| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af målopfyldelse og virkemidler i Pesticidplan 2004-09

8 Tværgående evaluering – Virkemidler og aktiviteter

I nedenstående er oplistet de aktiviteter, der er gennemført eller planlagt under hvert af virkemidlerne. Desuden er der foretaget en vurdering af virkemidlets overordnede effekt og fortsatte anvendelighed i forhold til de mål, de har været rettet imod.

1.1 Bedriftsrådgivning herunder punktkilder - landbrug
Hovedaktiviteter:
  • Rådgivning i tre moduler. –Bekæmpelsesstrategi, markbesøg og opfølgning.
  • Rådgivning om etablering af sprøjtefrie randzoner langs vandløb integreret del af rådgivningen, hvor relevant.
Konklusion af delevalueringen:
Det kan ikke på grundlag af evalueringen konkluderes, hvorvidt denne indsats til en årlig udgift på kr. 2,5 mio. har haft nogen mærkbar effekt. Virkemidlet sigter primært på en reduktion af pesticidforbruget i jordbruget og herunder vedr. punktkilder. Der er ingen reduktion at notere på forbrugstallene og i behandlingshyppigheden, men der er santidigt stor usikkerhed forbundet med forbrugstallet og årsagerne til stigningen heri.
Som følge af variation i priser, vejrforhold o.l. vil forbruget ved en driftsøkonomisk optimal dosering være svingende fra år til år, og der kan således over en kortere årrække registreres en positiv tendens, uden at dette behøver at indebære nogen ændring. Ændringer i afgrødesammensætning og i sædskifte kan desuden medføre ændringer i forbruget ved fortsat brug af en driftsøkonomisk optimal dosering. Strukturændringerne i landbruget har medført større enheder, og den mere omfattende stordrift i jordbruget kan i sig selv medføre et større brug af pesticider. De stigende pesticidpriser kan modsat have haft en forbrugsdæmpende effekt, men ændringer i jordbrugernes adfærd mht. direkte import eller en øget hamstring pga. forventede prisstigninger på pesticider kan også have haft betydning på de beregnede forbrugstal. Endelig betyder forøgede afgrødepriser, at det driftsøkonomisk optimale pesticidforbrug vil være stigende, idet værdien af en større dyrkningssikkerhed derved forøges. Der vil således kunne ske store udsving på det korte sigt, uden at dette nødvendigvis har noget med rådgivningens effektivitet at gøre.
Rådgivning uden mulighed for at pege på økonomisk bæredygtige reduktioner er ikke troværdig for modtageren, og kan derfor alt andet lige ikke forventes at have nogen effekt, medmindre der satses på holdningsændringer eller en forøgelse af den pesticidfri dyrkning. Det er derfor klart, at rådgivning som middel til reduktion af pesticidforbruget i jordbruget har et begrænset potentiale, og at effekten derfor ved uændrede rammebetingelser vil være aftagende ved fortsat brug. Der kan dog gennem ændringer i prisforholdene eller nye teknologiske muligheder o.l. skabes nye potentialer for besparelser og dermed for yderligere rådgivning.


1.2 Bedriftsrådgivning – gartneri/frugtavl
Hovedaktiviteter:
  • Bedriftsorienteret rådgivning: reduceret pesticidforbrug, reduceret pesticidtab til omgivelserne samt reduceret pesticidbelastning.
  • Udarbejde resumé for gennemgåede aktiviteter for den enkelte bedrift.
  • Dyrkningsvejledninger for en række hovedafgrøder og informationsaktiviteter af mere generel karakter med relation til bedriftsrådgivningen.
Konklusion af delevalueringen:
Set i lyset af det relativt høje pesticidforbrug i gartneri og frugtavl giver det naturligvis mening med en særlig indsats på området. Af forskellige årsager (udviklingen i branchen og mangel på rådgiver kapacitet) har omfanget af rådgivningen ikke helt levet op til det planlagte. Der er ingen dokumentation for nogen effekt af rådgivningen, men de ansvarlige for virkemidlet vurderer, at der er sket en positiv adfærdspåvirkning.
Ligesom for 1.1 må det understreges, at potentialet i rådgivning som virkemiddel afhænger af eksistensen af driftsøkonomisk fordelagtige pesticidbesparelser.

1.3 Rådgivning om punktkilder
Hovedaktiviteter:
  • Bedriftsorienteret rådgivning: reduceret pesticidforbrug, reduceret pesticidtab til omgivelserne samt reduceret pesticidbelastning.
  • Udarbejde resumé for gennemgåede aktiviteter for den enkelte bedrift.
  • Rådgivning om punktkildeforurening er en integreret del af den øvrige bedriftsrådgivning, målrettet mod landbrug. Modul 3. markbesøg.
    • Vurdering af fylde- og vaskepladsens placering og indretning samt om håndteringen sker hensigtsmæssigt.
  • Undervisnings- og kursusmateriale til anvendelse for konsulenter, landbrugslærere og landmænd.
  • Tjekliste til anvendelse ved bedriftsbesøg, hvor alle faser af pesticidhåndteringen gennemgås.
  • Lokale konsulenter har gennemført bedriftstjek, sammen med landmanden og gennemgået, vurderet og givet eventuelle forslag til ændret håndtering af bekæmpelsesmidler på bedriften.
Konklusion af delevalueringen:
Som en del af rådgivningen har en halv million kr. årligt været målrettet rådgivning om punktkilder. Der er givet rådgivning til i alt 1400 landmænd, hvilket betyder en udgift på kr. 1.400 pr rådgivet landmand. Delevalueringen peger på en række mulige forbedringer, men det er ikke muligt at dokumentere eller kvantificere nogen effekt. Det kan overvejes, om der ikke kunne nås større resultater gennem mere målrettede kampagner inden for samme budget.


1.4 Metodeudvikling til brug for rådgivning
Hovedaktiviteter:
  • Projekt 1: Fungicid resistens, frembringe viden, som kan understøtte rådgivningen i valg af fungicider.
  • Projekt 2: Patogen virulens og sortsresistens. Skal give grundigt kendskab til genetisk grundlag og effekt af de forskellige resistenskilder.
  • Projekt 3: Implementering af ny funktionalitet i Planeværn Online’s (PVO’s) driftsversion.
  • Projekt 4. Bekæmpelse af kartoffelskimmel. Aktiviteterne blev opdelt i delprojekter vedr. optimal sprøjteteknik i kartofler, vinklet sprøjtning ved bekæmpelse af græsukrudt og karakterisering af kartoffelsorters resistens overfor skimmel.
Konklusion af delevalueringen:
Pesticidplanen allokerede kr. 2 mio. årligt til metodeudvikling til brug for rådgivning ved brug af f.eks. beslutningsstøttesystemer eller præcisionsdyrkning. Disse midler er til nu anvendt på fire projekter, der hver for sig på sit område bidrager til at nedbringe pesticidforbruget uden nogen forringelse af dyrkningssikkerheden. Målet med virkemidlet er derfor nået, men det er ikke klart, hvordan de fire projekter er udvalgt og efter hvilke kriterier. Det er heller ikke klart, hvor tæt det er koordineret med Pesticidforskningsprogrammet, og om de mulige synergier heri er udnyttet. Pesticidforskningsprogrammet har i perioden igangsat forskningsprojekter med fokus på behandlingshyppigheden til et samlet budget, der er mere end dobbelt så højt som det budget, der er allokeret til metodeudvikling.

2. Pesticidforskning
Hovedaktiviteter:
  • Projekter om ”Effekt på miljø og sundhed” og/ eller ”Pesticidanvendelse”.
    • Udvælgelse af tema for projekter.
    • Opslag om projekter.
    • Bedømmelse af ansøgninger.
    • Lave følgegrupper.
    • Afholde Pesticidforskningsseminar.
    • Formidling ny viden til relevante brugere.
Konklusion af delevalueringen:
Pesticidforskningsprogrammet er i sin natur et langsigtet virkemiddel, der ikke kan forventes at have konkrete synlige effekter på kort sigt. Der er dog dokumenteret en række konkrete miljø og sundhedsmæssige effekter fra forskningsprojekter, der er igangsat før pesticidplanen. De støttede forskningsprojekter kan ikke forventes at blive igangsat i et omfang og i en takt, som gør det muligt inden for planperioden at se konkrete resultater.
Det forhold, at forskningspuljen ligger i Miljøstyrelsen og har midler, der er målrettet projekter vedr. pesticider, bidrager til at sætte fokus på og sikre et bedre kendskab til området i forhold til en situation, hvor de samme midler var til rådighed gennem forskningsrådene.
Der koordineres i et vist omfang med andre virkemidler, men en klarere overordnet prioritering vil give bedre mulighed for en mere målrettet indsats og koordinering og dermed bedre langsigtede resultater.


3. Zoneringsprojekt
Hovedaktiviteter:
  • Vidensudvikling vedr. nedsivning i lerjorde.
  • Udvikling af zoneringsværktøj.
Konklusion af delevalueringen:
Zoneringsprojektet sigter på udvikling af et zoneringsværktøj baseret på et fagligt grundlag for vurdering af udvaskning af pesticider og for udpegning af pesticidfølsomme områder. Projektet ser ud til at udvikle sig som planlagt. Det vil bidrage med nye fremtidige muligheder for beskyttelse af grundvandet gennem planlægning, men kan ikke forventes at have nogen miljø eller sundhedsmæssige effekter indenfor pesticidplanens periode. Effekten på langt sigt afhænger dels af projektets resultater og dels af den politiske vilje til at gøre brug af resultaterne.

4. Varslingssystemet
Hovedaktiviteter:
  • Drift af fem forsøgslokaliteter, herunder registreringer og gennemførsel af almindelige landbrugsdrift.
  • Monitering af pesticidudvaskningen.
  • Afrapportering.
  • Analyse og fortolkning af de indsamlede data.
Konklusion af delevalueringen:
Dette virkemiddel er et værdifuldt bidrag til to målsætninger, nemlig 4. Udvaskning af pesticider til grundvand og 9. Opretholdelse af restriktiv godkendelsesordning. Varslingssystemet giver gennem undersøgelse af forskellige pesticiders nedsivning mulighed for at give tidligt varsel om risiko for udvaskning af pesticider ved regelret anvendelse. Da der er tale om langvarige undersøgelser kan effekterne ikke forventes inden for pesticidplanens periode. Varslingssystemet har haft konkrete effekter fra perioden før 2004, og forventes at fortsætte med at give værdifuld viden til brug for dansk stillingtagen til EU-vurderinger.


5. Økologi kontrol
Hovedaktiviteter:
  • Kontrol af de økologiske produktionsregler, mindst én fuldstændig fysisk kontrol om året hos alle erhvervsdrivende samt et antal stikprøvekontroller hos udvalgte producenter baseret på en risikovurdering.
    • Sanktionering af overtrædelser, ved grove overtrædelser kan autorisationen tilbagekaldes.
    • Offentliggørelse af kontrolresultaterne en gang om året.
Konklusion af delevalueringen:
Økologikontrollen står for kontrol af de økologiske produktionsregler blandt primærproducenterne og bidrager til målsætning 3, Pesticidfri dyrkning – økologisk landbrug. Dette virkemiddel er af stor værdi for tilliden til økologiske fødevarer og er derfor en vigtig forudsætning for udviklingen af økologisk produktion. Effekten heraf opleves derfor primært på det lange sigt.


6. Restkoncentrationer i fødevarer
Hovedaktiviteter:
  • Fastsætte nye grænseværdier / MRL eller kontrollerer om brug af et givet pesticid kan overholde en eksisterende MRL, fastsat af enten Kommissionen eller nationalt.
  • Oprette Pesticid Task Force; indhenter og sammenholder involverede myndigheders samt erhvervets viden om, hvilke pesticider der anvendes til hvilke afgrøder og hvilke pesticider der bliver fundet i pesticidkontrollen mv.
Konklusion af delevalueringen:
Kontrol af rest koncentrationer i fødevarer og fastlæggelse af grænseværdier har været et vigtigt instrument til sikring af målsætning 6, Nedbringelse af pesticidrester i fødevarer og dyrefoder. Der er lidt uklarhed om, hvordan behovet vil udvikle sig fremover, men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det forhold, at grænseværdier fremover kun fastsættes på EU niveau, vil betyde en reduktion af en national indsats. Der vil fortsat være behov for bistand til forberedelse af fastsættelsen af EU grænseværdier og behandling af ansøgninger.

7. Grønnere pesticidafgift
Hovedaktiviteter:
  • Udvalgsarbejde om muligheden for at omlægge pesticidafgiften til en afgift på behandlingshyppighed.
  • Møder for at undersøge muligheden for at omlægge afgiften til at differentiere mere på midlerne i forhold til deres miljøbelastning.
  • Udarbejdelse af en analyse af provenu- og fordelingsaspekter ved differentierede værdiafgifter for pesticider.
  • Beregning af erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget, ved en mindre afgiftsforhøjelse.
Konklusion af delevalueringen:
Målet med dette virkemiddel var at undersøge mulighederne for at gennemføre en provenuneutral omlægning af pesticidafgiften til i højere grad at være baseret på midlernes miljøeffekter undersøges nærmere. Der er i perioden foretaget flere undersøgelser, men man er ikke nået så langt, at der foreligger klare konsekvensvurderinger af konkrete forslag til en sådan differentiering. En barriere i arbejdet synes at have været ønsket om at nå frem til en optimal og retfærdig løsning frem for en hensigtsmæssig løsning med effekt. Det skal bemærkes, at kun Folketinget kan pålægge skatter og afgifter.

8. Nedsættelse af pesticid-anvendelsen på det offentlige område
Hovedaktiviteter:
  • Oprettelse af konsulentordning.
  • Udarbejdelse af forbrugsopgørelser, kommunerne kan føle sig forpligtet til at overholde aftalen, det offentliggøres om kommunerne efterlever aftalen.
  • Digitaliseringsprojektet, skal muliggøre en digital indberetning af forbrugsdata.
  • Pesticidseminar, skal være med til at sætte fokus på området
  • Indgåelse af Golfaftalen.
Konklusion af delevalueringen:
Der er afsat et beløb på kr. 1,8 mio. for hele perioden, hvilket dog ikke ser ud til at blive brugt. Det er en stor indsats på et område, der står for mindre end én procent af det samlede forbrug af pesticider. Hvis det imidlertid er tanken, at forbruget på dette område er mere påvirkeligt end på andre områder kan det evt. give mening. De gennemførte aktiviteter er foretaget så sent i perioden, at det ikke er muligt at sige noget om deres effekt.


9. Nedsættelse af pesticid-belastning i private haver
Hovedaktiviteter:
  • Informationskampagne.
  • Udgivelse af pjecen ”Grøn have med færre sprøjtemidler”.
  • Etablering af to hotlines.
  • Informationskampagne rettet mod private haveejere.
  • Aftale med erhvervet om ”klar-til-brug” midler.
Konklusion af delevalueringen:
Delmålet om at have ”klar-til-brug” produkter tilgængelige er nået, og det er dermed blevet enklere at dosere rigtigt. De øvrige tiltag på dette område under samarbejdet med den Økologiske have og Dansk Haveselskab ser ud til at være forfejlet, idet Miljøstyrelsen samtidigt har finansieret mere succesfulde alternativer til både informationsfoldere og hotlines. Der har dog været tale om meget lidt ressourcekrævende tiltag.

10. Restriktiv godkendelsesordning
Hovedaktiviteter:
  • Vurderinger af en række aktivstoffer med tilhørende produkter samt en række nye aktivstoffer.
  • Vurderinger har ofte ført til fornyet godkendelse af eksisterende godkendelser, i nogle tilfælde er der givet afslag, eller firmaerne har selv tilbagekaldt deres produkter.
  • Godkendelse til en lang række nye produkter med allerede godkendte aktivstoffer, udvidet anvendelse el. l.
  • Feedback fra varslingssystemet.
  • Gennemførelse af projekter om forebyggelse af de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af pesticidanvendelsen (virkemiddel 2).
  • Iværksættelse af en forstærket informationskampagne fra Dansk Landbrug om randzoner og punktkilder, samt overholdelse af vilkår (virkemiddel 1).
  • Styrket indsats i forhold til fastsættelsen af grænseværdier for restindhold af pesticider i fødevarer (Virkemiddel 6).
Konklusion af delevalueringen:
Det vurderes, at den restriktive godkendelsesordning er en god facilitet til at sikre opfyldelsen af målet mht. pesticidernes indflydelse på miljø og sundhed, og at en effektivisering heraf medvirker til at træffe flere og tidligere afgørelser om godkendelse. Det er ikke klart, i hvilket omfang dette virkemiddel koordineres optimalt med forskningsprogrammet, fastsættelsen af grænseværdien og informationskampagnerne om overholdelse af vilkår. Dette virkemiddel har givet haft en positiv effekt, men den er vanskelig at kvantificere og måle.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 September 2008, © Miljøstyrelsen.