Sammenfatning

Omfang og effekt af herbicidafdrift til læhegn

Tidligere undersøgelser har vist, at visse hegnstræer (fx tjørn og fuglekirsebær) er følsomme over for meget små herbiciddoser. Formålet med dette projekt var at kvantificere driften af herbicider til hegnene under realistiske sprøjtebetingelser, sammenligne afdriften med følsomheden af hegnstræer over for et udvalgt herbicid og estimere effekten af forskellige afdriftreducerende tiltag på frugtsætningen i hegn.

Sprøjtemiddelafdrift til hegn blev målt 5 gange under forskellige meteorologiske forhold. Alle sprøjtninger blev udført med en marksprøjte efterspændt en traktor, og forsøgsmarken blev hver gang sprøjtet med et farvestof (natriumfluorescein) i 5 afstande fra hegnet. Ved en lejlighed blev der desuden sprøjtet med ukrudtsmidlet Ally (metsulfuron-methyl). Sprøjtemiddelafdriften blev målt i forskellige højder dels på master placeret i marken, dels i selve læhegnet. Ud fra de indsamlede data blev der udviklet en afdriftsmodel, som bl.a. kan beregne afdriften af sprøjtemiddel til læhegn under forskellige sprøjtebetingelser, såsom sprøjtetidspunkt, dysetype, dysetryk og sprøjtefrie bufferzoner af forskellig bredde.

Ved at sprøjte hylde- og seljerønhegn med lave doser af Ally og derefter måle effekten på frugtsætningen blev vores viden om hegnstræers følsomhed over for ukrudtsmidler øget.

Sprøjtemiddelafdrift og metoder til reduktion

Trods store variationer viste målingerne af sprøjtemiddel i hegnet tydeligt, at der ved sprøjtning tæt på hegnet blev afsat mest sprøjtemiddel i den nederste del af hegnet, mens sprøjtemidlet ved sprøjtning længere fra hegnet blev fordelt mere ensartet over hegnets højde. Ved hjælp af den udviklede model kunne vi beregne, at usprøjtede bufferzoner hovedsageligt vil reducere afdriften til den nedre del af læhegnene. Brug af afdriftreducerende dyser eller lavere dysetryk vil derimod reducere afdriften af sprøjtemiddel til alle højder af læhegnet, hvilket også gælder sprøjtning på tidspunkter, hvor vindhastigheden er lav og luftfugtigheden høj, dvs. tidligt om morgenen. Anvendelse af reducerede doser af ukrudtsmiddel i marken vil resultere i en tilsvarende reduktion i afdriften af sprøjtemiddel til læhegnene, dvs. en halvering af dosis giver en halvering af afdriften.

Det skal bemærkes, at sprøjtemiddelafdriften til læhegn målt i dette projekt er betydeligt højere end de afdriftsværdier, der normalt anvendes i forbindelse med fx den administrative vurdering af risikoen for uønskede effekter af sprøjtemidler på den omgivende natur.

Effekter af sprøjtemiddelafdrift på frugtsætningen i hegn

Hyld var næsten lige så følsom over for Ally som tjørn, mens seljerøn var noget mindre følsom. På grund af disse forskelle i følsomhed samt i den vertikale fordeling af bærrene i de tre træarter, vil hyld og tjørn have større gavn af afdriftreducerende sprøjteudstyr, sprøjtning tidligt om morgenen og anvendelsen af reducerede herbiciddoser i marken end seljerøn, og kun hyld vil få flere bær, hvis der indlægges en sprøjtefri bufferzone langs hegnet.

Beregninger, der involverer de ovennævnte resultater samt forekomsten af de forskellige hegnstræer, antal overvintrende fugle og trækfugle, der æder bærrene på hegnstræerne, og disse fugles fødebehov i efterårs- og vinterperioden antyder, at afdriftreducerende tiltag måske kan have en betydning ikke bare for antallet af bær i hegnene, men også længere oppe i fødekæden.

Desuden er det meget sandsynligt, at hegnets fodpose (de blomstrende planter og græsser under hegnstræerne) vil have gavn af alle de modellerede metoder til reduktion af sprøjtemiddelafdriften, eftersom alle disse reducerer afdriften af sprøjtemiddel til den nederste del af hegnet.