Mellem skepsis, tvivl og tillid - en sociologisk undersøgelse af lægfolks og eksperters risikoopfattelser i forbindelse med brugen af pesticider

Sammenfatning

Forskningsrapporten behandler de forskellige risikoopfattelser, som lægfolk og eksperter giver udtryk for i forbindelse med brugen af pesticider. Undersøgelsen går bag om, hvad der betinger disse opfattelser, og hvordan de er dannet. Rapporten behandler tillige, hvordan lægfolks og eksperters opfattelser forholder sig til hinanden, samt til reguleringen af pesticidanvendelse. Begge grupper giver udtryk for meget differentierede opfattelser af den risiko, der knytter sig til pesticidanvendelser, og ser brugen af pesticider i samspil med en lang række andre forhold. Begge udtrykker forståelse for, at moderne samfund, især i forbindelse med fødevareproduktion, er afhængige af pesticider. Samtidig udtrykker begge grupper også en stor skepsis overfor de mulige, fremtidige følger for menneskelig sundhed og forplantningsevne samt for naturen, især biodiversitet, der følger med brugen af pesticider.

 



Version 1.0 Oktober 2008, © Miljøstyrelsen.