Bilag 2: Hverdagslivskategorisering af sprøjtemidler – Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 119 2008 – Mellem skepsis, tvivl og tillid - en sociologisk undersøgelse af lægfolks og eksperters risikoopfattelser i forbindelse med brugen af pesticider

Mellem skepsis, tvivl og tillid - en sociologisk undersøgelse af lægfolks og eksperters risikoopfattelser i forbindelse med brugen af pesticider

Bilag 2

Hverdagslivskategorisering af sprøjtemidler

Hvor er det pesticiderne/sprøjtemidlerne optræder i befolkningens hverdag? Hvad er det for anvendelser af pesticider/sprøjtemidler, som man kan tale om i interview med lægfolk? Nedenstående er en opremsning af de forskellige anvendelsesområder for pesticider/sprøjtemidler og forslag til hvilke specifikke anvendelsesområder som det kunne være relevant at tale om i de enkelte interview. Det er således en slags bruttoliste, hvor det kun vil være relevant at tale om et udvalg af emnerne i de konkrete interview. Alle de mulige spørgsmål er derfor heller ikke skrevet ud, men man skal forestille sig, at alle de nævnte emner vil kunne gøres til genstand for samtale, for eksempel vil stikordet ”myg”, hvis det er relevant i en samtale, kunne udmøntes i: hvordan har du/I det med myg, når du/I og familien sidder ude i haven om sommeren? Gør du/I noget for at slippe af med dem? Hvad?

Listen udgør således en baggrundsviden for intervieweren, i form af eksempler der kan tales ud fra. Intet interview, heller ikke alle interviewene tilsammen, vil komme ind på alle de nævnte områder.

1.1 Have

blomsterhave, specielt roser: bekæmpelse af bladlus og meldug
køkkenhave: bekæmpelse af orm i hindbær, gulerodsflue, blomkålsorm, skimmel i kartofler etc.
græsplæne: mos og mælkebøtter
fliser/gange: hvordan holdes de ukrudts- og myrefrie?
myg

1.2 Juletræer

hvilken slags købes?
er der nogen viden om, at kun rødgran kan dyrkes uden brug af sprøjtemidler og at juletræer sprøjtes?

1.3 Mad

dansk versus udenlandsk frugt (tropefrugter indeholder typisk mange sprøjtemiddelrester)
økovarer versus konventionelt producerede (ved grønsager er der en direkte kontakt med sprøjtemidlerne, ved kød er der en lang nedbrydningsvej, mælk er midt imellem)

1.4 Landbrug

korn til brød: direkte sprøjtemiddelbidrag til maden (korn til brød sprøjtes med ukrudts-, svampemidler og evt. med insektmidler) – sundhedsmæssige konsekvenser af ikke at sprøjte korn (svampetoksiner)?
non-food afgrøde: eksempelvis sprøjtning mod insekter i rapsmarker (rammer bl.a. bierne)
sprøjtemidler fra landbruget ender i grundvandet
sprøjtemidler fra landbruget ender i naturen, reducerer biodiversiteten (forslag til at snakke om sprøjtemidler i naturen: skelnen mellem konsekvenser af sprøjtemidler i mark/kantbiotoper (dige, stendige, vejkant, vandløbsbræmmer)/eng – kan det fungere? – hvad ellers?)

1.5 Offentlige/rekreative arealer

fortorve: er det vigtigt at de bliver holdt ukrudtsfrie?, er der opmærksomhed overfor hvordan det sker?
boldbaner
byparker
golfbaner

1.6 Grundvand

drikkevand: tillid til vandværkets kontrol, evt. iagttagelser af udseendet omkring vandværker (er ofte blevet holdt rene med sprøjtemidler indtil ca. 1990)
fortidens synder, herunder f.eks. jernbanedriftens brug af atrazin/simazin (?) mm.
punktkilder, f.eks. de steder hvor landmændene påfylder sprøjtemidler
selve marksprøjtningen
brug i haverne og på offentlige/rekreative arealer

1.7 Skovbruget

brug af ukrudtsmidler før nyplantning af skov
midler mod mus i forbindelse med dyrkning af juletræer og nyplantninger