| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Beslutningsstøttesystem til reduktion af pesticidforbrug

3 Interviewundersøgelse hos landmænd

• 3.1 Tolkning af analyserapport
• 3.2 Anvendelse af SMS-varsling

I perioden 28. april til og med 6. maj 2008 har Jysk Analyse A/S udført en interviewundersøgelse hos 102 landmænd fra områder med forøget sandsynlighed for havrerødsot (risikoområder) og 106 landmænd fra områder med lavere sandsynlighed for havrerødsot (ikke risikoområder). Det benyttede spørgeskema blev udarbejdet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Risikoområder hhv. ikke risikoområder blev udpeget af Landscentret, på baggrund af angreb af havrerødsot i vækstsæsonen 2007 samt erfaringer fra tidligere år. Spørgeskema, kort over de udpegede områder, samt analyseresultatet, er vedlagt rapporten som bilag.

Spørgsmålene har været rettet imod at kortlægge de informationskilder landmændene har haft til rådighed, hvordan informationerne er anvendt, samt hvor meget og hvordan der eventuelt er behandlet mod bladlus i efteråret.

3.1 Tolkning af analyserapport

I undersøgelsen indgår kun landmænd, som har dyrket vintersæd. Tabel 3.1 angiver andelen af landmænd, der har modtaget information om bekæmpelse af bladlus i efteråret 2007. Det ses, at landmænd bosat i risikoområderne i højere grad har modtaget denne information, sammenlignet med landmændene i ikke risikoområderne. Dette er formentlig et udslag af den forøgede risiko samt en øget bevågenhed i disse egne af landet.

Tabel 3.1. Andel af adspurgte landmænd der har modtaget information fordelt på hhv. risikoområde og ikke risikoområde.

De landmænd, der havde modtaget information om bekæmpelse af bladlus, blev endvidere spurgt, hvilken kilde til information de havde benyttet. Af tabel 3.2 fremgår det, at størstedelen af informationerne kommer fra landmandens konsulent og via fagpressen. Landmændene bosat i risikoområderne benytter i højere grad konsulenterne, sammenlignet med ikke risikoområderne. Derudover er der ikke stor forskel mellem de to grupper.

Det fremgår af tabel 3.3, at to ud af tre landmænd bosat i risikoområderne selv har kigget efter bladlus i efteråret. Derimod har kun hver anden landmand fra ikke risikoområderne kigget efter bladlus i efteråret 2007. At det er en god ide at kigge efter bladlus i risikoområderne fremgår af tabel 3.4, hvoraf det ses, at halvdelen af de landmænd, der har kigget efter bladlus, faktisk også har fundet bladlus. I ikke risikoområderne er det under hver 5. landmand, der har fundet bladlus. I tabel 3.5 er angivet andelen af landmænd, der har sprøjtet mod bladlus i efteråret. Der er en stor forskel på de to områder, idet langt flere har sprøjtet i risikoområderne, i forhold til ikke risikoområderne. Dette giver god mening, eftersom risikoområderne var hårdt ramt af havrerødsot i sæsonen 2007, med kun halvt udbytte i de værst angrebne marker. Som det også fremgår af tabel 3.5, blev størstedelen af de landmænd, der modtog information i efteråret, anbefalet at sprøjte, såfremt de var bosat i risikoområderne. For ikke risikoområderne indeholdt en langt mindre del af de udsendte informationer anbefalinger om at sprøjte mod bladlus. Varslingerne har således virket efter hensigten, derved at anbefalingerne er kommet ud til de landmænd, der har haft behov for at bekæmpe bladlus.

Tabel 3.2. Informationskilde for de landmænd der modtog information omhandlende bekæmpelse af bladlus i vintersæd i efteråret 2007. Kun landmænd, der dyrkede vintersæd, indgår i opgørelsen. (Flere svarmuligheder).

Tabel 3.3. Andel af landmænd der har kigget/ikke kigget efter bladlus i vintersæd i efteråret 2007.

Tabel 3.4. Andel af landmænd der har fundet bladlus i vintersæd i efteråret 2007, forudsat at de har kigget.

Tabel 3.5. Andel af landmænd der hhv. har og ikke har sprøjtet mod bladlus i vintersæd i efteråret 2007, samt andelen af landmænd der via den modtagne information blev anbefalet at sprøjte.

Der er færre, som har sprøjtet mod bladlus, end der aktuelt gennem varslingen er blevet anbefalet at sprøjte. Når landmanden skal træffe beslutning om at sprøjte, er der en lang række faktorer, der gør sig gældende. At færre har sprøjtet kan f.eks. skyldes, at landmændene ikke har fundet bladlus eller har sået vintersæden meget sent, og risikoen for angreb derfor har været relativt lille.

I undersøgelsen blev landmændene spurgt om årsagen til, at de havde valgt at sprøjte deres vinterbyg eller vinterhvede mod bladlus. Resultatet er angivet i tabel 3.6. Det fremgår heraf, at landmanden baserer sin beslutning på flere oplysninger. Som beskrevet, har en stor del af landmændene selv været ude at kigge efter bladlus, hvilket også i tabel 3.6 er angivet som en vigtig årsag til at sprøjte. Knap en tredjedel af de landmænd, der har valgt at sprøjte i risikoområderne, har angivet, at omkostningerne ved at sprøjte er små i forhold til risikoen ved et eventuelt angreb af havrerødsot. Især efter et år med meget angreb, som 2007, er der formentlig mange der har vurderet, at risikoen har været større end normalt. Som beskrevet i indledningen, blev der da også fundet mange bladlus mange steder. At landmændene derfor baserer sprøjtningen på egne observationer er særdeles positivt, især når disse observationer suppleres med anden form for varsling.

Tabel 3.6. Årsager til at det blev besluttet at sprøjte mod lus i vintersæd i efteråret 2007. (Flere svarmuligheder).

For at vurdere nødvendigheden af et beslutningsstøttesystem for havrerødsot, blev de landmænd i de to områder, der havde sprøjtet i efteråret 2007 spurgt, hvorvidt de tidligere havde sprøjtet mod bladlus om efteråret. Resultatet ses i tabel 3.7. Vær opmærksom på, at det kun er landmænd, der har sprøjtet, som har svaret på dette spørgsmål, og at andelen, der havde sprøjtet i ikke risiko områder, var langt mindre end i risikoområder. Det fremgår af tabellen, at to ud af tre landmænd i risikoområder aldrig havde sprøjtet før, hvor der er en mere jævn fordeling i ikke risikoområdet. Denne fordeling i risikoområder indikerer, at der i efteråret 2007 har været en eller flere faktorer, der har påvirket landmændene til i højere grad, at vælge at sprøjte. Fund af relativt mange bladlus i registreringsnettet og fokus på de store tab, som følge af havrerødsot i 2007, sammenholdt med omkostningerne til sprøjtning, har resulteret i flere sprøjtninger mod bladlus.

Tabel 3.7. Opdeling af landmænd efter hvor ofte de i årene forud for 2007 har sprøjtet mod bladlus i vintersæd.

I kapitel 4 er konsulenternes bedømmelser af angreb af havrerødsot sammenstillet, så det er muligt at vurdere betydningen af bladlusangrebene i efteråret 2007.

3.2 Anvendelse af SMS-varsling

Dansk Landbrugsrådgivning har udviklet en SMS-service, der kan målrettes bedrifter med specifikke afgrøder, eksempelvis vinterbyg og vinterhvede. Det var derfor forventet, at om ikke alle, så dog et antal rådgivningscentre havde benyttet dette system til varsling for bladlus i efteråret.

Efter interviewundersøgelsen hos landmændene, blev det klart, at det kun var en begrænset del, der havde modtaget varslinger via SMS. Således var der ingen registreringer om SMS-varsler i risikoområdet, mens 9 % af de landmænd der havde modtaget information i ikke-risikoområdet havde modtaget den via SMS. Landscentret ringede efterfølgende rundt til en række rådgivningscentre lokaliseret i risikoområder for at få klarlagt, om systemet var blevet anvendt til varsling for bladlus. Der var ingen af de adspurgte centre, der havde anvendt systemet til at varsle for bladlus med den begrundelse, at systemet kun anvendes til akutte informationer, og at de ikke har opfattet varslinger om bladlusflyvninger i efteråret som hørende til denne kategori. SMS-varslinger er typisk benyttes til at gøre opmærksom på, hvornår et givet ’problem’ er aktuelt, men også hvornår det ikke længere er aktuelt at ofre ’problemet’ opmærksomhed. En enkelt forening har valgt kun at bruge systemet til at informere landmanden om, hvornår der er nyheder tilgængeligt på deres hjemmeside, således at den enkelte landmand ikke får direkte information/råd i SMS’en, men alene en henvisning. Fremgangsmåden medfører risiko for, at landmanden ikke drager fordel af varslingen og vejledningen som følge af, han ikke efterfølgende får kigget på hjemmesiden.

For at få viden om anvendeligheden af SMS-varslingssystemet, er 10 landmænd i det sydlige Danmark kontaktet af Landscentret i juni 2008. Fælles for disse landmænd er, at de alle er tilknyttet et rådgivningscenter, der meget aktivt anvender SMS som informationskilde. Ydermere blev kun landmænd tilknyttet SMS-ordningen udvalgt. Der blev således ikke taget hensyn til, om foreningen havde varslet for angreb af bladlus i efteråret eller ej, men blot at SMS-systemet bliver benyttet til varsling.

Den generelle holdning blandt de kontaktede landmænd har været, at SMS er en rigtig god form for formidling fra konsulenterne. Den største fordel ved systemet er, at de altid får informationen, når den er relevant, og ikke selv skal ind og tænde for computeren og f.eks. læse en e-mail. Der er også generel enighed om, at systemet er nemt at håndtere, og der var sågar enkelte der syntes, at der kom for lidt information via SMS. Det kunne tyde på, at konsulenternes nævnte tilbageholdenhed med at anvende systemet til mere end akutte beskeder, har været overdreven.

Landmændene bruger SMS’erne som beslutningsstøtte til f.eks. at udføre sprøjtning. En enkelt landmand sagde, at han som regel havde sprøjtningerne i tankerne, men at SMS’en var et godt redskab til at hjælpe ham med at træffe den endelige beslutning.

Det er meget vigtigt for landmændene, at den SMS de modtager, er relevant og rettidig. De landmænd, der ikke fandt systemet brugbart, havde næsten alle behandlet inden de fik SMS’en vedrørende det aktuelle problem. At få leveret SMS’erne rettidigt stiller selvfølgelig krav til konsulenten, og der er da heller ikke nogen tvivl om, at det er utrolig vigtigt, at konsulenten bruger den nødvendige tid til at formulere SMS’en kort og præcist. Der er 150 tegn til rådighed i en SMS, og det er ikke ret meget til at få belyst alle aspekter af eksempelvis risikoen for angreb af havrerødsot.

En enkelt landmand påpegede, at klimabetingelserne inden for rådgivningscentrets område, efter hans mening, varierede forholdsvis meget, hvorfor en for området fælles informationen ikke altid var relevant for ham.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2008, © Miljøstyrelsen.