Beslutningsstøttesystem til reduktion af pesticidforbrug
1 Indledning
Havrerødsot er en virussygdom, der overføres til vintersæden af bladlus om efteråret. I 2007 optrådte de hidtil kraftigste angreb af havrerødsot i vinterhvede og vinterbyg i de mildeste områder af landet. Milde efterår og tidlig såning af vintersæden giver de kraftigste angreb, fordi bladlusene opformerer sig mest og er mest aktive i mildt vejr, og fordi bladlusene under disse forhold har længere tid til at overføre viruset, før kulden sætter en stopper for deres aktivitet. Virussygdommen har fået sit danske navn efter symptomerne på havre, hvor bladene rødfarves. Ved smitte i vintersæd om efteråret optræder angrebene i pletter i marken, hvor væksten er lavere. I vinterbyg dør de angrebne planter oftest i løbet af vinteren. I vinterhvede er udbyttetabet i angrebne pletter omkring 50 procent, fordi aksene bliver kortere og kernerne mindre (Planteavlsorientering 09-831 og Huth 1990). Selv om smitten sker om efteråret, ses symptomerne først fra begyndende vækst i foråret.
Efteråret og især vinteren 2006 var det mildeste siden klimaregistreringerne startede, og var 3 grader højere end normalt. Dette vurderes at være årsagen til de hidtil kraftigste angreb af havrerødsot i vinterbyg og vinterhvede i Danmark i 2007. Se figur 1-2. Klimaændringer vil medføre større problemer med bladlus om efteråret og dermed havrerødsot. Århus Universitet, DJF har oplyst, at temperaturen i efterårene 1995-2004 er steget med 0,7 grader i forhold til 1960-1991.
Figur 1. Middeltemperatur i efteråret (sept. - nov.) 2006
( Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut).
Figur 2. Middeltemperatur i efterårene (sept.-nov.) 1961-90
(Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut).
Risikoen for udbredte angreb af havrerødsot er størst i kystnære og sydlige egne af landet, hvor en højere middeltemperatur om efteråret øger muligheden for at bladlus er aktive i vintersæden (figur 1 og 2). Angreb af havrerødsot kan forebygges ved at bekæmpe bladlus i september-oktober måned. For landmanden er det vanskeligt at vurdere om der skal sprøjtes eller ikke. Derfor er det interessant at undersøge, om et registrerings- og varslingssystem kan bidrage til at målrette bekæmpelsen mod marker, hvor der er et økonomisk merudbytte for behandlingen.
1.1 Formål
Det har været projektets formål at demonstrere, at anvendelse af et registrerings- og varslingssystem, baseret på LandbrugsInfo, en klimamodel og lokal videreformidling kan bidrage til at holde forbruget af plantebeskyttelsesmidler så lavt som muligt for at kontrollere en ny betydende skadegører som havrerødsot. Endvidere har det med udgangspunkt i dette konkrete varslingssystem været målet at vurdere, hvordan sådanne systemer mest hensigtsmæssigt kan organiseres.
Version 1.0 September 2008, © Miljøstyrelsen.