Omfang og effekt af herbicidafdrift til læhegn
4 Udbredelse af hegn der sætter bær
4.1 Introduktion
Betydning af sprøjtemiddelafdrift på læhegnstræer, der sætter bær, er ikke kun bestemt af størrelsesordenen af giftvirkningen på det enkelte træ, men også af træernes udbredelse i Danmark. Vi har derfor ønsket at bestemme forekomsten af forskellige læhegnsarter i Danmark og beregne den samlede hegnslængde for de enkelte hegnsarter.
4.2 Metoder
Beregningen af hegnslængde og træartsfordeling er baseret på en stikprøve af danske hegn bestående af 62 tilfældigt udvalgte markblokke (Figur 4.1 og 4.2). En markblok er defineret som ”en geografisk sammenhængende enhed bestående af marker med permanente ydre grænser i form af veje, jernbaner, vandløb, levende og faste hegn etc.”. I vores undersøgelse er der, for hver udvalgt markblok, foretaget en opmåling af hegnslængden på hhv. kanten af blokken og for det indre af blokken ud fra et 4 cm kort. Der er desuden for hver af de 62 markblokke foretaget en feltregistrering af træartsfordelingen for 100 m tilfældigt udvalgt hegn. Til brug for opskaleringen til landsplan er omkreds og areal af de udvalgte markblokke fundet på markblokkortet.
Figur 4.1. Eksempel på afgrænsning af markblokke. De røde markeringer afgrænser den enkelte markblok.
De udvalgte markblokke indeholder udelukkende landbrugsarealer, medens markblokkortet også indeholder mindre arealer med anden arealanvendelse. Det er valgt at basere opskaleringen på arealer, der både forekommer på markblokkortet og som er registreret som landbrug (kode 2112) på arealanvendelseskortet i AIS. Dette areal udgør 30.762 km². For at undgå at tælle hegn, der ligger på kanten mellem to markblokke dobbelt, er der foretaget en separat opskalering for hhv. hegn på kanten af markblokke og hegn i det indre af markblokkene. Opskaleringen for hegnene i det indre af markblokkene er foretaget arealvægtet, medens opskaleringen af hegnene på kanten af markblokkene er vægtet i forhold til omkredsen. Forholdet mellem areal og omkreds for alle markblokke er (arealvægtet) 108 m² / m kant. Forholdet for stikprøven er 100 m² / m. Arealet af stikprøven udgør 12,9 km², eller 21 ha per markblok. Omkredsen udgør i gennemsnit 2116 m. Vægtet efter arealet af de enkelte markblokke er den gennemsnitlige hegnslængde for det indre af de undersøgte markblokke 330 m. Den gennemsnitlige hegnslængde for kanten er 557 m, vægtet efter omkreds. Således kan hegnslængden for det indre af markblokkene opskaleres som 330 m × 30.762 km² / 0,21 km² ≈ 48.340 km. For kanten giver opskaleringen 557 m × (3,07·1010 m / 108 m²/m) / 2116 m ≈ 74.947 km. 70 % af den samlede kantlængde er delt mellem markblokkene, og det opskalerede tal skal derfor reduceres med 35 %, dvs. den samlede længde af hegnene på kanten af markblokkene udgør 48.531 km. Den samlede kantlængde for markblokkene er estimeret ud fra det samlede areal og det arealvægtede forhold mellem areal og kantlængde. Den samlede hegnslængde på landsplan kan dermed beregnes til ca. 96.871 km. Længden af hegn med de enkelte træarter er opskaleret på samme måde, idet længderne for de enkelte markblokke er vægtet efter hhv. areal for de indre hegn og omkreds for hegnene på kanten. Summen af hegnslængden for de enkelte træarter er lidt større end ovennævnte total, idet summen for de undersøgte stikprøver kan være mere end 100 m, hvis de forskellige træarter fx forekommer samtidig i flere etager.
Figur 4.2. Placering af de 62 tilfældigt udtagne indsamlingssteder i Danmark.
4.3 Resultater
Vores undersøgelse viser at tre ud af de fire mest hyppige hegnstræer er arter der sætter bær (Figur 4.3). Disse tre arter er netop de arter, der er valgt som forsøgsarter i dette projekt. Figur 4.3 viser, at hvidtjørn, seljerøn og hyld udgør cirka 80 % af de hegnsarter, der sætter bær.
Figur 4.3. Forekomsten af hegnsarter, der sætter bær, som andel af den totale hegnslængde i Danmark og som andel af længden af bærbærende hegn.
Version 1.0 September 2008, © Miljøstyrelsen.