| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Mellem skepsis, tvivl og tillid - en sociologisk undersøgelse af lægfolks og eksperters risikoopfattelser i forbindelse med brugen af pesticider

2 Metoder

• 2.1 Analysestrategi
• 2.2 Anvendte kvalitative metoder
  • 2.2.1 Litteraturreview
  • 2.2.2 Hverdagskategorisering af pesticider
  • 2.2.3 Kvalitative forskningsinterview
  • 2.2.4 Analyse af det producerede datamateriale
• 2.3 Anvendte kvantitative metoder
  • 2.3.1 Faktoranalyse
  • 2.3.2 Regressionsanalyse
• 2.4 Afrunding

I dette kapitel diskuterer vi projektets metoder og tilgange. I første afsnit skitseres baggrunden for analysestrategien, hvilket leder over til andet afsnits redegørelse for projektets analysestrategi og begrundelserne herfor. I tredje og fjerde afsnit beskrives og begrundes de konkrete metoder, der er blevet brugt i dataproduktionen; kvalitative forskningsinterview, fokusgruppeinterview, litteraturreview, samt faktor- og regressionsanalyser af statistisk materiale.

Pesticidrelaterede risikoopfattelser fra dels et lægfolks og dels et ekspertperspektiv er, som det fremgik af forrige kapitel, projektets akse. Det betyder, at vi overvejende har fokus på risikoopfattelsernes sociale forankring og på de sociale og samfundsmæssige sammenhænge, som pesticider indgår i. Derfor har dette også været styrende for udviklingen af den analysestrategi, der ligger bag projektets udførelse.

2.1 Analysestrategi

Den måde, hvorpå man vælger at producere sine data og strukturere sin analyse for at besvare projektets forskningsspørgsmål (med andre ord projektets analysestrategi) er bestemmende for den viden, som projektet producerer. I nærværende projekt har et par forhold haft afgørende indflydelse på udformningen af analysestrategien. Dels er projektets hovedforskningsspørgsmål empirisk og omhandler lægfolks og eksperters holdninger, opfattelser og forståelser af risici i forbindelse med pesticidanvendelse. Dels er projektets indledende forståelse inspireret af især den tyske sociolog Ulrik Beck. Beck peger på, hvordan risiko er så grundlæggende for moderne samfund, at en risikoopfattelse og -forståelse findes blandt moderne mennesker generelt og således også blandt lægfolk og eksperter (Beck 1992). Idet hovedspørgsmålet retter sig mod risikoopfattelser (frem for fx risici som sådan), bliver også den sociale dannelse af risikoopfattelser og holdninger til fx pesticider (Slovic 1999, Lupton & Tullock 2002) inddraget.^[4]

Dette har betydet to ting for analysestrategien. For det første har vi fundet, at dels forskningsspørgsmålenes brede formuleringer og afsøgende karakter (de spørger til ’hvordan’ frem for ’hvorfor’ eller ’hvor meget’), og dels den begrænsede viden om risikoopfattelser blandt danske lægfolk og eksperter, der kan knyttes til brugen af pesticider, lægger op til en eksplorativ undersøgelse frem for fx en hypotesetestende undersøgelse. I en eksplorativ undersøgelse er kendskabet til feltet ikke veludbygget, hvilket gælder for forholdet mellem lægfolks og eksperters pesticidrelaterede risikoopfattelser. Med undersøgelsen søger man at udvide forståelsen af feltet ved at tage udgangspunkt i en indledende rammeforståelse og bygger videre på denne efterhånden som forskningsprocessen producerer nye spørgsmål og indsigter^[5] (Andersen 1984: 223). Vi ville med andre ord give plads til, at uforudsete opfattelser, aspekter, sammenhænge, holdninger og betydninger kunne afdækkes, frem for blot at få be- eller afkræftet en færdigformuleret hypotese. Den eksplorative tilgang betyder også, at undersøgelsens omdrejningspunkter og centrale temaer ændrer sig undervejs som forskningsprocessen skrider frem og forståelsen af problemstillingen skærpes. Ændringer af fx analysetemaer er således en del af den eksplorative metode og dermed både ønskelige og tilsigtede.

Med projektets fokus på opfattelser og forståelser, og med vores indledende forståelse af, at disse skabes i sociale sammenhænge, var det for det andet oplagt med en overvejende kvalitativ tilgang til dataproduktionen. Både kvalitative og kvantitative metoder kan bidrage med vidensproduktion til afklaring af risikoopfattelser. Kvalitative samfundsvidenskabelige metoder retter sig mod en fyldig og nuanceret viden om holdninger, opfattelser og forståelser, og åbner mulighed for at inddrage et bredt spektrum af mulige fænomener og aspekter, som undersøgelsesgenstanden er relateret til. Ofte retter de kvalitative metoder sig tillige mod individplan eller en mindre gruppe af individer. Det er med andre ord en metodisk tilgang, der er indrettet til at kunne gå bag fænomener, man umiddelbart kan se og få øje på. Kvantitative samfundsvidenskabelige metoder retter sig mod at producere data om mere overordnede fænomener, hvis udbredelse i fx bestemte dele af befolkningen kan bestemmes og under specifikke forudsætninger generaliseres til en større del af denne. Med projektets fokus på dannelse af opfattelser og forståelser af risici i tilknytning til pesticidanvendelse blandt lægfolk og eksperter, fandt vi, at en kvalitativ undersøgelse, suppleret med en kvantitativ ditto, med fordel kunne behandle projektets hoved- og underspørgsmål.

Til analysen af de to første underspørgsmål faldt valget på en kombination af forskningsinterview og fokusgruppeinterview til produktionen af empiriske data (begge metoder gennemgås i afsnit 2.2). Med fokus på dels et lægfolksperspektiv og dels et ekspertperspektiv, har dette givet to kvalitative del-analyser med henholdsvis et lægfolksperspektiv og et ekspertperspektiv. Projektets tredje underspørgsmål har et bredere sigte. Til produktion af data, der har kunnet indgå i analysen heraf, har vi derfor valgt en kombination af faktor- og regressionsanalyse af data om dagligvareforbrug fra et eksisterende forbrugerpanel (gennemgås også i afsnit 2.2).

Som forberedelse til de empiriske undersøgelser var der behov for at kvalificere vores indledende forståelse af opfattelser af og holdninger til pesticidrelaterede risici. Derfor gennemførtes et review af den danske og internationale litteratur på området (se Bilag 1: Review af dansk og international litteratur om sprøjtemidler). Resultaterne fra litteraturreviewet er efterfølgende blevet brugt som input de kvalitative interview. Et af de forhold, som dukkede op i løbet af litteraturreviewet^[6] var, at lægfolks opfattelse af pesticider varierer i forhold til forskellige pesticidanvendelsesområder. Det har ledt til, at der blev udfærdiget en hverdagslivskategorisering af pesticider med udgangspunkt i pesticiders anvendelse og fremtræden i hverdagslivet (se Bilag 2: Hverdagslivskategorisering af sprøjtemidler)^[7]. Denne kategorisering har indgået i forberedelsen af interviewguide til lægfolksinterviewene. Produktionen af data til lægfolksanalysen og til ekspertanalysen er tillige forløbet parallelt. Den hermed skitserede strategi til behandling af projektets forskningsspørgsmål giver et samlet projekt design, der er gengivet i figur 2.1:

Figur 2.1 Projekt design

2.2 Anvendte kvalitative metoder

Projektet hviler, jf. analysestrategien, på en mosaik af metoder, der hver på sin måde bidrager med data til den fælles vidensproduktion. I dette og næste afsnit gennemgår vi de metoder, vi har anvendt. Gennemgangen omfatter en begrundelse for hvorfor metoderne er valgt og kan bidrage til den fælles vidensproduktion, en beskrivelse af hvad de består i samt en beskrivelse af, hvordan de konkret er gennemført. Først behandler vi de metoder, der er indgået i de to kvalitative del-analyser, og siden de metoder, der ligger til grund for den kvantitative analyse.

2.2.1 Litteraturreview

Formålet med litteraturreviewet har været at skabe et overblik over international og dansk litteraturs bidrag til forståelsen af pesticidrelaterede risikoopfattelser, anskuet fra henholdsvis. et lægfolks- og et ekspertperspektiv. Hensigten med dette var at kvalificere den baggrundsviden, der fungerer som inspiration til udformningen af de kvalitative interview.

Et litteraturreview struktureres dels af den litteratur, der vælges til at indgå i reviewet, dels ud fra de kategorier, som opsummeringen og præsentationen af litteraturen opbygges efter. Konkret har dette betydet, at litteraturen er blevet valgt ud fra en omfattende søgning på nøgleordene ’risikoopfattelse og pesticider’ hhv. ’risikoopfattelse’ i centrale socialvidenskabelige tidsskriftsdatabaser. Den udtrukne litteratur blev suppleret med anden relevant litteratur ud fra snowballing, dvs. henvisninger i kendt litteratur, stadig med risikoopfattelse og pesticider som relevanskriterier.

Teksterne blev alle gennemgået for centrale temaer og konklusioner. Jf. projektets analysestrategi blev præsentationen opdelt i hhv. et lægfolks- og et ekspertperspektiv på risikoopfattelser i forbindelse med pesticidanvendelse. Derfor repræsenterer reviewet som sådan en bred vifte af tilgange, der faldt indenfor både fagdisciplinære tilgange til studiet af risikoopfattelser (fx indenfor socialpsykologi, videnssociologi, kulturteori), og indenfor en kvantitativ hhv. en kvalitativ tilgang til studiet af risikoopfattelser. Resultaterne fra litteraturreviewet indgår som bilag 1, mens en opsummering heraf præsenteres i kapitel 5.

2.2.2 Hverdagskategorisering af pesticider

Hensigten med at kategorisere pesticider i forhold til en hverdagspraksis har været at give inspiration til udformningen af interviewguiderne til de kvalitative interview med lægfolk.

Kategoriseringen hvilede på, at det netop er de praksissammenhænge, hvor lægfolk møder pesticider, der danner grundlag for lægfolks umiddelbare opdeling af pesticider i forskellige grupper. Kategoriseringen tog derfor udgangspunkt i de forskellige sammenhænge, hvor lægfolk står overfor pesticider/pesticidanvendelse enten hvor de/den omtales (fx i medier, snak i byggemarkeder, med familien, osv.) eller fysisk (ved fx selv at sprøjte havegangen, se marker blive gjort forårsklare, stå overfor køb af konventionelle eller øko-æbler i supermarkedet, osv.). Kategoriseringen er udarbejdet ud fra et biologi-fagligt perspektiv på, hvordan pesticider fremtræder i befolkningens/lægfolks hverdagsliv. Den udgør således en slags bruttoliste, hvor det kun vil være relevant at tale om et udvalg af emnerne i de konkrete interview.

2.2.3 Kvalitative forskningsinterview

Projektets hoveddel består i de to kvalitative del-analyser. Begge hviler på kvalitative forskningsinterview som dominerende metode til dataproduktion, hvor vi har valgt en kombination af individuelle interview og fokusgruppeinterview. De to typer interview er valgt, fordi de har til formål at øge forståelsen af de opfattelser, holdninger, betydningsgivende koblinger, mv., som de interviewede personer repræsenterer (Kvale 1996, Halkier 2002). Her beskriver vi først, hvad vi forstår ved de to former for interview. Efterfølgende gennemgår vi, hvordan vi konkret har tilpasset de to interviewformer til de formål og behov for vidensproduktion, der knytter sig til de to kvalitative del-analyser.

Kvalitative forskningsinterview udnytter dialogens dynamik til vidensproduktion. Det handler om at øge forståelsen og producere viden i dybden om et fænomen snarere end om, hvor udbredt eller generelt fænomenet er eller om at bevise universelle forhold (Kvale 1996, Thomsen 2000). Metoden er derfor heller ikke orienteret mod afdækning af kausalsammenhænge, men mod besvarelse af ’hvordan’ og ’hvad’ spørgsmål og mod at giver plads til, at interviewpersonen kan formulere egne holdninger, tolkninger, opfattelser, mv., og metoden åbner dermed mulighed for at arbejde eksplorativt. Når vi i dette kapitel henviser til en ’åben’ og ’undrende’ tilgang, er det projektets eksplorative sigte, som vi henviser til (Kvale 1996, Denzin og Lincoln 2000, Fog 1997).

Kvalitative forskningsinterview producerer data om betydninger, holdninger, opfattelser, erfaringer, forestillinger, mv., der har tilknytning til interviewpersonens livsverden^[8] og hele repertoire af erfaringer. Der sættes med andre ord fokus på, hvordan interviewpersonen sætter ord på fænomener og begivenheder, og på de sammenhænge, som fænomener, genstande og begivenheder opnår mening i for interviewpersonen. Disse betydningssammenhænge kan i interviewets rådata fremstå mere eller mindre klare, og toner frem i analysen (se nedenfor). Kvalitative forskningsinterview inddrager således konteksten, forstået som fænomeners, genstandes og begivenheders historiske forankring og dannelse (Almlund 2007). Denne type interview vægter således den livsverdenssammenhæng, erfaringsbaggrund og meningshorisont, som interviewpersonen tolker et givet fænomen, genstand eller begivenhed i lyset af og giver plads til at inddrage de sociale sammenhænge, hvori fænomener, mv. indgår.

Til produktion af data til del-analysen af lægfolks risikoopfattelser bygger nærværende undersøgelse på individuelle interview med 10 lægfolk, hvoraf de 2 var ægtefæller som deltog i dele af interviewene, samt 2 fokusgruppeinterview, hvoraf det første havde deltagelse af 5 lægfolk og det andet var sammensat af 3 lægfolk (som alle var gengangere fra det første fokusgruppeinterview) og 3 eksperter. Produktionen af data til del-analysen af eksperters risikoopfattelser bygger på 8 interview med eksperter, samt fokusgruppeinterviewet, hvor lægfolk og eksperter var blandede. I bilag 6 findes en detaljeret gennemgang af de to del-analysers interviewguider og -temaer, og i bilag 4 gennemgås hvordan interviewpersonerne er valgt. I bilag 8 præsenteres anonymiseret de lægfolk og eksperter, som har bidraget til data-produktionen.

Semistrukturerede interview

Den type kvalitative forskningsinterview, som vi har valgt at bruge her i projektet, er semistrukturerede. Det betyder, at interviewene ikke kun er åbne og undrende, men også bevidst styret af projektets erkendelsesinteresse^[9]. Med henblik på at bevare det eksplorative og sensitiviteten overfor nye temaer og samtidig sikre at interviewene ville frembringe data, der besvarer projektets erkendelsesinteresse, har vi udarbejdet specifikke formål for interviewet. Arbejdet med specifikke formål betyder, at spørgsmålene i interviewguiderne udformes ud fra et reflekteret kendskab til interviewets temaer, teoretiske rammeforståelse og/eller interviewpersonen. Spørgsmålene formuleres for at fremprovokere dialog om bestemte temaer, mens spørgsmålene samtidig må være åbne og give plads for, at nye temaer og betydningssammenhænge kan inddrages. Det vil også sige, at interviewguidene her ikke forstås som en checkliste over spørgsmål, der skal besvares.

I nærværende undersøgelse blev interviewguiderne bl.a. inspireret af projektets teoretiske rammeforståelses (overvejende sociologiske teorier om risikosamfundet), af litteraturreviewet (via de fremhævede pointer) og af hverdagskategoriseringen af pesticider.

Behovet for at basere interviewguides og spørgsmål på sensitivitet og åbenhed afspejles i, at under samtalerne kunne de interviewede fx vise engagement og interesse for nogle temaer, stille sig usikkert og tvivlende overfor andre eller bringe nye temaer på banen. Det betyder ikke, at undersøgelsens overordnede hovedspørgsmål eller underspørgsmål ændres grundlæggende, men det kvalificerer vores tilgang til at producere viden, der kan besvare hovedspørgsmålet.

At kvalitative forskningsinterview er dialogbaserede betyder også, at forholdet interviewer-interviewperson skal overvejes. Her i projektet har vi, qua lægfolks- og ekspertperspektivet, inkluderet to typer interviewpersoner. Dette giver også to forskellige former for forhold mellem interviewer og interviewperson. Eksperterne opfatter per definition sig selv som eksperter indenfor et område og indtager dermed allerede fra start tendentielt en autoritativ position i interviewet, og medvirker fx ofte til at sætte dagsordenen for interviewet. Lægfolk opfatter modsat tendentielt den interviewende forsker som autoriteten indenfor interviewets temaer, og afventer fx ofte hvad det egentlig er, som intervieweren gerne vil ’vide noget om’. Dette betyder, at eksperter i højere grad indgår styrende i interviewet, mens lægfolk i højere grad indtager en afventende position. Bl.a. dette har medført, at der er udarbejdet forskellige interviewguides til de to typer interview (se evt. bilag 6).

De to typer interviewpersoner betyder også, at selektionskriterier for valg af interviewpersoner må udformes forskelligt. Indenfor projektets rammer optræder lægfolk først og fremmest som eksponenter for deres individuelle livsverdener, mens de kun i den sammenhæng også er faglige/professionelle personer. Her har vi især tilstræbt at inddrage lægfolk fra et bredt udsnit af befolkningen. De konkrete kriterier for udvælgelsen af lægfolkene var alder, køn, uddannelse og beskæftigelse, bopæl (land/by, landsdel) og boligform (ejer-, andels- og lejebolig). I kontrast hertil har vi set eksperter som eksponenter for deres institution og fag, i lige så høj grad som vi har set dem som private personer, hvor det i højere grad er deres faglige/professionelle erfaringer, man søger at komme tæt på. Det betyder, at deres institutionelle tilknytning og deres faglighed har været de afgørende parametre i udvælgelsen af interviewpersoner til ekspertinterviewene (se evt. bilag 4).

Individuelle interview

Individuelle forskningsinterview er interview, hvor fx lægfolk interviewes enkeltvis eller evt. parvis. Denne type interview er specielt velegnet til at afdække sammenhænge mellem opfattelser, betydninger, holdninger og forståelser, mellem individets/familiens livsverden og professionelle og private praksisser og erfaringer. Eksempelvis kan man forestille sig sammenhænge mellem opvæksterfaringer og holdninger til landbrug og fødevarer, eller forbindelser mellem et stresset hverdagsliv og indkøbsvaner samt mellem erfaringer fra uddannelsen og holdninger til lægfolk/eksperter eller mellem arbejdspladsen og bedømmelsen af risikorelevant viden etc.

Fokusgruppe interview

Fokusgruppeinterview er en speciel variant af kvalitative forskningsinterview, hvor mindre grupper af interviewpersoner interviewes samtidig. I fokusgruppeinterview udnytter man dynamikken mellem de deltagende individer til at få belyst et givent emne (Morgan 1997, Halkier 2002). Deltagerne i interviewet formulerer sig overfor hinanden omkring problemstillingen, eksempelvis sundhedsaspekter i forbindelse med anvendelse af pesticider generelt. I fokusgruppeinterviewet vil flere forskellige holdninger og forståelser blive formuleret, diskuteret og stillet op overfor hinanden. Dermed åbner interviewene mulighed for ikke alene at formulere opfattelser, betydninger, forståelser, sammenhænge og holdninger, men også for at inddrage interviewpersoners egne/kollektive refleksive overvejelser over disse.

Diskussionen kan igangsættes fx ved at bede interviewpersonerne kommentere et foto hentet fra nyhedsmedier, en tekst, en tegning, en avisoverskrift, eller udsagn og formuleringer fra individuelle interview o.lign.

2.2.4 Analyse af det producerede datamateriale

Analysen af interviewmaterialet er blevet styret af projektets erkendelsesinteresse, givet af forskningens overordnede hovedspørgsmål og tre underspørgsmål, og af den teoretiske rammeforståelse, som forskningen hviler på. Fra især sociologisk risikolitteratur har vi hentet begreber og temaer, der har været med til at strukturere analysen. Også ’nye’ begreber (i undersøgelsens sammenhæng) og temaer er blevet inddraget. Det skal understreges, at det var tilsigtet, at der i løbet af interviewundersøgelsen er vokset nye temaer frem. Undervejs har fokus flyttet sig fra nogle punkter over til andre i forhold til det oprindelige udgangspunkt. Der er således tale om en forskningsproces, hvor problemstillingen hele tiden flytter sig. Dette indebærer, at både de oprindelige spørgsmål og de nye temaer, der kom til undervejs, har været relevante i analysen af datamaterialet.

Alle interview er med deltagernes accept optaget på bånd og er efterfølgende transskriberet for at muliggøre analysen. Båndudskrifterne udgør råmaterialet for de to kvalitative del-analyser. Dette materiale behandles efter aftale med interviewpersonerne fortroligt og kan derfor ikke gøres til genstand for offentliggørelse. Analysen af råmaterialet er sket adskilt for hhv. lægfolks- og ekspertinterviewene.

Analysen har hvilet på en analytisk model i tre trin, hvor vi i første trin har gennemlæst alle interview og foretaget en individuel analyse af det enkelte interview, hvor relevante temaer er trukket frem.

I andet trin er et antal overordnede temaer blevet udledt af skemaerne. Det er disse overordnede og tværgående temaer, der har virket strukturerende for både den fortsatte analyse i del-analyserne og for den fælles diskussion og besvarelse af projektets hovedspørgsmål og to første underspørgsmål.

I tredje trin er de tværgående temaer (fra andet trin) blevet håndteret analytisk på baggrund af projektets to første underspørgsmål, hvilket har mundet ud i tematiske kapitler i del-analysernes rapporter. Håndteringen er sket ud fra det empiriske materiale, og er blevet analytisk understøttet af projektets teoretiske rammeforståelse. De to udarbejdede del-analyser opsummeres i næste kapitel og er afslutningsvis blevet samlet i nærværende rapports tre afsluttende kapitler. Springet til en fælles analyse blev understøttet af, at de tværgående temaer i lægfolksanalysen og i ekspertanalysen vedrører parallelle aspekter af projektets problemstilling. Det er disse, der naturligt nok har formet den fælles diskussion, jf. kapitel 6.

2.3 Anvendte kvantitative metoder

Den kvantitative del-analyse har til formål at afdække generelle tendenser i den brede befolknings fødevarerelaterede opfattelse af pesticidrelaterede risici. Datamæssigt bygger den kvantitative del-analyse på anvendelse af indkøbs- og holdningsdata fra analyseinstituttet GfK Danmark’s husholdningspanel. Panelet består af godt 2000 husstande, der er repræsentativt fordelt i forhold til den danske befolkning. Husstandene registrerer deres faktiske daglige indkøb af stort set alle typer dagligvarer. Disse data giver mulighed for at afdække, om der tegner sig generelle adfærdsmønstre i forhold til fødevareforbrug baseret på faktisk adfærd. I et tidligere projekt^[10], blev der udformet et spørgeskema til panelets deltagere om deres bagvedliggende holdninger, værdier og opfattelser i forhold til økologiske produkter.^[11] Denne unikke datakombinationen blev i projektet brugt til at sammenholde observeret adfærd med bagvedliggende holdninger for de samme individer.

Selvom spørgeskemaet er formuleret med henblik på at afdække panelets holdninger og adfærd i forhold til økologiske produkter, indeholder det en række oplysninger, der har relevans for nærværende projekt. Den kvantitative del-analyse er således baseret på et udpluk af 30 holdningsspørgsmål omhandlende husstandenes holdninger til emnerne fødevarer, miljø, sundhed og pesticider. De 30 spørgsmål er gengivet i bilag 9.

Hensigten med den kvantitative del-analyse er netop at analysere dette værdifulde datamateriale gennem nye briller – denne gang med fokus på en afdækning af befolkningens opfattelse af pesticidrisici. Det er i den forbindelse vigtigt at notere sig, at vi ikke har mulighed for at komme rundt om alle typer risici i den kvantitative del-analyse. Da spørgeskemaet oprindeligt er designet til brug i et andet projekt, er spørgsmålene ikke skræddersyede til indeværende projekt. Især er det her vigtigt at notere sig at spørgeskemaet ikke er designet med henblik på at uddybe resultater fra den kvalitative del, men kan udelukkende bruges som supplement til forståelse af lægfolks opfattelse af den del af den pesticidrelaterede risiko, der knytter sig til fødevarer.

Emner som pesticider i fødevarer, holdninger til fødevarerelaterede miljø- og sundhedseffekter, generelle holdninger til fødevaresikkerhed og miljø mv. er udmærket dækket ind. Til gengæld mangler der spørgsmål vedrørende befolkningens viden og opfattelse af pesticidanvendelsens specifikke miljø- og sundhedseffekter, fx i forhold til ændringer i natur- og grundvandskvalitet. Det er ikke muligt at afdække, hvorfor forbrugerne er bekymrede over pesticider i fødevarer, herunder om det hovedsagelig drejer sig om bekymring mht. miljøbelastning under produktionen, bekymring om egen sundhed i form af pesticidrester i fødevarerne eller i drikkevand, eller evt. en grundlæggende holdning til, at pesticider ikke bør findes i hverken fødevarer eller det omgivende miljø. Ifølge Det Økonomiske Råd (2004) viser undersøgelser, at befolkningen primært udsættes for pesticider gennem fødevarer, ikke drikkevand. Det er heller ikke muligt at afdække, hvorfor forbrugerne er bekymrede over, at deres madvarer kan være gensplejsede. Tidligere forskning tyder på at fødevaresundhedsmæssige aspekter ganske vist er et væsentligt element i den udtrykte skepsis overfor genspejlede fødevarer, men at moralske overvejelser i relation til at ’pille ved’ de grundlæggende gener synes at veje tungere (Nielsen et al 1997). Spørgeskemaet indeholder heller ingen oplysninger om svarpersonernes holdninger til pesticidanvendelse udenfor landbruget (fx egen anvendelse af pesticider i haver), og her må vi støtte os til projektets to kvalitative del-analyser og til litteraturen.

Metodemæssigt fastlægges de kvantitative sammenhænge ved hjælp af faktor- og regressionsanalyser. Metoderne introduceres kort nedenfor.

2.3.1 Faktoranalyse

Faktoranalyse er en statistisk metode, der går grundlæggende ud på at reducere antallet af variable, som bruges til at forklare variation i data ved at inddele de oprindelige variable i meningsfyldte grupper (faktorer). Den bagvedliggende hypotese for faktoranalysen er, at der er en vis sammenhæng mellem forskellige forbrugeres holdninger til beslægtede emner. I disse tilfælde siges holdninger til disse emner at samvariere. Den forenkling i datamaterialet, som faktoranalysen kan frembringe, består i, at der dannes en ny faktor, som er en kombination af flere oprindelige samvarierende variable. Ofte kan det dog være vanskeligt at finde en dækkende faktorbetegnelse, fordi den første komponent (faktor) som regl har høje vægte fra et stort antal variable. Faktoranalysen er på den måde et værktøj til at forenkle beskrivelsen af en forbruger.

Helt konkret består datamaterialet af 30 holdningsspørgsmål (variable) som karakteriserer forbrugernes profil. I stedet for at skulle beskrive forbrugerne ud fra de 30 holdningsspørgsmål, som vi har oplysninger på, kan vi ved hjælp af faktoranalysen gruppere spørgsmålene, så vi kan foretage stort set samme beskrivelse ud fra et meget færre antal underliggende (latente) hovedholdninger. Faktoranalysen kan således hjælpe til med at identificere disse underliggende hovedholdninger, der ikke er direkte observerbare i det rå datamateriale.  Et eksempel kunne være at forbrugere, der er bekymrede for kogalskab i forbindelse med oksekød, typisk også er bekymrede for om kød indeholder salmonella. Faktoranalysen ville her identificere en faktor bestående af de to typer bekymring. I dette tilfælde kunne fællesfaktoren derfor passende kaldes ’bekymring for kød’.

Faktoranalysen er illustreret i Figur 2.2, mens den mere tekniske beskrivelse er henvist til boks 1.

Figur 2.2: Illustration af en faktoranalyse

Tekstboks 1: Faktoranalyse

I den gennemførte faktoranalyse har vi medtaget syv komponenter (se tabel 4.1). Dette antal komponenter har sikret, at 60 % af den samlede variation i datamaterialet er blevet forklaret, hvilket må siges at være tilfredsstillende.

2.3.2 Regressionsanalyse

Den grundlæggende tankegang i en regressionsanalyse er, at man har en mænge observationer af enkelt variabel (responsvariablen), som man søger forklaret med observationer af en række andre variable. Ofte vil de forklarende variable samvariere i vist omfang (fx samvarierer indkomst og uddannelse ofte), og ved at have alle variable med i én og samme model, kan det afdækkes, hvorvidt der kan observeres et signifikant bidrag fra en given variabel (fx uddannelse), udover den variation, der kan forklares af en anden variabel (fx indkomst). På denne måde kan man sige, at i en regressionsanalyse findes indflydelsen af de enkelte variable, når der samtidig kontrolleres for indflydelsen fra andre variable.

Regressionsanalysen er forklaret i tekstboks 2.

Tekstboks 2: Regressionsanalyse

I nærværende analyse fortages regressionsanalyser hvor responsvariablene er husstandenes vurdering (score) af de 7 faktorer som er identificeret i faktoranalysen. Regressionsanalysen har hovedsageligt til formål at analysere indflydelsen af socio-demografiske karakteristika (alder, uddannelse, familieforhold, bosted osv.) ved de syv hovedholdninger, som blev identificeret i faktoranalysen.

2.4 Afrunding

Projektets hovedspørgsmål og underspørgsmål er blevet besvaret ved brug af en analysestrategi, der omfatter to kvalitative empiriske del-analyser – hvoraf den ene fokuserede på et lægmandsperspektiv og den anden på et ekspertperspektiv - samt en kvantitativ del-analyse. Produktion af data til besvarelse af projektets overordnede hovedspørgsmål og de tre underspørgsmål er sket ved at inddrage både kvalitative og kvantitative metoder til dataproduktion.

De to kvalitative del-analyser hviler på en eksplorativ tilgang. Vi har valgt at benytte kvalitative forskningsinterview som grundlæggende metode til dataproduktion, hvor vi konkret har inddraget individuelle interview og fokusgruppeinterview. Den kvantitative analyse har bygget på faktor- og regressionsanalyse. Ud over projektets teoretiske rammeforståelse blev arbejdet med de kvalitative forskningsinterview tillige understøttet af indsigter fra litteraturstudierne samt en indledende hverdagslivskategorisering af pesticider.

Inden vi fortsætter med at gennemgå del-undersøgelsernes resultater skal understreges, at mange relevante og markante temaer dukkede op undervejs. De har alle kunnet forfølges dybdegående, men med det meget åbne og brede afsæt – hvor materialet selv har slået temaerne an – har vi valgt at behandle dem alle på kortere form snarere end at vælge et eller to ud til en dybdegående behandling. Disse er så efterfølgende blevet behandlet i en analyse, hvor teoretiske begreber og tilgange er blevet inddraget efter behov. Den indledende sociologiske risikoforståelse har således sat rammen for projektet, mens de temaer, der er dukket op som følge af interviewene, så at sige har levet deres eget liv og for en dels vedkommende har kaldt på inddragelse af yderligere teori, fx som det gælder for viden og handlingskompetence.

Hermed afslutter vi rapportens gennemgang af udgangspunkt og metodiske overvejelser og tilgange. I de følgende kapitler opsummerer vi først de to kvalitative del-analyser, så den kvantitative del-analyse og siden litteraturreviewet, før de enkelte dele samles i en fælles diskussion, konklusion og perspektivering.

[4] Ved at inddrage dannelsen af risikoopfattelser peges på, at de sammenhænge, hvori noget fremstår som en risiko, er af stor betydning. Det gælder med andre ord, at ’noget’ – fx at parathion indgår i biokemiske processer bag celleforandringer – får karakter af at være en pesticidrelateret risiko gennem de diskurser[4], praksisser og sociale sammenhænge, hvori dette ’noget’ indgår, mens dette ’noget’ eksisterer som fænomen, uanset om det iagttages og tilskrives risikokarakter eller ej.

[5] Andersen peger på at ”Eksplorativ forskning…er hypotesefrembringende snarer end hypoteseverificerende [og] forsøger at forstå og beskrive snarer end at etablere årsagssammenhænge [og] bygger ikke på en færdig referenceramme eller teoribygning, men søger at nå frem til en udbygning af referencerammen som et resultat af forskningsprocessen… Eksplorativ forskning er særligt velegnet i de tilfælde, hvor forhåndsforståelsen af det problem der skal undersøges, er ringe. Det betyder, at forskeren efter sine litteraturstudier ikke er sikker på, hvilke variable der bør indgå i undersøgelsen samt hvilke årsagsrelationer der eksisterer mellem de forskellige variable” (Andersen 1984: 223)

[6] Specifikt de i litteraturreviewet behandlede studier af europæiske befolkningers holdninger til bioteknologi

[7] Denne kategoriseringsopgave er meget lille i relation til det samlede projekt og den biologiske ekspertise i projektet er desuden primært blevet brugt til at opkvalificere sociologerne i projektets startfase i relation til forståelse af sprøjtemiddelfaglige problemstillinger, som vi kunne forventes at støde på i interviewene

[8] Det vil sige den levede verden (eller verden som den leves), og dermed forud for at man reflekterer over den, fx i repræsentationer og (teoretisk) analyse. Analytisk betyder det, at man medtænker menneskers hverdag, erfaringer, historie, mv.

[9] Erkendelsesinteresse skal forstås som det, projektet ønsker at få indsigt i gennem videnskabelig vidensproduktion.

[10] Titlen på pågældende projekt er Forbrugernes interesse for økologiske fødevarer – barrierer og virkemidler til øget afsætning, projekt nr. III.1 under FØJOII.

[11] Vi vil efterfølgende blot referere til holdninger når vi omtaler holdninger, opfattelser og værdier

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2008, © Miljøstyrelsen.