| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Beslutningsstøttesystem til reduktion af pesticidforbrug

4 Bedømmelser af angreb af havrerødsot

• 4.1 Tolkning af data vedrørende af havrerødsot

Konsulenterne, som i efteråret 2007 indberettede fund af bladlus til registreringsnettet, har i maj måned bedømt angreb af havrerødsot samt givet oplysninger om forbruget af skadedyrsmidler i de pågældende marker. Den 29. april fik konsulenterne tilsendt et spørgeskema til indberetning af bedømmelserne. En oversigt over de indkomne svar er vedlagt som bilag til denne rapport. Spørgsmålene omhandlede angrebsgraden af havrerødsot samt oplysninger om sprøjtetidspunkt, middelvalg og dosering i den evt. sprøjtede del af marken.

Bedømmelsen af angreb af havrerødsot i maj er foretaget i den ubehandlede del af marken. Ved bedømmelsen er der visuelt vurderet procent angrebne planter ved at gå i w-form eller diagonalt over marken. Angrebene er angivet i intervaller, det vil sige 0, 1-5, 6-10 procent angrebne planter osv. Såfremt landmanden i efteråret ønskede at behandle sit areal, blev der truffet aftale om at efterlade en usprøjtet del af marken til bedømmelse (minimum 3 sprøjtespor). Denne del blev af konsulenten markeret med hvide flexstokke. Ved bedømmelse i behandlede marker, blev der både bedømt i den sprøjtede og den usprøjtede del. Samtidig blev antallet af sprøjtninger, anvendt dosis, middel og sprøjtetidspunkt noteret. Der blev i efteråret indberettet for 40 vinterhvedemarker og 20 vinterbygmarker. Der er imidlertid 3 vinterbyg- og 7 vinterhvedemarker, der ikke indgik i registreringen i foråret, fordi der ikke blev efterladt et usprøjtet område. Datasættet består herefter af 17 vinterbygmarker og 33 vinterhvedemarker.

Foto 1. Angreb af havrerødsot i vinterhvede. Smitten sker via bladlus om efteråret, men symptomerne ses først fra foråret. Angrebene viser sig pletvis i marken. Angrebne planter er kortere, der er færre og kortere aks, og kernerne bliver skrumpne, fordi planterne nødmodner.

Foto 2. Røde bladspidser i vinterhvede er et sikkert tegn på angreb af havrerødsot.

Foto 3. Angreb af havrerødsot i vinterbyg viser sig også pletvis i marken, men angreb i vinterbyg leder ofte til udvintring, hvorfor tabene i vinterbyg i angrebne pletter oftest er 100 procent.

4.1 Tolkning af data vedrørende af havrerødsot

I tabel 4.1. er vist resultatet af konsulenternes registreringer af havrerødsot i vinterhvede. Data er inddelt efter såtidspunkt, og det ses, at der overvejende har været svage angreb af havrerødsot. Ved angreb i intervallet f.eks. 1-5 procent angrebne planter er valgt 2,5 procent angrebne planter. Af tabellen ses det dog også, at variationen er stor, idet der i en enkelt hvedemark er fundet op til 35 % angrebne planter. Flere forsøg viser, at når vinterhvede angribes af havrerødsot, går omkring halvdelen af udbyttet tabt i de angrebne pletter (se Planteavlsorientering 09-831 og Huth 1990). Skadetærsklen i vinterhvede ligger på ca. 2 % angrebne planter, såfremt udbyttetabet i de angrebne planter er 50 procent. Med et sådant angreb vil tabet i udbytte modsvare omkostningerne ved behandling og udbringning i efteråret. Ofte kan bekæmpelsen kombineres med ukrudtsbekæmpelsen, og tærsklen er så 1 procent angrebne planter, idet der ikke skal ”betales” for udbringning af midlet. I alt 24 procent af hvedemarkerne havde angreb over tærsklen på 2 procent.

Grundet relativt svage angreb ses ingen tydelig effekt af sådato. Ifølge konsulenterne har mange landmænd med kraftige angreb i vinteren 2006/2007 tilstræbt at udsætte såningen i efteråret 2007.

Grunden til de forholdsvist svage angreb skal formentlig findes i klimabetingelserne først på efteråret 2007. Som beskrevet, adskilte efteråret sig ikke væsentligt fra et ”normalt” år, hvilket har betydet en begrænset bladlusaktivitet. Til gengæld var temperaturen hen over vinteren meget høj, hvilket resulterede i en lang periode med gode betingelser for spredning af smitte. I marker uden for registreringsnettet er der også meldt om tilfælde af kraftige angreb i 2008, men ikke tilnærmelsesvis i samme omfang som i 2007.

Tabel 4.1. Konsulenternes registreringer af angreb af havrerødsot i vinterhvede i foråret 2008 og det gennemsnitlige angreb af bladlus i efteråret 2007. n = antal marker.

I vinterbyg har der ligeledes været overvejende svage angreb af havrerødsot i foråret (tabel 4.2). Skadetærsklen i vinterbyg er 1 % angrebne planter, idet forsøg har vist, at angreb i vinterbyg resulterer i 100 % udbyttetab. En stor del af de undersøgte marker har været over tærsklen (overskredet i 41 procent af markerne), og sprøjtning i efteråret burde være foretaget. Af tabellen ses det da også, at størstedelen af de tidligt såede marker blev sprøjtet, men for de senere såede er under halvdelen sprøjtet. Denne fordeling er ikke overraskende, idet talrige forsøg viser, at jo tidligere der sås, jo stærkere angreb må forventes i foråret, og dermed vælger mange landmænd at bekæmpe bladlus i de tidligst såede marker. Såtiden kan dog ikke udsættes ubegrænset, da sen såning er forbundet med udbyttetab. For ejendomme, hvor der skal sås store arealer, er det risikabelt at udsætte såningen.

Tabel 4.2. Konsulenternes registreringer af angreb af havrerødsot i vinterbyg i foråret 2008 og det gennemsnitlige angreb af bladlus i efteråret 2007. n= antal marker

I tabel 4.3. er angivet den anvendte dosis, hvor der er sprøjtet. Det ses, at størstedelen af behandlingerne er foretaget med reduceret dosis. Hvor bekæmpelse er foretaget, er der i de fleste tilfælde ikke efterfølgende fundet angreb af havrerødsot i foråret. I marken med det kraftigste angreb er angrebet reduceret fra 21-50 til 11-20 procent angrebne planter.

Tabel 4.3. Dosis anvendt til bekæmpelse af bladlus i efteråret 2007 i procent af fuld dosering.

Når der sprøjtes mod bladlus, foretrækker landmanden at gøre det på 3-4 bladstadiet, der er det tidspunkt, hvor der forventes maksimal effekt af bekæmpelsen. Der er kun en enkelt landmand, der i efteråret 2007har sprøjtet mere end en gang.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2008, © Miljøstyrelsen.