Beslutningsstøttesystem til reduktion af pesticidforbrug
2 Etablering af registreringsnet
- 2.1 Bedømmelser af bladlus i marken
- 2.2 Indsamling af resultater
- 2.3 Klimamodel
- 2.4 Informationer til landmænd
2.1 Bedømmelser af bladlus i marken
I efteråret 2007 blev der etableret et registreringsnet for bladlus, hvor planteavlskonsulenterne ugentligt registrerede bladlus i 40 vinterhvedemarker og 20 vinterbygmarker. Markerne lå i de mest milde områder af landet, hvor der er størst risiko for angreb. Se figur 1-2. Der blev endvidere udvalgt tidligt såede marker (sået før 15. september), som er mest udsatte for angreb. I figur 3 ses det gennemsnitlige angreb af bladlus i ubehandlede vinterhvede- og vinterbygmarker i registreringsnettet, og i figur 4-5 angrebsstyrken af bladlus i de enkelte marker.
Der findes ikke nogen referenceværdi for, hvor mange bladlus der normalt forekommer i vintersæd om efteråret i Danmark. Da et varierende antal bladlus er smittebærere af viruset fra år til år og fra mark til mark, findes der heller ikke nogen vejledende bekæmpelsestærskel. I England er fundet en sammenhæng mellem fugtige somre og antallet af bladlus i vintersæden om efteråret. Jo mere fugtig en sommer, jo flere bladlus. Årsagen vurderes at være, at bladlusenes værter (græs og spildkornsplanter) vokser bedst i fugtige somre. Sommeren 2007 var meget fugtig i Danmark. Vurderet i forhold til tyske erfaringer med forekomst af bladlus, blev der fundet relativt mange bladlus i mange af markerne og især i vinterbyg.
Figur 3. Oversigt over angreb af bladlus (procent angrebne planter) i ubehandlede vinterhvede- og vinterbygmarker i registreringsnettet i efteråret 2007.
Figur 4. Angreb af bladlus i de enkelte vinterbygmarker i registreringsnettet på de angivne datoer.
Figur 5. Angreb af bladlus i de enkelte vinterhvedemarker i registreringsnettet på de angivne datoer.
2.2 Indsamling af resultater
Indsamlingen af data fra de nævnte marker foregik i praksis ved at konsulenterne ugentligt tog ud i marken og bedømte procent planter angrebet af bladlus, ved at gå diagonalt over markerne. Resultaterne blev løbende indtastet på en hjemmeside specielt oprettet til formålet. Figur 6 viser som eksempel hjemmesiden, som den så ud for vinterbyg den 6. november, med to kort over Danmark. Det ene kort viser en oversigt over indkomne registreringer, fordelt på landet, mens det andet viser afgrødens udviklingstrin på registreringstidspunktet. Bedømmelserne forløb i perioden fra uge 39 (24.-25. september) til og med uge 45 (5.-6. november). Det er muligt på hjemmesiden, at gå frem og tilbage i registreringerne, således at forløbet af angrebet kan følges over tid.
Figur 6. Eksempel på hjemmesiden, hvor konsulenternes indberetninger til registreringsnettet i efteråret 2007 kunne følges. Denne side viser resultatet for vinterbyg, mens en tilsvarende side var oprettet for vinterhvede.
På den samme hjemmeside, blev de enkelte registreringer vist i tabelform, således at der altid kunne findes tilbage til den præcise lokalitet samt tidspunkt for registrering. Nedenfor er vist registreringerne for vinterbyg. Fundene af bladlus har været en væsentlig del af grundlaget for varslingen til landmændene om, hvorvidt der burde sprøjtes eller ej. Valgte landmanden at sprøjte, blev der efterladt et usprøjtet område, med henblik på vurdering af angrebsgraden af havrerødsot i den ubehandlede mark det kommende forår. Der er derfor for mange af markerne både en registrering af bladlus i den sprøjtede og usprøjtede del af marken.
Tabel 2.1. Eksempel på registreringer af bladlus, % angr. planter i vinterbyg
En meget vigtig funktion af hjemmesiden har været den ugentlige kommentering fra Landscentret. Her blev der uge for uge fulgt op på registreringerne, således at landmændene og konsulenterne kunne holde sig opdaterede med udviklingen i fangsterne, og ikke mindst, om bekæmpelse af bladlus blev tilrådet eller ej. I figur 7 er vist et eksempel på kommentarer for vinterbyg. Det ses, at der foruden den aktuelle situation også kommenteres på registreringen generelt, og på den mere historiske baggrund for nødvendigheden af registreringerne.
Figur 7. Eksempel på den ugentlige kommentar til registreringerne i vinterbyg:
| 6. registrering uge 44 (29. oktober - 2. november) |
| Konklusion: På baggrund af de mange fund af bladlus i registreringsnettet har mange bekæmpet bladlus i år. I denne uge er der yderligere bedømt i den sprøjtede del af markerne i registreringsnettet for at vurdere, om en enkelt behandling er tilstrækkelig. Markerne er typisk sprøjtet i 2-3-bladstadiet (i gennemsnit ca. 7. okt.). Det fremgår, at sprøjtningen generelt har haft god effekt. Der vurderes derfor ikke at være behov for en supplerende behandling, hvor der er behandlet fra omkring 2-3-bladstadiet. Ved en meget tidlig bekæmpelse (1-bladstadiet) er virkningstiden af en bladlusbekæmpelse kortere. I registreringsnettet bedømmes i "risikomarker", dvs. marker i de mildeste områder af landet, hvor der i 2007 var udbredte angreb af havrerødsot, ligesom der bedømmes i tidligt såede marker (før 15. september). Fra praksis er også meldt om fund af bladlus i marker, som ligger længere væk fra kysten, og som er sået senere. Derfor er der opfordret til, at man generelt undersøger markerne for bladlus, og udfører en bekæmpelse, hvis man har let ved at finde bladlus. Der findes ingen tærskel for bladlus i relation til havrerødsot, fordi et varierende antal bladlus bærer virussmitten. Bedømmelsen i næste uge er sidste bedømmelse i år. For at vurdere risikoen for angreb af havrerødsot, følger planteavlskonsulenterne fra slutningen af september og til ind i november forekomsten af bladlus i 20 vinterbygmarker. Der bedømmes i "risikomarker", det vil sige marker i de mildeste områder af landet (sydlige og kystnære områder), hvor der i 2007 var udbredte angreb af havrerødsot. Se figur 1 i plantenyt nr. 437, 2007. Der bedømmes endvidere i marker sået før ca. 15. september, da tidligt såede marker er mest udsatte for angreb. Som det fremgår af kortet og tabellen nedenfor, er der i år fundet overraskende mange bladlus i "risikomarker", hvorfor bladlusbekæmpelse er tilrådet fra 2-3 bladstadiet. Der findes dog ingen "reference værdi" for antallet af bladlus i vintersæden om efteråret i Danmark. Der findes mørke vingede bladlus, se foto af bladlus, og også afkom i form af grønlige uvingede bladlus. I solskin kan bladlusene ses gennem bladet som en skygge, men ofte sidder der også mange bladlus ved stænglen i jordoverfladen. I Slesvig Holsten har de også fundet relativt mange bladlus, og en væsentlig større andel af bladlusene end normalt indeholder virus. Bladlusene kan optage virus fra spildkornsplanter, græs og majs. Selv om risikoen for angreb af havrerødsot i år er vurderet som relativt høj, kan køligt vejr i efteråret reducere bladlusenes aktivitet og dermed smittespredningen af havrerødsot. Ifølge litteraturen kan bladlus tåle ÷12° C, før de dør. Da vejrforholdene i efteråret dog ikke kan forudsiges, er bladlusbekæmpelse i år anbefalet i risikomarker og i andre marker, hvor der relativt let kunne findes bladlus. I denne uge er der yderligere bedømt i den sprøjtede del af markerne i registreringsnettet for at vurdere, om en enkelt behandling er tilstrækkelig. Markerne er typisk sprøjtet i 2-3 bladstadiet ( ca. 7. oktober). Det fremgår, at sprøjtningen generelt har haft god effekt. Der vurderes derfor ikke at være behov for en supplerende behandling, hvor der er behandlet fra omkring 2-3 bladstadiet. Ved en meget tidlig bekæmpelse (1 bladstadiet) er virkningstiden af en bladlusbekæmpelse kortere. Fra praksis er også meldt om fund af bladlus i marker, som ligger længere væk fra kysten, og som er sået senere. Derfor er der opfordret til, at man generelt undersøger markerne for bladlus og udfører en bekæmpelse, hvis man har let ved at finde bladlus. Der findes ingen tærskel for bladlus i relation til havrerødsot, fordi et varierende antal bladlus bærer virussmitten. Til bekæmpelse af bladlus kan anvendes halv dosering af et godkendt pyrethroid, det vil sige 0,125 l/ha Fastac 50, 0,1 kg/ha Karate 2,5 WG, 0,06 l/ha Cyperb/IT Cypermethrin, 0,1 l/ha Mavrik eller 0,125 kg/ha Pirimor (Pirimor anvendes kun midt på dagen, hvor temperaturen er højere). |
Temperaturkortene, registreringerne samt kommentarerne har tilsammen udgjort registreringsnettet for bladlus i efteråret 2007.
Konsulenterne har derudover registreret angreb af havrerødsot i den usprøjtede del af marken i foråret 2008, som beskrevet senere.
2.3 Klimamodel
I samarbejde med Århus Universitet, DJF og DMI blev etableret en side på PlanteInfo[1] med en klimamodel. DMI fremskaffede vejrdata til projektet, herunder interpolerede døgntemperaturer for hele Danmark i et net af 1x1 km. Til opbygning af dette temperaturkort anvender DMI en speciel interpolationsmodel, som tager hensyn til kystnærhed, hvilket er nødvendigt for at få repræsentative værdier i kystområder. Disse klimadata blev benyttet til at vise bladlus graddage ifølge en engelsk model. Antallet af graddage opsummeres ud fra fremspiringstidspunktet i den enkelte mark. Modellen antager, at 2. generation bladlus forekommer ved 340 graddage (basis 3°C). I England anbefales sprøjtning på dette tidspunkt. Ud fra markens fremspiringstidspunkt blev udviklingen i graddage vist. Da modellen ikke er testet under danske forhold, er der i stedet løbende vist udviklingen i bladlus graddage i efteråret 2007 i forhold til ”normalen”, det vil sige efterårene 1961-90 + 0,7°C. Århus Universitet, DJF har beregnet, at temperaturen i efterårene siden 1990 er steget med i gennemsnit 0,7°C, hvorfor 0,7°C er lagt til gennemsnitstemperaturen. Antallet af bladlus graddage i efteråret 2007 kunne derfor sammenlignes med ”normalen” for at vurdere, om temperaturen var højere eller lavere end normalt. Høje temperaturer gavner bladlusene og dermed spredningen af havrerødsot.
Efteråret 2007 var, ifølge DMI, ikke væsentligt forskellig fra normalen, hvad angår temperatur. I september var temperaturen normal, og der var mere nedbør og sol end normalt. Oktober var køligere end normalt, men tør og solrig. November var lidt varmere end normalt. Vinteren (december-februar) var væsentlig varmere end normalt, med en middeltemperatur på hele 4,1°C, hvilket er 3,6°C over normalen for perioden 1961-1990.
Det forholdsvist normale efterår har betydet, at bladlusaktiviteten ikke har været stor de første måneder efter såning af vintersæden, dvs. september-oktober.
2.4 Informationer til landmænd
Informationerne om fund af bladlus blev videresendt af de lokale planteavlskonsulenter til slutbrugerne, landmændene. Til formidling blev benyttet forskellige informationskanaler, så som:
- Nyhedsbreve, trykte
- Nyhedsbreve pr. mail
- SMS-beskeder
- Markvandringer og møder
- Artikler i foreningsblade og andre lokale blade
- Markbesøg
Derudover har varslingerne også været vist i Landbrugsavisen. Den enkelte landmand vil afhængigt af de aktuelle abonnementer og aftaler med det lokale rådgivningscenter have modtaget information via en eller flere af ovennævnte kanaler.
Varslingssystemet består således af komponenterne beskrevet i afsnit 2.2 til 2.4.
[1] PlanteInfo er et webbaseret videns- og beslutningsstøttesystem, der udvikles og drives af AU-DJF og Dansk LandbrugsRådgivning i fællesskab. PlanteInfo kan tilgås som en integreret del af LandbrugsInfo.
Version 1.0 September 2008, © Miljøstyrelsen.