5 Perspektivering

Beslutningsstøttesystem til reduktion af pesticidforbrug

De ændrede klimaforandringer vil medføre større aktivitet af bladlus om efteråret, og dermed kraftigere angreb af havrerødsot. Udfordringen i fremtiden bliver derfor at få udviklet værktøjer, der er i stand til at forsyne landmanden med rettidige varslinger og beslutningsstøtte, således at pesticidforbruget til bekæmpelse af bladlus kan holdes på et minimum.

De vigtigste faktorer i en varsling er forekomsten af a) bladlus, b) klimaforholdene i efteråret og vinterens løb og c) såtidspunktet. Bedømmelser af bladlus i registreringsnettet giver overordnet et indtryk af angrebsstyrken. Bladlusene kan godt være svære at finde i marken, da de optræder enkeltvis og ikke i kolonier som om sommeren. Da en varierende andel af bladlusene indeholder smitten, vil der ikke være en lineær sammenhæng mellem angreb af bladlus i efteråret og procent planter angrebet af havrerødsot. Klimaforholdene i efteråret og vinteren har stor betydning for, hvor længe bladlusene kan overføre havrerødsotvirus samt for bladlusenes aktivitet. Forekommer der mange bladlus, vil bekæmpelse blive tilrådet, da klimaforholdene resten af efteråret og vinteren først kendes senere. Med de nuværende prisforhold vil skadetærsklen være i størrelsesordenen 1-2 procent angrebne planter. Dette medfører, at landmænd i risikoområder har brug for et relativt sikkert beslutningsstøttesystem, før de kan undlade bekæmpelse. En udsættelse af såtiden kan mindske risikoen for angreb, men den kan ikke udsættes ubegrænset, da for sen såning er forbundet med udbyttetab. Især når der skal tilsås store arealer, er det risikabelt at udsætte såningen, idet ugunstige vejrforhold efterfølgende kan forhindre, at afgrøden bliver etableret. Der er derfor behov for at videreudvikle varslingssystemet for bladlus om efteråret og forskning i en bedre forståelse af bladlusenes biologi i relation til angreb af havrerødsot.

Beslutningsstøtte kan bestå af en række informationstjenester, der på forskellig måde formidler den nødvendige viden til landmanden til rette tid. Det må forventes, at informationsteknologien giver nye muligheder for at målrette informationen.

Der er et spændende potentiale i udsendelse af korte rettidige og målrettede SMS’er. Efterhånden som rådgivningscentrene vokser sig større, må de udsende områdevise SMS’er. Det er allerede muligt at sortere efter postnummer og på den måde få gjort rådgivningen endnu mere lokal og målrettet, end den er i dag. Endvidere kunne systemet rationaliseres mere, end det er i dag, f.eks. ved at Landscentret udsender differentierede varslinger til konsulenterne, som de efterfølgende vil kunne sende til de respektive dele af deres dækningsområder.

Projektet bekræfter, at vurdering af bekæmpelsesbehov og beslutning om bekæmpelse af en skadevolder er en kompleks proces, der som oftest bygger på informationer fra flere kilder, egne erfaringer og observationer. Ved udvikling og etablering af varslinger, er det derfor vigtigt at inddrage både formidler og modtager i udviklingen.

I princippet kan varslinger for bekæmpelse af skadevoldere udsendes af hvem som helst, herunder de firmaer, der sælger plantebeskyttelsesmidler og forskningsinstitutioner, men da det altid vil være nødvendigt med en vis grad af ekspertskøn, er det afgørende, at de personer, der skal foretage disse skøn ikke har økonomisk eller karrieremæssig interesse i udfaldet af varslingen, og at de er nært relateret til praksis, praksisnære forsøg og kender landmændenes beslutningsadfærd.

Projektet har fokuseret på havrerødsot. Hvis beslutningsstøtte fortsat skal medvirke til at reducere pesticidforbruget mest muligt, er der løbende behov for at konsolidere og videreudvikle systemer for en række skadevoldere gennem forskning, IT-udvikling, praksisnære forsøg og udvikling af rådgivningen. Aktuelt kan varsling for knoldbægersvamp i vinterraps, hvedegalmyg i vinterhvede og bladlus i vintersæd om efteråret nævnes som emner for yderligere forskning og udvikling af beslutningsstøtte. På grund af ændringer af klima, dyrkningsteknik, sorter mv., kan det forudses, at der løbende bliver behov for en indsats.

Hvis ikke der forskes og udvikles tilstrækkeligt, er der risiko for, at det danske forbrug af pesticider langsomt vil stige og nærme sig det væsentligt større forbrug, der kendetegner landbruget i vore nabolande, hvor det for fleres vedkommende er væsentligt større end i Danmark.