|
Acceptkriterier i Danmark og EU 5 Konklusioner og anbefalinger vedrørende anvendelse af risikoacceptkriterier i Danmark
I dette afsluttende kapitel drages konklusioner mht. situationen i Danmark og EU vedrørende anvendelse af risikoacceptkriterier for risikovirksomheder, og heraf følgende synspunkter m.h.t. hvordan denne situation kan forbedres. I afsnit 5.1 beskrives den nuværende situation. Afsnit 5.2 beskriver de krav, som bør stilles til risikoacceptkriterier og de risikoanalysemetoder som anvendes til at generere de oplysninger, som skal holdes sammen med disse kriterier. I de følgende afsnit 5.3 til 5.5 anbefales hvordan risikokriterier kan formuleres inklusive størrelsesorden af acceptable risikoniveauer. Til sidst indeholder afsnit 5.6 synspunkter om behovet for yderligere indsats på området. 5.1 Status i Danmark og EUSiden ca. 1995 er de fleste risikoanalyser for risikovirksomheder i Danmark gennemført ved hjælp af kvalitative metoder, med udbredt anvendelse af sikkerhedsbarrierediagrammer. Disse diagrammer har vist sig at være nyttige til at vurdere de sikkerhedsforanstaltninger som virksomhederne har foretaget. Desværre har disse kvalitative metoder ikke været velegnede til at definere ensartede og alment anvendelige regler for hvordan omgivelserne på passende vis skulle beskyttes mod den resterende risiko for uheld med konsekvenser udenfor virksomhedens grænser. Dette har medført at beslutninger om fx sikkerhedsafstande afgøres fra tilfælde til tilfælde uden altid at tage hensyn til generelle overvejelser vedrørende håndtering af uheldsmuligheder med lave eller meget lave forventede hyppigheder. M.h.t. miljøskader har der ikke tidligere været en kvalificeret diskussion om acceptkriterier i Danmark. Dette er dog ikke meget forskelligt fra flere andre EU-medlemslande. Med hensyn til risiko for personskade har nogle medlemslande udviklet et velfungerende system baseret på kvantitative metoder (fx Storbritannien, Nederlandene og Flandern), hybride metoder (Frankrig, Italien) eller deterministiske metoder uden sandsynlighedsbetragtninger (med Tyskland som eneste eksempel). Der findes ikke tilsvarende veludviklede metoder til håndtering af miljøskader. 5.2 Krav til risikoacceptkriterierDet første princip for risikoaccept er at alle unødvendige risici fjernes. Dette betyder at ALARA- eller ALARP-princippet altid anvendes, også hvis risikoniveauet i forvejen overholder de øvrige risikoacceptkriterier. ALARA–princippet indeholder en vurdering af, om omkostningerne af en sikkerhedsforanstaltning er uforholdsmæssig store i sammenligning med den sikkerhedsmæssige gevinst. Denne vurdering vil være forskellig afhængig af om risikoniveauet er højt eller lavt i forhold til risikoacceptkriterierne. Derfor er det ikke nødvendigt at fremhæve risikoniveauer hvor ALARA især skal anvendes. Øvrige risikoacceptkriterier, og metoderne til at generere de data som skal sammenholdes med disse kriterier, skal overholde følgende krav:
5.3 Inddragelse af hyppighedskriterierDefinitionen af begrebet risiko indeholder et klart sandsynlighedsaspekt. Det er nødvendigt at inddrage sandsynlighed eller hyppighed i analysen, enten som talværdier eller ved hjælp af kvalitative beskrivelser eller klasser. Udvælgelse af dimensionerende uheldsscenarier, som bestemmer sikkerhedsafstande, bør baseres på eksplicitte kvantitative eller kvalitative hyppighedskriterier, og der bør skelnes mellem sikkerhedsafstande og den maksimale konsekvensafstand for at opnå acceptable begrænsninger i arealanvendelse på den ene side og en erkendelse af mulige konsekvenser i meget sjældne situationer på den anden side. 5.4 Beskyttelse af sårbare objekterSikkerhedsafstande, dvs. grænser til områder med begrænset arealanvendelse, kan opstilles for fire forskellige objekter og/eller grupper af personer. En grundlæggende inddeling bør være:
Disse kriterier bør suppleres med kriterier for samfundsrisiko og miljøskader, således at den kumulative hyppighed af større uheld begrænses til:
Ved beregning af samfundsrisiko bør der tages højde for folks tilstedeværelse og den beskyttende virkning af bygninger m.fl. De samme kriterier bør benyttes for eksisterende og nye situationer. I eksisterende situationer, som ikke opfylder kravene, fastsættes tidsrammer indenfor hvilke kriterierne skal opfyldes – dette kan gøres ved forebyggende tiltag som nedsætter hyppigheden og/eller begrænsende tiltag som mindsker konsekvenserne. Det forventes at, ved anvendelse af ALARA-princippet, kan de fleste risici reduceres til mindst en faktor 10 lavere end ovenstående acceptkriterier. 5.5 RisikoanalysemetoderMiljøprojekt 112 har lagt op til, at kvantitative og kvalitative risikoanalysemetoder skulle føre til sammenlignelige resultater. Gennemgangen her har vist, at metoderne, som de hidtil er anvendt, er ret svære at sammenligne. For at leve op til ovennævnte risikoacceptkriterier er det muligt at anvende kvantitative risikoanalysemetoder. Det anbefales dog, at der også ved kvantitative metoder gøres brug af sikkerhedsbarrierediagrammetoden, da denne har vist sig at være forståelig og forholdsvis nem at bruge. Den tillader også at tage hensyn til virksomhedsspecifikke omstændigheder. Det bør fortsat være muligt at bruge kvalitative risikoanalysemetoder. For at resultaterne kan anvendes i forhold til de ovennævnte risikoacceptkriterier er det dog nødvendigt at der bruges et link mellem hyppighedsklasser og kvantitative hyppighedsintervaller, som i Tabel 3 eller Tabel 5. Derudover bør der udvikles retningslinjer for hvordan forskellige uheldsscenarier vurderes samlet (fx hvordan hyppigheder lægges sammen). Disse overvejelser peger på, at den franske metode med fordel kan bruges som grundlag for en dansk hybrid metode. 5.6 Behov for videre arbejdeDer er behov for at udvikle kvalitative eller hybride metoder som kan anvendes til fastsættelse af sikkerhedsafstande og samfundsrisiko. I afsnit 5.5 ovenfor nævnes, at den franske hybride metode kan være grundlag for en dansk hybrid metode. Ved udvikling af sådan en hybrid metode skal der ses kritisk på om de franske hyppigheds- og alvorlighedsklasser skal tilpasses. Det kan også overvejes at inkludere meteorologiske aspekter, som nedsætter eksponeringshyppighed i forhold til udslipshyppighed, ved en genvurdering og generalisering af Figur 2.2 i Miljøprojekt 112, anneks A. Der bør udvikles acceptkriterier for natur- og miljøskade. Udgangspunktet kunne være en sammenligning mellem alvoren af person- og miljøskaden som i Tabel 14, tilpasset til det danske behov for at kunne vurdere miljøskade i saltvandsområder, dvs. fjorde, sunde og kyststrækninger, i stedet for floder og kanaler. Dette arbejde bør også indeholde en gennemgang af de metoder som er foreslået i nogle EU-medlemslande (se afsnit 3.1), og analysemetoder som tidligere er anvendt i Danmark, især med henblik på at kunne håndtere Danmarks særlige interesse i beskyttelse af grundvandsmagasiner. Der mangler en dansk vejledning i anvendelsen af ALARA- eller ALARP-princippet. Inspiration for sådan en vejledning kan hentes fra erfaringer i fx Storbritannien.
|