| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Omfang og effekt af herbicidafdrift til læhegn

2 Vindafdrift af metsulfuron fra sprøjtespor til tjørnehegn

• 2.1 Introduktion
• 2.2 Metoder
  • 2.2.1 Meteorologiske målinger
  • 2.2.2 Sprøjtning
  • 2.2.3 Afsætning af sprøjtemiddel
• 2.3 Resultater
  • 2.3.1 Meteorologiske data
  • 2.3.2 Afsætning af sprøjtemiddel

2.1 Introduktion

Denne forsøgsrække beskriver sprøjtemidlets vej mod hegn og danner dermed grundlaget for at vurdere den konkrete afdrift ind i hegn samt at beregne afsætningen i hegn ved indførelse af bufferzoner, anvendelse af andre dysetyper og særlig hensyntagen til de meteorologiske forhold.

2.2 Metoder

Afdriften af sprøjtemiddel fra fem sprøjtespor til hegn og mark blev undersøgt fem gange under varierende vejrmæssige betingelser. Ved et af sprøjteforsøgene blev der anvendt både ukrudtsmidlet metsulfuron og farvestoffet natriumfluorescein for at etablere en sammenhæng mellem markøren fluorescein og sprøjtemidlet. Ved de øvrige fire sprøjtninger blev der udelukkende sprøjtet med fluorescein, da dette både er hurtigere og billigere at måle end metsulfuron. Meteorologiske forhold blev registreret ved hjælp af en meteorologimast opstillet midt på forsøgsmarken. Afsætning af sprøjtemiddel og fordelingen af dråbestørrelser i marken og i forskellige højder i hegnet blev analyseret. De enkelte metoder er beskrevet mere detaljeret nedenfor.

2.2.1 Meteorologiske målinger

Meteorologiudstyret, der blev anvendt i forsøgene, var placeret i en 6 meter høj gittermast midt på forsøgsmarken på positionen 56° 21’ 42,03” N, 9° 26’ 35,60” E (se billeder i Appendiks 1). Udstyret målte relativ luftfugtighed, temperatur, vindretning og -hastighed, turbulens, varmefluks samt global stråling som beskrevet i Appendiks 2.

2.2.2 Sprøjtning

Sprøjtning med natriumfluorescein og metsulfuron blev foretaget som sprøjtninger med traktor i en vårbygmark med læhegn mod vest, nord og øst (se evt. billeder i Appendiks 1). Hegnene mod øst og vest bestod udelukkende af hvidtjørn, mens nordhegnet i den vestlige ende bestod af tjørn og i den østlige af seljerøn. Læhegnene var ikke lige tætte og varierede også horisontalt i tæthed. Generelt er det østvendte hegn mest gennemtrængeligt for luften, mens det vestlige er tættest. Gennemtrængeligheden af hegnet har en betydning for en eventuel afbøjning af vinden, når den rammer hegnet. Et tæt hegn vil således kunne løfte noget af luftstrømmen og dermed dråberne/partiklerne opad. Den anvendte sprøjte var af typen Hardi 4110-16 (sammenlignelig med Hardi ISO 025 eller 03 hvad angår dyseoutput). Sprøjtebommen var 12 m lang med 50 cm mellem dyserne, og bommen var placeret ca. 50 cm over jordoverfladen under sprøjtningerne. Der blev sprøjtet med 300 l/ha de to første forsøg, mens der blev sprøjtet med 200 l/ha de næste tre. Traktorhastigheden var under alle forsøg 7 km/t. Sprøjtning af marken med anbefalet dosis metsulfuron blev foretaget den 19. maj 2005. Doseringen skulle have været 4 g aktivt stof pr. hektar, som på daværende tidspunkt var den maksimale godkendte dosering, men pga. en fejl i indstillingen af dysetrykket blev dyseoutputtet større end forventet (se Tabel 2.1), og doseringen blev derfor 6 g/ha. Sprøjtningen blev foretaget i den vestlige del af nordhegnet. Ved denne og de øvrige sprøjtninger (26. april, 9. juni, 30. august og 6. september 2005) blev natriumfluorescein anvendt som markør i en tankkoncentration på ca. 2 g/l, idet dette stof dels ikke er giftigt, dels er billigere at anvende end metsulfuron. Sprøjteinformationer er sammenfattet i Tabel 2.1. Alle sprøjtninger fandt sted, mens afgrøden var lav (Tabel 2.3) og således kunne simulere forholdene forår/tidlig sommer. Afgrødens udviklingstrin blev ikke vurderet.

Tabel 2.1 Sprøjteinformationer

mm: metsulfuron
nf: natriumfluorescein

2.2.3 Afsætning af sprøjtemiddel

Det udsprøjtede ukrudtsmiddel og farvestof blev opsamlet både på blade, curlere og vandfølsomt papir i hegnet, samt curlere og vandfølsomt papir på 5 master placeret langs hvert af de 5 sprøjtespor (se Figur 2.1 samt billeder i Appendiks 1).

De forskellige mål for afsætning er valgt dels for at få standardiserede mål (curlere) til sammenligning med det egentlige afsætningsmedium (blade), dels for at få beskrevet dråbestørrelsesfordelingen for såvel dråber mindre end 20µm (sugefiltre og partikelmåler med sug,) som dråber større end ca. 20µm (vandfølsomt papir, curler ).

Umiddelbart efter kørslen i hvert af de fem sprøjtespor blev der taget prøver i fire højder (½, 1, 2, og 4 m) i masterne og i 4 højder (0, ½, 1 og 2 m) i hegnet, idet der for første sprøjtespor blev taget prøver i master og træer i hegnet, for andet spor i hegnet samt 12 m inde i marken, for tredje sprøjtespor i hegnet samt 12 og 24 m inde i marken, og så fremdeles (se tabel i Appendiks 3). Ved sprøjtning af østhegnet var afstanden fra hegnet til masterne i marken 4 m længere end ved de øvrige hegn pga. en markvej mellem hegn og mark.

Figur 2.1. Skematisk oversigt over forsøgsopstillingen i marken.

I hegnet blev målingerne med afsætning af stof suppleret med målinger, hvor der aktivt blev opsamlet stof vha. sug under hver sprøjtning. Der blev opsamlet på fire parallelle ”sugefiltre”, hvor totalmængden af stof blev analyseret. Derudover blev der opsamlet med en såkaldt ”Chemvol-partikelopsamler”, som fraktionerer det opsamlede materiale efter størrelse og således kan mængden af stof i forskellige størrelsesfraktioner bestemmes. Sugefiltre og Chemvolopsamler opsamler materiale fra luften, der er mindre end ca. 20 µm. Chemol-partikelopsamleren repræsenterer en punktmåling og var placeret i læhegnet før/efter de andre opsamlere.

2.2.3.1 Blade

For hvert sprøjtespor blev der (med undtagelse af den 26. april, hvor hegnet ikke var sprunget ud endnu) indsamlet 5-10 blade så tæt på masterne i hegnet som muligt. Disse blade var kun eksponeret for sprøjtemidlet fra dette ene sprøjtespor, idet de indtil sprøjtningen i dette sprøjtespor var dækket med en plastpose. Umiddelbart efter indsamlingen blev bladene overført til et plastrør med ekstraktionsmiddel og placeret i en lystæt kasse.

2.2.3.2 Curlere

På hver af masterne blev der forud for kørslen af det aktuelle sprøjtespor placeret to curlere (almindelige hårcurlere af mærket ”M-cosmetics”, diameter 2 cm, længde 6 cm, farve lyserød) i hver af de fire højder til opsamling af fluorescein. Den 19. maj, da der blev sprøjtet med metsulfuron, var der en curler i hver højde på masterne i hegnet for sprøjtespor 1, 3 og 5 til opsamling af herbicidet. Efter prøvetagningen blev curlerne overført til plastrør med ekstraktionsmiddel og placeret i en lystæt kasse.

2.2.3.3 Sugefiltre

Under den første sprøjtning (26. april) blev sugefiltrene eksponeret i højderne 0,5 m, 1m, 2 m og 4 m i læhegnet. Resultaterne viste den forventede vertikale gradient, men det blev dog klart under forsøget, at variationen i spredningen af sprøjtetågen (langs med læhegnet) var meget stor og repræsentativiteten af den vertikale profil meget vanskelig at vurdere. I de efterfølgende fire forsøg blev der derfor målt på langs af læhegnet, således at variationen langs læhegnet kunne vurderes. Fire filtre blev eksponeret parallelt i 2m’s højde med 8-10 m’s afstand imellem opsamlerne. For at vurdere den vertikale profil, blev der i de sidste tre feltforsøg udført et ekstra forsøg. Her blev den vertikale profil målt med større tidsmæssig midling, idet der blev sprøjtet fra 3. spor mens traktoren kørte frem og tilbage ti gange.

Der er anvendt filtre af typen Millipore (White RAWP, 1,2 µm, 50 mm i diameter). Filtrene var monteret i filterholdere med et indløb, der er 40 mm i diameter og 80 mm langt. Der er analyseret blindprøver på ueksponerede filtre samt filtre, der har været monteret i filterholdere og sat på målemasterne i lighed med de eksponerede prøver. Fluoresceinindholdet i begge typer blindprøver viste sig ubetydelige i forhold til de eksponerede prøver (typisk mindre 2 % og ikke over 4 %), og der er ikke foretaget nogen korrektion af måleresultaterne. Efter eksponering er filterholderen taget ned, lukket og lagt mørkt i plastpose i en trækasse. Efter endt forsøg med sprøjtning af alle spor er filtrene overført fra filterholdere til ekstraktionsflasker, der er lagt mørkt i plastposer i trækasse. Derefter er filtrene transporteret til laboratoriet, hvor der er tilsat ekstraktionsvæske og prøverne er analyseret for natriumfluorescein som beskrevet nedenfor i afsnit 2.2.3.7.

Der blev suget med et flow, der opsamler partikler op til en størrelse omkring 15-20 µm. Før alle kørsler i sprøjtespor er flowet på de enkelte opsamlere målt. Alle flow blev tillige elektronisk registreret. Under første sprøjtning er der suget med et gennemsnitsflow omkring 35 l/min, mens der under de øvrige sprøjtninger er suget med et flow på omkring 39 l/min. Alle forsøg havde en flowvariation under 8 % på de parallelt eksponerede filtre. Variationen i gennemsnitflowet mellem de forskellige prøvetagninger var meget lille (under 2 %).

Selve sprøjteepisoden, hvor sprøjtetågen passerer opsamleren, er meget vanskelig at tidssætte. Dermed kan det luftvolumen, der hidrørte selve sprøjteepisoden ikke fastsættes, og en absolut luftkoncentration af natriumfluorescein kan ikke gives. Værdierne er således opgivet i en mængde som µg natriumfluorescein pr. filter. For at skabe sammenlignelighed forsøgene imellem er værdierne for sugefiltrene normeret til gennemsnitsflowet af de parallelle opsamlere. Da flowafvigelserne mellem de enkelte sprøjtespor og forsøgsdagene i mellem er meget lille, er der ikke korrigeret for dette. Tankkoncentrationen af natriumfluorescein varierer med 16 % de fem forsøg imellem og filterkoncentrationerne er også normeret til den gennemsnitlige tankkoncentration. Derudover er der korrigeret til en sprøjtemængde på 1,1 l/min i forsøget d. 19. maj således, at det er direkte sammenligneligt med forsøgene juni, august og september. Da sugefiltrene eksponeres med et konstant flow, vil der opsamles en forholdsmæssig mindre fraktion fra en sprøjtetåge, der passerer hurtigt forbi opsamleren sammenholdt med en sprøjtetåge, der bevæger sig langsommere. Resultaterne er derfor yderligere korrigeret i forhold til vindhastigheden. For de enkelte sprøjtespor er middelvinden estimeret ud fra de meteorologiske målinger midt på marken. De vertikale målinger i ekstraforsøgene er korrigeret med en vindprofil, der er beregnet ud fra de målte meteorologiske data under forsøget. Der er ikke taget hensyn til hegnets eventuelle indvirkning på vindhastigheden.

2.2.3.4 Vandfølsomt papir

Der er udviklet en simpel, automatisk metode til bestemmelse af dråbestørrelsesfordelingen på fugtfølsomt papir. Metoden er forholdsvis hurtig, reproducerbar og kræver ingen manuel parametrisering eller kalibrering. Nøjagtigheden er bedst på papirer med veldefinerede og velseparerede dråber, og metoden forventes her at være rimeligt nøjagtig. På papirer med meget snavs, meget utydelige dråber, eller hvor fugtpåvirkningen har været så stor, at dråberne i væsentlig grad er flydt sammen, forventes nøjagtigheden at være væsentligt dårligere. Der er ikke foretaget kontrolmålinger eller sammenligninger med alternative metoder.

Metoden er beskrevet i Appendiks 4.

2.2.3.5 PUF-filtre (ChemVol sampler)

Ved hjælp af ChemVol-partikelopsamleren (ChemVol® High Volume Cascade Impactor, model 2400) er det muligt at opsamle partikler i forskellige størrelsesfraktioner fra luft. Opsamlingen i hvert enkelt niveau sker ved afsætning på en polyuretanskumplade (PUF), hvorefter denne udtages til analyse ved opsamlingsperiodens ophør. Hvert enkelt niveau består af en ”accelerationsplatform” med 3 spalter og en ”opsamlingsplatform” (se Figur 2.2), der er indbygget i et rundt ”hus” og tilsammen udgør disse niveauer den samlede opsamlingsenhed.

Ud over opsamlingsenheden består ChemVol-partikelopsamleren af en kraftig pumpe således at det krævede luftflow på ca. 750 l/min kan opnås. I forbindelse med forsøgene blev der opsamlet dråber og aerosoler på PUF i følgende størrelsesfraktioner: >10 µm, 1-10 µm og 0,1-1 µm. Desuden blev dråber <0,1 µm opsamlet på et ultrafint filter af polypropylen. Dette filter var placeret nederst/bagerst i opsamlingsenheden og indgik i lighed med PUF-erne i analysen. Det første trin, der opsamler dråber større end 10 µm, har en øvre afskæring omkring 20 µm, dvs. dråber større end 20 µm opsamles. Hele opsamlingsenheden var under forsøgene placeret i ca. 2,3 meters højde direkte over pumpen. Efter prøvetagningen blev filtrene overført til en lystæt kasse.

Analysen af natriumfluorescein blev foretaget som beskrevet i afsnit 2.2.3.7., men det viste sig nødvendigt først at udryste fluoresceinet fra de vandskyende PUF-filtre med ethanol og derefter inddampe dem, inden prøven kunne opløses i Na₂HPO₄-bufferen og analyseres.

Figur 2.2. Accelerations- og opsamlingsdelen i ChemVol-partikelopsamleren. Tegning efter salgsmateriale fra Thermo Electron.

2.2.3.6 Analysemetode til natriumflouresceinbestemmelse

Umiddelbart efter kørsel af hvert sprøjtespor blev blade, curlerne, sugefiltre, Chemvol-filtre og filterpapir overført til lystætte beholdere for at undgå henfald af markøren. Ved hver sprøjtning blev der desuden taget en prøve fra sprøjtetanken. En kontrol af henfaldet af natriumfluorescein viste, at stoffet var stabilt i hvert fald i to døgn ved opbevaring i mørke ved stuetemperatur, dvs. der var ikke noget henfald mellem prøvetagning og afslutningen af analyserne.

Natriumfluorescein-afsætningen blev målt ved fluorescensspektrofotometri (Sharp 1974; Davis et al., 1994). Fluoresceinet blev ekstraheret fra prøverne vha. en 0,1 M Na₂HPO₄-buffer justeret til pH 6,8 med NaH₂PO₄. Fluoresceinindholdet blev målt på en fluorescens HPLC-monitor (Shimadzu RF-551, detektionsgrænse 0,01 µg/l)), idet stoffet exciteres ved 492 nm og derefter kan detekteres ved 513 nm.

2.2.3.7 Analysemetoder til metsulfuronbestemmelse

Metsulfuron-afsætningen blev målt ved væskekromatografi efterfulgt af tandem massespektrometri (LC-MS-MS), efter at stoffet var vasket af blade, filterpapir og curler, jf. Appendiks 5. Indsamlingsmetoden er designet, således at en afsætning på 1 % af den på produktet angivne maksimale dosis (4 g aktiv stof/hektar) fører til en stofmængde på mere end 10 ng per prøve (metodens forventede detektionsgrænse). Beregningen er baseret på rapporterede opsamlingseffektiviteter (Bui et al., 1998; Davis et al., 1993).

2.3 Resultater

2.3.1 Meteorologiske data

Målingerne af de meteorologiske forhold på forsøgsdagene dækker også timerne/dagen op til afdriftsforsøgene samt nogle timer efter. De enkelte forsøg for hvert sprøjtespor varede ca. et halvt minut, men afviklingen af alle spor samt supplerende ekstraforsøg (se afsnit 3.3.1.2.) strakte sig over nogle timer fra formiddag til tidlig eftermiddag. De samlede forsøgsperioder fremgår af Tabel 2.2.

Tabel 2.2. Perioder med afvikling af afdriftsforsøg. Tiderne er i dansk normaltid (sommertid – 1 time).

Meteorologien i forsøgsperioderne er vist i oversigtsform i Tabel 2.3. De fleste dage var med få eller ingen skyer; kun en dag var det overskyet. Markens overflade/vegetation ændredes naturligvis i mellem forsøgsdagene. Vindhastighederne har været svage til jævne og fugtigheden for det meste omkring 50 %. Temperaturen har været jævnt stigende gennem målesæsonen.

Tabel 2.3. Meteorologiske data for perioderne med afdriftforsøg. Data under de enkelte sprøjtninger fremgår af Tabel 3 i Appendiks 2. L (Monin-Obukhov længden) er en stabilitetsparameter. Parametren u_* er friktions-hastigheden, Gl.str. er globalstrålingen.

Klik her for at se Tabel 2.3

Figurer med tidsserier af udvalgte meteorologiske parametre er vist i Appendiks 2.

2.3.2 Afsætning af sprøjtemiddel

2.3.2.1 Sammenhængen mellem afsætningen af de to sprøjtemidler

Af Figur 2.3 ses, at der er god overensstemmelse mellem afsætningen af farvestoffet natriumfluorescein og herbicidet metsulfuron på curlerne. Koncentrationen af de to stoffer i sprøjtetanken er forskellig, således er der 100 gange så meget natriumfluorescein som der er metsulfuron. Den gode overensstemmelse mellem afsætningen af farvestof og herbicid tages som udtryk for, at natriumfluoresceinmålingerne er repræsentative for afsætningen af herbicidet.

Figur 2.3. Sammenhængen mellem afsætning af fluorescein og metsulfuron på curlere ved sprøjtningen den 19. maj.

2.3.2.2 Sammenhængen mellem afsætning på blade og curlere

Figur 2.4 viser, at der er en god sammenhæng mellem afsætningen af fluorescein på curlere og blade. Det vil således være muligt at omregne de målte værdier på curlere til afsætning af fluorescein og metsulfuron på tjørneblade.

Figur 2.4. Relationen mellem afsætning af fluorescein på blade og curlere. Alle målinger er foretaget i hegnet, og hvert punkt repræsenterer gennemsnittet for 5 prøver i hver af højderne ½, 1 og 2 m over jorden for hvert sprøjtespor.

2.3.2.3 Afsætning af sprøjtemiddel som funktion af højde og afstand

En sammenstilling af data for fluoresceinafsætningen på curlere fra sprøjtningen i de fem sprøjtespor for sprøjtningerne 19. maj og 30. august er vist på Figur 2.5. Standardfejlene på middeltallene viser, at der er stor variation i afsætningen inden for samme sprøjtning, især når der sprøjtes nær hegnet. Figuren viser, at der generelt opsamles mest fluorescein på curlere nederst i hegnet, men at denne effekt aftager, når der sprøjtes længere væk fra hegnet. Det hænger sammen med sprøjtebommens højde på 0,5 m, hvor stoffet sprøjtes ud. Tæt på sprøjtebommen (første spor) er stoffet således kun i ringe grad begyndt at blande op i luften, mens opblandingen tiltager med tiden og dermed de sprøjtespor, der ligger længere væk. Forskellen i afsætningen af den absolutte mængde stof de to forsøgsdage skyldes bl.a., at der den 19. maj blev sprøjtet i hegnet mod nord, mens der den 30. august blev sprøjtet i hegnet mod øst. Afstanden mellem sprøjte og hegn er 4 m bredere i østhegnet pga. en markvej. Den øgede afstand vil alt andet lige nedsætte den afsatte mængde, særligt fra sprøjtningen i det første spor.

Figur 2.5. Afsætning af fluorescein på curlere placeret på master i hegnet ved sprøjtningerne den 19. maj og den 30. august. Figuren viser gennemsnit og SEM for fem målinger for hvert af de fem sprøjtespor i forskellige højder over jorden. Hvert sprøjtespor var 12 m bredt. Værdierne er normeret til ens dyseoutput, svarende til udsprøjtning af 4 g metsulfuron/ha.

2.3.2.4 Sugefiltre

Under forsøget 26. april blev mængden af små partikler målt med aktivt sug i læhegnet i fire højder. Det var det vestvendte læhegn, og det var ikke sprunget ud, dvs. at gennemtrængeligheden for luften var stor. Figur 2.6 viser de målte mængder af natriumfluorescein pr. filter for hver af de fem sprøjtespor. Mængderne er normeret til samme luftflow. Målingerne er et udtryk for et øjebliksbillede og de har dermed en stor variation pga. korttidssvingninger af turbulensen i luften. Målingerne af de små dråber viser, i lighed med afsætningen af de større dråber på curlerne Figur 2.5., at der opsamles mest fluorescein nederst i hegnet tæt på sprøjtesporet, men at effekten og mængden aftager, når der sprøjtes i større afstand fra hegnet. Som for de større dråber (jf. afsnit 2.3.1.4) hænger det sammen med sprøjtebommens højde på 0,5 m, hvor stoffet sprøjtes ud og tiden det tager, før opblandingen sker.

Figur 2.6. Mængde natriumfluorescein pr. filter i forskellige højder i hegnet ved sprøjtning i varierende afstand. Mængderne er normeret til samme luftflow.

I de fire efterfølgende forsøg blev der målt en horisontal profil, således at variationen langs læhegnet kan vurderes. Under de fire forsøg blev fire filtre eksponeret parallelt i 2m’s højde med 8-10 m’s afstand imellem opsamlerne. For at skabe sammenlignelighed dagene imellem er resultaterne normeret i forhold til luftflow og tankkoncentration og er ydermere normeret m.h.t. vindhastigheden (jf. afsnit 2.2.3.4). På Figur 2.7 ses, at mængden af små dråber/partikler i hegnet i 2 meters højde på forsøgsdagene i juni og august stiger fra 1. til 3. spor, hvorefter mængden falder igen. Dette forløb stemmer overens med en forventning om, at det tager lidt tid for sprøjtetågen at blande op i luften og dermed ses maksimum i 2 meter først ved sprøjtning i en vis afstand fra hegnet. Maj og september viser mængder på samme niveau og nogenlunde konstant de første tre spor. I 4. sprøjtespor ligger september højere end de øvrige forsøgsdage, mens der ses et fald i 5. spor. De meteorologiske forhold giver ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvorfor opblandingen tilsyneladende allerede er opnået fra 1. spor i maj og september. I juni og august er målingerne foretaget i det østvendte hegn, hvor afstanden til sprøjten er øget med 4 m pga. en markvej. Det kan være medvirkende til de lavere absolutte mængder fra de første sprøjtespor i forhold til maj og september.

Figur 2.7. Mængden af natriumfluorescein pr. filter i læhegnet i 2m’s højde med ca. 8-10 m’s afstand mellem opsamlerne. Punkterne viser middelværdier og SEM for de fire sprøjtninger. Mængderne er normeret med hensyn til luftflow, tankkoncentration og vindhastighed.

Med henblik på validering af modelberegninger blev der i de sidste tre feltforsøg udført et ekstra forsøg med målinger af den vertikale koncentrationsprofil af de små dråber/partikler i hegnet. For at opnå en mere repræsentativ værdi, bl.a. i forhold til profilen opnået d. 26. april, blev der målt med større tidsmæssig midling, idet der blev sprøjtet fra 3. spor, mens traktoren kørte frem og tilbage ti gange. Figur 2.8 viser de opnåede målinger med koncentrationer normeret i forhold til flow, tankkoncentrationer og vindhastighed, således at dagene indbyrdes nemmere kan sammenlignes.

De vindvægtede profiler viser stort set det forventede forløb. Profilet fra juni og august er meget ens, bortset fra de numeriske værdier, mens værdien i 4 m højde i september synes at afvige fra det generelle mønster. Der er ikke umiddelbart fundet nogen forklaring på de højere stofmængder i august. Vindprofilen kan være fejlbehæftet, da hegnets indflydelse er ignoreret, men dette gælder alle tre forsøg. Vindens retning var ikke direkte på hegnet i august, og måske har noget af sprøjtetågen bevæget sig langs hegnet. Lignende forhold gjorde sig dog også gældende i juni.

Figur 2.8. Mængde natriumfluorescein pr. filter i forskellige højder relateret til 10 gentagne sprøjtninger i 3. spor (24 m fra hegnet), fordelt på tre forsøgsdage. Mængderne er normeret med hensyn til luftflow, tankkoncentration og vindhastighed.

2.3.2.5 ChemVol

Der blev opsamlet spraydråber og partikler med ChemVol-partikelopsamleren ved alle sprøjtninger undtagen den første. Der var problemer med inddampningen i forbindelse med fluoresceinanalyserne af filtrene fra den sidste sprøjtning, og det blev besluttet at udelade disse resultater i dataanalysen. Resultaterne er vist i Figur 2.9. ChemVol-opsamleren opsamler de dråber/partikler, der er mindre end ca. 20 µm. Målingen er en punktmåling og må derfor forventes at have en stor variation pga. sprøjtetågens turbulensafhængighed. På Figur 2.9 ses, at størrelsesfraktionen 1-10 µm indeholdt den største mængde fluorescein for alle spor og forsøg. I ekstraforsøget (med sprøjtning 10 gange i 3. spor) var denne tendens også tydelig, hvilket underbygger de øvrige forsøg.

Figur 2.9. Resultater fra analyse af fluorescein i dråber opsamlet med ChemVol i forskellige størrelsesfraktioner angivet i mikrometer for forsøgsdagene 19. maj, 9.juni og 30. august 2005. Ved sprøjtningen 30. august blev der gennemført et ekstra forsøg hvor der blev sprøjtet 10 gange i 3. spor (24 m fra hegnet) under kontinuert opsamling. For sammenligning er resultaterne divideret med 10 i figuren.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2008, © Miljøstyrelsen.