Bilag 3: Litteraturreviewets input til design af de kvalitative interview (kvalitative del-analyse) – Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 119 2008 – Mellem skepsis, tvivl og tillid - en sociologisk undersøgelse af lægfolks og eksperters risikoopfattelser i forbindelse med brugen af pesticider

Mellem skepsis, tvivl og tillid - en sociologisk undersøgelse af lægfolks og eksperters risikoopfattelser i forbindelse med brugen af pesticider

Bilag 3

Litteraturreviewets input til design af de kvalitative interview (kvalitative del-analyse)

I designet af den kvalitative del af projektet, har vi taget udgangspunkt i en række spørgsmål til henholdsvis lægfolks og eksperters opfattelser af risici ved pesticidanvendelse. Hvert af spørgsmålene har ledt til, at vi har formuleret et sæt af antagelser. Formålet med disse forskningshypoteser var at udvide vores forforståelse samt at lade dem inspirere opstillingen af kriterier for udvælgelse af interviewpersoner samt udformningen af interviewguider.

Beklageligvis blev spørgsmålene tidligt i forløbet benævnt ’forskningsspørgsmål’ og antagelserne ’forskningshypoteser’. Det skal understreges, at de ikke har fungeret som hhv. forskningsspørgsmål og forskningshypoteser (hvilket ville være vildledende for en eksplorativ undersøgelse, jf. hovedrapportens kapitel 2), og deres benævnelse har uheldigvis givet anledning til en del forvirring. I dette bilag gengives de originale spørgsmål og antagelser, hvorfor vi også har bibeholdt de (vildledende) benævnelser.

Spørgsmålene og antagelserne blev formuleret på baggrund af litteraturreviewet. De er således baseret på den eksisterende viden på området, dels i form af viden om faktiske risikoopfattelser, dels viden om bagvedliggende faktorer af betydning herfor. Det er imidlertid væsentligt at bemærke, at litteraturreviewet kun i begrænset omfang giver anledning til helt utvetydige antagelser om emnet, specifikt indenfor en dansk kontekst og med fokus på forholdet mellem lægfolks og eksperters risikoopfattelser. Snarere er der tale om forholdsvis generelle resultater samt en udpegning af centrale faktorer og temaer, hvis præcise indhold må bestemmes gennem undersøgelsen. Spørgsmålene og antagelserne har derfor inspireret det videre arbejde end fungeret strukturerende for undersøgelsens analysedesign.

I det følgende tages der udgangspunkt i de to kvalitative del-analyser af risikoopfattelser hos hhv. lægfolk og eksperter.

1.1 Lægfolk: forskningsspørgsmål og hypoteser

Forskningsspørgsmål 1:

Hvordan og i hvilket omfang oplever lægfolk pesticidanvendelsen som årsag til risici, hvad enten disse relateres til sundhed, miljø eller andet?

Forskningshypoteser: Det forventes at der generelt set er en relativt stor grad af bekymring over brugen af pesticider, og at pesticider i udbredt grad opfattes som en trussel mod miljø og sundhed. Disse opfattelser forventes dog at variere kraftigt mellem forskellige individer og socio-demografiske grupper (jf. forskningsspørgsmål 3).

Forskningsspørgsmål 2:

Hvilke forhold og aspekter er disse risikoopfattelser relateret til, eksempelvis natureffekter, sundhedsaspekter, tillid til myndigheder, tillid til eksperter i medierne, oplevede fordele ved pesticidanvendelse etc.?

Forskningshypoteser: Lægfolk forventes generelt at betragte risici ved pesticidanvendelse ud fra en bred værdimæssig kontekst med mange dimensioner. Faktorer som usikkerhed, mangel på kontrol, ikke-observerbare skadekilder og forsinkede skadevirkninger forventes at trække i retning af bekymring. Endvidere forventes lægfolks tillid til eksperter og myndigheder at spille en stor rolle. Oplevelsen af økonomiske og andre fordele ved pesticidanvendelse forventes at være en betydningsfuld faktor for accept.

Forskningsspørgsmål 3:

Hvorledes er risikoopfattelser omkring pesticider overordnet fordelt i befolkningen, herunder på socio-demografiske karakteristika?

Forskningshypoteser: Socio-demografiske variable som køn, alder, uddannelse, beskæftigelse, boligform og civilstand (herunder om man har børn) forventes at hænge sammen med risikoopfattelsen. Specifikt forventes kvinder at opleve højere risici ved pesticidanvendelse end mænd; unge voksne forventes at være mere bekymrede end ældre; familier med mindre børn forventes at være mere bekymrede end andre. Betydningen af uddannelsesniveau betragtes som usikker.

Forskningsspørgsmål 4:

I hvilket omfang er opfattelser omkring pesticider afhængige af den konkrete kontekst hvori pesticider indgår, f.eks. havebrug, landbrug, grundvand, fødevarer etc.?

Forskningshypoteser: Lægfolk forventes generelt at skelne ganske betydeligt mellem brug af pesticider til forskellige formål og i forskellige kontekster. Specifikt forventes risikobekymringen således at være stor omkring pesticidrester i fødevarer, mens den forventes at være mindre omkring brugen af pesticider til haveformål. Holdninger til landbrugets pesticidanvendelse er dårligt belyst i litteraturen.

Forskningsspørgsmål 5:

Hvilken rolle spiller egne erfaringer med sprøjtemidler samt andre miljørelaterede praksisser i hverdagslivet for risikoopfattelsen?

Forskningshypoteser: Undersøgelsen er generelt lagt an på baggrund af den antagelse, at risikoopfattelser omkring pesticider hænger sammen med erfaringer og hverdagslivets øvrige facetter. Faktorer som lokal hukommelse og lokal identitet omkring natur og risici forventes således at spille ind på risikoopfattelsen. Opvæksterfaringer tænkes at kunne influere på holdninger til landbrug og fødevarer. Det er imidlertid vanskeligt at opstille faste hypoteser om disse sammenhænge.

Forskningsspørgsmål 6:

Hvordan ser lægfolk på eksperters og myndigheders rolle i pesticidspørgsmål og har de tillid til disse instanser?

Forskningshypoteser: Overordnet forventes spørgsmålet om tillid til eksperter og myndigheder at spille en central rolle for risikoopfattelsen omkring pesticider. Høj tillid til eksperter og myndigheder forventes således at hænge sammen med lav bekymring. Samtidig forventes uenigheder mellem eksperter i offentligheden/medierne og oplevelsen af usikkerheder i eksperters viden at spille betydningsfulde roller for risikoopfattelsen. Der forventes således en ganske udbredt skepsis overfor eksperters vurderinger.

1.2 Eksperter: forskningsspørgsmål og hypoteser

Forskningsspørgsmål 7:

I hvilket omfang oplever eksperter pesticidanvendelsen som årsag til risici, hvad enten disse relateres til sundhed, miljø eller andet?

Forskningshypoteser: Overordnet forventes der blandt eksperter at være en relativt begrænset bekymring over brugen af pesticider i dets nuværende omfang. Pesticidanvendelsen forventes kun i nogen grad at blive opfattet som en trussel mod miljø og sundhed. Risikoopfattelsen forventes dog at variere betydeligt mellem forskellige eksperter (jf. forskningsspørgsmål 9 og 10).

Forskningsspørgsmål 8:

Hvilke forhold og aspekter er disse risikoopfattelser relateret til, eksempelvis natureffekter, sundhedsaspekter, ekspertens oplevelser som borger, synet på egen viden etc.?

Forskningshypoteser: Eksperter forventes generelt at betragte risici ved pesticidanvendelse ud fra et relativt snævert, veldefineret begreb om risiko som dosis gange respons eller lignende. Hver for sig forventes de samtidig primært at forholde sig til ét eller flere velafgrænsede aspekter af pesticidproblematikken. I forlængelse heraf forventes eksperter i høj grad at opfatte egen viden som objektiv og professionelt baseret, hvilket forventes at have stor betydning for risikoopfattelsen. Samtidig forventes der dog at være ganske betydelige forskelle, eksempelvis relateret til forskellige faglige tilgange til natur- eller sundhedsrisici.

Forskningsspørgsmål 9:

I hvilket omfang hænger eksperters risikoopfattelser sammen med vedkommendes køn, alder, uddannelsesbaggrund, faglighed og/eller institutionelle tilknytning?

Hypoteser: Eksperters uddannelsesbaggrund og specifikke faglighed forventes at spille en vis rolle for risikoopfattelsen, ud fra den forventning at forskellige discipliner i sig selv rummer forskellige synsvinkler. Samtidig forventes eksperters institutionelle tilknytning at have stor betydning for deres overordnede holdninger til pesticider. Således forventes tilknytning til industrien eksempelvis at være forbundet med betydeligt mere pesticid-positive holdninger end akademisk ansættelse. Socio-demografiske variable som køn og alder forventes at kunne spille en vis begrænset rolle for risikoopfattelsen. Kvindelige eksperter forventes således at være forholdsvis mere bekymrede for pesticidanvendelsen end mandlige eksperter.

Forskningsspørgsmål 10:

Hvilke antagelser om pesticidanvendelsens sociale kontekst anvendes af eksperter, og i hvor høj grad er eksperter eksplicitte om disse?

Forskningshypoteser: Eksperter forventes at benytte sig af mere eller mindre implicitte antagelser om pesticidanvendelsens sociale kontekst i deres risikovurderinger. Det kan eksempelvis dreje sig om antagelser vedrørende landmænds faktiske sprøjteadfærd. Disse antagelser forventes at spille en vis rolle for risikoopfattelsen, men forventes kun i ringe grad ekspliciteret. Det hænger sammen med, at eksperter forventes at skelne skarpt mellem deres professionelle syn og deres eventuelle ”politiske” holdninger.

Forskningsspørgsmål 11:

Hvordan ser de respektive eksperter på andre eksperters risikoopfattelser, herunder eksperter med andre opfattelser end én selv?

Forskningshypoteser: Overordnet forventes eksperter at være meget bevidste om tilstedeværelsen af andre eksperter med andre faglige og holdningsmæssige tilgange end ens egen. Der forventes dog at være stor variation i synet på egen viden og hvilken status denne har i forhold til andre eksperters viden. Dette aspekt er kun i ringe grad belyst i litteraturen.

Forskningsspørgsmål 12:

Hvordan ser eksperterne på karakteren af, baggrunden for og det rimelige i lægfolks risikoopfattelser omkring pesticider?

Forskningshypoteser: Generelt forventes eksperter at gøre sig mere eller mindre eksplicitte overvejelser om karakteren af og baggrunden for lægfolks opfattelser af pesticider. I et vist omfang forventes eksperter at betragte lægfolks bekymringer som irrationelle, eventuelt funderet i mediernes behandling af problematikken.

1.3 Lægfolk/ekspert sammenligning: forskningsspørgsmål og hypoteser

Forskningsspørgsmål 13:

I hvor høj grad adskiller pesticideksperter sig som gruppe fra lægfolk som gruppe på spørgsmålet om risici ved pesticidanvendelse?

Forskningshypoteser: På baggrund af ovenstående forventes der i nogen grad at eksistere systematiske forskelle mellem eksperter og lægfolk opfattet som grupper. Generelt forventes lægfolk således at udtrykke en større grad af bekymring over risici ved pesticidanvendelsen end eksperter. Ligeledes forventes lægfolk generelt at betragte risici ved pesticidanvendelse ud fra en langt bredere og mere eksplicit værdimæssig kontekst end eksperter. Der forventes således i nogen grad at være systematiske forskelle både i graden og karakteren af risikoopfattelser mellem lægfolk og eksperter.

Forskningsspørgsmål 14:

Hvilke ligheder og forskelle i risikoopfattelser eksisterer på tværs af opdelingen i lægfolk og eksperter, dvs. mellem bestemte repræsentanter for hver af disse grupper?

Forskningshypoteser: Som fremhævet forventes risikoopfattelsen at variere betydeligt indenfor såvel gruppen af lægfolk som eksperter. I forlængelse heraf kan der forventes et vist mønster af ligheder og forskelle mellem bestemte repræsentanter for hver gruppe. Eksempelvis kan der tænkes at eksistere visse ligheder i opfattelser mellem borgere (lægfolk og eksperter) der primært bekymrer sig om natureffekter af pesticider. Tilsvarende kan der tænkes ligheder omkring specifikke anvendelser af pesticider, f.eks. til havebrug.

Forskningsspørgsmål 15:

Hvilke forskelle og ligheder kan der peges på i henholdsvis lægfolk og eksperters opfattelser af hinanden som aktører i spørgsmålet om risici ved pesticidanvendelse?

Forskningshypoteser: Overordnet forventes lægfolk i højere grad end eksperter at opfatte ekspertviden som usikker, utilstrækkelig og til en vis grad påvirket af interesser. Eksperter forventes omvendt i højere grad end lægfolk at opfatte lægfolk som irrationelle og som manglende viden. Samtidig forventes der imidlertid at være en del overlappende opfattelser. Eksempelvis forventes såvel lægfolk som eksperter at være meget bevidste om eksistensen af modsatrettede ekspertvurderinger på området.