes med udgangspunkt i den del af landbrugsarealet, der aktivt anvendes til planteavl, dvs. omdriftsarealet. Omdriftsarealet defineres her som det samlede dyrkede landbrugsareal minus vedvarende græsarealer (197.000 ha i 2007), udyrkede brakarealer (184.000 ha i 2007) og diverse mindre arealer med gartneri-produkter og lignende.

Omdriftsarealets størrelse har gennem en længere årrække været nogenlunde uændret, ca. 2,26-2,28 mill. ha, og 2007 adskilte sig med 2,28 mill. ha ikke fra det sædvanlige mønster. Gruppeopdelingen af de afgrødetyper, der er omfattet af opgørelsen, fremgår af tabel 2.1.

Størrelsen af den konventionelt dyrkede del af omdriftsarealet, altså den del af arealet, hvor der (må) anvendes pesticider, beregnes ved at fratrække de økologisk dyrkede arealer. De økologiske arealer udgjorde i 2007 små 113.000 ha (primært vårsæd samt græs og kløver), og størrelsen af det konventionelt dyrkede omdriftsareal var dermed ca. 2,17 mill. ha i 2007.

Afgrødefordelingen inden for den konventionelle del af landbrugets planteavl i perioden 2004-2007 er vist i tabel 2.1 på næste side.

Der er siden sidste opgørelse foretaget en administrativ rettelse i form af en overflytning af triticale mv. (41.600 ha) til vintersæd (var fejlagtigt placeret under vårsæd). Dette får forskydningen fra vårsæd til vintersæd ift. 2006 til at se mere dramatisk ud end den egentlig er. Reelt er der kun tale om en mindre stigning i vinterkornarealet, men en anselig reduktion i arealerne med vårsået korn (mere end 80.000 ha). Der blev til gengæld dyrket betydeligt mere raps i 2007 end året før (55.000 ha). Øvrige forskydninger i sammensætningen af hovedafgrøderne er mere beskedne.

Tabel 2.1. Arealanvendelse i det konventionelle landbrug (planteavl), 2004-2007. Økologisk dyrkede arealer, udyrkede brakmarker og græsarealer uden for omdriften er ikke med i oversigten.

Afgrøde	Arealstørrelse (1000 ha)
	2004	2005	2006	2007
Vinterkorn Vårkorn¹ Raps Andre frø Kartofler Roer Ærter² Majs Grøntsager Græs og kløver i omdriften	794 703 121 88 40 55 21 124 5,7 172	793 670 129 93 38 51 10 119 5,4 225	866 666 124 101 37 46 10 131 6,0 221	912 546 179 85 40 43 4,9 140 5,9 215
Landbrugsareal i alt	2123	2133	2207	2171

¹ Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne
² Inkl. ærter til konserves

2.2 Klimaforhold

Klimaforholdene gennem vækstsæsonen har betydning for vurderingen af den forbrugsudvikling og de anvendelsesmønstre med pesticider, som fremgår af de efterfølgende statistiske opgørelser. Der gives derfor en kort, overordnet beskrivelse af forholdene i efteråret 2006 samt i 2007.

Efteråret 2006 var betydeligt varmere end normalt og bød med en gennemsnitstemperatur på 16,2 grader i september på en tangering af den hidtidige temperaturrekord for denne måned, mens oktober med 12,2 grader blev den varmeste, der nogensinde er registreret. Også november var med 8,1 grader betydeligt varmere end normalt (4,7 grader). September var tør og solrig, mens oktober var noget vådere end normalt.

Det for årstiden usædvanligt varme vejr fortsatte gennem vintermånederne med 7,0 grader i december mod normalt 1,6 grader, en januar måned med 5,0 grader mod normalt 0,0 og februar med 2,2 grader mod normalt 0,0. Efteråret og vinteren var samlet set både rekordvarm og betydeligt vådere end normalt idet der fra oktober 2006 til marts 2007 faldt 567 mm nedbør mod normalt 362 mm.

Foråret i 2007 var som helhed noget varmere end sædvanligt, ikke mindst marts med 6,2 grader mod normalt 2,1 og april med 9,3 grader mod normalt 5,7 grader. Begge måneder var tillige særdeles solrige og nedbørsfattige - i marts var der således 188 solskinstimer (mod normalt 110) og i april 259 timer (mod 162), og i april faldt der blot 10 mm nedbør mod normalt 41 mm. Efter en tør indledning faldt der en del nedbør i maj, og måneden endte med 72 mm mod normalt 48 mm. Temperatur og antal solskinstimer var tæt på det normale.

Juni var præget af mange byger, der på den ene side gav en betydeligt større mængde nedbør end normalt (123 mm mod 55 mm), men også et antal solskinstimer og en gennemsnitstemperatur lidt over det normale. Juli bød på en gennemsnitlig middeltemperatur (15,7 grader), lidt færre solskinstimer end normalt og betydeligt mere nedbør end gennemsnitligt (125 mm mod normalt 66 mm). Den sidste sommermåned, august, var stort set gennemsnitlig mht. solskin og nedbør, mens middeltemperaturen var en smule højere (1,1 grader) end sædvanligt.

De første efterårsmåneder bød på kun lidt over gennemsnitlige forhold i september, mens oktober var meget mere tør (33 mm mod 76 mm) end normalt og også noget mere solrig (122 timer mod normalt 87 timer). Gennemsnitstemperaturen var stort set som normalt.

2.3 Skadegørere

I vintersæden blev der, trods udbredt ukrudtbehandling i efteråret 2006, gennemført mange genbehandlinger i foråret 2007. I vinterhvede var Septoria igen i 2007 den mest udbredte svampesygdom, dog med ret sen udvikling af angrebene, men der var også udbredt meldug og desuden mere brunrust end normalt, hvilket tillægges den milde vinter.

Også i vinterbyggen samt i rug og triticale var der mere rust end sædvanligt, mens angrebene af meldug var moderate i byg og triticale og mere udbredte i rug end normalt. Angrebene af bladlus og andre skadedyr var generelt uden væsentlig økonomisk betydning.

Vårbygafgrøderne var påvirket af usædvanligt kraftige angreb af bygrust, og også meldug var meget udbredt i modtagelige sorter. Bladlusangrebene var svage, mens kornbladbillen forekom i moderat omfang. Meldug var den væsentligste skadegører i havre, og angreb af kornbladbille var også kraftigere end normalt, mens bladlusangrebene var svage.

Der var ikke væsentlige ukrudtsproblemer i raps i 2007 og angreb af svampe (især knoldbægersvamp) indtrådte så sent, at de ikke fik væsentlig betydning for pesticidforbruget. Skulpegalmyg og rapsjordloppelarver var mere udbredte end normalt. I frøgræsserne forekom forskellige svampesygdomme ret udbredt, ikke mindst kronrust og andre rustsygdomme samt noget meldug.

Blandt rodfrugterne forekom der kraftige angreb af meldug i sukkerroer samt af Ramularia i modtagelige sorter. Insektangreb var derimod svage. Der var et betydeligt skimmeltryk i kartoffelafgrøderne samt en vis mængde vingede bladlus, der indebærer risiko for virussmitte.