|
Mellem skepsis, tvivl og tillid - en sociologisk undersøgelse af lægfolks og eksperters risikoopfattelser i forbindelse med brugen af pesticider 1 Indledning og hovedspørgsmål
Dette projekt har fokus på, hvordan pesticider opfattes, og på de forskellige risikoopfattelser, som lægfolk hhv. eksperter forbinder med anvendelsen af pesticider. Projektet er gennemført som tre del-analyser; en kvalitativ om lægfolks risikoopfattelser i forbindelse med pesticider, en kvalitativ om eksperters risikoopfattelser i forbindelse med pesticider og en kvantitativ om befolkningens holdninger til fødevareforbrug og pesticider. Denne rapport er projektets hovedrapport, hvor del-analysernes resultater præsenteres og diskuteres samlet. I dette indledende kapitel gennemgår vi projektets hovedspørgsmål og underspørgsmål. Ligeledes præsenterer vi de aktiviteter, der er gennemført for at understøtte projektets vidensproduktion. 1.1 Problemfelt og afgrænsning af centrale spørgsmål1.1.1 ProblemfeltetPesticider, miljø og sundhedFødevareproduktion i moderne samfund hviler bl.a. på et forbrug af pesticider, der bevirker et højere udbytte og mindre sårbarhed for landbrugets og gartneribranchens afgrøder. Også i private haver, på offentlige arealer såsom parker og anlæg, omkring private virksomheder, mv. er brugen af pesticider udbredt. Især den kommercielle brug af pesticider har fundet sted i mange år, og er efterhånden højt specialiseret og vidt udbredt. Samtidig har indførelse af pesticider i landbruget vist sig at have en række utilsigtede virkninger for menneskers sundhed og for naturen, hvor pesticider er mistænkt for at bidrage til fx øget forekomst af kræft og allergi, faldende biodiversitet og fertilitet samt forurenet grundvand. Flere studier peger på, at lægfolk forholder sig til denne type af mulige følgevirkninger ved pesticidanvendelse og fx rangerer pesticidrelaterede risici højt sammenlignet med andre former for risici (fx Slovic et al. 1997). For nogen af de mulige følgevirkninger gælder, at tilknytningen til pesticidanvendelse er veldokumenteret, mens den for andre er formodet eller behæftet med usikkerhed. Dette reflekteres i, at forbrugere generelt er opmærksomme på pesticidrester i fødevarer (Eurobarometer 1998). Pesticider, opfattelser og risikoFølgevirkningerne er knyttet til det enkelte pesticid, til dets samspil med omgivelserne, til den måde, som individer opfatter pesticider på og til den måde, som individer omgås og bruger pesticider på. Med andre ord er pesticiders følgevirkninger for sundhed og natur også knyttet til opfattelser og til adfærd.[1] Generelt har den måde, hvorpå individer opfatter et fænomen, fx pesticider, indflydelse på individets adfærd overfor fænomenet. Man kan derfor formode, at opfattelser af pesticiders mulige (skade)virkninger har indflydelse på, hvornår og i hvilke situationer, individer vælger/fravælger at bruge pesticider, eller hvordan de bedømmer fx myndighedernes anbefalinger for omgangen med pesticider. Tilsvarende kan eksperters opfattelser af, hvilke mulige følgevirkninger, der er knyttet til brugen af et givet pesticid, forventes at have indflydelse på de anbefalinger, som fx eksperter kommer med for lægfolks anvendelse af pesticider eller som input til reguleringen af pesticidanvendelse generelt. Ved at se på opfattelsen af pesticider i en risikooptik åbnes således en mulighed for at gå bag om et forhold, der har indflydelse på adfærd i forbindelse med brugen af pesticider. Lægfolksopfattelser og ekspertopfattelserInden for især angelsaksisk socialpsykologi peges på, at der generelt er forskel på hvad eksperter og lægfolk opfatter som en risiko (Slovic 1987: 283). Forskellen tilskrives, at eksperter arbejder med et veldefineret, men relativt snævert begreb om risiko (typisk antal tilfælde pr. år af en enhedshændelse), mens lægfolk betragter risici ud fra en bredere værdimæssig kontekst med flere dimensioner. Slovic et al. (1985) peger på, at specielt to faktorer korrelerer med lægfolks risikoopfattelse: ’dread risks’ (’frygt-risici’ hvilket omfatter fænomener som mangel på kontrol, frygt, katastrofepotentiale, dødelige konsekvenser samt ulige fordeling af risici og fordele), og ’unknown risks’ (’ukendte risici’ hvilket omfatter fænomener som ikke-observerbare skadekilder, ukendte, nye eller forsinkede skadevirkninger) (Slovic et al. 1985). I konkrete studier scorede pesticider højt på begge disse faktorer, hvorimod eksperters risikoopfattelse ikke er tæt korreleret hermed (Slovic 1987). Denne forskel i risikoopfattelse gælder især fødevaresundhed og miljø, hvor lægfolk betragter pesticider som en større trussel end eksperter gør (Cavanagh et al. 2000, Williams og Hammitt 2001, Sunstein 2002). I det følgende ser vi kort på tre forskellige socialvidenskabelige bidrag til at forstå forskellen mellem lægfolks- og ekspertopfattelser af pesticidrelaterede risici, nemlig bidrag fra et miljøøkonomisk, et socialantropologisk og et sociologisk perspektiv. I en dansk kontekst har lægfolks opfattelser af pesticider og af eventuelle risici forbundet med brugen af pesticider hidtil tegnet et tvetydigt billede. I relation til økonomisk værdisætning[2] var det af betydning, om de adspurgte udelukkende blev præsenteret for selve naturpåvirkningen eller om denne blev sat i forbindelse med anvendelsen af pesticider (Schou et al., 2003). De adspurgte var villige til at betale mere for at undgå naturforringelser, når disse var knyttet til brugen af pesticider, end når pesticider ikke blev kædet sammen med naturforringelserne. Dette indikerer, at det var pesticider i sig selv, lægfolk ville betale for at undgå.[3] Parallelt hermed viser socialantropologiske studier, at der er meget forskellige opfattelser af, hvilke risici man står over for, og hvor alvorlige de er. Ligesom hos Slovic står man over for en substantiel uenighed om, hvad der overhovedet udgør en risiko, risicis karakter og som konsekvens heraf også en uenighed om, hvordan problemer knyttet til risici bør håndteres (Lupton og Tulloch 2002, Douglas 1982). Ulrich Beck beskriver i det, der i dag betragtes som en klassiker indenfor sociologisk risikolitteratur, Risikosamfundet (Beck 1992), hvordan risici er blevet en del af moderne samfund. Risiko påvirker og påvirkes af al menneskelig aktivitet og samfundsmæssig udvikling og produceres som et biprodukt af al moderne produktion. Dette har ledt til, at risikosamfundet ifølge Beck nu har afløst industrisamfundet. Beck fremhæver, hvordan moderne samfund har et bredt spektrum af problemer med at håndtere risici, hvor fx myndigheder og eksperter står overfor vanskeligheder med at kommunikere såvel akutte risici som mere varige risici til borgerne (Beck 1999). Teknologi-sociologiske studier af de europæiske befolkningers holdninger til anvendelse af bioteknologi viser, at lægfolk er i stand til at skelne mellem forskellige anvendelser, og at de vurderer dem forskelligt (Durant et al. 1998, Lassen et al. 2002). Eksempelvis vurderes medicinsk bioteknologi som meget acceptabel, mens holdningen til bioteknologi i fødevarer opfattes som langt mere kritisk. Som det vil fremgå af det følgende gør noget tilsvarende sig gældende for pesticider, således at lægfolk skelner mellem brug af pesticider til forskellige formål. Afdækning af, hvordan denne skelnen ser ud, kan bidrage til at forstå forskelle i risikoopfattelser. Videnssociologisk peges konkret på, at lægfolk nødvendigvis må danne sig deres opfattelse af risici på baggrund af en begrænset viden (Wynne 1996b). I stedet for at det drejer sig om at opnå en fuldstændig viden, spiller tillid til eksperter og myndigheder en stor rolle for lægfolk. Hvis der opstår mistillid til eksperter eller myndigheder inden for et givent område, vil lægfolk typisk være tilbøjelige til at mene, at eksperterne undervurderer risikoen på det pågældende område. Det gælder med andre ord, at lægfolk får mistillid til eksperterne, når lægfolk oplever, at eksperterne ikke tager hensyn til lægfolks opfattelser og de observationer og værdier, som (risiko)opfattelsen hviler på og refererer til (Jensen og Sandøe 2002). Derfor er det ikke alene relevant at undersøge lægfolks risiciopfattelser af pesticider og deres holdninger til eksperterne, men i lige så høj grad eksperternes holdninger til risici ved pesticidanvendelse, samt deres forhold til lægfolks viden og holdninger. Eksperterne producerer den viden som formelt er en stor del af det grundlag, som reguleringen af og anbefalinger til pesticidanvendelse hviler på. Eksperter forudsættes at have adgang til den højt specialiserede viden, der findes og produceres om pesticider. På samme måde antages viden om pesticider og deres (mulige) effekter kun i begrænset omfang at være tilgængelig for lægfolk. Lægfolks opfattelser i forbindelse med pesticidanvendelse kan derfor også være afhængig af andre forhold, fx værdier, erfaringer og eksperters fortolkning og formidling af viden. Samtidig er viden om lægfolks risikoopfattelser sjældent udbredt blandt eksperter. Endelig fremhæver Slovic, at når der findes denne forskel mellem lægfolks og eksperters risiciopfattelser i forbindelse med brugen af pesticider, så har det også betydning rent demokratisk. Når regulering af pesticidanvendelse udformes, kunne man således fordre, at reguleringen inddrager såvel lægfolks opfattelser af og holdninger til pesticidanvendelse som eksperters (Slovic 1999). 1.1.2 Formål og problemstillingerProjektets hovedspørgsmål handler således om risikoopfattelser, der kan knyttes til pesticider ud fra et dobbelt perspektiv. Det dobbelte perspektiv inddrager på den ene side et lægfolksperspektiv, hvor fx tillid/mistillid spiller ind, og på den anden side et ekspertperspektiv, hvor fx viden og regulering spiller ind. Projektets hovedspørgsmål drejer sig om derfor hvordan befolkningens og eksperters opfattelser af og holdninger til risici er knyttet til pesticidanvendelse og hvordan de to gruppers risikoopfattelser forholder sig til hinanden. For at producere viden, der kan belyse dette hovedspørgsmål, har vi udledt tre konkrete underspørgsmål af hovedspørgsmålet. For det første må undersøges, hvilke forskellige aspekter for hhv. lægfolk og eksperter, der knytter sig til risikoopfattelser i forbindelse med anvendelsen af pesticider, og som holdninger til pesticider er relateret til, fx natureffekter, sundhedseffekter, reguleringspraksis, tillid/mistillid, kendt/ikke-kendt teknologi etc. Som led i behandlingen af dette underspørgsmål må også undersøges hvordan de to grupper forholder sig til hinandens viden om og risiciopfattelse i forbindelse med pesticidanvendelse. For at opnå et nuanceret billede heraf må projektet tillige udforske om og i givet fald hvordan opfattelser og holdninger er afhængige af den konkrete sammenhæng, hvori pesticider indgår (fx havebrug, fødevarer eller grundvand). Afdækning af spørgsmålet om den konkrete sammenhæng udgør det andet underspørgsmål. For det tredje må undersøges hvorledes holdninger og opfattelser af pesticidrelaterede risici overordnet set fordeler sig i befolkningen og hvilke socio-demografiske variable, de kan knyttes til. 1.2 Aktiviteter udført i løbet af projektetFor at producere viden til besvarelse af spørgsmålene, er data produceret gennem en række forskellige aktiviteter. I næste kapitel gennemgås formål med, begrundelse for og forløb af de enkelte aktiviteter. Ligeledes diskuteres sammenhængen mellem de forskellige dele ud fra Figur 2.1 Projektets analysestrategi. Projektets vidensproduktion er baseret på følgende aktiviteter:
1.3 Læsevejledning til rapportens opbygning og indholdKapitel 1: Indledning og problemstilling er et oversigtskapitel, hvor baggrunden for projektets problemstilling skitseres, og ud af hvilken projektets overordnede hovedspørgsmål og dens underspørgsmål udledes. Her gennemgås projektets aktiviteter også. I Kapitel 2: Metode arbejdes først med, hvordan projektet kan producere den viden, som hovedspørgsmål og underspørgsmål fordrer. Dette leder til, at projektets analysestrategi udvikles. Hovedparten af kapitlet består imidlertid i, at de valgte metoder til dataproduktion beskrives og begrundes. Her gennemgås først kort, hvordan vi inddrager et litteraturreview samt en hverdagslivskategorisering af pesticider. Dernæst drøftes mere indgående kvalitative forskningsinterview, inklusiv både individuelle interview, fokusgruppeinterview og analysen af dem. Dette efterfølges af en drøftelse af de anvendte statistiske metoder, herunder faktor- og regressionsanalyse. I bilagsrapporten findes de overvejelser, der ligger bag den konkrete produktion af data ved hjælp af de diskuterede metoder Kapitel 3: Den kvalitative analyse indledes med en opsummering af den sociologiske litteratur, herunder risikolitteratur, som projektets kvalitative del-analyser anvender. Undervejs udledes de analytiske begreber, som analysen af datamaterialet fra interviewundersøgelserne hviler på. Resten af kapitlet er opdelt i to dele og rummer en gennemgang af de kvalitative del-undersøgelser, hvor resultaterne fra lægfolksanalysen præsenteres først. I denne del diskuteres det hvordan de interviewede lægfolk har et nuanceret forhold til pesticidrelaterede risici, og samtidig udviser skepsis overfor brugen af pesticider generelt. Ligeledes sættes der fokus på hvordan lægfolk ud fra deres egne erfaringer også ser en risiko for miljø og natur i forbindelse med pesticidanvendelse. Det undersøges hvordan lægfolks opfattelse af eksperters viden og tillid til denne påvirker deres risikoopfattelse, og der afsluttes med en gennemgang af lægfolks syn på reguleringen af pesticidanvendelse. Næste og sidste del af kapitlet rummer en præsentation af ekspertanalysen. Her diskuteres først de forskellige risikoopfattelser, som eksperterne fremkom med i forbindelse med diskussionen af pesticider og deres anvendelse. Efterfølgende drøftes hvordan forskellige former for viden, videns kompleksitet og institutionelle forankring spiller afgørende ind på eksperternes pesticidrelaterede risiciopfattelser. Som opfølgning herpå gennemgås hvordan eksperterne ser på sig selv som ekspert/andre eksperter, eksperters handlingskompetence samt forskellige kategorier af lægfolk og lægfolks handlingskompetencer. Ligeledes behandles eksperternes opfattelser af regulering af pesticidanvendelsen og de bud på en bedre regulering, som fremkom i løbet af interviewene. Afslutningsvis sættes fokus på, hvordan eksperternes pesticidrelaterede risiciopfattelser er uløseligt forbundet med moderniteten. I Kapitel 4: Den kvantitative analyse præsenteres analysen og resultaterne fra den kvantitative undersøgelse. Her behandles først resultaterne af en faktoranalyse, der grupperer husstandenes holdninger til pesticider i forhold til forskellige faktorer. Faktorerne kategoriseres og det diskuteres hvorledes de fordeler sig i forhold til socio-demografiske forhold. I Kapitel 5: Litteraturstudiet præsenteres et resume af projektets indledende review af international og dansk risikolitteratur. Kapitlet opsummerer først international og danske analyser af lægfolks risikoopfattelser i forhold til pesticider og derefter af eksperters risikoopfattelser, også i forhold til pesticider. Litteraturreviewet slutter af med en kort gennemgang af, hvordan faktoranalyser er blevet inddraget i risikolitteraturen. Idet kapitlet ikke indeholder egentlig analyse, men er en opsummering af eksisterende litteratur, har vi valgt at placere det efter de to analysekapitler. Kapitel 6: Diskussion præsenterer projektets samlede diskussion af resultaterne fra de tre del-analyser. Kapitlet vægter både paralleller og forskelle mellem de tre sæt af resultater og har fokus på, hvor disse kan supplere og berige hinanden. Dette går således på tværs af de tre del-analyser. Kapitel 7: Konklusion præsenterer projektets samlede konklusioner og overlader således konklusioner fra del-analyserne til kapitel 3 og 4. I Kapitel 8: Perspektivering peges dels på de anbefalinger til reguleringen af pesticidanvendelser, som projektet giver anledning til, og dels opsummeres de områder, hvor projektet peger på et behov for mere forskning. [1] Opfattelser er knyttet til individuelle og kollektive erfaringer såvel som til viden og til de måder at tænke på, som gør pesticidrelaterede emner meningsfulde for individet eller for grupper af individer [2] Her trækker vi på Schou et al.’s (2003) studie af pesticidanvendelsens natur- og miljøeffekter. [3] Af interviewmateriale knyttet til Schou et al.’s undersøgelse fremgik også, at de adspurgte ikke (bevidst) inddrog supplerende effekter af pesticidanvendelse, når de vurderede risici, men blot reagerede umiddelbart på begrebet ’pesticider’. Dette peger på, at når lægfolk får mulighed for det, vurderer de ikke alene den mulige effekt på (eller risiko for) naturen – den som eksperter præsenterer – men inddrager også årsagen, nemlig anvendelse af pesticider, i deres vurdering.
|