Bilag 1: Evalueringsnotater for målsætningerne

Notat udarbejdet til Rambøll management i forbindelse med evaluering af Pesticidplan 2004-2009.

Behandlingshyppigheden er en opgørelse af hvor mange gange årligt det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit kan sprøjtes med den solgte mængde plantebeskyttelsesmidler, forudsat de anvendes i en fastsat standarddosis.

Behandlingshyppigheden giver et overordnet og gennemsnitlige mål både for hvor mange gange de enkelte hovedafgrøder og det samlede landbrugsareal kan sprøjtes i løbet af en vækstsæson.

Behandlingshyppigheden indgår sammen med en opgørelse af mængden af aktivstoffer solgt til landbruget og det samlede salg af alle typer bekæmpelsesmidler i Bekæmpelsesmiddelstatistikken fra Miljøstyrelsen, der offentliggøres en gang årligt.

Behandlingshyppigheden opgøres på grundlag af registreringsindehavernes lovpligtige indberetning til Miljøstyrelsen af det årlige salg af plantebeskyttelsesmidler. Salgsstatistikken dækker det samlede salg af plantebeskyttelsesmidler i Danmark.

Registreringsindehaverne indberetter såvel salg af hvert enkelt produkt, som oplysninger om hvilken mængde aktivstof/aktivstoffer der er solgt.

Den andel af de solgte mængder, som vedrører landbruget, skilles ud. I de tilfælde, hvor produkter ikke udelukkende kan anvendes i landbrugsafgrøder, men f.eks. også i frugtavl eller i skovbruget, foretages der et ekspertskøn over hvilken andel landbruget tegner sig for. Samlet set tegner landbruget sig for omkring 90% af det samlede salg af plantebeskyttelsesmidler.

Standarddosis fastsættes af Danmarks Jordbrugsforskning på grundlag af de effektivitetsforsøg, der ligger til grund for den effektivitetsvurdering, som indgår i godkendelsesordningen for plantebeskyttelsesmidler.

Hvert produkt/aktivstof fordeles på de relevante afgrødekategorier. I de tilfælde hvor et produkt kan anvendes i mere end én afgrøde foretages et ekspertskøn over fordelingen mellem afgrøderne.

Der indgår i alt 10 afgrødekategorier i opgørelsen, nemlig; vintersæd, vårsæd, raps, andre frø, kartofler, roer, ærter, majs, grøntsager samt græs og kløver.

På baggrund af den fastsatte standarddosis beregnes herefter, hvor stort et areal der kan behandles med den solgte mængde produkt/aktivstof.

Da arealgrundlaget ved beregning af behandlingshyppigheden er det konventionelt dyrkede areal i omdrift, påvirkes behandlingshyppigheden ikke hvis arealer går ud af dyrkning eller hvis der sker en omlægning til økologisk dyrkning. Det bemærkes i den forbindelse, at reduktionspotentialet for pesticider er relateret til det konventionelt dyrkede areal.

Behandlingshyppigheden har været anvendt til at følge pesticidforbruget/sprøjteintensiteten på de konventionelt dyrkede marker i landbruget siden den første pesticidhandlingsplan blev igangsat i 1986.

Behandlingshyppigheden opgøres både i henhold til en såkaldt gammel metode og en ny metode. Det er den gamle metode der hovedsagelig refereres til i det følgende. Den nye metode blev udviklet i 1999 og skyldes, at man ønskede at inddrage den udvikling der var sket i landbrugets anvendelse af pesticider, bl.a. er det blevet mere almindeligt at anvende tankblandinger og at dele pesticidbehandlingen op i flere behandlinger men med lavere doser.

Regeringsgrundlaget og ”Danmarks Nationale Strategi for Bæredygtig Udvikling: Fælles Fremtid – udvikling i balance” slår fast, at anvendelsen af pesticider skal minimeres i størst muligt omfang. Det fremgår videre af strategien for Bæredygtig Udvikling, at det langsigtede mål er udvikling af dyrkningsstrategier, der nedsætter landbrugets afhængighed af pesticider, så anvendelsen i videst muligt omfang minimeres.

Det fremgår af Pesticidplan 2004 -2009, at brugen af pesticider ikke alene rammer skadevoldere, men også den øvrige flora og fauna, ligesom rester af pesticider vil kunne spredes til omgivelser og forekomme i fødevarer. Indsatsen skal derfor bygge på såvel en effektiv godkendelsesordning som en minimering af forbruget af pesticider til et niveau, der er foreneligt med en rentabel dyrkning. En sådan indsats skal bl.a. bidrage til fortsat at sikre rent grundvand og rene fødevarer.

I forlængelse af Bichel-udvalgets rapport blev behandlingshyppighed valgt som indikator. I planen fra 2000 var målet en reduktion i behandlingshyppighed til under 2,0 inden udgangen af 2002. I den seneste pesticidplan var målet en reduktion af behandlingshyppigheden fra ca. 2,0 til 1,7 inden ved udgangen af 2009.

Målsætningen om en behandlingshyppighed på 1,7 ved udgangen af 2009 bygger på Bichel-udvalgets driftsøkonomiske analyser, samt Fødevareøkonomisk Instituts opdateringen af analyserne fra 2003, som viste at en behandlingshyppighed på 1,7 var det driftsøkonomisk optimale.

Analyserne bliver i øjeblikket igen opdateret af bl.a. Fødevareøkonomisk institut og en endelig rapport vil foreligge i august måned 2008. Analysen vil konkludere, hvilken behandlingshyppighed der er driftsøkonomisk optimal. Det forventes, at udfaldet af analysen der udarbejdes i 2008 vil resultere i en driftsøkonomisk optimal behandlingshyppighed der vil ligge på ca. 2,0 eller lidt højere.

Ændringen skyldes en række faktorer, som vil blive diskuteret i rapporten. Det gælder faktorer som højere kornpriser, hvilket forårsager højere skadetærskler og øget dyrkning af vintersæd, idet vintersæd giver højere udbytter. Øget areal med vintersæd resulterer i et større problem med græsukrudt som løses ved øget brug af herbicider. En del bedrifter praktiserer reduceret jordbearbejdning, hvilket også resulterer i stigende ukrudtproblemer som igen fordrer en ekstra herbicidsprøjtning forud for etablering af afgrøden.

Endvidere er der de seneste år opstået nye eller flere problemer med skadegørere bl.a. på grund af milde vintre. I raps er der oplevet et øget problem med rapsjordlopper, og i vinterbyg og hvede har de milde vintre betydet problemer med bladlus der overfører plantesygdommen havrerødsot, hvorfor en insekticidsprøjtning i efteråret modsat tidligere nu kan være nødvendig. Der er også fremkommet nye smitteracer af kartoffelskimmel, som har resulteret i øget behov for fungicidbehandlinger i kartofler, ligesom cikader er et stigende problem i kartofler, som har øget insekticidforbruget i denne afgrøde betragteligt.

En anden væsentlig faktor er ændringen i bedrifternes størrelse. Bedrifterne bliver stadig større, og det vurderes, at der på de store bedrifter i højere grad udføres plansprøjtninger frem for monitering af skadegører efterfulgt af behovsbestemte sprøjtninger.

I figuren nedenfor ses behandlingshyppigheden opgjort for hvert år fra 1981 til 2006. De store udsving i nogle år skyldes bl.a. hamstring forud for afgiftsforøgelse. Det fremgår at behandlingshyppigheden har været jævnt stigende siden 2000, hvor den opfyldte målet i pesticidplan II med en behandlingshyppighed på 2,0. Værdierne i figuren fremgår af tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Behandlingshyppigheden beregnet efter gammel metode for perioden 1986-2007.

Figur 1. Udviklingen i behandlingshyppigheden siden starten af 1980’erne til 2007.

Man kan argumentere for, at behandlingshyppigheden bør opgøres som tre års gennemsnit, for dermed at udligne udsving i landbrugets indkøbspolitik som påvirkes af priser, afgiftsforøgelse, frygt for leveranceproblemer fra kemikaliefirmaernes side mv. I figur 2 nedenfor ses 3-års gennemsnit afbildet for samme periode som i figur 1.

Behandlingshyppigheden opgøres bl.a. for hver hovedgruppe af pesticid. I nedenstående figur 3 ses behandlingshyppigheden for de fire typer pesticider for perioden fra 1996 til 2007. Det fremgår tydeligt, at herbiciderne udgør det største pesticidforbrug, og at behandlingshyppigheden for herbiciderne har været stigende siden 2001.

Figur 3: Udvikling i behandlingshyppigheden 1996 - 2007 for de enkelte hovedgrupper af pesticider. De to øverste kurver viser den samlede behandlingshyppighed opgjort efter ny og gammel opgørelsesmetode. Udviklingen viser en stigende behandlingshyppighed for herbicider fra 2001 og frem.

Forbruget af herbicider udgør som sagt det største segment af forbruget. Siden 2000 har det især været stigende i korn og raps (se figur 4). Forbruget i kartofler har vist faldende tendens, mens det stort set har været uforandret i andre afgrøder. I perioden siden 2004 er behandlingshyppigheden især steget i raps. Der har især i de sidste 3 år været en betydelig stigning i forbruget af glyphosat (se figur 5).

Figur 4. Udviklingen i behandlingshyppigheden for herbicider i korn og raps i perioden 1996 – 2007.

Det ses tydeligt af figuren at salget har været stærkt stigende i de sidste to år. Glyphosat udgør en meget stor del af herbicidsalget i Danmark, og dermed også en meget væsentlig del af det samlede pesticidsalg.

Forbruget af fungicider har set over hele forløbet været meget stabilt. Kun i kartofler har der været en markant stigning i forbruget. Ses forbruget i forhold til 80’erne er der sket mere end 50% reduktion inden for området fungicider i korn. Siden 2000 har forbruget været meget stabilt (se figur 6). Der er et større fungicidforbrug på arealer med vintersæd sammenlignet med vårsæd (figur 7).

Figur 6: Udvikling af fungicidforbruget. Afgrøden med det største fungicidforbrug ses tydeligt at være kartofler efterfulgt af grøntsager. Af figuren fremgår, at behandlingshyppigheden for kartofler har været markant stigende over en længere årrække. Ser man alene på perioden fra 2004 har der været skiftevis stigende og faldende behandlingshyppighed. For de øvrige afgrøder ligger behandlingshyppigheden under 1.

Figuren viser, at der er et øget behov for fungicidbehandling i vintersæd sammenlignet med vårsæd. I perioden fra 2004 og frem har der dog været en tendens til faldende behandlingshyppighed af fungicider i vintersæd.

Forbruget af vækstreguleringsmidler har været lavt og meget stabilt i hele perioden (se figur 3).

Behandlingshyppigheden for insekticider har ikke ændret sig meget i løbet af de sidste 10 år (se figur 3). Ser man specifikt på kartofler er der dog sket en stigning i insekticidforbruget (skyldes problemer med cikader). Det samme gør sig gældende i raps. Endvidere er der sket en nedadgående trend i roer.

I perioden fra 2004 – 2006 er der sket et øget forbrug af insekticider i en række afgrødetyper, men i 2007 har forbruget været faldende for afgrøderne vist i figur 7, bortset fra raps. Dette skyldes formentlig især at aktivstoffet Dimethoat, som var det mest solgte insekticid til brug i landbruget fra 2007 ikke længere var tilladt markedsført til brug i landbrugsafgrøder.

Figur 7: Udviklingen i forbruget af insekticider i de største landbrugsafgrøder.

Det er meget vanskeligt at vurdere hvordan pesticidforbruget og dermed behandlingshyppigheden ville udvikle sig i de næste to år, hvis der ikke blev gennemført en fremskyndet evaluering af pesticidplanen. Først og fremmest er det vanskeligt at forudsige de mange væsentlige faktorer for pesticidforbruget: kornpriserne, pesticidpriserne, klimaet og forekomsten af skadegørere. Men behandlingshyppigheden vil i de næste par år nok ikke bevæge sig ned under 2,3 med mindre der sker ændringer i nogle af de nævnte forhold eller en bedre implementering af virkemidler.

Det fremgår af Bichel-udvalgets analyser, at behandlingshyppigheden kan anvendes som et mål for belastningen af det terrestriske miljø, da den bygger på den biologiske aktive markdosering. Behandlingshyppigheden kan derfor bruges som en simpel indikator for både direkte effekter på mål-organismerne og deres beslægtede arter, og for den indirekte belastning af økosystemet som følge af ændringer i fødeudbuddets mængde og art i fødekæderne. Bichel-udvalget tilkendegav, at behandlingshyppigheden regnes som den bedste indikator for miljøbelastningen.

I et stort anlagt feltforsøg under programmet for bekæmpelsesmiddelforskning, blev der ved reduceret behandlingshyppighed påvist en øget forekomst af flora og fauna i markerne.

En indikator er et udtryk, der har til hensigt at beskrive en tilstand eller en udviklingstendens på et givet område på en enkel og overskuelig måde. En indikator giver således ikke en fuldstændig beskrivelse af en tilstand eller en udviklingstendens.

Behandlingshyppighed er således både en opgørelse af pesticidforbruget/sprøjteintensiteten i landbruget og en indikator for belastningen af det terrestriske miljø.

Der er dog alligevel blevet rejst tvivl om hvorvidt behandlingshyppighedens udgør et tilfredsstillende mål for miljøbelastning. Der blev på den baggrund i 2007 udarbejdet en rapport: Indikatoren behandlingshyppighed (BH) som mål for pesticidbehandlingens miljøbelastning. Rapporten konkluderer, at behandlingshyppigheden kan sige noget om miljøeffekten inde i marken, fx fødegrundlaget for fugle. Men den siger ikke noget om effekten på levende hegn og natur, dyr i vandhuller og vandløb der grænser op til dyrkede marker.

Rapporten konkluderer, at behandlingshyppigheden er mangelfuld som miljøbelastningsindikator, men at behandlingshyppigheden giver et dækkende billede af de seneste års udvikling i landbrugets pesticidanvendelse og at indikatorer udviklet i andre lande ikke på overbevisende vis fremkommet med indikatorer, som er bedre end indikatoren behandlingshyppighed.

Fødevareministeriet og Miljøstyrelsen har i 2008 iværksat et projekt, som afsluttes i september måned, med henblik på at belyse muligheden for at etablere en ny og supplerende indikator i Danmark. En indikator som giver et mere retvisende billede af pesticiders miljøeffekt.

De primære virkemidler til at nedsætte behandlingshyppigheden er rådgivning og afgifter. Rådgivning omfatter både rådgivning på bedriftsniveau og metodeudvikling. Nærmere vurdering af disse virkemidler findes i de respektive notater. I forbindelse med Virkemiddeludvalgets rapport fra 2007 blev brugen af rådgivning som virkemiddel til at opnå målet om en behandlingshyppighed på 1, 7 vurderet.

Ved opgørelse af pesticidforbruget i 2004 og 2005 på bedrifter, som har modtaget fokuseret rådgivning om reduceret pesticidanvendelse viste, at man på disse bedrifter har et pesticidforbrug, der ligger et sted imellem reduktionsmålet for 2002 (2,0) og reduktionsmålet for 2009 (1,7).

Årsagen til at forbruget på disse bedrifter ligger væsentligt under gennemsnittet er antageligt, at man har haft kontakt med de landmænd, der er motiverede for at reducere anvendelse af pesticider.

Erfaringerne fra de seneste års rådgivningsaktiviteter om reduceret brug af pesticider peger på, at det er vanskeligt at få inddraget landmænd, som ikke tidligere har deltaget i reduktionsaktiviteterne. Der er udarbejdet væsentligt færre reduktionsplaner på bedriftsniveau end forudsat og området har generelt ikke været prioriteret/efterspurgt i rådgivningen.

Frivillig rådgivning med fokus på pesticidanvendelse kan føre til et reduceret forbrug, men det er vanskeligt at holde den vedvarende fokus på området, ligesom det ikke er lykkes at inddrage bedrifter med et stort reduktionspotentiale. Frivillig rådgivning vil ikke alene kunne bevirke en behandlingshyppighed på 1,7.

Analysen peger på, at obligatorisk rådgivning med fokus på anvendelse af pesticider vurderes at ville kunne omsætte den landbrugsfaglige viden om økonomisk optimal anvendelse af pesticider i praksis på bedrifterne. Analysen indikerer, at hvis der i gennemsnit afsættes i størrelsesordenen tyve minutter pr. ha. på det konventionelt dyrkede areal til obligatorisk rådgivning, registrering af ukrudt, sygdomme og skadedyr samt udarbejdelse af kort over forekomst af ukrudt er det ikke urealistisk, at målet om en behandlingshyppighed på 1,7 kan nås. Omkostningerne til obligatorisk rådgivning af det skitserede omfang ligger i størrelsesordenen ca. 200 kr. pr. ha. pr. år svarende til 437 mio. kr. pr. år for det samlede dyrkede areal, som indgår i analysen.

Et krav om obligatorisk rådgivning indebærer store flaskehalsproblemer i forhold til rådgivningskapaciteten, idet opgaven indebærer et behov for op mod 448 mandeår, til en opgave, der primært ligger i vækstsæsonen.

Den kritiske forudsætning for at nå målet via obligatorisk rådgivning er, hvorvidt rådgivningen bliver omsat i praksis, herunder om der er tilstrækkelig motivation til stede. Dette spørgsmål er ikke belyst i analysen.

Som udgangspunkt er det forudsat, at bekæmpelse udelades, hvor der ikke er angreb af skadedyr og sygdomme eller problemer med ukrudt, og det forudsættes i forlængelse heraf, at der ikke vil være direkte udbyttetab forbundet med tilpasningen. Dette er imidlertid en gennemsnitsbetragtning, idet der vil være bedrifter eller bedriftstyper, hvor det vil være nødvendigt at foretage ændringer i dyrkningspraksis, som kan resultere i et indtægtstab eller forøgede omkostninger, for at opfylde bedriftens måltal. Disse ændringer kan f.eks. være mht. jordbearbejdningsteknik, afgrødesammensætning eller valg af sort. Modsat vil der være bedrifter og bedriftstyper, hvor pesticidforbruget i dag er højere, end hvad der er økonomisk optimalt, og hvor de foreslåede tiltag derfor vil resultere i en direkte økonomisk gevinst i form af reducerede udgifter til pesticider, fordi de ikke er betinget af omlægninger i dyrkningspraksis. Ordningen vil være omkostningstung, og besparelserne på pesticidforbruget kan ikke dække udgifterne forbundet med obligatorisk rådgivning

Obligatorisk rådgivning vil stille meget store krav til konsulentvirksomheden, både organisatorisk og bemandingsmæssigt.

Obligatorisk rådgivning forudsætter indførelse af krav til form og indhold af sprøjtejournaler for at sikre, at det bliver muligt at følge den aktuelle udvikling i pesticidforbruget på de enkelte bedrifter.

Analyse viser, at hvis bekæmpelsesvejledningerne fra beslutningsstøttesystemet Planteværn Online omsættes i praksis kan forbruget af ukrudtsmidler i vårsæd og vintersæd reduceres til niveauer væsentligt under, hvad der er forudsat i Pesticidplan 2004 – 2009. De største barrierer for at realisere dette reduktionspotentiale vurderes at være manglende tid til markregistreringer og manglende incitament til at differentiere behandlingerne imellem marker og indenfor meget store marker.

I Virkemiddeludvalgets analyse blev der peget på, at det nuværende afgiftsniveau vil skulle hæves markant, hvis afgiften alene skal sikre en opfyldelse af målet om en behandlingshyppighed på 1,7.

En afgift på behandlingsindeks (BI) er pr. definition mere effektiv end en værdiafgift når det gælder en reduktion i behandlingsindekset simpelthen fordi den er målrettet den faktor der ønskes reduceret. Endvidere kan det forventes at en afgift på BI har en mere direkte effekt på landmandspriserne end en værdiafgift (i SKM (2004) regnes med at en værdiafgift overvæltes med 89 pct. i landmandspriser mens en stykafgift overvæltes med 94 pct. i landmandspriserne).

Nedenfor gives et par eksempler på hvad en afgift på behandlingsindeks ville svare til i værdiafgift – målt i forhold til at give samme effekt.

Tabel 2 angiver sammenhængen for afgifter på BI i størrelsesorden 100-300 kr. pr. BI. Meget groft sagt, svarer en afgift på 100 kr. pr. BI på fungicider til den nuværende værdiafgift på fungicider, mens den svarer til det 3-dobbelte af den nuværende værdiafgift på herbicider og insekticider. Tilsvarende svarer en afgift på 300 kr. pr. BI til en 9-dobling af værdiafgiften på herbicider, en 3-dobling af værdiafgiften på fungicider og en 8-dobling af værdiafgiften på insekticider.

Tabel 2. Sammenhængen mellem afgifter på behandlingsindeks og værdiafgift

1. kolonne vedrørende omregning af 74 kr. per BI til værdiafgifter er beregnet i SKM (2001) s. 72, baseret på arealvægtning af standarddoser i de enkelte afgrøder

2.-4. kolonner vedrørende omregning af 100, 200, 300 kr. per BI til værdiafgifter er baseret på afrundede procentsatser ift. Hasler et al. (2000) tabel 9.1 s. 57

En afgift på under 150 kr. pr. BI ikke kan forventes at have tilstrækkelig effekt på pesticidforbruget – hvorimod en afgift på over 400 kr. pr. BI ikke vil forventes at reducere pesticidforbruget væsentligt mere end en afgift på 400 kr. pr. BI.

Et godt bud på en afgift der virker er 300 kr. pr. BI som kan forventes at give tilpasninger i størrelsesorden 0,3 BI og give et yderligere provenu i størrelsesorden 1,2 mia. kr. pr. år.

De gennemførte analyser indikerer, at opfyldelse af reduktionsmålet kan ske med en afgift på mindst 300 kr. pr. behandling med standarddosering. Dette svarer til at værdiafgiften hæves fra de nuværende 33-54 procent (alle midler) til mellem 90 procent (svampemidler) og 460 procent (insektmidler). En afgift af denne størrelsesorden vil kunne give et incitament til at ændre dyrkningspraksis i retning af en nedsat afhængighed af pesticider og forventes at kunne give et incitament til at efterspørge beslutningsstøttesystemer og rådgivning.

Anvendelse af provenu betyder meget for hvordan landmanden rammes af en afgift. Et yderscenarie vil være, at der slet ikke tilbageføres noget til landmændene – ved en afgift på 300 kr. pr. BI kan det forventes at koste en gennemsnitslandmand ca. 500 kr. pr. ha. I det andet yderscenarie hvor hele afgiftsprovenuet tilbagebetales flat-rate til landbruget, kan det forventes at koste en gennemsnitslandmand ca. 60 kr. pr. ha at tilpasse pesticidanvendelsen til en afgift på 300 kr. pr. BI. Uanset tilbageføringsmekanisme forventes en afgift på 300 kr. per BI at reducere pesticidforbruget med 0,3 BI, i forhold til det økonomisk optimale.

De administrative meromkostninger ved en afgift på 300 kr. pr. BI i forhold til den nuværende værdiafgift forventes – bortset fra etableringsomkostningerne at være begrænsede. For landmanden vil en forhøjelse af afgiften således ikke involvere administrationsomkostninger, mens der i engros leddet (der er i størrelsesordenen 100 importører og forhandler af pesticider i dag) og fra de centrale myndigheders side vil være nogle udgifter til administration og kontrol af afgiftspålæggelsen.

En afgift uden tilbageføring vil være billigst at administrere, men vil samtidig også være den dyreste for landmændene og ramme bl.a. kartoffelavlere og planteavlere på lerjord hårdt.

Tilbageføring på basis af antal dyrkede hektarer forventes at ville kunne gennemføres forholdsvist enkelt og forholdsvist lidt forvridende. Det skal undersøges nærmere om det er muligt at udnytte enkeltbetalingsordningens administrative kanaler.

En tilbageføring baseret på afgrødespecifik arealanvendelse kan være en mulighed. Denne er administrativt den tungeste og mest forvridende i forhold til at give landmanden incitament til at reducere pesticidforbruget. Det har ikke i udvalget været undersøgt, om der vil være problemer i relation til EU ved en tilbageføring af afgiftsprovenu og muligheden for at tilbageføre via enkeltbetalingsordningen. Ligeledes er det ikke belyst, om det er muligt at friholde gartnerier for at betale afgift.

Beregninger af konsekvenserne for de enkelte bedriftstyper er ikke gennemført. Ligeledes vil man kunne forvente øget ulovlig import – omfanget kan ikke forudses - men vil forventeligt være et tilsvarende problem for de andre virkemidler som forventes at sikre en målopfyldelse på 1.7.

Virkemiddeludvalget gør endvidere opmærksom på, at der er en række uløste administrative problemer forbundet med en afgift af standarddosering, samt at en så markant forhøjelse af afgiftsniveauet forventes at øge problemer med indsmugling af pesticider.

Der findes andre mulige virkemidler der kan medvirke til at reducere behandlingshyppigheden, men de er ikke nærmere vurderet, men det vurderes ikke, at de hver især alene vil kunne give den ønskede reduktion. Andre virkemidler er indførsel af kvoter, en receptordning, restriktioner i sædskiftet, brug af såkaldte injektionssprøjter, krav om grønne regnskaber, offentliggørelse af sprøjtejournaler, informationskampagner og regelmæssig ajourføring af sprøjteføreruddannelsen. Der er igangsat et projekt om brug af grønne regnskaber, der ventes færdigt i august. Regelmæssig ajourføring af sprøjteuddannelsen er igangsat som et nyt initiativ, det kræver en ændring af den nuværende uddannelsesbekendtgørelse og dette forventes på plads i slutningen af 2008.

Der er allerede ovenfor nævnt nogle faktorer, der er afgørende for hvilken behandlingshyppighed der er økonomisk optimal for landmanden. Det er bl.a. disse faktorer, der er barrierer for målopfyldelsen mht. behandlingshyppighed. Faktorerne er følgende:

Prisen for pesticiderne er så lav at den ikke er afgørende for landmandens valg af sædskifte eller for hans prioritering af at udføre behovsbestemt sprøjtning, som ville kræve at landmanden skulle bruge den fornødne tid på at monitere skadegørere i marken forud for sprøjtning. Lave priser tilskynder i højere grad til plansprøjtninger. Væsentligt højere pesticidpriser ville anspore landbruget til i højere grad at udføre behovsbestemt sprøjtning, højere grad af inddragelse af rådgivere, erfaring fra erfagrupper og anvendelse af planteværn-online, mv.

Landbruget har i de seneste år oplevet en øget forekomst af en række skadegørere som evt. kan skyldes milde vintre. Det gælder rapsjordlopper og glimmerbøsser i raps, cikader i kartofler, øget forekomst af skimmel og svampesygdommen ramularia i kartofler,

Da gevinsten ved at så vintersæd frem for vårsæd er væsentlig, vælger landmændene at inkludere så mange vinterhvede marker i sædskiftet, som de mener det kan klare. Det betyder en øget forekomst af græsukrudt, som kan være vanskeligt at håndtere med mindre der anvendes en øget mængde herbicider.

Mange landmænd vælger at reducere jordbehandling i visse afgrøder med henblik på at reducere udgifterne. Det kan forårsage øget pesticidforbrug både til at håndtere ukrudtet og til at bekæmpe svampesygdomme i kornet. Så længe pesticidpriserne ligger på et relativt lavt niveau vurderes denne trend at fortsætte og vil øge pesticidforbruget yderligere.

Landbrugets strukturudvikling, hvor bedrifter fortsat bliver større og større, men stadig passes af en enkelt landmand plus lidt medhjælp, kan være medvirkende årsag til, at landbrugets samlede behov for pesticider fortsat øges. Det prioriteres ikke tilstrækkeligt højt at bruge tid på at monitere skadegørere i marken forud for sprøjtning eller hvis der foretages monitering i én mark efterfølgende at vurdere om der er forskellige behov for pesticider imellem marker med samme afgrøde.

Forslag til alternative virkemidler der kan tages i brug i fremtiden med henblik på at nå målet

Krav om indsendelse af sprøjtejournaler, som vil gøre det muligt for rådgivningstjenesten at få et indblik i hvilke bedrifter der har et pesticidforbrug der ligger væsentlig over gennemsnittet, og hvor en målrettet rådgivningsindsats vil være velegnet. Dette vil kræve at der bliver krav om hvordan sprøjtejournalerne udfyldes. Det kan evt. overvejes om sprøjtejournalerne ligesom gødningsregnskaberne skal offentliggøres. Virkemidlet kan udvides med reduktionsmål for de enkelte afgrøder og obligatorisk rådgivning af store bedrifter med højt pesticidforbrug. Indsamling af sprøjtejournaler vil give viden om anvendelsen af sprøjtemidler, mens behandlingshyppigheden i dag beregnes ud fra salgstal. En kommende statistikforordning fra EU vil på sigt kræve mere viden om anvendelse og indsamling af sprøjtejournaler kan bruges til opfyldelse af disse krav. Der er ikke gennemført analyser af dette virkemiddels effekt i forhold til nedbringelse af forbruget og om virkemidlet er omkostningseffektivt.

Det kan overvejes at føre midler fra landdistriktsprogrammet eller merprovenuet fra en afgiftsforhøjelse tilbage til erhvervet via finansiering af en handlingsplan for teknologiudvikling indenfor sprøjteteknologi/præcisionsjordbrug, som vurderes at rumme et overordentligt stort potentiale for yderligere at kunne nedsætte anvendelsen af pesticider og dermed eksponeringen af miljøet. F.eks. peges der i en rapport fra Forskningsministeriet fra 2003 på, at udvikling af denne teknologi rummer mulighed for at nedsætte anvendelsen af ukrudtsmidler med 90 % til 95 %. Dette reduktionspotentiale indgår ikke i Pesticidplan 2004-2009.

Indførsel af integreret plantebeskyttelse er et krav i EU’s kommende rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider. Medlemslandene skal udarbejde en vejledning om integreret plantebeskyttelse, der bl.a. kan omfatte:

Målsætning 2:

”Det er regeringens mål, at der er udlagt 25.000 ha sprøjtefri randzoner langs målsatte vandløb og søer over 100m² ved udgangen af 2009”.

- Dansk Landbrugsrådgivning (2005): Ekstensive randzoner – hvor, hvornår og hvorfor? Pjece (plus andre kilder der diskuteres i fra Fleischer 2007)

- Plantedirektoratet (2008): Statistik om økologiske bedrifter 2007 Autorisation og produktion. Samt tidligere årgange

- Fleischer, H.S. & Ohm, A. (2007): Oversigt over anvendte virkemidler til etablering af sprøjtefri randzoner. - Miljøprojekt 1215, Miljøstyrelsen 2008

- Grünfeld, S, Aaen, K. og Krog, E. (2008): Kortlægning af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb og søer over 100 m² i Danmark. Under udarbejdelse.

- Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2003a): ”Evaluering af Pesticidhandlingsplan II og aftalen om afvikling af pesticidanvendelsen på offentlige arealer.” af 27. juni 2003.

- Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2003b): Pesticidplan 2004 – 2009 for nedsættelse af pesticidanvendelsen og pesticidbelastningen. – Notat af 10. oktober 2003 fra Miljøstyrelsen, 10pp

- Sigsgaard, L., Navntoft, S. & Esbjerg, P. (2007): Randzoner og andre pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede arealer -en udredning. Institut for Økologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Miljøprojekt Nr. 1172 – 2007

- Ravn, H. W. & Friberg, N.(2004): Effekt på akvatiske miljøer af randzoner langs målsatte vandløb. Faglig rapport fra DMU, nr. 487 2004

- Jacobsen, Brian (2006): Randzoner langs vandløb og søer - potentiale, holdninger og barriere. Fødevareøkonomisk Institut, Afd. for miljø og regional udvikling.

- Fødevareministeriet. (2007): Status for udlægning af sprøjtefri randzoner langs målsatte vandløb og søer under Pesticidplan 2004-09. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri & Miljøministeriet. Sagsnr. 3046. 29. juni 2007.

- Jacobsen, B. & Nissen, C. J. (2007): Indkomsttab ved miljøgræs, braklagte randzoner og vådområder. Fødevareøkonomisk Institut, Afd. for miljø og regional analyse, Københavns Universitet

- Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2008): Indsatsplan om kompenserende foranstaltninger som følge af midlertidig ophævelse af kravet om braklægning i 2008. Af 28. februar 2008.

- DJF, FØI og DMU (2007): Notat vedr. konsekvenserne i 2007/08 af udtagningsforpligtigelsens bortfald. Af 5. oktober 2007. Notatet er suppleret med notat af 22. oktober 2007 samt notat af 22. november 2007.

1. Baggrund

1.1 Tidligere erfaringer på området

Pesticidhandlingsplan II havde som målsætning, at der skulle ske en beskyttelse

af visse områder, herunder etablering af 20.000 ha randzoner på agerjord i omdrift langs målsatte vandløb og søer over 100 m² inden udgangen af år 2002, Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2003a)

Det blev dengang skønsmæssigt vurderet, at der ved udgangen af 2002 var sprøjtefri randzoner på godt 8.000 af de forudsatte 20.000 ha. Af de etablerede randzoner var vurderingen at ca. en fjerdedel blev udgjort af økologiske arealer, Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2003b)

Direktoratet for FødevareErhverv (nu FødevareErhverv) oplyste dengang, at der for hele landet pr. 31. august 2002 var gældende tilsagn under MVJ-foranstaltningen ”sprøjtefri randzoner” på et samlet areal på 83 ha. Derudover var der sprøjtefri randzoner under andre MVJ-foranstaltninger, som f.eks. miljøgræsaftalerne.

Da der ikke fandtes præcise opgørelser af randzonearealet beregnede Danmarks Jordbrugs Forskning randzonearealerne på baggrund af ortofotos i 4 udvalgte områder, hvori der blev gennemført telemåling med henblik på kontrol af overholdelse af hektarstøttereglerne. Under den forudsætning, at forholdet mellem de sprøjtefrie randzoner og henholdsvis de braklagte og økologisk drevne arealer i telemålingsområderne var repræsentative for hele landet, lavede Danmarks Jordbrugs Forskning et skøn over det samlede areal af sprøjtefrie randzoner i Danmark.

Det samlede sprøjtefrie randzoneareal i brakmarker i 2002 blev skønsmæssigt opgjort til ca. 5.900 ha.

Det samlede areal af sprøjtefri randzoner i økologimarker (ekskl. Brakmarker) i 2002 blev skønsmæssigt opgjort til ca. 2.300 ha.

Den samlede mængde udlagte randzoner, (dvs. braklagte, økologimarker samt MVJ) langs målsatte vandløb og søer over 100 m² blev således skønnet til at være ca. 8.280 ha.

Det blev bemærket, at der var en vis usikkerhed forbundet med metoden, hvormed randzonearealerne er opgjort. Konklusionen var derfor, at der i 2003 ifølge Danmarks Jordbrugs Forsknings opgørelse mangler sprøjtefrie randzoner på i størrelsesordenen 11.000-12.000 ha for at målet i Pesticidhandlingsplan II er opfyldt på de 20.000 ha, Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2003a).

1.2 Mål og indikatorer

Som nævnt ovenfor blev det skønsmæssigt vurderet, at der ved udgangen af 2002 var sprøjtefri randzoner på lige over 8.000 ha. af de forudsatte 20.000 ha. Et projekt udført af Danmarks Miljøundersøgelser viste, at udlægning af randzoner kan begrænse indholdet af pesticidrester i vandmiljøet. Derfor er det målsætningen at øge arealet til ca. 25.000 ha, Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2003b).

udvalgte vandløb i Bjerringbro og Silkeborgområdet i nært samarbejde med landbruget. Selvom det i denne undersøgelse ikke er muligt at klarlægge årsagssammenhænge, indikerer resultaterne at en upåvirket randzone øger både randzonens og vandløbenes økologiske kvalitet. Denne før omtalte forbedring af kvaliteten kan formentlig opnås selvom landbrug er den dominerende arealudnyttelse i vandløbenes opland, Ravn, H. W. & Friberg, N.(2004).

Selvom den pågældende undersøgelse var af et begrænset omfang, blev det på baggrund af resultaterne anbefalet at udlægge udyrkede randzoner for herigennem at sikre den økologiske kvalitet både i selve randzonen og i vandløbet. Videre blev det anbefalet, at randzonerne bør være bredere end den nuværende lovmæssige bræmme på 2 m for at opnå en øget beskyttelse af vandløbene. Den optimale bredde af randzonerne vil afhænge af de lokale forhold, men vil typisk skulle ligge i intervallet 10-20 m hvis en effektiv afskærmning af vandløbene skal opnås, Ravn, H. W. & Friberg, N.(2004).

I Pesticidplan 2004-2009 er målet, at det samlede sprøjtefrie randzoneareal øges til i alt 25.000 ha langs målsatte vandløb og søer over 100 m². Der er i planen ikke fastsat en bestemt bredde på randzonen.

Ekstensive randzoner og marklinier etableres for at opnå naturforbedring, beskyttelse af tilgrænsende arealer (f.eks. vand og hegn) og for at øge naturlig regulering af skadevoldere. Der forefindes en omfattende litteratur om zoner og striber og tilgrænsende emner, men mål, metoder og målte effekter varierer meget. På tværs af alle forskellighederne fremstår, at randzoner og markstriber generelt virker forbedrende på biodiversiteten belyst ved planter, leddyr og fugle. På trods af forskellige dimensioner og tilstande, kan det udledes, at randzoner kan blive for smalle (1,5 m), og at enkelte fugle får det bedre jo bredere randzoner bliver. Dog kan det ikke udledes hvilke dimensioner af randzoner og randstriber, der giver optimalt resultat i forhold det forbrugte areal, Sigsgaard, L., Navntoft, S. & Esbjerg, P. (2007).

Set i et større perspektiv viser udenlandske undersøgelser, at randzoner og markstriber kan fremme heterogeniteten (habitat- og økosystem-diversitetet) i landskabet og dermed bidrage væsentlig til at forbedre biodiversiteten især i mere monotone landbrugsområder. Overordnet kan det konkluderes, at beskyttelse og forbedring af biodiversiteten er det mest oplagte mål for etablering af randzoner og markstriber. At dette også vil have landbrugsmæssig nyttevirkning kan dog på ingen måde afvises, Sigsgaard, L., Navntoft, S. & Esbjerg, P. (2007).

Der mangler især viden om biodiversitetseffekter relateret til dimensioner og tilstande samt herunder etablering af markører/indikatorer for bestemte biodiversitetstilstande. Der mangler også viden om udbytteeffekter, ligesom der savnes sammenligning af randzoner effekt mht. både biodiversitetsforbedring og indflydelse på markdrift og udbytter. Mht. især biodiversitet savnes også klarlæggelse af, hvilke effekter der kan opnås ved at skabe bedre sammenhæng vha. linieformede strukturer mellem de ikke-dyrkede småarealer, og hvilke virkninger der kan opnås dels i et større landskab og dels over en lidt længere tidshorisont. Endelig mangler der viden om opfattelse hos befolkning og jordbrugere, viden om konsekvenser for jordbrugerne og operarationel viden for samfundet om mulige virkemidlers effekt og pris af sådanne tiltag, Sigsgaard, L., Navntoft, S. & Esbjerg, P. (2007).

Det blev i relation til Bicheludvalgets arbejde vurderet, at der er 64.000 km vandløb i Danmark, hvoraf de 25.000 km (40 %) er målsatte. Det samlede areal langs begge sider af vandløbene er således 128.000 ha for alle vandløb og 50.000 ha for alle målsatte vandløb.

Nedenstående tabel sammensat af Fødevareøkonomisk Institut viser det vurderede omfang af randzonerne.

DMU vurderede i 1999, at omfanget af potentielle randzoner i alt udgør 92.000 ha, når der er tale om 10 meter brede zoner på begge sider af alle vandløb ved dyrkede marker. Dette svarer til at ca. 72 % af det samlede areal langs vandløb skulle være potentielt randzoneareal.

Som det blev nævnt i analysen fra 1999, er der ikke nogen opgørelse af hvor stor en del af dette areal, der f.eks. er engarealer og græsningsarealer. Omtrent halvdelen af det totale areal blev vurderet til at være dyrket. Der findes 120.000 søer over 100 m². Omfanget af arealer til søer over 100 m² er af DMU anslået til ca. 20.000 ha. Såfremt halvdelen heraf ligeledes er dyrket svarer dette til 10.000 ha. Også her angives, at en del af dette areal er eng, og derfor ikke er i almindelig omdrift.

Som det fremgår af tabellen ovenfor udgør det potentielle randzoneareal langs dyrkede marker ud til målsatte og søer over 100 m² således 51.000 ha (37.000 langs målsatte vandløb + 14.000 langs søer) svarende til 1,9 pct. af det samlede landbrugsareal. (incl. vedvarende græs). Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at heraf er det dyrkede areal ca. 35.000 ha (25.000+10.000), Jacobsen, Brian (2006).

Af Pesticidplan 2004-2009 fremgår det, at det var antaget at der som udgangspunkt var ca. 8.000 ha sprøjtefrie randzoner og at dette skulle øges til samlet 25.000. Der er ikke udspecificerede delmål i perioden.

De kvantitative mål i Pesticidplan 2004-2009 er en målsætning om en samlet udlægning på 25.000 ha randzoner langs målsatte vandløb og søer over 100 m². Som nævnt ovenfor refereres der i planen til et DMU-projekt der indikerer at en upåvirket randzone øger både randzonens og vandløbenes økologiske kvalitet, men at en konkret viden om effekter udestår.

2. Målopfyldelse

2.1 Status og udvikling siden 2004

I Pesticidplan 2004-2009 er det aftalt, at der årligt udarbejdes en redegørelse til Folketinget med en beskrivelse af status for udlægningen af sprøjtefrie randzoner.

Redegørelserne er baseret på analyser i 4 telemålingsområder, hvor der foreligger en række data indsamlet med henblik på kontrol af overholdelse af hektarstøttereglerne. Analyserne i telemålingsområderne har været gennemført i årene 2001-2006, og landstallene er baseret på en ekstrapolation af forekomst af sprøjtefrie randzoner i telemålingsområderne. Dette betyder, at skønnene er behæftet med en vis usikkerhed.

Tallene i øverste række i nedenstående tabel beskriver udviklingen i perioden 2004-2006 baseret på ovennævnte skøn.

Analyserne for 2001-2006 viser, at det samlede areal med sprøjtefrie randzoner har ligget på nogenlunde samme niveau i årene 2001-2004, mens det i 2005 og 2006 har viser en nedadgående tendens, Fødevareministeriet (2007). Nedenstående tabel viser kun perioden 2004-2006, da det er denne periode der indgår i Pesticidplan 2004-2009.

På baggrund af den store usikkerhed mht. tidligere opgørelser af, hvor stort et areal der er udlagt til randzoneareal langs vandløb og søer, fandt Miljøministeriet og Fødevareministeriet behov for at foretage en ny opgørelse af det eksisterende randzoneareal. Formålet er at kortlægge og vurdere arealanvendelsen for 2004 og 2006 i en 10 m randzone, med henblik på at vurdere, om målene for udlægning af randzoner i henholdsvis Pesticidplan 2004-2009 og Vandmiljøplan III kan nås. Der er således kun tal for de to år i denne undersøgelse.

I beregningen af, hvilke arealer der var sprøjtede og usprøjtede, indgik kun randzoner langs målsatte vandløb og søer over 100 m². Det svarer til ca. 54.000 ha (ekskl. veje, byer mv.), Grünfeld, S, Aaen, K. og Krog, E. (2008).

Det skal bemærkes, at den nye kortlægning stadig indeholder store usikkerheder i forhold til hvad der er reelt er sprøjtet og usprøjtet, da anvendelsen af pesticider er vurderet ud fra afgrødekoder efter en generel betragtning. En afgrøde der normalt sprøjtes betragtes derfor i denne sammenhæng altid som sprøjtet.

I realiteten er der også mange pesticider, herunder især fungicider og insekticider som har et afstandskrav til vandløb og søer på 10-20 m.

Det fremgår af kortlægningen, at det ikke har været muligt at validere GIS-data for sprøjtede/usprøjtede arealer, bl.a. fordi feltarbejdet foregik uden for vækstsæsonen. Det er dog sandsynligt, at de usprøjtede arealer var underestimeret i samme grad som de udyrkede arealer (1,1-4,5 %), idet usprøjtede arealer i lighed med de udyrkede typisk ligger i nærheden af vandløbene/søerne, Grünfeld, S, Aaen, K. og Krog, E. (2008).

Kilder: ¹Fødevareministeriet. (2007); ²Grünfeld, S, Aaen, K. og Krog, E. (2008)

I det sprøjtefrie randzoneareal indgår således skove og andre udyrkede arealer. Samme kortlægning viste, at der er ca. 80.000 ha. med skove og udyrkede arealer langs samtlige vandløb og søer, Grünfeld, S, Aaen, K. og Krog, E. (2008).

De målsatte vandløb og søer udgør ca. 38 % af samtlige vandløb og søer. Hvis man antager, at der er den samme forholdsmæssige fordeling af skov- og udyrkede arealer vil arealet med skov og udyrkede arealer udgøre ca. 38 % af 80.000, hvilket svarer til ca. 30.000 ha. Dette betyder at de landbrugsmæssigt udnyttede arealer udgør ca. 24.000 ha, da kortlægningen viste, at der samlet er 54.000 ha randzoner langs målsatte vandløb og søer.

Målsætningen i Pesticidplan 2004-2009 er på 25.000 ha. Da det potentielt maksimale areal er på ca. 24.000 ha forudsætter det udlægning af sprøjtefrie randzoner på samtlige landbrugsmæssigt udnyttede randzonearealer langs målsatte vandløb og søer.

Til sammenligning blev det tidligere vurderet af FØI (se tabellen i kap. 1.2), at det potentielle randzoneareal ud til dyrkede marker langs målsatte og søer over 100 m² var 51.000 ha, samt at det dyrkede areal udgjorde ca. 35.000 ha.

Målet i Pesticidplanen er en samlet udlægning af 25.000 ha usprøjtede randzoner i 2009 langs målsatte vandløb og søer over 100 m². Denne blev baseret på en antagelse om, at det usprøjtede randzoneareal var 8.000 ha i 2004.

Denne seneste kortlægning viser, at der i 2004 var over 25.000 ha usprøjtede randzoner, idet omfanget var tæt på ca. 42.000 ha. Dette tal inkluderer ikke landbrugsmæssigt udnyttede arealer som skov og naturarealer. Kortlægningen viser ikke den præcise andel af disse arealer. Med forbehold for ovennævnte usikkerhed antages det, at dette areal udgør ca. 30.000 ha.

På den baggrund vurderes det i kortlægningen, at der i 2004 var sprøjtefrie randzoner på ca. 12.000 ha. på landbrugsmæssigt udnyttede arealer ud, dvs. med fradrag af naturareal på ca. 30.000 ha.Udviklingen fra 2004 til 2006 viser dog samtidig, at der kun er sket en begrænset merudlægning af sprøjtefrie randzoner, idet tilvæksten på knap 1.000 ha. ikke er signifikant, Grünfeld, S, Aaen, K. og Krog, E. (2008).

Kortlægningen viser samtidig, at potentialet for nye sprøjtefrie randzoner var langt mere begrænset end antaget, idet de sprøjtede randzoner kun udgjorde ca. 12.500 ha i 2004, Grünfeld, S, Aaen, K. og Krog, E. (2008).

Med de forbehold, der er for usikkerheden som er forbundet med opgørelsen, indebærer dette, at samtlige randzoner skal være sprøjtefrie for at nå målsætningen på de 25.000 ha.

Det skal understreges, at der mangler eksakt statistik på området (Danmarks Statistik foretager ikke opgørelsen) og at selv den seneste kortlægning er behæftet med en del usikkerheder i spørgsmålet om hvad der reelt findes af sprøjtefrie randzoner langs målsatte vandløb og søer. Dette betyder, at konklusionerne må tages med et vist forbehold.

2.2 Forventninger til udviklingen over de kommende år

Forventningen i Pesticidplan 2004-2009 var oprindeligt at nå målsætningen på en samlet udlægning af 25.000 ha sprøjtefri randzoner langs målsatte vandløb og søer. Samtidig er der implicit i planen en forventning om at arealet med sprøjtefrie randzoner skal stige i forhold til udgangspunktet i 2004.

Den seneste kortlægning viste, at tallet i henholdsvis 2004 og 2006 var ca. 12.000 ha, idet der ikke var sket en signifikant stigning i arealet i de to undersøgte år.

I 2007 blev udtagningsforpligtigelsen midlertidigt nulstillet. Dette betyder at der ikke er krav braklægning for at modtage støtte under Enkeltbetalingen. Der er dog forsat intet krav om dyrkning. Den enkelte landmand motager således fortsat støtte uanset om arealerne dyrkes eller braklægges.

For at tilskynde til at fastholde eksisterende og etablere nye randzoner indføres fra perioden 2008/2009, at jordbruger frivilligt kan tilmelde sig en randzoneordning (”noget for noget”), hvor kvælstofkvoten kan forhøjes med mellem 2 og 10 %, hvis eksisterende randzoner fastholdes eller der etableres nye randzoner på minimum 50 m og i alt mellem 0,1 ha til 1 ha eller mere inden for de grænser for støtteberettiget randzone bredde, der gælder efter Fødevareministeriets MVJ-støtteordning (10 – 20 meter fra vandløbskanten), Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2008).

Randzonerne kan placeres langs vandløb og søer, men også langs andre Natura 2000 områder. Randzonen skal minimum være udlagt ved 90 pct. af virksomhedens ejede eller forpagtede areal med naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer, som er omfattet af vandløbslovens bestemmelser om 2 m bræmmer, Plantedirektoratet (2008).

Plantedirektoratet vurderer, at der vil være ca. 5.000 ha med randzoner under randzoneordningen i 2008/2009. Det skal bemærkes, at en del af disse randzonearealer ikke vil være beliggende langs målsatte vandløb og søer. Derudover vil en del af de 5.000 ha. være randzonearealer der var braklagt i 2006 og dermed indeholdt i de 12.000 ha med randzoner der var på dette tidspunkt. Plantedirektoratet er kommet frem til de 5.000 ha ud fra en forventning, om hvor mange landmænd der vil være med i ordningen sammenholdt med en at dem der tilmelder sig ordningen vil udnytte den maksimalt, hvilket betyder at de vil udlægge ca.1 ha randzoner hver.

Forskningsinstitutionerne; Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Fødevareøkonomisk Institut (FØI) er blevet bedt om at vurdere konsekvenserne i 2007/08 af bortfald af udtagningsforpligtigelsen. De skriver blandt andet: ”Der er i dag krav om afstand til søer og vandløb for stort set alle godkendte pesticider. Afstandskravene varierer fra 2 til 30 m. Ingen af de fungicider, der anvendes i korn, må anvendes nærmere end 10 m fra søer og vandløb, og insekticiderne må generelt ikke anvendes nærmere end 20 m fra søer og vandløb.”

I det supplerende notat skriver de videre; ”er det DJF’s vurdering, at der kun i begrænset omfang vil blive tale om at udtage brakarealer til dyrkning langs vandløb og søer, da mulighederne for at anvende pesticider er stærk begrænsede på grund af afstandskrav til vandløb og søer. Såfremt denne vurdering er korrekt, må det forventes, at en nulstilling af udtagningsforpligtelsen i 2007/08 ikke vil ændre nævneværdigt ved landmændenes motivation til indgå aftaler om etablering af sprøjtefrie zoner. En mere kvalificeret vurdering af denne problemstilling vil imidlertid kræve en sammenligning af økonomien i dyrkning af vinter- og vårsæd med reduceret adgang til pesticider med økonomien i at indgå aftaler om sprøjtefrie zoner.” DJF, FØI og DMU (2007).

På baggrund af ovenstående har FødevareErhverv en forventning om at randzonearealet vil være nogenlunde det samme i 2008, dvs. ca. 12.000 ha og der er en forventning om at Plantedirektoratets randzoneordning vil bidrage med yderligere 3.000-5.000 ha. Det skal understreges tallene er baseret på et skøn, da der er tale om en nyetableret ordning med stor usikkerhed i forhold til hvilken interesse der vil være for ordningen.

3. Vurdering af virkemidler

3.1 Virkemidlets effekter

På baggrund af den skønnede udvikling i arealet med sprøjtefri randzoner de seneste år, blev der med kommissorium af 10. oktober 2006 nedsat et tværministerielt udvalg med deltagelse af Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Finansministeriet.

Projektet med titlen: ”Oversigt over anvendte virkemidler til etablering af sprøjtefrie randzoner” blev gennemført i perioden juni til oktober 2007 (Miljøprojekt Nr. 1215 – 2008).

I Landdistriktsprogrammerne 2000-2006 samt 2007-2013 har der været/er der tilskudsordninger, hvor der er betingelser om pesticidfri drift. Flere af ordningerne har været målrettet randzonerne; ”sprøjtefrie randzoner”, ”ekstensive randzoner” og ”braklagte randzoner”, mens der i andre af ordningerne ikke var et krav om at arealet skulle placeres langs vandløb og søer. Dette gælder f. eks. miljøgræs- og vådområdeordninger samt økologi-ordningerne.

Det skal bemærkes, at ingen af randzoneordningerne kun har været målrettet de målsatte vandløb og søer over 100 m². Det ville have været administrativt meget tungt med en sådan målretning sammenholdt med at en væsentlig barriere for at gå ind i ordningerne har været, at der for landmanden i forvejen er tale om meget små arealer.

I dag (2008) er der følgende tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet, der har betydning for sprøjtefri randzoner langs søer og vandløb:

Kun tilskudsordningen ”braklagte randzoner” er målrettet randzoner langs vandløb og søer.

Derudover gives der tilskud til braklægning under Enkeltbetalingsordningen (tidligere Hektarstøtteordningen), som er en del af den direkte landbrugsstøtte under søjle I i den fælles landbrugspolitik. Her har man forsøgt at målrette braklægningen til de vandløbsnære arealer ved at gøre det muligt at placere brakken i randzonen. For at gøre det særligt attraktivt blev det fra 2005 muligt at kombinere tilskud til braklagte randzoner under Landdistriktsprogrammet med tilskud til braklægning under Enkeltbetalingsordningen.

Tilskud til sprøjtefrie randzoner under Landdistriktsprogrammet har haft begrænset succes, idet der samlet under randzoneordninger (til og med ansøgningsrunden i 2008) samlet er lige under 1.000 ha.

Derimod har det været en større succes at tilskynde til at de braklagte arealer placeres langs vandløb, idet langt hovedparten af de sprøjtefrie randzoner er samtidig braklagte.

I Pesticidplan 2004-2009 er det givet, at der skal være en øget rådgivning af landmænd på bedriftsniveau om udlægning af randzoner. Dette tiltag er implementeret som en del af pilotprojektet vedr. fokuseret rådgivning på bedriftsniveau. Der er et projekt vedr. bedriftsrådgivning til landbrug og et andet projekt vedr. bedriftsrådgivning til gartneri og frugtavl. Pilotprojektet vedr. landbrug omfatter et rådgivningskoncept, hvor landmanden modtager rådgivning 3 gange i løbet af vækstsæsonen (3 moduler). Rådgivning om randzoner har været en del af rådgivningskonceptet for de bedrifter, hvor dette emne har været relevant. I 2006 og 2007 har rådgivningen om randzoner været integreret i modul 2 i det tredelte rådgivningsforløb. Se endvidere evaluering af virkemiddel 1.1: ”Bedriftsrådgivning - landbrug”. Derudover har rådgivning om randzoner ligeledes været en integreret del af rådgivningsforløbet hos frilandsgartnerne og frugtavlerne. Se endvidere evaluering af virkemiddel 1.2: ”Bedriftsrådgivning – gartneri og frugtavl”.

I Pesticidplan 2004-2009 står der endvidere, at målet om flere randzoner skal nås ved en forstærket informationskampagne fra Dansk Landbrug om udlægning af randzoner under bl.a. hektarstøtteordningen.

Der er ikke indgået en formel aftale med Dansk Landbrugsrådgivning om dette tiltag vedr. øget information, men Dansk Landbrugsrådgivning har gennemført denne rådgivning frivilligt og for egne midler, Fleischer, H.S. & Ohm, A. (2007).

Dansk Landbrug har oplyst, at organisationen i 2005/06 har gennemført en forstærket informationskampagne om udlægning af randzoner.

Det økologiske areal har ændret sig i perioden og dermed den del af de økologiske arealer der ligger i randzonen. Se evaluering af målsætning 3: ”Pesticidfri dyrkning/økologisk landbrug” for en nærmere beskrivelse af udviklingen af økologi.

Derudover vil der være mange landmænd, der af egen drift udlægger sprøjtefrie randzoner. Dels fordi der i forvejen er mange pesticider, hvor der er et afstandskrav til vandløb på 2, 10 eller 20 meter, idet godkendelse af pesticider kan omfatte sådanne krav. Dels er de bevidste om eller har en forståelse for at ekstensive randzoner vil være med til at landbruget generelt bidrager til opnåelse af nogle miljømål på en billig og effektiv måde, Dansk Landbrug (2005).

For at vurdere effekten, af de forskellige virkemidler, er det vigtigt at holde sig for øje, at kortlægningen viste, at potentialet for nye sprøjtefrie randzoner var langt mindre end antaget i planen, idet de sprøjtede randzoner i 2004 kun omfattede ca. 12.000 ha. Grünfeld, S, Aaen, K. og Krog, E. (2008).

Som tidligere nævnt viser kortlægningen (med forbehold for usikkerheder) at samtlige potentielle randzoner skal være sprøjtefrie for at nå målsætningen på 25.000 ha.

Dette betyder alt andet lige at potentialet for at gøre brug af de forskellige virkemidler var mere begrænset end først antaget og dermed er det sværere at opnå effekt af de forskellige virkemidler.

Tilskud til forskellige former for ekstensive randzoner må siges at have en begrænset effekt, idet omfang af ordningernes udbredelse har været begrænset med i dag (2008) samlet under 1.000 ha under ordningerne.

Hertil skal dog lægges, at mange randzonearealer er omfattet af tilsagn af andre ordninger under Landdistriktsprogrammet med betingelser om pesticidfri drift, såsom økologi-, miljøgræs- og vådområdeordninger.

Den seneste kortlægning indikerer (der er en vis usikkerhed i tallene), at der i 2004 var ca. 5.000 ha der var omfattet af en MVJ-ordning, mens tallet var steget til ca. 10.000 i 2006. Forøgelsen skal ses i sammenhæng med, at der total set var en netto tilgang på ca. 9.000 ha i samme periode. Knap halvdelen af denne forøgelse af MVJ-arealer er således sket inden for den 10 m randzone langs samtlige vandløb og søer.

MVJ-ordningen ”Braklagte randzoner langs søer og vandløb” blev i forbindelse med det nye landdistriktsprogram for perioden 2007-2013 justeret, idet tilskuddet blev sat op fra 750 kr./ha til 1.200 kr./ha samtidig med at, at bræmmebredden er blevet udvidet fra 10 meter til at kunne variere mellem 10 og 20 meter. Det sidste er især gjort med henblik på at gøre det mere attraktivt at gå ind i ordningen, idet mange har argumenteret for at den enkeltes randzoneareal er for lille til at det er besværet værd at tegne en aftale. Derudover vil en fleksibel randzonebredde gøre arronderingen til nabomarken mere hensigtsmæssig.

Tilskudsstørrelsen er fastlagt ud fra et vurderet gennemsnit på baggrund af beregninger der er foretaget af Fødevareøkonomisk institut. I beregningerne er der taget hensyn til samtlige udgifter, der er forbundet med indgåelse af en aftale, så som såning, pleje (afpudsning), samt mistet harmoniareal. Hertil er tillagt et tillæg på 20 % til dækning af transaktionsomkostninger. Kommissionen tillader ikke at transaktionsomkostninger overskrider de 20 %.

Samlet vurderes det, at der på bedrifter uden udtagningsforpligtigelse sker et fald i indtjeningen på 0- 1.700 kr., pr. ha pr. år, Jacobsen, B. & Nissen, C. J. (2007). Tilskuddet på 1.200 vil i de fleste tilfælde således kun kompensere for det reelle tab. Med de stigninger der har været i kornpriser mm. var det tidligere tilskud på 750 kr./ha ikke længere tidssvarende og i mange tilfælde ikke kompenserende i forhold til landmandens tab.

I FødevareErhverv har vi set en lidt større interesse for ordningen i 2007 og igen et fald i 2008. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at vurdere om ændringen i interessen skyldes den forhøjede sats, de mere fleksible betingelser, eller helt andre faktorer, som f.eks. suspension af brakforpligtigelsen.

Langt mere effekt har der været i forhold til muligheden for at placere brak langs vandløb, idet kortlægningen viste at ca. 12.400 ha randzoneareal var braklagt under enkeltbetalingen i 2004. Det skal igen understreges at tallene er belagt med stor usikkerhed, samt at der her ikke kun er tale om randzoner langs målsatte vandløb og søer. Tallet var uændret i 2006.

Med suspensionen af brakforpligtigelsen fra og med 2008 vil dele af de braklagte arealer forsvinde. Dette vil ligeledes påvirke incitamentet for at kombinere brak under enkeltbetalingen med tilskud til braklagte randzoner. Det er dog en rimelig antagelse, at de brakarealer der ikke bliver opdyrket vil være dem der er placeret langs vandløb og søer, da der her ofte er tale om arealer der af forskellige grunde ikke er rentable at opdyrke.

Der er ikke gennemført en målrettet analyse af effekten af rådgivning i forhold til etablering af sprøjtefrie randzoner. Det er FødevareErhvervs umiddelbare vurdering, at Dansk Landbrugsrådgivning har gjort et stort stykke arbejde for en målrettet rådgivning og information om etablering af sprøjtefri randzoner. Herunder skal især nævnes deres indsats for at landmanden placerer sin brak langs vandløb og søer.

Ser man på effekten viser kortlægningen dog, at der ikke er sket nogen udvikling i det sprøjtefrie randzoneareal fra 2004 til 2006, Grünfeld, S, Aaen, K. og Krog, E. (2008). På den baggrund er der ikke belæg for at tilskrive rådgivningsindsatsen nogen præcis effekt.

Der er dog FødevareErhvervs vurdering, at rådgivningsindsatsen har øget bevidstheden og viden om randzonernes værdi, og den dermed kan have været med til at fastholde andelen af sprøjtefrie randzoner.

3.2 Virkemidlernes styrker og svagheder

Tilskudsordningen til ekstensive randzoner har været administrativ tung, idet den enkelte landmand ofte har få vandløbsnære arealer, hvormed tilskuddets samlede størrelse er for lille til at det er umagen værd for landmanden. Derudover vil der gå en uforholdsmæssig stor del af tilskuddet til konsulenthjælp. Samtidig er der tale om arealer, som landmanden typisk ikke har nøjagtig mål på, hvilket betyder at en overanmeldelse af arealet størrelse kan have alvorlige konsekvenser i forhold til den øvrige landbrugsstøtte.

Nogle har omvendt valgt at gå ind i randzoneordningerne på grund af den signalværdi der er i have randzoneordninger på sin bedrift. Det gavner bedriftens miljø image, at der er indgået aftaler om ekstensive randzoner.

Fødevareøkonomisk Institut lavede i 2006 en interviewundersøgelse blandt 29 landmænd, for at analysere landmandens holdninger i forhold til etablering af ekstensive randzoner.

Det generelle indtryk fra interviewene er, at mange landmænd mener, at de allerede har ekstensiv drift nær vandløb og søer, hvorfor de ikke ser noget behov for at etablere egentlige randzoner, der ikke dyrkes. De få, der har arealer i omdrift nær vandløb og søer, mener, at der er gode årsager hertil. En del landmænd nær vandløb og søer ønsker ikke randzoner. Af det samlede omdriftsareal nær vandløb og søer, vil 25 % af ejerne være interesserede i at etablere randzoner nu, mens 25 % på sigt vil ønske at etablere randzoner. Resten forventer ikke at lave randzoner de nærmeste år. Det er således kun halvdelen af de omdriftsarealer, der i dag dyrkes ned mod målsatte vandløb og søer, der vil kunne forventes udlagt som randzoner.

Et klart flertal af de adspurgte mener, at natur og herunder vildt er den vigtigste miljøgevinst ved randzoner. Enkelte angiver også kvælstof og fosfor, men de mener at effekten er begrænset, ikke mindst fordi der allerede er en bræmme på 2 meter. Jagt er heller ikke et stort ønske.

Mange angiver, at den nuværende drift er ekstensiv, idet der er vedvarende græs, eng, mose og skov ned til vandløb og søer. Disse zoner er typisk 40-100 meter, men der er kun meget få direkte etablerede randzoner på 10-20 meter.

Den del af det potentielle randzoneareal, der er i omdrift, har typisk et udbyttepotentiale på linie med resten af arealet. Landmændene har derfor i stedet valgt at placere brakarealet på en anden mark eller har lavet aftaler om fjernbrak. Enkelte angiver non-food raps som årsag til at de ikke vil omplacere den. For søer gælder, at en 10 meter randzone ofte vil gøre driften noget besværlig for et større areal, hvorfor der skal større kompensation til, hvis disse arealer skal udlægges som randzoner.

Mange deltids- og fritidsbedrifter har et areal der ligger under ca. 22 ha og har derfor ingen udtagningsforpligtigelse.

Der er flere landmænd, der angiver, at konsulenten ikke mente de skulle søge, fordi støttepengene allerede var brugt, og fordi deres bedrift ikke ligger i Natura 2000 område. Andre angiver, at de har læst, at pengene har været opbrugt. Konsulenterne angives ikke at vide, at der var penge til braklagte randzoner i hele landet.

En række landmænd angiver, at de ikke vil bindes i 5-årige aftaler. Nogle er bange for at blive bundet udover 5 år.

Landmændene nævner også en frygt for at blive “snydt”, og ikke få forlænget deres MVJ-tilsagn, fordi bedriften ikke er beliggende i Natura 2000 områder. Det synes, som om de begrænsede midler i 2004 og 2005, hvor der blev givet en del afslag på gentegninger af MVJ-ordninger har skadet interessen og lysten til at søge MVJ-støtte, selvom ordningen med braklagte randzoner gælder for hele landet og der her var tilstrækkelige midler.

Nogle nævner, at de er bange for at randzonearealet, hvis det er beliggende i Natura 2000 område, vil blive omfattet af anmeldeordningen efter Naturbeskyttelsesloven, hvorved de kan miste muligheden for genopdyrkning af arealet. Usikkerhed om grundlaget og fremtidens kompensationer har betydet, at flere landboforeninger fraråder etablering af MVJ-aftaler i Natura 2000 områder, Jacobsen, Brian (2006).

Ovenstående holdninger til etablering af randzoner giver et billede af de mange faktorer der har betydning for landmandens valg i forholdt til en eventuel etablering af randzoner.

Perioden 2004-2008 har samtidig været præget af landbrugsreformen i 2005 med afkobling af den direkte landbrugsstøtte og implementeringen af betalingsrettigheder. Derudover har der været megen usikkerhed i forhold til hvilke restriktioner der vil komme på sigt som følge af implementeringen af Natura-2000 direktiverne.

Som nævnt tidligere har den specifikke effekt af rådgivning og information ikke været analyseret. FødevareErhverv vurderer umiddelbart, at det på det foreliggende grundlag ikke muligt at tilskrive rådgivnings- og informationsindsatsen nogen effekt i forhold til etableringen af sprøjtefrie randzoner. Den manglende effekt kan skyldes at rådgivningen i perioden ikke har haft det samme fokus på pesticider som under Pesticidhandlingsplan II, men i stedet på implementeringen af landbrugsreformen mm.

Det er FødevareErhverv vurdering, at de forskellige virkemidler har suppleret hinanden godt. Her tænkes især på information og placering af brak. De forskellige randzoneordninger vurderes dog kun selvstændigt at have haft en meget begrænset virkning, som hovedsageligt skyldes at det har være for administrativt tungt at gå ind i en ordning som for den enkelte kun ville omfatte begrænsede arealer. I den sammenhæng har FødevareErhverv langt større forventning til den nye Randzoneordning under Plantedirektaratet, hvor landmanden får mulighed for at forhøje sin kvælstofkvote ved etablering af randzoner og efterafgrøder.

3.3 Afvigelser fra den forventede udvikling

Denne evaluering viser, at der ikke er den forventede udvikling på omfanget af sprøjtefrie randzoner idet at omfanget har været stort set uændret i perioden 2004 til 2006. Der er således meget lidt sandsynlighed for at målsætningen om 25.000 ha kan nås i 2009.

Det skal i den sammenhæng understreges, at potentialet heller ikke har været til stede i det omfang, som var antaget under pesticidplanen, idet de sprøjtede randzoner kun udgjorde ca. 12.000 ha. Dette betyder (med forbehold for usikkerheder) at samtlige randzoner skal være sprøjtefrie for at nå målsætningen, hvilket må siges at være et ambitiøst mål.

4. Andre forhold

Fleischer & Ohm, (2008) kommer med følgende anbefalinger til indsatser i fremtiden i forhold til en fremtidig tilpasning af eksisterende virkemidler og/eller forsøg med anvendelse af nye virkemidler:

Der bør lægges vægt på løsninger der er omkostningseffektive. På den baggrund prioriteres fremtidige indsatser i forhold til de effekter der kan forventes og måles i forhold til de udgifter der er forbundet med indsatsen.

Det er inden for denne evaluerings rammer ikke muligt at vurdere de skitserede løsninger i forhold til omkostningseffektivitet.

Det bør bemærkes, at sådanne overvejelser bør inddrage vurderinger af synergier i forhold til andre miljø- og naturpolitikkers prioriteter.

Et alternativ til den arealbaserede målsætning på 25.000 ha kunne være en skærpet regulering af anvendelsen af pesticider i randzoner, eksempelvis via godkendelsesordningen for bekæmpelsesmidler og for det konkrete middel.

Der er behov for en mere eksakt viden i forhold til det reelle omfang af sprøjtefrie randzoner. Derudover kan det nævnes, at der stadig mangler viden om hvilken effekt der er af sprøjtefrie randzoner, herunder hvilket bredde randzonen skal have for at være mest omkostningseffektiv.

Der er lavet danske analyser af pesticidfrie randzoner, der har en bredde på 6 m, men der er ikke foretaget analyser af forskellige typer af zoner bredere eller smallere end 6 m og effekten af sådanne båndformede zoners effekt i den tilstødende mark. En omkostningseffektiv placering og udformning af bufferzoner kræver viden om de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved forskellige typer af bufferzoner. En sådan viden vil kunne forbedre grundlaget for miljøøkonomiske analyser og udformning af tilskudsordninger, som understøtter en miljøøkonomisk optimal løsning. Flere uafklarede centrale spørgsmål vedrørende randzoner står derfor tilbage:

Sådanne spørgsmål vil knytte sig til overordnede mål om at modvirke biodiversitetsforringelse både i terrestriske og aquatiske miljøer og forbedre naturlig regulering af skadegørere, således at en vis andel af pesticidbehandlingerne i bedste fald kan undværes, Sigsgaard, L., Navntoft, S. & Esbjerg, P. (2007).

Målsætning 3:

”Det er regeringens mål, at pesticidfri dyrkning søges fremmet gennem støtte til omlægning og drift af økologisk landbrug. Endvidere gennem en ordning med miljøbetinget støtte (MB). MB-støtte ydes i forhold til arealer, der dyrkes efter lignende retningslinier som økologernes mht. pesticider og kvælstof men uden krav om økologisk autorisation.”

Der er udarbejdet et blandet kvantitativt og kvalitativt evalueringsnotat, baseret på eksisterende data, information og egne vurderinger og erfaringer vedr. målsætningen om øget pesticidfri dyrkning.

- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Plantedirektoratet (maj 2008): Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2007. Autorisation og produktion.

- Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2003): Pesticidplan 2004 – 2009 for nedsættelse af pesticidanvendelsen og pesticidbelastningen. – Notat af 10. oktober 2003 fra Miljøstyrelsen, 9pp. (Pesticidplan 2004 – 2009).

- Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (juni 2008): Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor. Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling, juni 2008 (Vidensyntesen).

- Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, FødevareErhverv (2008) Program til udvikling af landdistrikter 2007- 2013.

- Landscentret, februar 2008. Prognose for udviklingen i økologiareal og antal økologiske bedrifter for 2007-2008.

- Budgetanalyse for Plantedirektoratet, delanalyse 3, kontrol af økologi. 2008.

1. Baggrund

1.1 Erfaringer på området

Pesticidplan II (2000) havde følgende mål for økologi: at arealer med økologisk produktion udvides.

Pesticidplan 2004-2009 taler om at fremme pesticidfri dyrkning, som i udgangspunktet i 2002 dyrkes på 178.000 ha. Der er i planen ikke givet et konkret måltal, herunder hvor stor en andel der skal dyrkes økologisk.

1.1.1 Virkemidler med krav om pesticidfri dyrkning

I afsnittet er foretaget en beskrivelse af såvel tidligere som nuværende tilskudsordninger med sigte på fremme af pesticidfri dyrkning.

Det kan være vanskeligt at sammenligne ordninger, idet støttebetingelser, beregningsforudsætninger for støtten etc. kan være ændret

Reglerne om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion findes i lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999 og bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998.

Støtte til fremme af den økologiske jordbrugsproduktion falder i to grupper, arealtilskud og udviklingstilskud (investeringer). Sidstnævnte behandles ikke yderligere i denne sammenhæng men omfatter tilskud til forskning, innovation, samt en støtteordninger under akse 1 i det danske Landdistriktsprogram.

Danmark har siden 1987 ydet arealtilskud til økologisk jordbrugsproduktion. Der skelnes mellem grundtilskud, omlægningstilskud samt supplerende omlægningstilskud.

Grundtilskuddet ydes til arealer i omdrift, der dyrkes efter den økologiske produktionsmetode, d.v.s. tilskud til opretholdelse af den økologiske produktion.

Omlægningstilskuddet ydes til arealer, der er under omlægning til den økologiske produktionsmetode. Det kan højst ydes i 2 år.

Der er mulighed for supplerende omlægningstilskud for arealer, der drives under bedrifter uden mælkekvote. Formålet er at fremme produktionen af foderkorn således, at den økologiske plante-, svine- og fjerkræavl bliver gjort mere økonomisk bæredygtig, samt at give et særligt incitament til omstilling af en eksisterende svineproduktion.

Formålet med MJV-ordninger er at beskytte miljø og natur i særlige følsomme landbrugsområder. Det kan ske på følgende måder indenfor ordningen:

De tidligere MVJ-ordninger, hvor det er en betingelse, at der ikke tilføres pesticider, er vist i nedenstående tabel.

Tidligere MVJ-ordninger med betingelse om at der ikke tilføres pesticider. 5, 10 og 20 årige aftaler om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Bestod af 9 ordninger, hvor der ikke måtte sprøjtes med pesticider.

Kilde: FødevareErhverv (sammenstillet på baggrund af tidligere bekendtgørelser på området).

Den 1. november 2003 trådte to nye tilskudsordninger til økologisk jordbrug i kraft – nemlig tilskud til omlægning af økologi og miljøbetinget tilskud. De to nye tilskudsordninger er blevet etableret i samarbejde med erhvervet med henblik på at understøtte en mere markedsbaseret økologisk produktion. De to nye ordninger afløser den hidtidige tilskudsordning til økologisk jordbrug. Resultatet er mere fleksible ordninger.

Som noget nyt kan økologerne fx opretholde deres tilsagn om miljøbetinget tilskud, selvom de beslutter at ophører med at være autoriserede økologer. Økologer får også adgang til at søge om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ), der hidtil har været forbeholdt konventionelle jordbrugere. Desuden kan det også lade sig gøre at have flere tilsagn om tilskud med forskellige løbetider, så landmændene ikke løbende skal binde sig fem år frem for alle de arealer, som de modtager tilskud til.

Miljøbetinget tilskud. 5-årige tilsagn med Miljøbetinget tilskud med forpligtelse til at undlade brug af pesticider og begrænset anvendelse af gødning. Økologer opfylder betingelserne gennem de generelle økologibestemmelser. Økologer har 2/3 af tilsagnene, men omfatter 83 % af tilskudsbeløbet, dvs. flere ha/tilsagn.

Omlægningsstøtte. Støtte til omlægning fra konventionel til økologisk drift. Omlægningstilskud gives kun de første 5 år efter arealet omlægges til økologisk drift.

Miljøbetinget tilskud og omlægningsstøtte er indført med Landdistriktsprogrammet 2000-2006, og derfor både gældende før og efter Pesticidplan 2004-2009´s iværksættelse. De erstatter den hidtidige ordning for tilskud til jordbrugsproduktion. Formålet med ordningen for omlægningsstøtte er at understøtte en markedsbaseret omlægning til økologisk jordbrugsproduktion, der dækker forbrugernes behov for økologiske jordbrugsprodukter. Formålet er ligeledes at forbedre miljøet og naturen samt fremme dyrevelfærd. (Landdistriktsprogrammet 2000-2006)

Note: Omlægning til økologi optræder altid på samme areal som miljøbetinget tilskud (MB). Omvendt kan konventionelle jordbrugere søge om MB-tilskud, dvs. dette tilskud kan godt optræde alene.
Kilder: FødevareErhverv og Program til udvikling af landdistrikter 2007-2013.

1.1.2 Udvikling og erfaringer frem til 2004

Tabellen nedenfor viser udviklingen i det økologiske produktionsareal frem til Pesticidplanens ikrafttræden i 2004.

Kilde: Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2007, Plantedirektoratet, maj 2008.

Som det ses i tabellen, er der sket store ændringer af arealer med økologiske afgrøder som følge af offentlig interesse for økologien og støtte til omlægninger. Økologien steg fra 46.000 ha i 1996 og toppede i 2002 med 178.000 ha.

Reduktion af tilskud og lave markedspriser på korn og bælgsæd medførte et fald til 160.000 ha i 2004. Stigningen er aftagende i starten af det nye årtusinde.

Udviklingen kan ligeledes belyses ved antallet af autoriserede bedrifter i perioden frem til 2004.

Tabellen nedenfor viser antallet af økologisk autoriserede bedrifter, herunder antallet af nye økologer og antallet af ophørte økologer.

Kilde: Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2007. Plantedirektoratet, maj 2008

Det fremgår, at der er et fald i antallet af nyansøgere frem til 2004 kombineret med en stigning i antallet af ophørte bedrifter.

Midtvejsevalueringen af Landdistriktsprogrammet 2000-2006 kom frem til at, der for at maksimere effekten er udviklet et relativt differentieret sæt af tilskudssatser. Disse differentierede tilskudssatser forudsætter en nøje overvågning af dyrkningsstatus på den enkelte bedrift og deraf følgende sagsbehandlingsbyrder.

Arealtilskudsordningen er traditionelt udformet således, at tilskud ydes i overensstemmelse med de eksakte, økologiske arealer på den enkelte bedrift. Dette gælder også de ofte talrige justeringer af den enkelte bedrifts arealer, som følger af køb eller salg og/eller forpagtning af jord. Der er derfor behov for en forenkling af arealtilskudsordningens tildelingskriterier herunder en projektorientering af specielt omlægningstilskuddet.

Det er på baggrund af denne evaluering at fremkomsten af MB og omlægningsstøtten skal ses.

1.2 Mål og indikatorer

1.2.1 Målsætningen om at fremme pesticidfri dyrkning 2004-2009

Det er regeringens mål, jf. Pesticidplan 2004-2009, at fremme omlægning til pesticidfri dyrkning. Dette skal ske ved:

a. Fortsat støtte til udvikling og udbredelse af økologien som et bæredygtigt alternativ til konventionel jordbrugsproduktion. Udgangspunktet for planen var et økologisk areal på ca. 180.000 ha

b. Støtte til arealer, som drives på samme miljøvenlige vilkår som økologernes mht. pesticider og kvælstof, uden der stilles krav om økologi-autorisation.

Bevillingerne vedr. støtte til økologi samt anden pesticidfri dyrkning fastsættes på Finansloven i de enkelte år. I perioden er der ikke givet nogle afslag på ansøgninger om OM og MB støtte, idet alle ansøgere der opfyldte betingelserne er blevet imødekommet.

Omlægningen til økologisk produktion vil ikke reducere behandlingshyppigheden (som er et andet overordnet mål i Pesticidplan 2004-2009) ud fra den nuværende beregningsmetode, idet økologiske produktionsarealer ikke indgår i beregningen af behandlingshyppigheden.

Disse tiltag udøver derfor ikke i sig selv nogen nævneværdig påvirkning af behandlingshyppigheden, selvom de – alt andet lige - medfører en reel reduktion af anvendte pesticider.

Omvendt er det klart, at en øget videndeling og nye økologiske produktionsmetoder til fremme af udbytte uden pesticider i visse tilfælde kan have en afsmittende virkning over for det konventionelle jordbrug. Især hvis der er et økonomisk incitament til at reducere brugen af pesticider.

1.2.2 Relevante indikatorer for målopfyldelsen

Målet om pesticidfri dyrkning bør ifølge Pesticidplan 2004-2009 fremmes gennem støtte til omlægning til og drift af økologisk landbrug. Endvidere etableres en ordning med miljøbetinget støtte (MB). MB-støtte ydes i forhold til arealer, der dyrkes efter samme retningslinier som økologernes mht. pesticider og kvælstof men uden krav om økologisk autorisation.

1.2.3 Oprindeligt forventet udvikling i målopfyldelsen 2004-2009

Pesticidplanen 2004-2009 henviser til, at der i Finansloven for 2004 er afsat en bevilling på 515,5 mio. kr. i MB-støtte. Beløbet vil for de følgende år være 240,6 mio. kr. Udviklingen måtte således forventes at være en relativ stor stigning i MB-støtte i 2004 efterfulgt af mindre stigninger de følgende år.

1.2.4 Forventet (kvantitativ og kvalitativ) effekt af målsætningen

Udgangspunktet for Pesticidplan 2004-2009 er, at der fastholdes en positiv udvikling i arealer, der dyrkes efter økologiske retningslinier i kraft af, at støtteordningen for økologisk landbrug er blevet udviklet og gjort mere smidig (kilde: Pesticidplan 2004-2009).

I 2003 skete et fald i økologiarealet, således at der på tidspunktet for Pesticidplanens ikrafttræden i 2004 var et økologisk produktionsareal på 160.000 ha. (Kilde: Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2007, Plantedirektoratet, maj 2008).

Med de iværksatte virkemidler kunne man forvente et større areal, som bliver drevet uden brug af kemiske pesticider.

Forbuddet mod anvendelse af kemiske pesticider i det økologiske jordbrug forventes at have en positiv effekt på miljøet, herunder vandmiljøet. Fraværet af pesticider forventes endvidere at give bedre levemuligheder for dyr og planter. Med økologisk jordbrug forventes endvidere lavere restkoncentrationer af pesticider i fødevarer.

2. Målopfyldelse

2.1 Status og udvikling siden 2004

Målet om pesticidfri dyrkning bør ifølge Pesticidplan 2004-2009 fremmes gennem støtte til omlægning og drift af økologisk landbrug.

Tabellen nedenfor viser arealudviklingen i perioden 2004-2007 for det økologiske produktionsareal samt for arealer, der har modtaget henholdsvis omlægningsstøtte og MB-støtte.

. *Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2007, Plantedirektoratet maj 2008.

Note: Nogle autoriserede økologiske jordbrugere vælger ikke at få tilskud til deres jord. Dette økologiske produktionsareal som ikke er omfattet MB-støtte er estimeret til at være 9 % af det samlede økologiske produktionsareal ud fra en beregning fra året 2007 (FødevareErhverv).

Oplysningerne i ovenstående tabel er ikke korrigeret for tidsforskydninger i form af eksempelvis udbetalinger, der finder sted hen over et årsskifte.

Ovenstående tabel viser således udviklingen i det økologisk areal samt konventionelt dyrket areal der er omfattet af MB-tilsagn. Det ses samtidig at forbruget i tilsagnsmidler ikke helt korresponderer med antal ha. Da der er tale om 5-årige tilsagn er størrelsen på tilsagnsgivningen afhængig af omfanget af tilsagn der søges fornyet i det pågældende år. Dertil kommer at nyomlagte hektar er dyrere idet der samtidig gives OM-støtte til disse arealer.

Følgende tabel viser udviklingen i antallet af økologiske bedrifter i perioden 2004-2007:

Kilde: Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2007. Plantedirektoratet, maj 2008.

Antallet af økologiske bedrifter vil være faldende på grund af strukturudviklingen på lige fod med landbruget generelt – alt andet lige.

2.2 Forventningerne til de kommende års udvikling

Det er vanskeligt at skønne omfanget af 2008-2009-ansøgningsrunden, idet mange faktorer spiller ind i overvejelserne om at omlægge til økologi.

De stærkt stigende priser den seneste tid på landbrugsprodukter, især mælk og korn, må antages at få konsekvenser for økonomien og incitamentet til omstilling til økologi afhængigt af den relative prisudvikling mellem økologer og konventionelle produkter.

På trods af den stigende omsætning af økologiske fødevarer de seneste par år er det først i 2007, at der ses en stigning i antal økologer og det økologiske produktionsareal.

I henhold til Plantedirektoratets ”Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2007, maj 2008” udgjorde arealer under økologisk drift 150.000 ha på opgørelsestidspunktet april 2007.

På trods af den stigende omsætning af økologiske fødevarer de seneste par år er det først i 2007, at der ses en stigning i antal økologer og ha, som drives økologisk. I henhold til Plantedirektoratets ”Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2007, Maj 2008” udgjorde arealer under økologisk drift 150.000 ha på opgørelsestidspunktet april 2007. Det skønnes, at der pr. juni 2008 er ca. 165.000 ha under økologisk drift og at yderligere 7.000 ha omlægges til efteråret.

Plantedirektoratet skønner, at der pr. juni 2008 er ca. 165.000 ha under økologisk drift, og at yderligere 7.000 ha omlægges til efteråret 2008. (Kilde: Budgetanalyse for Plantedirektoratet, delanalyse 3, kontrol af økologi. 2008).

En væsentligt medvirkende faktor til stigningen i 2007 er, at mælkeproducenter i 2007 for første gang i mange år kunne søge omlægningstilskud. Endvidere var der en senere ansøgningsfrist for nye økologer, der ønskede omlægningstilskud, hvilket udløste en ekstraordinær tilgang.

Der forventes derfor en yderligere stigning i det økologiske produktionsareal på ca. 10.000 ha fra 2008 til 2009.

Det er meget vanskeligt at sige noget om 2008-2009-ansøgningsrunden, idet mange faktorer spiller ind i overvejelserne om at omlægge til økologi.

Det forventes, at efterspørgslen efter MB/OM-tilsagn i 2008 ligger mellem de forudsætninger, der indgår i FFL-08 om fastholdelse af uændret areal (jf. aftalen om LDP 07-13 for 2007 og 08) og 2007-ansøgningsrunden, hvor der er en tilgang på ca. 20.000 ha. Tilsvarende gælder for 2009.

Kilde: FødevareErhverv – samlet tilsagnsbeløb for 2009 er afsat bevilling på finansloven. *Budgetanalyse for Plantedirektoratet, delanalyse 3, kontrol af økologi. 2008. Tallene er ultimo året.

3. Vurdering af virkemidler

3.1 Virkemidlernes effekter

3.1.1 Bidrag til en øget pesticidfri dyrkning mv.

Økologistøtten består af to elementer – som skal ses som en samlet incitamentsstruktur for økologisk produktion:

Støtten til økologisk omlægning (OM-støtte) har tidligere haft en mindre betydning for målsætningen om øget pesticidfri dyrkning. Betydningen er dog voksende således, at der er omlagt 19.000 hektar under ordningen i år 2007.

Større fleksibilitet i de eksisterende støtteordninger vil muligvis kunne øge omlægningen, men mulighederne herfor begrænses af EU-regler.

Støtteordningerne til OM og MB er medfinansieret af EU og er en del af det danske Landdistriktsprogram for 2007-2013, som har hjemmel i Rådets Landdistriktsforordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne samt tilførende gennemførelsesbestemmelser mv.

I forordningens art. 39 er givet betingelserne for betalinger for miljøvenligt landbrug, hvor OM og MB-tilskud hører under. I denne artikel er givet, at der kun kan gives støtte til forpligtigelser der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske normer (baseline). Endvidere er minimumsbindingsperioden på 5 år fastsat her. Dette er forklaringen på, at et tilsagn om OM-støtte er 5-årigt, mens der reelt kun ydes tilskud de første 2 år, da tilskuddet de resterende 3 år er reduceret til 100 kr. pr. ha.

Derudover er det ikke mindst et krav i forordningen, at støtten kun dækker indkomsttab og ekstraomkostninger som følge af den påtagne forpligtigelse samt evt. transaktionsomkostninger. Det vil sige, at det til forskel fra tidligere programperiode for 2000-2006, ikke længere er muligt at give et egentligt incitamentstillæg for at tilskynde flere til at omlægge til økologi.

Dette betyder samtidig, at eksempelvis en stigende indtjening på økologiske bedrifter vil have betydning for størrelsen af den omlægningsstøtte der kan tilbydes i landdistriktsprogrammet, som løbende skal genberegnes når forudsætningerne ændres.

Støtten til MB har generelt haft en stor betydning i gennem hele perioden, men især i 2006-2007 har der været stor søgning.

MB-støtte har frem til 2007 været det virkemiddel, der har stået for den største effekt. Landmanden kan i modsætning til for OM, som er begrænset til den første 5-årige periode, modtage MB-støtte efter den første 5-årige periode.

Mange forhold spiller ind i beslutningen om at omlægge til økologi. Som udgangspunkt må vi forvente, at landmænd vælger den produktionsform, som i bred forstand maksimerer deres gevinst ved landbrugsproduktionen.

Et væsentligt element i landmandens beslutning om at omlægge til økologi er, hvordan den ændrede driftsform påvirker det økonomiske afkast, dvs. hvordan aflønningen af landmandens arbejds- og kapitalindsats vil blive påvirket.

Hvis den konventionelle landmand vil kunne opnå en større aflønning ved at omlægge til økologisk drift, må vi forvente at landmanden vil omlægge til økologisk drift. Der vil ud over aflønningen af kapital- og arbejdsindsatsen være en række andre faktorer, som spiller ind, som påvirker landmandens valg af driftsform, herunder risiko, arbejdsmiljøforhold samt viden og holdninger.

Vidensyntesen fastslår, at økologi generelt giver et højere afkast end konventionel produktion. Det gælder både heltidsplanteavl, kvægbrug og svinebrug, hvor dækningsbidrag og lønningsevne er højere blandt økologiske bedrifter.

3.1.2 Virkemidlernes betydning for udviklingen

Uden omlægningsstøtte og miljøbetinget støtte er det sandsynligt, at arealer, som dyrkes pesticidfrit, ville være faldet i perioden 2004-2008. Især i starten af perioden. Økonomien i økologisk landbrug er senere forbedret.

Økologisk jordbrug er en produktionsform, der har bæredygtig forvaltning af landbrugsjorden som grundlæggende princip.

Den mest markante enkelteffekt i forhold til Pesticidplanen er forbuddet mod anvendelse af pesticider i økologisk jordbrug. Forbuddet har en positiv effekt på miljøet, herunder vandmiljøet. Fraværet af pesticider giver bedre levemuligheder for dyr og planter.

Miljøeffekten kunne have været øget yderligere ved at målrette produktionsformen til følsomme områder, eksempelvis randzoner ved vandløb, særligt sårbare naturområder og vandvindingsområder.

Den økologiske produktionsform følger økologireglerne om planteproduktion og husdyrhold. På en økologisk bedrift kan der eksempelvis ud over forbuddet mod pesticider ikke anvendes kemisk fremstillede gødningsstoffer. Der er ligeledes begrænsning på mængden af anvendt kvælstofgødning, og der anvendes høje dyrevelfærdsnormer

Som konsekvens heraf har økologisk produktion en generel positiv effekt på miljø og natur:

Det er tidligere veldokumenteret, at fraværet af pesticider og brugen af organisk gødning i det økologi-ske jordbrug har en positiv effekt på flora og fauna – såvel i de enkelte naturtyper som i jordbunden.

Mange danske og internationale studier viser, at inden for et bredt felt af almindelige planter og dyr er både antal og diversitet højere på økologiske bedrifter end på konventionelle. F.eks viste en sammenligning af 63 studier, at der var i gennemsnit 30% større artsdiversitet i økologiske bedrifter sammenlignet med konventionelle.

For at kunne indfri kravene til god vandkvalitet under Vandrammedirektivet er ét af målene at reducere tab af kvælstof fra dyrkede arealer til de indre danske farvande. I forbindelse med udarbejdelse af Vandmiljøplan III blev den tilgængelige viden om udvaskning i økologisk vs. konventionel jordbrug sammenstillet og suppleret med enkelte nye modelleringer. Det fremgår, at der er mindre udvaskning fra økologiske kvægbrug i størrelsesorden 25-40 kg N per ha sammenlignet med konventionelle kvægbrug. Dette skyldes en kombination af lavere belægningsgrad (færre køer per ha) i økologisk husdyrhold og mere effektiv udnyttelse af næringsstof ressourcen som følge af bedre recirkulering og mindre tab.

I Vandmiljøplan III og i planlægning af indsatsen under vandrammedirektivet indgår omlægning til økologisk mælkeproduktion som et virkemiddel.

Udvaskningen af nitrat fra økologiske plantebrug er på niveau med konventionelle, mens den i nogle tilfælde er højere fra økologisk udendørs svineproduktion end fra den typiske konventionelle svineproduktion.

Økologisk jordbrug betyder endvidere (Kilde: Vidensyntese Økologi, juni 2008, afsnit 2.1):

3.2 Virkemidlernes styrker og svagheder

3.2.1 Virkemidler til fremme af MB-støtte og OM-støtte

For at gøre ansøgning om MB- og OM-støtte mere tilgængelig har FødevareErhverv fra 2008 integreret ansøgningsskemaet i et nyt ”Fællesskema”, hvor der både kan ansøges om enkeltbetaling og tilskud til miljø- og økologiordninger. Et af resultaterne af fællesskemaet er således, at MB- og OM-støtten er blevet mere synliggjort og dermed også mere oplagt for jordbrugere at søge.

Fællesskemaet er kombineret med en fælles vejledning, hvori der informeres om både miljø- og økologiordningerne samt enkeltbetalingsordningen. Ansøgere uden kendskab til MB- og OM-ordningen bliver således gjort opmærksom på disse ordninger, og får adgang til information om betingelser for at søge under ordningerne, satser mv.

For at støtte økologikonsulenter i deres arbejde med jordbrugere, der søger MB- og OM-støtte, forsøger FødevareErhverv at holder en løbende kontakt til Økologisk Landsforening og økologikonsulenter i hele landet.

Fire gange årligt afholder FødevareErhverv ”Erhvervskontaktgruppemøder” med repræsentanter fra Landscenteret, Dansk Landbrug og Økologisk Landsforening. Formålet med møderne er at styrke relationen til erhvervet, og skabe et forum hvor der kan informeres om vigtige ændringer, give status på sagsbehandling mv. Dernæst har erhvervet mulighed for at sætte aktuelle emner på dagsorden, samt give evaluering på ordningerne i praksis.

Dernæst afholdt FødevareErhverv i starten af 2008 ”stormøder” i henholdsvis Ringsted og Horsens for landbrugskonsulenter. På møderne blev der ”reklameret” for årets ansøgningsrunde for nye MB- og OM-tilsagn, og informeret om betingelser for tilsagn mv.

For at gøre jordbrugere opmærksomme på MB- og OM-ordningerne informerer FødevareErhverv i forskellige medier om især ansøgningsrunder og frist for ansøgning.

I forbindelse med den ordinære ansøgningsrunde, hvor både konventionelle og økologiske jordbrugere kan søge MB- og OM-tilskud, indsættes hvert år annoncer i f.eks. Landbrugsavisen, Økologisk Jordbrug og Effektivt landbrug. I annoncen gøres jordbrugere opmærksom på årets ansøgningsperiode og ansøgningsfrist, hvordan de skal ansøge, samt hvor de kan finde vejledningsmateriale.

I forbindelse med den ekstra ansøgningsrunde, hvor økologer kan søge om MB- og OM-støtte til nye arealer, der tilgår den økologiske bedrift i perioden fra den 24. april 2008 til 1. september 2008, sættes der ligeledes annonce i relevante jordbrugsaviser.

Ud over annoncer udsendes der i forbindelse med ansøgningsrunderne ligeledes faglige meddelelser på FødevareErhvervs hjemmeside, hvor der gøres opmærksom på, at ansøgningsrunden er gået i gang. Der henviser til ordningernes særskilte hjemmeside og gives kontaktoplysninger til Økologistøttekontoret, hvor yderligere oplysninger om ordningerne kan hentes.

Der sendes ligeledes faglige meddelelser ud i forbindelse med ændringer på ordningerne, såsom regelændringer.

For at øge interessen for og viden om omlægning har Økologisk Landsforening med støtte fra FødevareErhverv tilbudt jordbrugere at lave et ”omlægningstjek”. Ved omlægningstjek undersøger konsulenter gevinsten ved omlægning på den enkelte bedrift i form af udgifter og potentielle indtægter forbundet med omlægning af bedriften.

Omlægningstjekket var således en metode for at nå ud til jordbrugere som ikke umiddelbart kunne gennemskue gevinsten ved at omlægge til økologisk jord

3.2.2 Faktorer af betydning for beslutningen om at søge om MB-støtte

Overordnet kan typen af jordbrugere, der søger om MB-støtte, deles op i konventionelle og økologiske jordbrugere. Ca. 75 % af jordbrugerne, der søger MB-støtte er økologiske, hvorimod de resterende 25 % er konventionelle. Det vurderes, at en stor del af de konventionelle jordbrugere modtager MB-støtte til permanente græsarealer, som typisk har et begrænset behov for gødning og brug af pesticider Det vil sige at reduktionen i pesticidforbruget er begrænset.

I forhold til økologiske jordbrugere vurderer FødevareErhverv, at en afgørende faktor for, at denne gruppe søger MB-støtte, er, at MB-støtten udgør støtten til økologisk drift – og støtten kan løbende fornys for en ny 5 årig periode.

I modsætning hertil kan OM-støtte kun ydes i forbindelse med selve omlægningen til økologisk drift for en 5-årig periode.

OM-støtten er særligt høj de første 2 år, da udgifterne til omlægning til økologi er størst i denne periode, og jordbrugeren endnu ikke kan sælge sine produkter som økologisk mærket og derved modtage den højere pris for økologiske varer. Herefter gives et lavere tilskud, idet jordbrugeren nu kan sælge produkterne som økologiske.

Da man som økolog overholder hovedbetingelserne for at modtage MB-støtte, søger økologer som hovedregel MB-støtte samtidig med, de modtager OM-støtte.

FødevareErhverv vurderer, at MB-støtte ligeledes giver en økonomisk tryghed i forhold til eventuelle ændringer i efterspørgsel og pris på økologiske varer.

Et andet motiv kunne være, at konventionelle jordbrugere ved køb af jord fra økologer vælger at indtræde i allerede eksisterende forpligtelse om MB-støtte, som evt. foreligger på arealet.

Baggrunden er, at MB-tilsagn er femårige forpligtelser, hvor FødevareErhverv kræver tidligere udbetalt tilskud tilbage i tilfælde, hvor tilsagnsforpligtelserne ikke overholdes i alle fem år. Erhverver en konventionel jordbruger således et areal, hvorpå der ligger en MB-forpligtelse, vil overdrager have en interesse i, at erhverver indtræder i det pågældende tilsagn, som en betingelse for salg af jorden.

3.2.3 Faktorer af betydning for beslutningen om at omlægge

Spørgsmålet om hvilke faktorer, der har betydning for omlægning til økologisk drift er blandt andet behandlet i den økologiske Vidensyntese af juni 2008 i kapitel 2.3: Omlægning til økologisk drift.

Følgende er dels baseret på Vidensyntesens kapitel 2.3 og Plantedirektoratets vurderinger.

Økologi giver generelt et højere økonomisk afkast end konventionel produktion. På trods af den bedre bedriftsøkonomi, har der i 2002-2006 været begrænset omlægning og samlet set et fald i antal bedrifter og areal. Bedre driftsøkonomi i sig selv har altså ikke umiddelbart givet anledning til omlægning. I 2007 var der en stigning i interessen for omlægning til økologisk jordbrug.

Der er en række forskellige økonomiske, strukturelle og sociologiske barrierer, der kan forklare, hvorfor konventionelle landmænd ikke har lagt om i 2002-2006, hvoraf kan nævnes:

Først og fremmest har der frem til 2005 været en stagnation i markedet, som for nogle produktioner har begrænset omlægningen, og som kan forklare, hvorfor nogle landmænd stadig tøver.

Det kan være nødvendigt at gennemføre større investeringer i produktionsapparatet ved omlægningen til økologi, hvis det eksisterende produktionsapparat ikke opfylder kravene i den økologiske produktion.

En anden mulig grund til den nuværende skepsis over for omlægning er en usikkerhed om bedriftens fremtidige udviklingsmuligheder og konkurrenceevne i erhvervet.

En barriere kan være den viden og de kompetencer og holdninger til økologi, som findes hos landmændene selv og i de sociale og faglige netværk, som de er en del af. De konventionelle fagrådgivere og økonomirådgiverne har således ikke altid de faglige forudsætninger til at præsentere det økonomiske og faglige potentiale i økologisk produktion for deres kunder.

Dertil stiger gennemsnitsalderen i landbruget, således at mange landmænd mangler det personlige og faglige overskud, der er nødvendigt for en større omlægning af produktionen.

Lokalt kan det øgede arealkrav til økologisk husdyrdrift på grund af harmonikravene og krav til bedre arrondering af hensyn til afgræsning være en barriere for omlægning, selv om der overordnet set er jord nok.

3.2.4 MB og OM-støttens bidrag til at udbrede pesticidfri dyrkning mv.

Fødevareministeriet vurderer, at tilskudsordningerne har bidraget til at udbrede og opretholde arealet med økologisk drift og dermed til at nedsætte pesticidforbruget.

3.2.5 Årsag til afvigelser mellem målet og den faktiske udvikling

Den 5-årige bindingsperiode for opnåelse af støtte kan hæmme omlægning til økologi.

Dette skyldes, at bindingsperioden udsætter en eventuel tilbagelægning til udløbet af perioden (tilbagelægges før periodens udløb, skal hele beløbet tilbagebetales). Tilbagelægning kan være aktuel, hvis merpriserne for økologiske produkter bliver lavere end forventet.

Se endvidere afsnit 3.2.3, Faktorer af betydning for avlernes beslutning om at omlægge til økologisk drift.

Da 75 % af MB-støttemodtagerne er økologer er den ovennævnte problemstilling også relevant for de samlede arealer med MB-støtte. Hæmmes omlægningen af økologi, da vil også færre søge MB-støtte. For ikke-økologer kan det ligeledes være hæmmende, at også denne ordning er med en bindingsperiode på 5 år.

Det skal understreges, at bindingsperioder skal fastsættes i overensstemmelse med de EU-regler, som støtten er baseret på.

3.2.6 Støtteordningernes betydning for udviklingen siden 2003

Markedssituationen og forventninger hertil er en afgørende faktor for landmænds beslutning om omlægning til økologisk drift.

Fødevareministeriet vurderer, at en afgørende faktor for at økologer søger MB-støtte er, at det giver en økonomisk tryghed i forhold til eventuelle ændringer i efterspørgsel og pris på økologiske varer. Derfor er størrelsen af støtten en vægtig faktor for det økologiske landbrug. Der foreligger ikke nærmere analyser heraf.

Det bemærkes, at støtteniveauet ikke kan fastsættes frit, men skal overholde de i EU-reglerne fastsatte nærmere regler for beregningen af støtten.

Det vurderes, at støtteordningerne er blevet gjort smidigere. Med integrationen i enkeltbetalingsansøgningerne er papirarbejdet blevet gjort lettere.

Overordnet kan typen af jordbrugere, der søger om MB-støtte, deles op i konventionelle og økologiske jordbrugere. Ca. 75 % af jordbrugerne, der søger MB-støtte, er økologiske, hvorimod de resterende 25 % er konventionelle. De to virkemidler understøtter således hinanden.

Fødevareministeriet vurderer, at ændringerne i støtteordningen har bidraget til opfyldelse af målsætningen om øget pesticidfrit areal. Der foreligger ikke nærmere analyser heraf.

3.2.7 Andre forhold og barrierer af betydning for udviklingen

Efterspørgsel efter økologiske produkter vurderes at være den primære faktor for udviklingen i den økologiske produktion.

Forbrugernes tillid er afgørende for af sætningen af økologiske varer. Økologikontrollen har som et væsentligt formål at understøtte forbrugernes tillid til de økologiske varer. Plantedirektoratet autoriserer økologiske landbrug og gennemfører løbende årlige kontroller på bedriften.

Spørgsmålet om forbrugernes betydning for udviklingen af den økologiske sektor er indgående behandlet i den økologiske Vidensyntese af juni 2008 i kapitel 2 og 3: De væsentligste barrierer og mulige løsninger. Der henvises hertil. Af væsentlige faktorer nævnes:

3.3 Årsagerne til afvigelser fra målsætningen

FødevareErhverv vurderer, at markedssituationen og forventninger hertil er en afgørende faktor for landmænds beslutning om omlægning til økologisk drift.

MB- og OM-støttens størrelse har ligeledes betydning for incitamentet til omlægning. Det skal tilføjes, at EU-reglerne fastlægger nærmere om metode for beregningen af støtten. Det er således ikke muligt at give et egentlig incitamentstillæg i stil med det der var muligt under forrige programperiode (2000-2006), idet der kun kan kompenseres for landmandens reelle tab.

Med hensyn til selve støtteordningerne er det FødevareErhvervs opfattelse, at der generelt i erhvervet er tilfredshed med udformningen af støtteordningerne til MB og OM. Erhvervet og FødevareErhverv er i løbende dialog om ordningerne og evt. behov for justeringer/forenklinger.

4. Andre forhold

FødevareErhverv vurderer, at andre støtteordninger næppe ville have haft en tilsvarende eller større effekt til at nå det opstillede mål i forhold til de offentlige udgifter derved inden for den betragtede periode. Økologistøtte er bl.a. karakteriseret ved, at forbrugerne betaler for en del af produktionen af godet via en merpris.

Der foreligger ikke analyser af, hvorvidt effekten af økologistøtten kunne optimeres ved eksempelvis at ændre på tilskudsbetingelser eller prioriteringskriterier for tildeling af støtte.

Målsætning 4:

”Det er regeringens mål, at godkendte pesticider ikke må udvaskes til grundvandet over grænseværdien”

0. Indledning

Til grund for vurdering af målsætningen om udvaskning af pesticider til grundvandet ligger overvågningsdata for grundvandets indhold af pesticider, som stammer fra GEUS’ JUPITER-database.

Langt størstedelen af overvågningsdata stammer fra vandværkernes kontrol med det grundvand som indvindes (boringskontrollen, jf. kvalitetsbekendtgørelsen^[1], samt fra den landsdækkende grundvandsovervågning (NOVANA).

Fælles for data fra disse to kilder er at det grundvand som er repræsenteret ved grundvandsovervågningen og boringskontrollen er af meget ældre dato end den Pesticidplan (2004-2009) som skal vurderes. Disse data kan derfor ikke direkte anvendes til at vurdere tiltag fra pesticidplanen, der kun er op til 4 år gamle.

1. Baggrund

1.1 Tidligere erfaringer på området (før 2004)

Grundvandsovervågningen er en del af vandmiljøplanen. Overvågningen blev startet i 1987, og er i dag videreført i det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet, NOVANA. Grundvandsovervågningens hovedmål var at registrere grundvandets belastning med kvælstof og fosfor samt at vurdere virkningerne af ændringer i kvælstofbelastningen som vandmiljøplanens tiltag ville medføre. Overvågningen har generelt til hensigt at følge og kortlægge grundvandets kvalitet og størrelse, og at sikre at befolkningen forsynes med rent drikkevand af en god kvalitet. Desuden omfatter planen også at kvaliteten af basistilstrømningen til overfladevand i søer og vandløb beskrives. Oprindeligt indeholdt analyseprogrammet for grundvand kun få pesticider, men i løbet af programmets levetid er antallet af pesticiderne og disses nedbrydningsprodukter vokset.

Grundvandsovervågningen er ligeledes anvendt som et varslingssystem for vandværkerne, og vandværkerne har generelt analyseret for de pesticider og metabolitter som er fundet i grundvandet ved grundvandsovervågningen. Denne funktion som varslingssystem for vandværkerne har betydet at vandværkerne har været i stand til at forbedre kvaliteten af det vand, som leveres til befolkningen ved at lukke boringer og flytte kildepladser til grundvandsmagasiner med rent grundvand, og at andelen af boringer med godkendte og forbudte pesticider er faldet.

Det grundvand der indvindes af vandværkerne (råvandet) og det grundvand som overvåges gennem grundvandsovervågningen er dog af langt ældre dato (oftest er overvåget grundvand ældre end 20 år) end den Pesticidplan (2004-2009) som vurderes her. Oplysninger fra grundvandsovervågningen, herunder også fra vandværkernes råvandskontrol, kan derfor ikke anvendes til at vurdere tiltag fra pesticidplanen, der kun er op til 4 år gamle.

Det er, jf. ovenstående, ikke muligt direkte at viderebringe og indbygge resultaterne fra den eksisterende grundvandsovervågning i målsætningen om udvaskning af pesticider til grundvand.

Mht. evaluering af tidligere tiltag, før Pesticidplan 2004 – 2009, til reduktion af udvaskningen af pesticider til grundvandet gælder samme problemstilling i et vist omfang. Størstedelen af overvågningsdata er ældre end også de tidligere pesticidhandlingsplaner og tiltag på pesticidområdet.

1.2 Mål og indikatorer

Det overordnede sigte med Pesticidaftale 2004 – 2009 er, gennem bl.a. reduktion af behandlingshyppigheden i landbruget, fremme af omlægningen til økologisk drift og nedsættelse af pesticidbelastningen i gartneri og frugtavl, at beskytte miljøet og menneskers sundhed mod uacceptable effekter.

I og med at den danske vandforsyningsstruktur er baseret på decentral indvinding af rent grundvand, som kan drikkes/anvendes efter en simpel vandbehandling (dvs. uden rensning for f.eks. pesticider), stilles store krav til en forebyggende grundvandsbeskyttelse.

Målsætning 4, om at godkendte pesticider ikke må udvaskes til grundvandet over grænseværdien, skal således ses i denne sammenhæng. Grænseværdien er fra starten af 1980’erne fastsat som den tidligere detektionsgrænse for pesticider (på 0,1 µg/l) ud fra politiske hensyn om, at pesticider ikke må udvaskes til grundvandet i betydende koncentrationer, og ikke ud fra sundhedsmæssige kriterier. Såfremt en sundhedsmæssig vurdering viser, at denne grænseværdi ikke giver en tilfredsstillende sikkerhed for befolkningen, fastsættes en lavere grænseværdi.

Den forventede udvikling i målopfyldelsen er, i kraft af bl.a. tiltagene i Pesticidplanen for perioden 2004 – 2009 og videre frem, at vandværkerne også fremover generelt vil være i stand til at håndtere evt. pesticidforureninger uden at anvende rensning, og at der sker et fortsat fald i grundvandets indhold af pesticider, som funktion af at yngre, uforurenet grundvand når frem til vandværkernes indvindingsanlæg.

1.3 Oprindeligt forventede operationelle målsætninger

1.3.1 Antal revurderinger igangsat som følge af Varslingssystemets resultater

Af ”Notat om virkemiddel 4, Varslingssystemet” (VAP) fremgår antallet af revurderinger og antal undersøgte stoffer og nedbrydningsprodukter, samt antallet af stoffer uden udvaskning gennem VAP’s driftsperiode.

De stoffer, der er testet i VAP, er udvalgt som de potentielt mest udvaskelige stoffer blandt alle godkendte stoffer.

1.3.2 Andel af samtlige godkendte pesticider omfattet af Varslingssystemets dokumentationsmateriale

Tabel 5 i afsnit 2.1.3 ”Status og udvikling siden 2004 vedr. overvågning og udvikling i udvaskningen af pesticider i fht. det forventede” indeholder en opgørelse af godkendte stoffer (og nedbrydningsprodukter) som er undersøgt i VAP.

1.3.3 Andel af indvindingsboringer for drikkevand med fund af godkendte pesticider og nedbrydningsprodukter

Andelen af indvindingsboringer (vandværkernes boringskontrol – BK) med fund af godkendte pesticider eller nedbrydningsprodukter kan ikke anvendes til at vurdere Pesticidplan (2004-2009), da det indvundne råvand er ældre end starttidspunktet for pesticidplanen. Selv en undersøgelse af små, private vandforsyningsanlæg, som indvinder relativt højtliggende, ungt grundvand, viste stort set ingen effekt i forhold til de pesticider, der indenfor en 10 års periode var blevet forbudt, fordi selv dette grundvand er ældre end pesticidplanen.

En undersøgelse af grundvandets alder viser antal boringer med fund af pesticider og CFC datering, jf. figur 1 (Brüsch 2007). Hvor der er flere CFC-dateringer i den enkelte boring, er den yngste anvendt. Der er ikke medtaget grundvand ældre end 1956, hvor de første oplysninger om pesticidforbrug stammer fra. I det ældste grundvand vil der desuden være mange usikkerheder pga. opblanding af yngre grundvand med ældre etc.

Figur 1 viser at det yngste grundvand med pesticidrester stammer fra 1994, altså 10 år før Pesticidplan 2004-2009 blev iværksat.

Figur 1. Antal daterede boringer med fund pr år. Der er ikke CFC-dateret helt ungt grundvand med fund af pesticider. Fra undersøgelser i LOOP og ved analyse af højtliggende grundvand i GRUMO og fra private vandforsyningsanlæg er det kendt at mindst 50 % af det højtliggende grundvand indeholder pesticider eller nedbrydningsprodukter.

Der er dog gennemført undersøgelser af helt ungt grundvand i Varslingssystemet for Pesticider og af dette grundvands pesticidindhold.

Figur 2 viser det samlede forbrug af pesticider i Danmark i perioden 1956 til 2005, og der ses ikke en direkte sammenhæng mellem forbrug og påvirkningsgrad af grundvandet, hvilket skyldes at det er klimaet, stoftypernes kemiske/fysiske egenskaber og anvendelsestidspunkter, der er styrende for udvaskning af pesticider og nedbrydningsprodukter til grundvandet. En af årsagerne til det store fald i forbrug er således f.eks. at landbruget er begyndt at bruge lavdosis pesticider, som kun anvendes i små mængder. Lavdosis midler ændrer ikke behandlingshyppigheden.

To undersøgelser for Dansk Planteværn (DP), (Brüsch, 2004 og 2007), omfattede en opgørelse af godkendte pesticider/udgåede eller forbudte pesticider i grundvand, og resultaterne fra disse opgørelser er vist i tabel 1 og i figurerne 3 og 4.

Tabel 1. Vandværkernes kontrol af indvindingsboringer. Boringskontrollen (BK). Der er kun medtaget vandindvindingsboringer, hvor der er indvundet grundvand de seneste 5 år. Boringer uden indvinding er overført til gruppen ”Andre boringer”. Der kan godt forekomme godkendte og forbudte stoffer i samme boring.

De sidste års fald i andel af boringer med fund over grænseværdien skyldes bl.a., at vandværkerne tager forurenede boringer ud af drift. Årsagen til den stigende andel af pesticidpåvirkede boringer op gennem 90’erne afspejler ikke kun at grundvandet blev mere forurenet, men tillige at vandværkerne har analyseret for flere pesticider og nedbrydningsprodukter end tidligere. 2006 er ikke medtaget, da der kun foreligger mangelfulde data (ca. 40 %). For 2007 foreligger endnu ikke kvalitetssikrede datasæt. 2007 resultaterne planlægges rapporteret i starten af 2009.

Figur 3. Vandværkernes boringskontrol. Stoffer der var godkendt i 2005. Kun aktive indvindingsboringer medtaget for 2004 og 2005, mens der for de øvrige år er vist forekomst af stoffer i vandværkernes boringskontrol (BK) + ”andre analyser og små private vandforsyninger”. Vandprøverne fra de små private vandforsyninger blev udtaget i 2001 og 2002.

Figur 3 og 4 og tabel 1 viser fordelingen pr. år for godkendte og forbudte stoffer. Det fremgår at der i dag kun findes et meget begrænset antal aktive vandværksboringer med fund af godkendte stoffer, og at der i 2004 og i 2005 kun blev fundet godkendte pesticider over grænseværdien for drikkevand i 0,3 % af de analyserede boringer. I de samme år blev der påvist boringer med fund i 4 % af de undersøgte boringer. For de ”forbudte” stoffer er fundandelene væsentligt større, og der blev fundet overskridelser i 4-5 % af boringerne, mens det blev fundet pesticider i over 20 % af boringerne. Andelen af boringer med forbudte stoffer er dog også faldende, bl.a. fordi vandværkerne lukker drikkevandsboringer med fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter.

Figur 4. Vandværkernes boringskontrol (BK). Forbudte stoffer og stoffer der ikke anvendes af landbruget. Kun aktive indvindingsboringer medtaget for 2004 og 2005, mens der for de øvrige år er vist forekomst af stoffer i BK + ”andre analyser og små private vandforsyninger”. Vandprøver fra et særligt moniteringsprogram for små private vandforsyninger blev udtaget i 2001 og 2002.

1.3.4 Andel af boringer i NOVANA-programmet med fund af godkendte pesticider og nedbrydningsprodukter

Andelen af overvågningsboringer i GRUMO med fund af godkendte pesticider eller nedbrydningsprodukter kan ikke anvendes til at vurdere Pesticidplan (2004-2009), da det analyserede grundvand er langt ældre end starttidspunktet for Pesticidplanen.

Andelen af påvirkede filtre i 2005 viser den aktuelle påvirkning af de undersøgte grundvandsmagasiner, jf. tabel 2. Der blev i 2005 fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i 35 % af de undersøgte indtag, mens grænseværdien blev overskredet i 11 %.

Tabel 2. Grundvandsovervågning. Fundandele for godkendte pesticider og pesticider der ikke blev anvendt i landbruget eller som var forbudt i 2004, 2005.

Dette er en lille stigning i forhold til 2004, hvor der blev fundet pesticider i 33 % af de analyserede indtag, tabel 2. Tabellen indeholder også en opgørelse af, hvilke andele godkendte og ”forbudte” stoffer, der blev fundet i henholdsvis 2004 og 2005. Det fremgår, at de forbudte stoffer blev fundet i koncentrationer over 0,1 µg/l i ca 10 % af de undersøgte indtag i 2004 og 2005, mens der blev fundet godkendte pesticider og nedbrydningsprodukter i ca 3 % i 2004 og 2005.

Figuren 5 og 6 er retrospektiv, hvilket betyder, at stoffer, der var godkendt i 2003, men ikke i 2005, er medtaget i figuren frem til 2003, mens de samme stoffer ikke er medtaget i 2004 og 2005. Dette betyder at andelen af godkendte stoffer ville have været en smule lavere i perioden frem til 2003, såfremt disse stoffer ikke var medtaget i perioden. Grunden til at figurerne fra Brüsch, 2004, er anvendt på denne måde er, at der derved kan vises en konsekvens ved at fjerne stoffer som metribuzin (inkl. nedbrydningsprodukter) fra markedet.

Der er ikke medtaget oplysninger fra 2006, da dette datasæt er manglefuldt og derfor ikke kan sammenholdes med de foregående år, mens datasættet for 2007 først rapporteres i starten af 2009.

Figur 5. Grundvandsovervågning. Fund af godkendte stoffer og nedbrydningsprodukter der var godkendt i 2005. Figur fra Brüsch, 2004, er opdateret.

Figur 6. Grundvandsovervågning. Fund af stoffer og nedbrydningsprodukter der ikke var anvendt af landbruget i 2005 (forbudte stoffer og stoffer der anvendes i andre erhverv) i grundvandsovervågningen.

1.3.5 Andel af boringer med ungt grundvand i NOVANA-programmet med fund af godkendte pesticider og nedbrydningsprodukter

Der analyseres pt. ikke for pesticider i Landovervågningen (LOOP), og det er derfor ikke muligt at sammenholde effekter på grundvandet i relation til Pesticidplanen 2004-2009. Da grundvandet i LOOP i overvejende grad er ældre end 2004, ville en sådan sammenligning ikke give et meningsfuldt svar. LOOP blev oprindeligt designet til at monitere landbrugets udvaskning af næringsstoffer fra rodzonen, og denne monitering sker stadig. I LOOP moniteres de vandløb der definerer de enkelte oplande, drænstationer og højtliggende grundvand, og der indsamles klimadata. LOOP analyseprogrammet har gennem en årrække indeholdt pesticidanalyser af grundvand, men ikke gennem de senere år. Designkrav til boringer og placering ikke er så store, når der analyseres for næringsstoffer, som når der analyseres for pesticider. Det er derfor svært kvalitativt at bruge de gennemførte pesticidanalyser ved vurdering af pesticidudvaskning, også fordi datering af grundvand udtaget under et enkelt landovervågningsopland viste, at alderen i de mange af de undersøgte indtag er ældre end igangsættelsen af handlingsplanerne. At anvende analyserne fra LOOP anses derfor for at være for usikkert, ved bedømmelsen af handlingsplanene, alene ud fra manglende oplysninger om grundvandets alder i oplandene.

Der er i 2005 gennemført undersøgelser af 40 indtag i landovervågningsområderne, hvor der er fundet 7 pesticider eller nedbrydningsprodukter, der anvendes af landbruget, samt 2 nedbrydningsprodukter der også kan stamme fra tidligere anvendte pesticider, jf. tabel 3.

Tabel 3. Fund af pesticider godkendt til landbrug i 2005 og relevante nedbrydningsprodukter i indtag undersøgt i LOOP i 2005. g: pesticid godkendt til brug i landbrug i 2005, gm: godkendt metabolit. DEIA og deisopropylatrazin kan også stamme fra andre, tidligere godkendte pesticider.

Den hyppige forekomst af nedbrydningsprodukter som fx desethylatrazin viser, at der i rodzonen på de undersøgte marker stadig findes en pulje af stoffer der ikke er anvendt i mere end 10 år, og at der også i dag sker en udvaskning fra denne pulje. Der blev i 2005 kun fundet få vandprøver med forekomst af nedbrydningsprodukter over grænseværdien for drikkevand; 0,1 µg/l.

Der er i forbindelse med en rapport til Dansk Planteværn (Brüsch 2007), udarbejdet en fordeling af godkendte og forbudte stoffer mod dybden under terræn for GRUMO, jf. tabel 4, hvor det højtliggende grundvand ofte vil være det yngste. Imidlertid vil det vand, som moniteres, være af ældre dato sammenholdt med de tiltag som iværksættes under Pesticidplan 2004-2009.

Tabel 4. Grundvandsovervågning 2005. Fordeling af godkendte og forbudte stoffer i dybdeintervaller målt i meter under terræn

Det fremgår af tabel 4, at det særligt er i intervallet fra 0 til 40 meter under terræn, at der bliver fundet pesticider og nedbrydningsprodukter, men også at andelen af fundne stoffer, der blev anvendt i landbruget i 2005 er væsentlig mindre end andelen af forbudte stoffer i de yngste og højtliggende lag.

1.3.6 Andre operationelle mål

Jf. den kommende bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvand og grundvand gælder flg. kvalitetskrav mht. pesticider for grundvand:

Disse krav gælder for grundvand, og adskiller sig dermed fra kvalitetskrav for drikkevand (det vand, som leveres fra vandværket til forbrugeren), jf. kvalitetsbekendtgørelsen.

2. Målopfyldelse

2.1 Status og udvikling siden 2004

2.1.1 Målopfyldelse i den forløbne periode i fht. til forventningerne

Det er ikke muligt på baggrund af overvågningsdata at vurdere målopfyldelsen i perioden 2004-2009 i forhold til det forventede, nemlig at der ikke for godkendte stoffer sker udvaskning til grundvandet over grænseværdien.

Der er dog ikke tegn, hverken i overvågningsdata eller andet, på at de stoffer som er godkendt til anvendelse i Danmark i væsentlig grad vil blive udvasket til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand.

På den baggrund forventes det at målsætningen kan videreføres for perioden efter 2009.

2.1.2 Vurdering af de seneste års tendenser i udvaskning over grænseværdien af godkendte pesticider

Det er ikke muligt at vurdere effekter fra 2004-2009 på grundvand, der er ældre end 2004. Indirekte har grundvandsovervågningen dog haft en effekt på kvaliteten af det drikkevand, der leveres til befolkningen. I takt med at der bliver fundet ny nedbrydningsprodukter og pesticider i VAP og GRUMO begynder vandværkerne at analysere for de selv samme stoffer. Findes disse stoffer i koncentrationer over grænseværdien, vil vandværkerne gennemføre forskellige tiltag, f.eks. flytning af kildepladser og lukning af de forurenede drikkevandsboringer. Dette har betydet, at befolkningen i dag modtager drikkevand, der gennem de senere år er af en stadig bedre kvalitet, hvad angår pesticidindhold, se figur 7.

Figur 7. Pesticidfund pr. år fundet ved vandværkernes kontrol af aktive indvindingsboringer, både godkendte og forbudte stoffer. Figuren indeholder ikke de samme boringer fra år til år, da disse analyseres i en turnus på op til 5 år. Desuden lukker vandværkerne ofte indvindingsboringer med fund af pesticider. I 2006 blev der analyseret ca. 700 boringer mod ca 1600 i årene før og datasættet for 2006 er derfor mangelfuldt og kan ikke nødvendigvis sammenholdes med resten af figuren.

I de seneste år har antallet af pesticidforurenede indvindingsboringer været faldende, og der blev i 2005 fundet pesticider i 24 % af de undersøgte boringer, mens grænseværdien var overskredet i 4 %, hvilket er det laveste niveau siden 1995, figur 6. I 2006 var niveauet endnu lavere, men da der kun var rapporteret 45 % af det normale antal analyserede boringer, må tallet for 2006 anses for usikkert. Årsagen til den stigende andel af pesticidpåvirkede boringer op gennem -90’erne er ikke at grundvandet er blevet mere forurenet, men at mange vandværker har analyseret for et stigende antal pesticider og nedbrydningsprodukter.

Det er værd at bemærke at de stoffer som hyppigst findes i vandværkernes indvindingsboringer er stoffer som allerede er forbudt i Danmark, og som ikke har været i handelen i 8-10 år. Grundvandsovervågningen har dog vist, at der kan findes nedbrydningsprodukter i grundvandsmagasinerne, som vandværkerne ikke endnu er begyndt at analysere for. Det må derfor forventes at flere vandværker vil finde disse stoffer i fremtiden.

Da de større vandværker i dag ofte indvinder grundvand fra dybereliggende magasiner med gammelt, rent vand, er det væsentligt for fremtidens vandforsyning, at forureningen i de højtliggende, yngre grundvandsmagasiner omsættes under transporten mod de magasiner, hvorfra der også i fremtiden skal indvindes drikkevand.

2.1.3 Status og udvikling siden 2004 vedr. overvågning og udvikling i udvaskningen af pesticider i fht. det forventede

Tabel 5. VAP – varslingssystem for pesticider - De angivne tal gælder fra VAP’s start i 1999

**antallet af godkendte pesticider, frikendte og analyserede stoffer testet i VAP er akkumuleret fra startdatoen i 1999.

2.1.4 Udviklingen på sigt på baggrund af udviklingen under Pesticidplan 2004-2009, nuværende viden og hidtidige erfaringer

3. Vurdering af virkemidler

3.1 Virkemidlernes effekter

3.1.1 Vurdering af Godkendelsesordningens bidrag til den samlede målsætning om reduceret pesticidanvendelse og –belastning

Virkemidlets effekt i forhold til målsætningen kan ikke direkte dokumenteres ud fra de eksisterende overvågningsdata, jf. ovenstående redegørelse.

Der er dog, jf. pkt. 2.1.1, ikke tegn, hverken i overvågningsdata eller andet, på at de stoffer som i perioden 2004-2009 har været godkendt til anvendelse i Danmark ved regelret anvendelse vil blive udvasket til grundvandet i koncentrationer over grænseværdien for drikkevand.

Dermed vurderes Godkendelsesordningen at bidrage afgørende til opfyldelse af målsætningen, uden at dette kan kvantificeres nærmere.

3.1.2 Vurdering af VAP’s bidrag til målsætningen om reduceret pesticidanvendelse og –belastning

Det gælder dels som en verifikation af resultaterne fra godkendelsesordningen, dels som ”early warning” i forhold til stoffer som, trods godkendelse, måtte vise sig at udvaskes i problematiske koncentrationer, dels som værktøj til at afdække behov for yderligere viden, bl.a. i fht. de værktøjer der anvendes i godkendelsesordningen.

Man kan overveje en revision af Varslingssystemet. Da Miljøstyrelsen alene anvender resultaterne fra systemets egentlige grundvandsinstallationer - og ikke resultater fra drænrørene - til en vurdering af risikoen for grundvandsforurening, kan en intensivering af grundvandsdelen være en mulighed. En afrapportering med fokus på grundvandsdelen vil være ønskelig.

3.1.3 Vurdering af Zoneringsprojektets bidrag til den samlede målsætning om reduceret pesticidanvendelse og –belastning

Zoneringsprojektets bidrag til målsætningen skal ses i sammenhæng med at visse arealer, som følge af naturgivne hydrogeologiske og andre forhold, kan være mere følsomme over for udvaskning af pesticider end de marker som er repræsenteret i Varslingssystemet.

Viser det sig at det, som resultat af Zoneringsprojektet, bliver muligt at udvikle metoder hvorved der kan der kan udpeges disse særligt følsomme arealer, med henblik på at kunne indføre særlige beskyttelsesforanstaltninger på disse arealer, vil dette koncept kunne indgå i paletten af pesticidvirkemidler. Dette bidrager ikke p.t. til målsætningen,

3.1.4 Vurdering af andre virkemidlers bidrag til den samlede målsætning om reduceret pesticidanvendelse og –belastning

Udover de virkemidler som er omhandlet i 3.1.1 til 3.1.3 eksisterer en række virkemidler som bidrager til målsætningen om at reducere pesticidanvendelse og belastning, såsom informationskampagner, aftaler med landbrug om pesticidfri dyrkning, aftaler om pesticidfri offentlige arealer m.m. I den forbindelse skal det nævnes at pesticidforbruget på offentlige arealer er faldet med over 80 %.

I forhold til vandforsyningerne, hvor det i medfør af vandforsyningslovgivningen er muligt at indgå dyrkningsaftaler i områder, hvor der er behov for en særlig indsats til at sikre drikkevandsinteresserne, kan man fra kommunens eller vandværkets side gå målrettet ind på detailkortlagte arealer og gribe ind over for erkendte pesticidforureningskilder. Denne indsats kan finansieres over afgifter på indvindingstilladelser og over vandprisen.

3.1.5 Vurdering af i hvilket omfang virkemidlerne spiller sammen

De tre ovennævnte virkemidler, godkendelsesordningen, Varslingssystemet og Zoneringsprojektet, er tilrettelagt så de supplerer hinanden, og samlet vil resultere i at godkendte pesticider ikke fremover vil påvirke grundvandsressourcen, såfremt pesticiderne anvendes regelret.

Godkendelsesordningen vurderer midlerne ud fra en lang række karakteristika, simuleringer og modelstudier samt i nogle tilfælde afprøvning i lysimeterforsøg. Godkendelsesordningen vil i de fleste tilfælde kunne fange pesticider med uheldige udvaskningsegenskaber. Der kan være pesticider, hvis egenskaber i naturen ikke fuldt ud kan forudses, og geologiske og klimatiske forhold, der ikke kan simuleres. Dette er baggrunden for Varslingssystemet etablering. Varslingssystemets 5 marker repræsenterer størstedelen af de danske lerede og sandede jorder og repræsenter desuden de varierende klimaforhold i Danmark. Varslingssystemet bliver, ud over at verificere resultaterne fra godkendelsesordningen, også brugt til at afdække behov for yderligere viden, der bliver benyttet til at sætte forskningsprojekter i gang, med henblik på at forbedre det vidensgrundlag og de værktøjer, der anvendes i godkendelsesordningen.

Selv om Varslingssystemet repræsenterer størstedelen af de danske jorder og klimatiske forhold, vil der være arealer der er mere sårbare end de jordbundsforhold der simuleres i godkendelsesordningen og som testes på Varslingssystemet. Med den baggrund er Zoneringsprojektet etableret. Zoneringsprojektet er todelt idet første del på sand er gennemført under den tidligere pesticidhandlingsplan og anden del på ler er ved at blive gennemført under Pesticidplan 2004-09. Erfaringerne fra første del af Zoneringsprojektet viser, at knap 10 % af arealerne er mere følsomme end den mest følsomme mark i Varslingssystemet. Hensigten med Zoneringsprojektet er at udvikle simple metoder, der kan udpege disse særligt følsomme arealer med henblik på at kunne indføre særlige foranstaltninger til beskyttelse af grundvandsforekomsterne under disse arealer.

3.2 Virkemidlernes styrker og svagheder

3.2.1 Sammenhæng mellem Godkendelsesordningen, Varslingssystemet og Grundvandsovervågningen

Varslingssystemet undersøger godkendte stoffer og nedbrydningsprodukter der anvendes i landbruget. Fund i VAP af betydende stofmængder betyder at stofferne forsøges inddraget i den landsdækkende grundvandsovervågning, hvor den landsdækkende udbredelse kortlægges. Findes stofferne i grundvandsovervågningen, vil vandværkerne ofte begynde at analysere for disse, og evt. fund over grænseværdien vil blive håndteret af vandværkerne, evt. ved at finde alternative kildepladser.

Der er i dag ingen direkte sammenhæng mellem grundvandsovervågningen i NOVANA, der overvåger gammelt grundvand, og godkendelsesordningen bortset fra enkelte stoffer som Miljøstyrelsen opfatter som problemstoffer. Da grundvandet er af ældre dato, vil fund af stoffer som identificeres via internationale kontakter, artikler etc., oftest vedrøre pesticider, der ikke anvendes i dag. Før Varslingssystemet blev etableret i 1999, var det gennem en årrække praksis at moderstofferne blev reguleret eller forbudt, hvis der blev fundet enkeltstoffer i for store koncentrationer.

3.2.2 Anvendelse af ny viden om områder der er særligt følsomme overfor pesticidudvaskning

Den del af Zoneringsprojektet der hidrører fra Pesticidplan 2004-2009 er ikke færdiggjort og er ikke afprøvet eller verificeret. Der er ikke afsat ressourcer i projektet til en verifikation og afprøvning.

Den del af Zoneringsprojektet, der hidrører fra den tidligere Pesticidhandlingsplan er afprøvet og verificeret i samarbejde med tre amter.

3.2.3 Barrierer i forhold til målopfyldelse og effekt i fht. virkemidler

3.2.4 Årsager til eventuelle forventede afvigelser mellem målet og udvikling i udvaskningen af godkendte pesticider

Der forventes ingen afvigelser. Dette forudsætter, at de nuværende virkemidler, herunder Varslingssystemet, videreføres. Der refereres til en eventuel revision af VAP jf. pkt. 3.1.2.

4. Andre forhold

4.1 Alternative virkemidler

4.1.1 Alternative virkemidler som ville have haft tilstrækkelig supplerende effekt til at nå målet inden for perioden

Jf. ovenstående vurderes der, ud fra overvågningsdata m.m., ikke at være behov for alternative virkemidler, udover de virkemidler som er beskrevet i dette notat.

Alt andet lige vil generelle virkemidler som øget økologisk drift og indsatser over for privates anvendelse af pesticider medvirke til at reducere pesticidbelastningen af miljø og drikkevand yderligere. Specielt for små private vandforsyninger kan der her gøres en væsentlig forskel ved ikke at anvende pesticider i nærheden af særlig gravede brønde.

Endelig forventes den kommende bekendtgørelse om indretning af vaskepladser, for pesticidudstyr i landbruget at medvirke til at reducere den del af pesticidforureningen af grundvand og overfladevand der stammer fra punktkilder.

4.1.2 Andet af betydning for en evaluering af målsætningen

4.1.3 Manglende viden

Der eksisterer omfattende viden om pesticidstoffernes opførsel på landbrugsjord, men mindre om stoffernes opførsel og skæbne på og under befæstede arealer.

jf. redegørelsen for Zoneringsprojektet, oven for, eksisterer der ikke et tilstrækkeligt kendskab til for alle jord- og bjergartstyper at vurdere sårbarheden over for udvaskning af pesticider. Varslingssystemets 5 marker er således ikke fuldt dækkende for alle dyrkede arealer i Danmark.

5. Referencer

1. DMU (2005) ”Novana - det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen”

2. Kjær et al. (2007): Kjær, Jeanne, Olsen, Preben, Barlebo, Heidi C. Henriksen, Trine, Plaub, Finn, Nygaard, Per, Gudmundson, Lasse & Rosenbom, Annette (2007): The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme – Monitoring results May 1999 – june 2006, GEUS, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet og DMU.

3. Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2003): Pesticidplan 2004 – 2009 for nedsættelse af pesticidanvendelsen og pesticidbelastningen. – Notat af 10. oktober 2003 fra Miljøstyrelsen, 10pp.

4. Thorling, Lærke (edt.) (2007): Grundvand – Status og udvikling 1989 – 2006. GEUS

5. Alex Dubgaard, Carsten J. Nissen, Kristoffer S. Andersen, Henrik Huusom, Jens Erik Ørum, Peter Esbjerg, Søren Navntoft, Walter Brüsch, Per Rosenberg, Jesper Bælum, Per Kudsk, Lise Nistrup Jørgensen og Klaus Paaske, 2007: Konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling i forbindelse med revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, Miljøprojekt, 1169, 2007, Miljøstyrelsen

6. Brüsch W., 2007: Forekomst af pesticider i dansk grundvand. Fund i grundvand af pesticider anvendt af landbruget i 2005, og af forbudte pesticider eller pesticider anvendt af andre erhverv. Udarbejdet af GEUS for Dansk Planteværn. Danmarks Og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2007/29.

7. Brüsch, W., 2004: Pesticidanvendelse i landbruget. Godkendte pesticider og disses metabolitters forekomst i grundvand i Danmark. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse rapport nr 108, 2004. 55 p.

8. Brüsch W., 2007: Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter. State of the art for forekomst af pesticider i dansk og udenlandsk grundvand. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 26, 2007. http://www.mst.dk/Udgivelser/Publikationer/2007/09/978-87-7052-570-1.htm

Målsætning 5:

”Det er regeringens mål, at miljø og sundhedsbelastningen fra pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl skal nedsættes mest muligt”.

Med miljøbelastning menes i det følgende belastningen af vandløb og grundvand, og med sundhedsbelastningen menes dels restkoncentrationer i fødevarer og dels belastningen af involverede medarbejdere i forbindelse med håndtering og sprøjtning med pesticider.

Nedenstående er et blandet kvantitativt og kvalitativt evalueringsnotat, baseret på eksisterende data, information og egne vurderinger og erfaringer.

- Kirsten Jensen Udvalget (2003): Rapport fra udvalget til vurdering af konsekvenserne af en nedsat pesticidanvendelse i gartneri og frugtavl. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 70, 2003. Miljøministeriet og Fødevareministeriet, 2003

- Nielsen, S.F.(2008a): Statusrapport 2006-2007 for pilotprojekt: Reduktion af pesticidanvendelse og – tab: Rådgivning på bedriftsniveau – gartneri og frugtavl. Samt tidligere årgange.

- Nielsen, S.F.(2008b): Aktivitetsplan 2008. (for pilotprojektet: Reduktion af pesticidanvendelse og – tab: Rådgivning på bedriftsniveau – gartneri og frugtavl). Samt tidligere årgange.

- Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2003): Pesticidplan 2004 – 2009 for nedsættelse af pesticidanvendelsen og pesticidbelastningen. – Notat af 10. oktober 2003 fra Miljøstyrelsen, 10pp.

- Påske, Klaus (2008): Analyse af mulighederne for at opgøre pesticidforbruget i frugt og grønt. Under udgivelse.

- Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2003a): ”Evaluering af Pesticidhandlingsplan II og aftalen om afvikling af pesticidanvendelsen på offentlige arealer.” af 27. juni 2003.

- Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (2008): ”Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor”.

- Binder, J., Nielsen, L., Kromann, L. Kragh, S & Christensen, P.(2003): ”Servicesektorens miljøbelastninger og forbedringspotentiale”, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2003

- Fødevarestyrelsen (2007): ”Pesticidrester i fødevarer 2006 - resultater fra den danske pesticidkontrol”

1. Baggrund

1.1 Tidligere erfaringer på området (før 2004)

Udviklingen i miljø- og sundhedsbelastningen fra pesticider inden for gartneri og frugtavl

I 2001 blev der nedsat et udvalg (Kirsten Jensen udvalget), der skulle vurdere mulighederne for at nedsætte pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl.

Udvalget bestod af repræsentanter fra erhvervsorganisationer, grønne organisationer, sektorforskningsinstitutioner og ministerier. Der blev i forbindelse med nedsættelsen af udvalget udarbejdet et kommissorium, der fastlagde de overordnede rammer for udvalgsarbejdet.

I modsætning til landbruget findes der ikke statistik, der præcist belyser pesticidanvendelsen for de 4 erhvervsgrene indenfor gartneri og frugtavl. Kirsten Jensen Udvalget har forsøgt at belyse pesticidanvendelsen gennem enkelte

forbrugsundersøgelser; men de har ikke været tilstrækkelige til at give et præcist billede.

5,4 % og 8,0 % af den solgte mængde pesticider i jordbruget, Kirsten Jensen Udvalget (2003).

Da der ikke findes statistik på området er det således ikke muligt at vurdere forbrugets omfang og udvikling over tid og dermed udviklingen i miljø- og sundhedsbelastningen fra pesticider inden for gartneri og frugtavl. En sådan vurdering vil kræve årlig indberetning fra avlerne om, hvad der er anvendt, Påske (2008).

1.2 Mål og indikatorer

I Kirsten Jensen udvalget blev der som opfølgning på Bichel-udvalgets anbefalinger gennemført en omfattende analyse af mulighederne for at nedsætte pesticidbelastningen i gartneri og frugtavl.

Analysen viste, at disse erhverv har et relativt højt forbrug af pesticider. Samtidigt anvendes produkterne fra disse erhverv ofte som fødevarer. En nedsættelse af pesticidanvendelsen vil derfor medføre en nedsættelse af miljøbelastningen samt i indholdet af pesticidrester i fødevarer.

Analysen viste ligeledes, at det ikke som for landbrugserhvervet, er muligt at fastsætte konkrete reduktionsmål. Dette skyldes dels, at forbrugsstatistikkerne ikke er tilstrækkeligt detaljerede, dels at afgrøderne er højværdiafgrøder, hvor en fejlslagen bekæmpelse af skadevoldere vil kunne medføre meget betydelige tab, Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2003)

Da der ikke findes forbrugsstatistik på området sammenholdt med en vurdering af de alternative metoder medførte, at udvalget ikke har kunnet opstille konkrete eller overordnede reduktionsmål.

Kirsten Jensen Udvalget har anbefalet rådgivning, information og kontrol som centrale elementer i en strategi for at få nedsat pesticidanvendelsen. Endvidere har udvalget anbefalet yderligere forskning og udvikling indenfor forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere, sprøjteteknik, ukrudtsbekæmpelse og beslutningsstøttesystemer, idet der skal ske en prioritering af indsatsen, således at der opnås den største nedsættelse af pesticidanvendelsen og belastningen.

Der vil som anbefalet af udvalget blive fokuseret på de afgrøder, hvor fødevaresikkerhed og – kvalitet kan forbedres gennem en nedsættelse af pesticidrester i produkterne, Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2003)

”Det er regeringens mål, at miljø og sundhedsbelastningen fra pesticidanvendelsen i gartneri og frugtavl skal nedsættes mest muligt”. Det er en meget relativ og subjektiv målsætning, som er svær at evaluere på, når ”mest muligt” ikke er en vel defineret størrelse og der ikke er nogen konkret målsætning.

1. målrettet rådgivning og information af gartnere og frugtavlere med henblik på at nedsætte pesticidanvendelsen og – belastningen

2. forskning og udvikling af metoder i forbindelse med udbringning af pesticider i gartneri og frugtavl, således at restkoncentrationer i fødevarer og eksponeringen af miljøet nedsættes

3. øget fokus på restkoncentrationsniveau i fødevarer, Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2003).

Den øgede fokus skal opnås gennem landbrugets og gartneribrugets rådgivning samt i forbindelse med myndighedernes vurdering af restkoncentrations indhold ved regelret anvendelse.

For hver enkelt hovedafgrøde såsom jordbær, æbler, pærer, gulerødder og salat skulle der i 2004 udarbejdes dyrkningsvejledninger (datablade) med konkrete anvisninger til avlerne om, hvordan og hvor meget at pesticidforbruget kan reduceres, således at disse vejledninger kunne bringes i anvendelse ude hos de enkelte avlere senest 2005. Sigtet med databladene var således at nedsætte forbruget af pestcider. Databladene skulle give mulighed for, at den enkelte gartner eller frugtavler kan vurdere eget forbrug i forhold til angivelserne i databladene. Hermed synliggøres effekten af initiativet også for den enkelte avler. I forbindelse med den særlige status for opfyldelsen af den samlede strategi vil effekten af initiativet blive vurderet.

Der blev derudover i 2004 afsat 300.000 kr. til udarbejdelse af et katalog til avlerne om, hvordan pesticidforbruget i gartneri- og frugtavl kan reduceres mest muligt. Kataloget udarbejdes med deltagelse af forskere, avlere og konsulenter og med udgangspunkt i de nyeste resultater fra forskning og praksis om alternative strategier og reduceret brug af pesticider.

Både dyrkningsvejledningerne og kataloget ville blive stillet omkostningsfrit til rådighed for avlerne og forventes derved at medvirke til at reducere antallet af sprøjtninger i erhvervet.

Der er endelig peget på behov for og effekten af at skærpe kontrollen med bl.a. sprøjteudstyr. Arbejdsgruppen vedrørende koordination af offentlige kontrolopgaver har deltagere fra bl.a. Kommunernes Landsforening, m.fl. arbejder i øjeblikket med en analyse af hele kontrolområdet, herunder bl.a. kontrolordninger for pesticider på landbrugsbedrifter, Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2003).

Ad. 1. For en yderligere beskrivelse af rådgivningsindsatsen henvises til evaluering af virkemiddel 1.2: ”Bedriftsrådgivning – gartneri/frugtavl”.

Ad. 2. Vedrørende forskning og udvikling af metoder i forbindelse med udbringning af pesticider i gartneri og frugtavl, således at restkoncentrationer i fødevarer og eksponeringen af miljøet nedsættes, henvises til redegørelsen vedrørende virkemiddel 2, Pesticidforskning.

Ad. 3. For en yderligere diskussion og vurdering af indsatsen vedr. nedsættelse af restkoncentrationen i Fødevarer henvises til evaluering af virkemiddel 6: Kontrol af restkoncentrationer i fødevarer og målsætning 6: Nedbringelse af pesticidrester i fødevarer og dyrefoder.

I forhold til rådgivningsindsatsen har den væsentligste parameter været en vurdering af, om antallet af rådgivningsforløb er blevet realiseret og gennemført som planlagt indenfor det afsatte budget på 0,5 mio. kr. pr. år i perioden 2004-2009.

Derudover er der aftalt helt konkrete mål i form af hvilket informationsmateriale der skulle udarbejdes til brug for rådgivningsindsatsen. Dette arbejde er udført som aftalt.

I forbindelse med bedriftsrådgivningen har konsulenterne endvidere udarbejdet et resumé efter hvert af de gennemførte bedriftsbesøg. Hermed er det dels muligt at se, hvilke områder der specielt har de deltagende gartneriers interesse, dels ved det opfølgende besøg at se, om rådgivningen har givet anledning til ændringer i dyrkningspraksis samt håndtering og anvendelsen af pesticider. Det vurderes at være vigtigt som udgangspunkt for bedriftsrådgivningen at få identificeret de elementer i rådgivningen, som avlerne finder mest relevante. Af resuméerne fremgår det blandt andet at tjeklisten for håndtering af pesticider er en god indgang til bedriftsbesøgene. Tjeklisten findes meget relevant og sikrer at man kommer omkring væsentlige aspekter for håndtering og anvendelse af pesticider samtidig med at listen giver et overblik over hor der er behov for ændring af praksis. På prydplanterne er der endvidere stor interesse for behandling af emner som renlighed og vækstregulering, Nielsen, S.F.(2008a).

Antallet af rådgivningsforløb giver et billede af omfang og volumen af rådgivningsindsatsen, herunder hvor mange beslutningstagere der har haft mulighed for at ændre adfærd med hensyn til anvendelse og håndteringen af pesticider på baggrund af den viden som den fokuserede rådgivning har givet dem.

Begrænsningen ligger, i at der kun i meget begrænset omfang bliver vurderet på effekten af rådgivningsindsatsen i forhold til om bedriftsleder rent faktisk ændrer adfærd.

Da der var afsat 0,5 mio. kr. pr. år til rådgivning var der en forventning om et rådgivningsvolumen på ca. 150 bedriftsbesøg, dog lidt mindre i 2004, da opstartsfasen med udarbejdelse af informationsmateriale mm udgjorde en relativ større del af budgettet.

Der er udarbejdet en rapport^{^{^[1]}} vedrørende udviklingen i pesticiders belastning af miljøet målt ved ”belastningstal” for forskellige organismegrupper samt enkelte stofegenskaber. Den viser at siden årtusindskiftet er der generelt ingen større udvikling, hverken stigende og faldende, hvilket indikerer en uændret miljøbelastning i denne sidste periode. Før dette tidspunkt var der klare forbedringer op i gennem årene. Således lå belastningstallene for 1980erne og første halvdel af 1990erne generelt på et langt højere niveau end i sidste halvdel af 1990erne og frem til 2006. Tilsvarende tendens er set for anvendelse af pesticider med hormonforstyrrende egenskaber, kræftfremkaldende egenskaber, og egenskaber med stor risiko for udvaskning til grundvandetbelastningen af involverede medarbejdere

2. Målopfyldelse

Der forventes en reduktion på baggrund af de igangsatte aktiviteter, men da der ikke foreligger nogen baseline for denne målsætning, kan effekten ikke opgøres.

2.1 Status og udvikling siden 2004

I 2004, 2005 og 2007 nåede aktivitetsniveauet ikke helt det planlagte omfang, idet der samlet var mindre uforbrugte midler på ca. 150.000 kr. I perioden 2004-2007 var der budgetteret med et forbrug på 4 x 0,5 mio. kr., dvs. i alt 2,0 mio. kr. Det samlede forbrug i perioden var på 1,85 mio. kr.

I 2004 forklarer Landscenteret at grunden til at man ikke nåede det planlagte niveau skyldes at baggrundsmaterialet for besøgene ikke var færdigt før slutningen af november måned, hvorfor det ikke var muligt for konsulenterne at få indpasset besøgene, Nielsen, S.F.(2008a).

I 2005 opnåede man ikke det planlagte niveau pga. den økonomiske situation hos især væksthusgartnerierne, hvor nogle helt har ophørt deres produktion, mens andre ikke har haft overskud til særlige tiltag. Derudover har der været udskiftning af konsulenterne hos DEG Green Team som har vanskeliggjort opgaven, Nielsen, S.F.(2008a).

I 2007 var der mangel på rådgivningskapacitet, da der var konsulenter på barsel mm.

For at kunne følge udviklingen i fund af pesticidrester har Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet i samarbejde udvalgt 6 afgrøder, gulerod, jordbær, pære, tomat, æble og hvede for hvilke prøveantallet vil blive holdt stabilt fra år til år. I de følgende år vil der bliver fokuseret på disse afgrøder mht. antallet af fund, hvilke pesticider der anvendes mm.

Generelt kan det ses, at andelen af prøver med fund af pesticidrester er svingende fra år til år, så det kan være svært at se en direkte tendens til enten fald eller forøgelse. Dansk producerede gulerødder og tomater ser ud til at ligge på et stabilt lavt niveau mht. indhold af pesticidrester. For de dansk producerede jordbær ses det, at niveauet ligger forholdsvis stabilt på ca. 50 %, dog med et stort udsving i 2005. For pærer ses det, at andelen af overskridelser af MRL (maksimal grænseværdien) i dansk producerede pærer er faldet til 0. Andelen af prøver med fund er for svingende til, at en tendens kan ses. For dansk producerede æbler kan det se ud til, at en stigende tendens er blevet knækket i 2006.

Det skal bemærkes, at nogle af de tendenser der ses vedr. andelen af fund ikke nødvendigvis er tegn på ændring i produktionsforhold, men kan skyldes, at udsving i vejret og andre forhold de pågældende år har resulteret i flere eller færre problemer med f.eks. svampe- eller insekt- angreb og et deraf følgende øget eller reduceret brug af pesticider. Det vil sige, det kan ikke umiddelbart konkluderes, om tendenserne skyldes vejrforholdene, ændrede mønstre i anvendelsen af pesticider eller en kombination, Fødevarestyrelsen (2007)

Vedrørende forskning og udvikling af metoder i forbindelse med udbringning af pesticider i gartneri og frugtavl, således at restkoncentrationer i fødevarer og eksponeringen af miljøet nedsættes, henvises til redegørelsen vedrørende virkemiddel 2, Pesticidforskning.

2.2 Forventninger til fremtiden

3. Vurdering af virkemidler

3.1 Virkemidlets effekter

For en yderligere beskrivelse af rådgivningsindsatsen henvises til evaluering af virkemiddel 1.2: ”Bedriftsrådgivning – gartneri/frugtavl”.

For en yderligere diskussion og vurdering af indsatsen vedr. nedsættelse af restkoncentrationen i Fødevarer henvises til evaluering af virkemiddel 6: Kontrol af restkoncentrationer i fødevarer og målsætning 6: Nedbringelse af pesticidrester i fødevarer og dyrefoder.

Der er de seneste år sket en markant vækst i forbrugernes efterspørgsel på økologiske varer. Væksten i detailomsætningen steg i 2006 med 18% i kr. og 11% i mængder og de allernyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at den steg med yderligere 33% i kr. og 13% i mængder i 2007.

Økologiske forbrugere opfatter økologiske varer som sundere, først og fremmest fordi der er fravær af uønskede stoffer som pesticidrester. 95 % af danskernes pesticidindtag stammer fra ca. 25 afgrøder af frugt og grønt, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (2008).

Ca. 2/3 af de danske producenter og produkter indenfor frugt og grønt er omfattet af mærkningsordningen "Dansk I.P." (integreret produktion). For at opnå dette mærke på produkterne kræves det bl.a., at gartnerne udnytter de naturlige regulerings- og nyttemekanismer i naturen (bl.a. rovmider) og derved reducerer brugen af bekæmpelsesmidler og gødning.

Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU) har i 2001 kørt en kampagne i en række detailkæder og -butikker for at udbrede kendskabet til ordningen blandt forbrugerne. Baggrunden for kampagnen er hovedsageligt at fremme afsætningen af danske produkter. Der er imidlertid fortsat i branchen en opfattelse af, at denne mærkning ikke er særlig kendt blandt forbrugerne, Binder, J., Nielsen, L., Kromann, L. Kragh, S & Christensen, P.(2003):

Den øgede efterspørgsel efter økologiske varer samt den stigende opmærksomhed hos forbrugerne efter produkter uden eller med meget begrænset indhold af uønskede stoffer har med stor sandsynlighed øget efterspørgsel efter frugt og grønt, der er produceret efter reglerne under ”Dansk IP”, som et konkurrencedygtigt alternativt til økologi. Den stigende efterspørgsel efter denne type produkter vil ligeledes være med til at reducere miljø og sundhedsbelastningen i gartneri og frugtavl.

Kataloget er blevet brugt i forbindelse med bedriftsbesøget, således at landmanden er blevet gjort bekendt med nyeste viden i forhold til at reducere sit forbrug af pesticider. Ifølge Landscentret har avlerne taget vel imod kataloget og bruges af såvel de bedrifter, der har modtaget fokuseret rådgivning samt andre, der af andre kanaler har fået kendskab til kataloget.

Det er Landscentrets vurdering at kataloget har været medvirkende til at reducere forbruget og dermed indirekte haft en positiv betydning for udviklingen i miljø- og sundhedsbelastningen.

Hvilken effekt har den målrettede rådgivning haft på praksis i gartneri og frugtavl?

For en yderligere beskrivelse af rådgivningsindsatsen henvises til evaluering af virkemiddel 1.2: ”Bedriftsrådgivning – gartneri/frugtavl”.

Der er på det seneste kommet en række nye resultater om hormonforstyrrende pesticider fra bl.a. undersøgelser under Miljøstyrelsens pesticidforskningsprogram. Blandt undersøgelserne er studier af de såkaldte azoler. Azolerne er en stofgruppe, der består af flere forskellige stoffer med ligheder i deres kemiske struktur. Konklusionen på disse studier er, at der er en generel hormonforstyrrende egenskab ved denne stofgruppe, der anvendes som svampehæmmende eller vækstregulerende midler i landbrug og gartnerier. Gruppen af azolerne har længe været mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter og der kan derfor være en mulig risiko ved anvendelsen af hormonforstyrrende pesticider, specielt indenfor væksthusproduktion hvor eksponeringen er høj.

Derfor igangsætter Miljøstyrelsen følgende strategi for hormonforstyrrende pesticider:

Helle Raun Andersen et al, har for nylig publiceret en artikel (maj 2007) som viser en forhøjet østrogen aktivitet (fra fremmed-østrogen påvirkning) i blodet fra kvinder ansat i gartnerier sammenlignet med ikke-eksponerede kvinder. Samme forsker gruppe er ved at publicere en undersøgelse af netop effekter på gravide kvinder ansat i gartnerier på Fyn og deres børn, hvor de finder misdannelser af kønsorganer hos drengebørn født af gartneriarbejdere. Selve undersøgelserne af børnene ligger dog en del år tilbage og mange af de stoffer kvinderne var udsat for dengang er derfor ikke længere på markedet. Miljøstyrelsen har afgivet tilsagn om en opfølgning af denne undersøgelse under pesticidforskningsprogrammet. Opfølgningen omhandler de samme børn som nu er mellem 7-10 år.

I øjeblikket forhandles i EU et forslag til en ny forordning, som skal afløse det eksisterende direktiv 91/414 om godkendelse af aktivstoffer og pesticidprodukter. I forhandlingerne vil Danmark arbejde aktivt for, at der etableres afskæringskriterier og et system for substitution på aktivstofniveau. Afskæringskriterier og substitution vil have stor betydning for muligheden for at udfase og erstatte hormonforstyrrende pesticider udelukkende på baggrund af pesticidernes iboende egenskaber. Dvs. stoffer der viser sig at være særligt skadelige for sundheden frasorteres og vil ikke kunne godkendes uanset udfaldet af en risikovurdering.

Den nye viden om især azolerne indikerer, at der er brug for øget fokus på anvendelsen af disse azoler i gartnerierhvervet og specielt for væksthusarbejdere, idet de er særligt udsat for azolerne i forbindelse med den indendørs anvendelse.

Miljøstyrelsen vil derfor iværksætte en revurdering af risikovurderingen for anvendelsen af azolerne, også dem der ikke hidtil har været klassificeret som reproduktionsskadelige, hvor nye metoder til beregning af eksponering ved håndtering af prydplanter benyttes. Der vil i beregningen blive anvendt en ekstra sikkerhedsmargen på 300 i stedet for 100 for alle azoler. Resultatet vil enten føre til tiltag til en regulatorisk begrænsning af anvendelsen af pesticidet, eller en frivillig aftale med gartneribranchen om substitution, afhængig af resultatet på det enkelte pesticid. Revurderingen af azolerne forventes gennemført medio 2008. Herefter vil andre pesticider, der er under mistænke for hormonforstyrrende egenskaber, ligeledes revurderes mht. risikovurdering.

Indtil risikovurderingen foreligger, vil Miljøstyrelsen tage forholdsregler der sikrer gartneriarbejderne i væksthuse i den mellemliggende periode. Derfor har Miljøstyrelsen taget kontakt til gartneribranchen for at fortsætte samarbejdet omkring arbejdsmiljø i gartnerier, for på denne måde at forebygge eksponeringen ved at se på de krav der allerede er i forhold til håndtering og evt. stille yderligere krav til arbejdsmiljøet i gartnerierne. Der gennemføres oplysningskampagner med det sigte at forebygge eksponeringen i gartnerier ved at stille yderligere krav til arbejdsmiljøet– specielt indenfor væksthusproduktion af prydplanter.

Miljøeffekten forventes at være reduceret som følge af godkendelsesordningen, men en vurdering forudsætter et mål, der kan baseres på forbruget af pesticider i frugt og grønt. Påske (2008) belyser mulighederne herfor, Rapporten konkluderer, at en opgørelse på samme måde som i landbruget ikke kan ske med tilstrækkelig sikkerhed på grund af de relativt små arealer pr. bedrift og fordi de fleste af bekæmpelsesmidlerne anvendes i forskellige kulturer. Den eneste reelle mulighed for en tilstrækkelig sikker opgørelse er, at basere den på årlig indberetning fra avlerne om hvad der er anvendt.

Virkemidlernes betydning for udviklingen, og vurder herunder, hvordan udviklingen ville have set ud uden de enkelte virkemidler.

De fleste konkrete tiltag vedrører forbedringer på områder omkring opbevaring og håndtering af pesticider samt anvendelse af værnemidler, herunder:

Det er Landscentret opfattelse, at fokuseret rådgivning har en betydelig effekt i forhold til reduceret forbrug og mere hensigtsmæssig håndtering af pesticider, i forhold til det de ville have set et større forbrug af pesticider uden denne type rådgivning, pers. medd. Carl Aage Pedersen (2008).

3.2 Virkemidlernes styrker og svagheder

Opbakningen til konsulenterne fra de folkevalgte i de lokale landøkonomiske foreninger har været svingende. På den ene side føler erhvervet en forpligtigelse til at yde en indsats til at reducere pesticidforbruget mest muligt. På den anden side har mange bedriftsledere den opfattelse at den hidtidige indsats ikke bliver anerkendt fra politisk side og at en opfyldelse af kravene kun vil føre til yderligere krav.

Konsulenterne er samtidig presset af at de skal levere den rådgivning, der giver det bedste økonomiske resultat for bedriften og der er sjældent et økonomisk incitament for at nedsætte pesticidforbruget.

For den enkelte bedriftsleder kan det opfattes som en forøget risiko at anvende reducerede doser. Forsøg viser dog at risikoen for økonomiske tab ikke er større ved lave doser i forhold til høje doser. Det er imidlertid et budskab der er vanskeligt at formidle, idet man ofte intuitivt vil have den opfattelse, at det er mest sikkert at anvende høj dosis. En del har måske dårlige erfaringer med lave doseringer, mens de ikke vil opdage når der overdoseres. Endelig kan bekymring om ukrudtsproblemer på længere sigt betyde et højere forbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og Danmarks Jordbrugsforskning (2006)

Såfremt den overordnede målsætning er en yderligere reduktion af pesticidforbruget, er det ikke nok at stille agronomisk viden til rådighed for landmanden. For at en generel viden omsættes til handling og omstilling på den enkelte bedrift, skal landmanden være motiveret til at reducere pesticidforbruget. Der skal således eksistere en direkte tilskyndelse for den enkelte driftsleder, hvis pesticidforbruget skal reduceres yderligere.

Denne tilskyndelse kan have mange former, fx kan en entusiastisk nabo eller en engageret konsulent henlede opmærksomheden på problemet. Eller tilskyndelsen kan ske i form af målrettet information om miljøkvalitetsforringelser, fx grundvandsforurening eller risiko for forurening af egen vandboring. Det er det, som i vid udstrækning vurderes at være tilfældet med bedriftstjek for punktkilder.

Andre mere direkte tilskyndelser kan være lovgivningsmæssige eller økonomiske incitamenter, som fx forbud, krav til indretning af vaskepladser, krav til certificering af produkter, højere afgifter, omsættelige sprøjtetilladelser, tilskud til pesticidfri drift osv. Endvidere kan det nuværende system, med en række (for landmanden) gratis rådgivningsydelser, således karakteriseres som værende bygget på et økonomisk virkemiddel, nemlig subsidier, MIM og FVM (2003a)

3.3 Årsagerne til afvigelser fra målsætningen

Målopfyldelsen kan ikke kvantificeres, men styrken i rådgivningen er, at den enkelte medarbejders opmærksomhed over for sikkerhedskrav øges, men der er ikke sikkerhed for, at vejledningen når ud til alle berørte.

4. Andre forhold

Fodnoter

^[1] Udvikling i pesticiders belastning af miljøet i perioden 1986 til 2006, Kim Gustavson, Martine Reinhold Kildeby og Flemming Møhlenberg, DHI, Peter Borgen Sørensen, DMU. Forventes udgivet som Miljøprojekt i efteråret. Vedhæftes.

Målsætning 6:

Evalueringsnotat målsætning 6: Nedbringelse af pesticidrester i fødevarer og dyrefoder

”Det er regeringens mål, at restkoncentrationsindholdet i dansk producerede fødevarer er mindst muligt.”

1. Mål og indikatorer

Målsætningen om at nedsætte indholdet af pesticidrester i fødevarer var begrundet i en stigende bekymring over fund af pesticidrester. Der blev i perioden 1998 til 2003 fundet pesticidrester under grænseværdierne i 5-7 % af dansk produceret grønt og i 15-42 % af dansk produceret frugt. Fundene var, for langt de flestes vedkommende, under den tilladte grænseværdi. Kun i ca. 1 % af dansk grønt og 0-4 % af dansk frugt var grænseværdien overskredet. Selv for de fund, hvor grænseværdierne var overskredet, var der i langt de fleste tilfælde ikke tale om toksikologisk uacceptable indhold. Produkterne er ikke lovlige at sælge på det danske marked, hvis grænseværdien er overskredet, men der er i de fleste tilfælde ikke tale om risiko for akutte sundhedsfarer ved fødevarerne. Grænseværdierne er fastsat ud fra den anvendte mængde (GAP) og det forventede restindhold. De skal således ikke ses som en grænse for hvad man teoretisk ville kunne acceptere udelukkende ud fra et toksikologisk hensyn. Derudover er der indbygget sikkerhedsfaktorer i de parametre, man vurderer grænseværdier i forhold til.

Når der alligevel var et politisk ønske om at nedsætte indholdet af pesticidrester i danske fødevarer, skyldes det dels befolkningens generelle bekymring over at indtage uønskede stoffer gennem maden og dels en bekymring for, om indholdet i danske fødevarer var på vej til at nærme sig indholdet i udenlandske afgrøder. Danske afgrøder indeholder generelt færre pesticidrester end afgrøder dyrket i udlandet. Dette er en vigtig konkurrenceparameter for danske landmænd og avlere af frugt og grønt.

Der blev i forbindelse med pesticidplanen ikke fastsat faste mål for hvor meget indholdet af pesticidrester i danske fødevarer skulle nedsættes.

De tilførte økomiske midler til at opfylde målsætningen var afsat på finansloven til "en særlig indsats vedr. fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationsindholdet af pesticider i fødevarer”. Det drejer sig om følgende poster:

Den overordnede tanke om, hvordan en forøget – eller særlig – indsats vedr. fastsættelse af grænseværdier kunne virke positivt på pesticidrestindholdet i danske afgrøder skal forstås således:

Når Miljøstyrelsen (MST) modtager en ansøgning om brug at et givet pesticid i Danmark, anmoder MST Fødevarestyrelsen (FVST) om at fastsætte en ny grænseværdi (MRL) eller kontrollere, at den ansøgte anvendelse af pesticidet kan overholde en eksisterende MRL, der enten kan være fastsat af Kommissionen eller nationalt. FVST videresender anmodningen til Fødevareinstituttet, DTU, for at få foretaget en vurdering af det forventede restindhold i fødevarer.

Hvis FVST og DTU kan ekspedere de indkomne ansøgninger uden ventetid, får landbruget og gartnerierne uden unødig ventetid de nyeste produkter på markedet til deres rådighed, derved kan skadevoldere bekæmpes mest effektivt (fordi landmand og avler har de nyeste, typisk mindre toksiske pesticider til rådighed og fordi man derved også reducerer muligheden for resistens over for de eksisterende, typisk mere toksiske pesticider) og derved må pesticidrestforbruget alt andet lige blive reduceret i forhold til den situation, hvor de indkomne sager ikke blev ekspederet uden ventetid.

- en aftale med Dansk Gartneri om at udlevere resultater fra Fødevarestyrelsens pesticidkontrol. Det er meningen, at Dansk Gartneri skal kunne bruge resultaterne til en målrettet rådgivning af de enkelte avlere, f.eks. ved at sammenligne indhold af pesticidrester i forhold til produktionsmetoder hos forskellige avlere.

- nedsættelsen af en ”Pesticid Task Force”. Formålet med Pesticid Task Forcen er at indhente og sammenholde de forskellige involverede myndigheders samt erhvervets viden om, hvilke pesticider der anvendes til hvilke afgrøder og hvilke pesticider der bliver fundet i pesticidkontrollen mv. Denne videnindsamling og sammenligning skal bruges til at komme med forslag til og beskrivelse af mulige tiltag der kan tages for at reducere forbruget og restindholdet af pesticider.

2.1 Tidligere erfaringer på området

Danmark har overvåget og kontrolleret pesticidrester i fødevarer siden begyndelsen af 1960’erne^[3]. Der er flere formål med overvågningsprogrammet. Dels skal programmet kontrollere at de gældende grænseværdier er overholdt. Dels skal programmet overvåge restindholdet i fødevarer på det danske marked og derved danne grundlag for viden om danskernes samlede indtag af pesticidrester gennem fødevarerne. Endelig bidrager kontrollen med pesticidrester i fødevarer på det danske marked til den samlede overvågning af indholdet i EU^[4].

Prøveudtagningen i Danmark foretages som risikobaseret prøveudtagning i Fødevarestyrelsens regioner. Der udtages hvert år ca. 2000 prøver af frugt og grønt (ca. 80 % af prøverne), korn (ca. 5 % af prøverne) og animalske produkter (ca. 10 % af prøverne. Derudover bliver der taget prøver af økologiske fødevarer (ca. 5 % af prøverne). Prøverne fordeles på dansk og udenlandsk producerede afgrøder, så prøveudtagningen dels afspejler tilgængeligheden på det danske marked og dels er risikobaseret. At prøveudtagningen er risikobaseret vil sige, at der udtages flere prøver at de afgrøder, der bidrager mest til befolkningens indtag af pesticidrester, således at der udtages forholdsvis flere prøver af afgrøder, som der spises meget af i danskernes kost og som vi erfaringsmæssigt ved indeholder flest pesticidrester.

Fordi der ikke er tale om tilfældigt udtagne stikprøver, men en risikobaseret kontrol, hvor prøveplanen, udvælgelsesprincipperne, antallet af afgrøder og antallet af pesticidrester i analyseprogrammet ændres hvert år, er det ikke muligt at foretage direkte sammenligninger af andelen af fund fra år til år. Det er derfor kun muligt at angive tilsyneladende tendenser i udviklingen.

Den gennemsnitlige hyppighed af prøver (danske og udenlandske) med restindhold i perioden 1998 – 2003 ses i nedenstående tabel:

Kilde: Pesticides. Food monitoring, 1998-2003. Part 2. Mette Erecius Puolsen, Jens Hinge Andersen og Henrik Hartkopp. Fødevarestyrelsen 2005.

Indholdet af pesticidrester er højere i frugt og grønt end i korn og animalske produkter. Der har i perioden før og under pesticidplanen været stor fokus fra omverdenen på pesticidrester i frugt og grønt. Indsatsen for at minimere pesticidrester i fødevarer har især drejet sig om disse afgrøder.

Frugt og grønt dyrket i Danmark havde en lavere hyppighed af pesticidrester sammenlignet med afgrøder dyrket i udlandet. Desuden blev der fundet færre forskellige pesticidrester i danske afgrøder. Der findes generelt flere pesticidrester i frugt end i grønt.

Kilder: Pesticidrester i fødevarer 1998. Resultater fra den danske pesticidkontrol. Mette Erecius Poulsen et al. Fødevaredirektoratet 1999. Rapporter fra Fødevaredirektoratet senere Fødevarestyrelsen.

* De udenlandske prøver var i årene 1998-2003 delt op i to grupper. De to %-tal angiver hhv. fund i afgrøder der kun kunne produceres i udlandet (f.eks. ananas) og afgrøder der også kunne produceres i Danmark (f.eks. æbler).

2.2. Status og udvikling siden 2004

Der blev i perioden 2004 til 2006 fundet pesticidrester under grænseværdierne i 11-13 % af dansk produceret grønt og i 43-66 % af dansk produceret frugt. Fundene var, for langt de flestes vedkommende, under den tilladte grænseværdi. Kun i ca. 0-1 % af dansk grønt og 1-2 % af dansk frugt var grænseværdien overskredet.

Der var i perioden 2000-2005 en tilsyneladende tendens til, at andelen af dansk producerede afgrøder med fund af pesticidrester var stigende. Andelen af fund af pesticidrester over de tilladte grænseværdier var i hele perioden stabil og lav.

Kilder: Pesticidrester i fødevarer – resultater for 2004. Fødevarestyrelsen 2005

Pesticidrester i fødevarer 2005. Resultater fra den danske pesticidkontrol. Mette Erecius Poulsen et al. Fødevaredirektoratet 2006. Rapporter fra Fødevarestyrelsen.

* De udenlandske prøver var i 2004-2005 delt op i to grupper. De to %-tal angiver hhv. fund i afgrøder der kun kunne produceres i udlandet (f.eks. ananas) og afgrøder der også kunne produceres i Danmark (f.eks. æbler). I 2006 var de udenlandske prøver delt op i afgrøder dyrket i EU og udenfor EU.

3. Vurdering af virkemidler

ii. Forskning og udvikling af metoder i forbindelse med udbringning af pesticider i gartneri og frugtavl, således at restkoncentrationer i fødevarer og eksponeringen af miljøet nedsættes

iii. Øget fokus på restkoncentrationsniveau i fødevarer og foderstoffer. Fastsættelse af grænseværdier

3.1.Virkemidlernes effekter

Effekter af virkemidlet er beskrevet i evalueringen af målsætning 5: Reduktion i miljø- og sundhedsbelastningen i gartneri og frugtavl.

Effekter af virkemidlet er beskrevet i evalueringen af virkemiddel 2.2: Pesticidforskning.

Fødevarestyrelses hovedvirkemiddel for at reducere pesticidindholdet i fødevarer har været øgede resurser til fastsættelse af grænseværdier. Virkemidlet har været effektivt i forhold til den sagsophobning, som var opstået i perioden frem til 2004. Denne sagsophobning er nedbragt med de tilførte midler. Vurdering af restindhold i forhold til grænseværdier i fødevarer er dermed ikke længere den begrænsende faktor for godkendelse af nye pesticider i Danmark. Virkemidlet er beskrevet nærmere i evaluering af virkemiddel 6: Kontrol af restkoncentrationer i fødevarer.

Fødevarestyrelsen indgik i januar 2007 en aftale med Dansk Gartneri om at udlevere resultater fra Fødevarestyrelsens pesticidkontrol. Fødevarestyrelsens prøver udtages normalt hos grossister og samlecentraler for diverse afgrøder, men fra 2007 skal Fødevarestyrelsens prøveudtagere notere alle tilgængelige oplysninger om, hvor partiet stammer fra på prøver af dansk producerede fødevarer. De færdige analyseresultat udleveres til Dansk Gartneri, uanset om der bliver fundet pesticidrester i prøven eller ej. Det er meningen, at Dansk Gartneri skal kunne bruge resultaterne til en målrettet rådgivning af de enkelte avlere, f.eks. ved at sammenligne indhold af pesticidrester i forhold til produktionsmetoder hos forskellige avlere. Aftalen med udlevering af analyseresultater løb i første omgang til og med 2007, men er blevet forlænget til udgangen af 2009.

Det er endnu for tidligt at se effekter af dette virkemiddel på indholdet af pesticidrester i dansk frugt og grønt.

Fødevarestyrelsens samlede udgift i forbindelse med udførelsen af aftalen med Dansk Gartneri forventes i 2008 - ud fra et groft estimat – at være i omegnen af 45.000 kr. (Hertil kommer så de udgifter Dansk Gartneri måtte have.)

Som følge af den stigende bekymring for pesticidrester i fødevarer blev der i 2006 nedsat en ”Pesticid Task Force” med deltagere fra Fødevarestyrelsen (formand), Miljøstyrelsen, Plantedirektoratet samt frugt og grønterhvervet repræsenteret ved Dansk Gartneri^[5]. Formålet med Pesticid Task Forcen er at indhente og sammenholde de forskellige involverede myndigheders samt erhvervets viden om, hvilke pesticider der anvendes til hvilke afgrøder og hvilke pesticider der bliver fundet i pesticidkontrollen mv. Denne videnindsamling og sammenligning skal bruges til at komme med forslag til og beskrivelse af mulige tiltag der kan tages for at reducere forbruget og restindholdet af pesticider.

Den indsamlede viden skal også danne grundlag for en eventuel revision af de eksisterende regler på området og erhvervets udarbejdelse af handlingsplaner for avlerne. Desuden skal det undersøges, om kontrolprogrammerne skal justeres og hvordan analyseprogrammerne (hvilke pesticider der undersøges for) kan optimeres. Den øgede viden om pesticidanvendelsen i erhvervet kan bruges i prioriteringen af arbejdet med at udvikle nye analysemetoder. Task Forcen forventer i løbet af 2. halvår 2008 at offentliggøre en rapport om sit arbejde.

Det er endnu for tidligt at se effekter af dette virkemiddel på indholdet af pesticidrester i dansk frugt og grønt.

Fødevarestyrelsens samlede udgift til Task Forcen forventes i 2008 - ud fra et groft estimat – at være i omegnen af 90.000 kr. Hertil kommer så de udgifter Plantedirektoratet og Miljøstyrelsen (og Dansk Gartneri) måtte have.

Selve fødevarekontrollen i regionerne og udviklingen af analysemetoder mv. anses ikke for et virkemiddel i denne sammenhæng. Det skyldes, at sådanne initiativer i sig selv ikke nedbringer restindholdet af pesticider i vores afgrøder, men medvirker til, at flere ulovligheder bliver opdaget. Et generalpræventivt synspunkt gående ud på, at forfinet kontrol mv. har en ”afskrækkende” effekt på avlernes og landmændenes forbrug af pesticider, og dermed på restindholdet af dem i vores fødevarer, er problematisk, ikke mindst når man tager i betragtning, at de allerfleste fund er lovlige!

En udvidet kontrol og/eller analyse af pesticidrester kunne nok i højere grad blive et virkemiddel, hvis resultaterne i stedet skulle bruges til rådgivning efter devisen: færre pesticidrester i danske afgrøder er en stærk konkurrenceparameter.

3.2.Virkemidlernes styrker og svagheder

At fastsættelsen af grænseværdier foregår uden at der sker en ophobning af sager i FVST eller DTU er afgørende for at pesticidrester i frugt og grønt holdes på et acceptabelt niveau. Derfor er den effektive sagsbehandling på DTU og i FVST vigtig for en fortsat effektiv samlet sagsbehandling af godkendelsessager i MST.

Styrken ved aftalen med Dansk Gartneri er at den er frivillig, og der har vist sig at være en stor opbakning fra erhvervets side. Gartnerne har ikke følt aftalen som en øget kontrol. Svagheden er, at ikke alle avlere er med, og der har været problemer med sporing fra grossisten til den enkelte avler.

Pesticid Task Forcen har vist sig at være en god rugekasse for løsningsforslag for problemet med pesticidrester i dansk frugt og grønt.

I følge Pesticidplan 2004-2009 blev der i 2004 afsat 300.000 kr. til udarbejdelse af et katalog til avlerne om, hvordan pesticidforbruget i gartneri- og frugtavl kan reduceres mest muligt. Kataloget skulle udar-bejdes med deltagelse af forskere, avlere og konsulenter og med udgangspunkt i de nyeste resultater fra forskning og praksis om alternative strategier og reduceret brug af pesticider. FVST har ikke undersøgt, hvilken betydning dette virkemiddel har haft for nedbringelsen af pesticidrester i gartneri og frugtavl.

Det er ligeledes ikke undersøgt, hvorvidt nye forskningsresultater i perioden 2004-2008 har haft en effekt på pesticidrester i dansk producerede fødevarer eller foderstoffer.

3.3.Årsager til afvigelser fra den forventede udvikling

Det er et faktum, at indholdet af pesticidrester i dansk frugt og grønt ikke er faldet gennem de seneste år. Det kan skyldes, at gartnerierne bruger flere pesticider end tidligere. Men det kan også skyldes, at udbuddet af pesticider er blevet mere varieret, at der bruges kombinationsprodukter på stadig flere afgrøder, at analysemetoderne bliver hele tiden bedre, og at antallet af pesticider, der analyseres for, konstant forøges. Forskellige iværksatte initiativer, aftalen med Dansk Gartneri, pesticid task forcen m.m. skulle være med til at minimere indholdet af pesticidrester i dansk frugt og grønt.

4. Alternative virkemidler

Danske producenter er opmærksomme på, at færre pesticidrester i deres produkter i forhold til udenlandsk frugt og grønt er en stærk konkurrenceparameter.

Økologisk frugt og grønt indeholder et minimum af pesticidrester og økologiske afgrøder er et stærkt brand i sig selv. Det er derfor nærliggende at skabe et tilsvarende stærkt brand for (et udsnit af) de konventionelle afgrøder, som man kender det fra de økologiske.

Man kunne indføre et særligt kvalitetsmærke f.eks. ”Populær Frugt og Grønt” for visse konventionelt dyrkede afgrøder, der er dyrket med færre pesticider end normalt. Markedet kunne derved operere med tre segmenter: Økologisk frugt og grønt, Populær frugt og grønt og Traditionel frugt og grønt - på samme måde som man har buræg, skrabeæg, æg fra fritgående høns og økologiske æg.

Ideen er beskrevet i rapporten fra Pesticid Task Forcen, som forventes offentliggjort i løbet af 2. halvår 2008.

Anvendelsen af pesticider skal være mindst mulig for at bekæmpe de uønskede skadevoldere. Dette er det helt overordnede princip i God Landbrugsmæssig Praksis, GAP. Man kunne se nærmere på, om det er muligt at reducere den nødvendige mængde pesticid på visse afgrøder endnu mere. Dette vil kræve ny forskning, ny vurdering og nye godkendelser af pesticider.

5. Andre forhold

Jo flere pesticider der bliver godkendt til brug i Danmark, jo bedre kan landmanden og avleren målrette og kvalificere sin sprøjtning, jo mindre er dermed også risikoen for resistens. Flere pesticider på markedet kræver typisk flere fastsættelser af MRLs /kontroller af, at en given brug kan overholde en allerede fastsat MRL.

Der har dog, i følge DTU, ikke været forsket, hverken herhjemme eller i udlandet, i hvordan øget fastsættelse/kontrol af grænseværdier kan have indflydelse på brugen af pesticider.

Øget kontrol af grænseværdier og øget udvikling af analysemetoder kunne være et fremtidigt virkemiddel i denne sammenhæng. Mest nærliggende hvis man bruger resultaterne til rådgivning af landmand og avler, så han kan få pesticidrestindholdet endnu længere ned (under grænseværdien), fordi et minimum af pesticidrester er en stærk salgsparameter.

Tidligere var det muligt at fastsætte midlertidige nationale grænseværdier for de pesticider, der ikke var fastsat fælles EU grænseværdi for. Dette er ændret med den nye pesticidforordning^[6], hvorefter der skal fastsættes fælles EU grænseværdier for alle anvendte pesticider i EU samt for afgrøder der importeres fra 3. lande til EU.

I pesticidplanen var det beskrevet, at regeringen ville støtte en fastsættelse af grænseværdier på den analytiske detektionsgrænse for stoffer, der ellers ikke er omfattet af EU's grænseværdier. Denne ændring er med den nye pesticidforordning blevet vedtaget med Danmarks opbakning.

Hvis der ikke er fastsat en grænseværdi, er et produkt ulovligt på det europæiske marked, hvis det indeholder mere end det lavest målbare restindhold på 0,01 mg/kg (den analytiske detektionsgrænse). Den generelle grænseværdi på 0,01 mg/kg er således en væsentlig forøgelse af fødevaresikkerheden.

Man skal i de kommende år være opmærksom på, at den nye generelle grænseværdi på 0,01 mg/kg i sig selv vil give flere overskridelser af grænseværdierne. Ved de tidligere gældende danske regler, blev et fund uden grænseværdi først erklæret ulovligt, hvis produktet var ”uegnet til menneskeføde” jf. Fødevareforordningens artikel 14^[7]. Med den nye generelle grænseværdi på 0,01 mg/kg vil et sådant fund være en ulovlig overskridelse af grænseværdien.

6. Forventninger til udviklingen over de kommende år

Indholdet af pesticidrester i frugt og grønt var lavere i 2006 end i de forudgående år. Der er generelt stor variation i indholdet af pesticidrester og det er derfor for tidligt at sige, om det lavere indhold i 2006 skyldes indsatsen for at nedbringe pesticidindholdet, eller andre faktorer som f.eks. vejrforhold og tilfældige udsving.

Det er endnu for tidligt at se tydelige effekter af virkemidlerne Pesticid Task Force og aftalen mellem FVST og Dansk Gartneri om udlevering af analyseresultater, der begge er igangsat i løbet af pesticidplanens levetid. Fødevarestyrelsen vil følge udviklingen i de kommende år.

Virkemidlet ”øget fokus på restkoncentrationsniveau i fødevarer og foderstoffer, fastsættelse af grænseværdier” har været meget effektivt til at nedbringe sagsophobningen. FVST forventer, at en fornyet ophobning af sager i FVST og DTU kan undgås hvis virkemidlet fortsætter, og der stadig tilføres midler til dette. Den fortsatte vurdering af restindhold og MRL-fastsættelse er vigtig i forbindelse med en effektiv sagsbehandling i MST.

”Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det,” sagde Storm P. engang. Alle de initiativer, der er iværksat for at nedbringe indholdet af pesticidrester i danske afgrøder er virksomme, men er sommeren ekstrem våd (som i 2007) eller ekstrem tør (som i 2008), ja, så vil avleren eller landmanden typisk være nødsaget til at bruge mere pesticid end normalt for at få en lønsomt udbytte, hvilket igen med al sandsynlighed vil forårsage flere pesticidrester i vores fødevarer.

Fodnoter

^[1] Reference: FL 2004 ”Kontoen er i forbindelse med ændringsforslagene i 2004 forhøjet med en nettoudgiftsbevilling på 0,2 mio. kr. Baggrunden herfor er følgende: Som led i Pesticidplan 2004-2009 søges bevillingen forhøjet med 0,2 mio. kr. årligt til en særlig indsats vedr. fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationsindholdet af pesticider i fødevarer, jf. § 24.21.02.45"

^[2] Reference: FL 2004 ”Kontoen er i forbindelse med ændringsforslagene forhøjet med 0,8 mio. kr. årligt. Baggrunden er, at der som led i Pesticidplan 2004-2009 søges bevilling til en særlig indsats vedr. fastlæggelse af grænseværdier for restkoncentrationsindholdet af pesticider i fødevarer, jf. § 24.21.02.45"

2. Baggrund

^[3] Pesticides. Food monitoring, 1998-2003. Part 2. Mette Erecius Puolsen, Jens Hinge Andersen og Henrik Hartkopp. Fødevarestyrelsen 2005.

^[4] Commission Staff Working Document 2007: Monitoring of Pesticide Residues in Products of Plant Origin in the European Union, Norway, Iceland and Liechtenstein 2005. Og tidligere rapporter.

^[5] Pesticid Task Forcen blev nedsat af Familie- og Forbrugerminister Lars Barfod samt Miljøminister Connie Hedegaard i november 2006.

^[6] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF.

^[7] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed

Målsætning 7:

Evaluering af målsætningen: ”Reduktion af det offentliges anvendelse af pesticider”

I 1998 blev der indgået aftale om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. Parterne bag aftalen var miljø- og energiministeren, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Aftalen indeholdte bl.a. en tidsplan, og det fremgik, at der skulle ske en principiel afvikling af plantebeskyttelsesmidler inden 2003. Brugen af plantebeskyttelsesmidler efter 2003 forudsatte, at anvendelsen var reduceret til et minimum, at der var udarbejdet en plan for afvikling, samt at den offentlige myndighed medvirkede aktivt i udviklingen af alternative metoder. Som del af aftalen blev der nedsat en kontaktgruppe, hvori parterne deltog samt Forskningscentret Skov & Landskab. Gruppen koordinerede vidensindsamling og tog stilling til opfølgningsaktiviteter.

Aftalen var en frivillig aftale, som dækkede alle offentlige myndigheder, og aftalen var startskuddet for det offentliges udfasning af brugen af plantebeskyttelsesmidler.

Efter aftalen indgåelse viste det sig, at der var særlige problemer med Bjørneklo, hvilket førte til et tillæg til aftalen i 2003, hvorefter der kunne benyttes plantebeskyttelsesmidler mod bjørneklo i overensstemmelse med en til undtagelsen vedlagt vejledning.

Det fremgår af forbrugsopgørelser, som jævnligt er udarbejdet, at der skete en reduktion fra brug af 28,8 tons aktivt stof i 1995 til ca. 6,3 tons aktivt stof i 2002.

De jævnlige møder i kontaktgruppen til udfasningsaftalen gav god feedback om problemområder og viden på området og bidrog positivt til udfasningsarbejdet og gruppen er opretholdt i det senere arbejde.

Det fremgår af Pesticidplan 2004-2009, at det offentliges minimering af pesticidanvendelsen skal fastholdes, samt at parterne bag aftalen på baggrund af en forbrugs- og interviewundersøgelse drøfter de opnåede resultater og behovet for evt. justeringer af aftalen.

I foråret 2006 besluttede parterne bag aftalen, at der skulle indgås en ny aftale om fortsat afvikling. Der var gode erfaringer med aftalen fra 1998, da forbruget af pesticider var reduceret væsentligt. Også den nedsatte kontaktgruppe havde fungeret efter aftalens formål og i perioden 1999 – januar 2004 holdt 13 møder.

Målsætningen i planen vedrørende de offentlige arealer er ganske enkelt at nedsætte det offentliges forbrug af pesticider, men et konkret mængdemæssigt reduktionsmål findes ikke i planen. Det overordnede mål med selve Pesticidplanen er, at nedsætte pesticidforbruget og -belastningen, og politisk har det været den samme tankegang, som er baggrunden for det offentlige område.

Overvejelser om, at det offentlige burde ”gå forrest” har også været medvirkende. Da udfasningsaftalen fra 1998 forudsatte en principiel udfasning i 2003, og indholdsmæssigt beskæftiger sig med perioden 1998 – 2003, var det oplagt at fortsætte udfasningen som et led i den pesticidplan, der trådte i kraft i umiddelbar forlængelse af denne periode

I Pesticidhandlingsplan II fra marts 2002 blev anvendelsen af pesticider på offentlige arealer ikke berørt.

Forbruget måles i antal forbrugt kilo aktivstof, dvs. indikationen for om målopfyldelsen er nået er, om der bruges plantebeskyttelsesmidler og i hvor store mængder. Udgangspunktet er det forbrug, der var i 1995, og herefter de resultater der er opgjort i forbrugsopgørelser i 1999/2000 (opgørelsen skete over begge år), 2002 og seneste i 2006. målopfyldelsen vurderes i både % reduktion samt det tilbageværende forbrug i kilo.

Da aftalen blev indgået i 1998, var der et forholdsvist stort forbrug af pesticider på det offentlige areal, og målet om det mængdemæssigt fald og en indikator, der hedder forbrugt kilo aktivstof, var velegnede til mål og indikator. Derfor var det også en hensigtsmæssig målsætning at følge i Pesticidplanen, som henviser til aftalen og de opnåede resultater. Samtidig foreskrives det i planen, at aftalen skal revurderes af parterne, hvilket åbner mulighed for modernisering.

I dag er forbruget reduceret til kun ca. 5000 kilo aktivt stof i 2006, og det kan overvejes, om det vil være hensigtsmæssigt at se på den kvalitative anvendelse frem for det kvantitative forbrug. Herunder om anvendelsen sker på arealer, hvor børn færdes, fx legepladser. Desuden kan det også overvejes at se på hvilken type midler, der anvendes, herunder om der anvendes den anbefalede dosis eller mere/mindre. Endelig kan det overvejes, om der er en nedre grænse for, hvor meget det er muligt at reducere og evt. ændre fokus til fastholdelse af det lave forbrug, og hvordan det gøres bedste ud fra en økonomisk betragtning. I 2004 har Institut for Miljøvurdering udgivet en rapport med en omkostningsvurdering af at udfase pesticider på offentlige arealer.

I 2004 blev der holdt møde mellem aftaleparterne, herunder blev der drøftet modeller for en ny aftale, men der blev ikke indgået en ny aftale. Frem til december 2005 blev der ikke afholdt møder i følgegruppen. På møde i december 2005 blev arbejdet genoptaget, og der var bred enighed om, at der burde indgås en ny aftale. Forhandlingerne om den nye aftale fandt herefter kontinuerligt sted frem til marts 2007, hvor aftalen om fortsat afvikling af det offentliges forbrug af pesticider blev underskrevet. Pga. strukturreformen er aftaleparterne nu KL, Danske Regioner og Miljøministeren. Der er fortsat nedsat en følgegruppe med deltagelse af parterne samt Skov & Landskab.

Desuden blev der indgået aftale om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler i golfklubber i juni 2005 (golfaftalen). Golfaftalen er indgået af Kommunerne Landsforening, miljøministeren og Dansk Golf Union (DGU), og aftalen omfatter arealer, der drives eller vedligeholdes, af golfklubber, der er medlemmer i Dansk Golf Union. En del af disse arealer er offentligt (kommunalt) ejet, og disse arealer er derfor som udgangspunkt omfattet af begge aftaler. For at undgå overlap blev det i såvel golfaftalen som i udfasningsaftalen fra 2007 bestemt, at for golfarealer, som er offentligt ejet, kan den offentlige myndighed selvbestemme, om disse arealer skal være omfattet af udfasningsaftalen eller golfaftalen. I golfaftalen gælder nogle særlig undtagelser, som er relevante for golfarealer. I golfaftalen er fastsat et konkret reduktionsmål, hvorefter pesticidforbruget skal nedsættes med 75 % senest ved udgangen af år 2008 i forhold til forbruget i 2002. Forbruget målet i anvendt aktivstof pr. ha.

I 1995 var forbruget på 28.765 kg, i 1999/2000 11.818 kg og i 2002 blev der anvendt 6.329 kg aktivstof.

Opgørelse fra Dansk Golfunion viser et samlet forbrug på 2051 tons aktivt stof i 2007 svarende til 0,24 kg aktivt stof pr. ha. I 2002 blev forbruget skønnet til 0,38 kg aktivt stof pr. ha hvilket giver et fald på 37 % målt i 2007. Forbruget i 2002 blev opgjort på baggrund af oplysninger fra ca. 50 golfklubber.

Da der ikke er fastsat konkrete reduktionsmål, er en nedgang tilstrækkelig til at konkludere, at målopfyldelsen er nået generelt. Da der ikke er lavet forbrugsopgørelser hvert år, er det ikke muligt at vurdere, om der har været udsving i 2004 og 2005. Reduktionen fra 2002 – 2006 var 19 %, hvilket er et godt resultat i forhold til det begrænsede tilbageværende forbrug.

Det forventes, at der fortsat vil ske en minimering i forbruget i de kommende år. Baggrunden er, at der nu sker en fokuseret indsats ved Banedanmark, som har en stor andel af det offentlige forbrug. Desuden er der blevet taget kontakt til kommunerne, ligesom fremtidige initiativer, herunder forbrugsopgørelser og et pesticidseminar, vil sætte fortsat fokus på området.

a) Virkningen af de anvendte virkemidler og andre faktorer på det hidtil opnåede mht. at fastholde en minimering af det offentliges pesticidanvendelse i perioden 2004-2008.

Golfaftalen blev indgået i 2005 og betyder, at golfklubber der er medlemmer af DGU og driver eller vedligeholder golfarealer fra 2006 (først her fik aftalen virkning), som udgangspunkt kun må bruge pesticider i meget begrænset omfang. Med hensyn til det offentlige areal er det ikke specifikt undersøgt i 2006, hvordan forholdet til golfaftalen har påvirket forbruget på golfbaner, som ligger på offentlige arealer. – Dvs., om de kommunale ejere af golfarealer har valgt at lade sig omfatte af reglerne i golfaftalen, frem for at følge udfasningsaftalens mål om total udfasning. Hvis de lader sig regulere af golfaftalen, vil deres reduktion følge af DGU’s grønne regnskaber. Desuden må det forventes, at golfklubberne skal lære at optimere deres pesticidfrie drift, og at dette ikke kan gøres i løbet af det første år. Også derfor er reduktionsmålet fastsat i forhold til 2008. For alle arealer under DGU viser DGU’s grønne regnskaber, at der er sket en reduktion af pesticidanvendelsen i 2007 på 37 % i forhold til forbruget i 2002, og det vurderes derfor, at aftalen har haft en positiv effekt. De grønne regnskaber opgøres ikke for henholdsvis private og offentlige arealer, men DGU oplyser, at golfklubber på offentligt ejet jord udgør ca. 28 %. Desuden er 12 % af golfklubberne beliggende på både privat og offentligt ejet jord.

DGU har ansat to konsulenter, som arbejder med udfasningsområdet og deltager i et nordisk samarbejde og europæisk arbejde, bl.a. om pesticidområdet. Desuden støtter DGU projekter, som handler om, hvordan pesticidanvendelsen kan minimeres.

Konsulentordningen blev iværksat i august 2007, varer til om med 2008 og udføres af NIRAS. Indtil videre er vores erfaringer fra konsulentordningen, jf. styregruppemøder, at den i starten, dvs. i 2007 blev benyttet i meget begrænset omfang, og derfor er strategien ift. ordningen blevet ændret til at være mere opsøgende. Således er der nu er taget direkte kontakt til kommuner, Regioner og statslige institutioner i stedet for at afvente henvendelser fra disse. Vedrørende de større statslige forbrugere, er det identificeret, at der er tale om primært 3 ministerier – dvs. underliggende styrelser/institutioner – der har et forbrug, ikke mindst Banedanmark. Der er via konsulentordningen opnået en god og målrettet kontakt til Banedanmark, som også selv er meget opmærksom på problemstillingen, og FBE via deres deltagelse i styregruppen. Også Rudersdal kommune har været en aktiv deltager i styregruppemøderne. Der vil blive udarbejdet en rapport om resultaterne af konsulentordningen i slutningen af 2008. Konsulentordningen trådte i kraft på et tidspunkt i løbet af året i 2007, hvor der er foretaget en del pesticidanvendelse, og det kan derfor ikke forventes, at der kan måles en effekt for 2007. Forbrugsopgørelsen for 2008 foretages ultimo 2008, og der vil det fremgå om, der er sket en reduktion i forhold til tidligere år. Det vil dog fortsat være svært at vurdere konsulentordningen selvstændigt, herunder pga. kommunalreformen, som beskrives nedenfor.

Selve udfasningsaftalen, som er kernen i at motivere og forpligte til pesticidudfasning, er også et virkemiddel.

Også de regelmæssige forbrugsopgørelser kan have haft en effekt, da fx en kommune evt. i højere grad føler sig forpligtet til at overholde aftalen, hvis det af offentliggjorte tal fremgå, at kommunerne generelt efterlever aftalen. Fremover vil der ske en offentliggørelse af en del af de konkrete data, der indberettes fra hver enkelt kommune, region og statslig institution, hvilket muligvis vil gøre dette virkemiddel mere effektivt.

Der er ikke foretaget en løbende vurdering af vejrets betydning. Dog er det kendt, at vejret har betydning for bl.a. omfanget af skadegører, og også Dansk Golf Union nævner, at vejret har betydning for pesticidforbruget, men uden at dette beskrives nærmere.

I henhold til bekendtgørelse 17/2006 kan kommuner vedtage indsatsplaner, hvorefter alle grundejere vil være forpligtet til at bekæmpe bjørneklo – dvs. også kommunen. Ofte anbefales dog ikke at anvende pesticider til små bestande, så det vurderes ikke, at denne lovgivning påvirker udfasningen negativt.

Da mange kommuner har et forholdsvis begrænset forbrug har priserne sandsynligvis ikke stor betydning. Især når kommunerne er nede i et meget begrænset forbrug vil indikationen til endelig udfasning sandsynligvis blive begrænset af lønomkostninger.

Produktudvikling vil naturligvis have betydning for udfasningens omfang. Fx benyttes afbrænding af ukrudt i vidt omfang. Desuden er optimering af sprøjtning også et element, fx fotoceller, der sikrer, at der kun sprøjtes, de steder der er ukrudt.

Undtagelsesbestemmelserne i 2007-aftalen er i høj grad en videreførelse af undtagelser i 1998-aftalen samt tillægget vedrørende bjørneklo. Det er således muligt i dag – forudsat at der foreligger en afviklingsplan, og at visse øvrige betingelser er opfyldt - at anvende plantebeskyttelsesmidler til bjørneklo, samt hvor det er påkrævet for at undgå væsentlige driftsmæssige eller sikkerhedsmæssige problemer. Der er ingen tvivl om, at en stor del af det tilbageværende forbrug vedrører bjørneklo. Ved aftalens indgåelse i 2007 var der flere overvejelser om undtagelsesbestemmelser for invasive arter, men kun bjørneklo blev medtaget pga. dens sundhedsmæssige gener. Desuden benyttes undtagelsesbestemmelsen om sikkerhedsmæssig drift i vidt omfang, da det er årsag til det største forbrug ved en enkelt institution, nemlig forbruget ved Banedanmark. Ukrudt omkring banelegemet udgør en fare for sikkerheden.

Strukturreformen har muligvis betydning for udfasningen. Fra møder i følgegruppen og løbende kontakt med kommuner, har det vist sig, at der i forbindelse med kommunesammenlægninger muligvis er mistet fokus på området – bl.a. pga. organisationsændringer - og at de nye kommuner, som består af kommuner som tidligere havde udfaset, og andre kommuner, der fortsat har haft et forbrug, har valgt at anvende pesticider i hele den nye kommune.

Tidspunktet for sprøjtning har også betydning. Banedanmark har fx i svar på spørgsmål 4218 fra Per Clausen (EL) i maj 2007 oplyst, at forbruget steg i et par år efter 2004, bl.a. fordi ukrudtsbekæmpelsen blev iværksat på et sent tidspunkt.

Økonomi og prioritering er naturligvis af afgørende betydning for om aftalen efterleves. Herunder også spørgsmålet om, hvordan og af hvem beslutningen om af sprøjte eller ej træffes. Dette vil blive undersøgt i de kommende forbrugsopgørelser.

Det forventes, at golfaftalen har påvirket målsætningen i pesticidplanen positivt, men det er ikke muligt at kvantificere på nuværende tidspunkt, da der kun er lavet en forbrugsopgørelse kort tid efter aftalens ikrafttrædelse. Selvom golfaftalen indebærer en lempelse for offentlige goldarealer efter 2005, hvis de vælger at være reguleret af golfaftalen, er der stor sandsynlighed for, at disse arealer også havde et forbrug før 2005.

Det er ikke muligt at kvantificere konsulentordningens betydning for målsætningen. Da NIRAS dog er med til at sætte fokus på aftalen og rådgiver kommuner om bl.a. afviklingsplaner, må det dog forventes, at ordningen har haft en positiv betydning. Endvidere har NIRAS været involveret i et rådgivningsforløb med Banedanmark om Banedanmarks pesticidstrategi. Hvis det bidrager til, at Banedanmark kan reducere pesticidforbruget målbart, kan der muligvis måles en effekt i pesticidanvendelsen i 2008 eller 2009, som evt. i et vist omfang kan tilskrives konsulentordningen.

Det er naturligvis en barriere, at der er tale om en frivillig aftale, som ved manglende efterlevelse ikke medfører sanktioner.

a) Styrker, svagheder og barrierer vedrørende de enkelte virkemidlers effekt i forhold til målsætningen

Der er endnu ikke konstateret større svagheder ved de enkelte virkemidler. Dog ville det være en fordel for den løbende vurdering af aftalens opfyldelse, hvis der var lavet årlige forbrugsopgørelser. I øjeblikket er Miljøstyrelsen ved at digitalisere det offentliges indberetninger af pesticidanvendelsen, og fremover vil følgegruppen årligt anmode om, at forbruget indberettes, hvilket er muligt i henhold til aftalen fra 2007. En

svaghed ved forbrugsopgørelserne har evt. også været den anonyme indberetning, hvilket som beskrevet ændres fra og med opgørelsen for 2007.

Det har været en svaghed ved konsulentordningen, at den i starten afventede henvendelser og evt. at NIRAS er ny aktør på området. Det er der nu justeret på, og det afventer rapporten i slutningen af projektet at konstatere yderligere svagheder ved projektet. Som nævnt er der skabt en målrettet kontakt til bl.a. Banedanmark, hvilket er en styrke i forhold til følgegruppen vedrørende selve udfasningsaftalen.

Der foreligger i dag ikke en opgørelse af, hvor mange offentlige golfarealer der er reguleret af golfaftalen, men det vil blive undersøgt i forbindelse forbrugsopgørelsen for 2007 og fremover.

Det er som beskrevet tidligere svært at vurdere effekten af konsulentordningen selvstændigt. Den kommende rapport som udarbejdes vedrørende konsulentordningen vil muligvis vil bidrage til forståelsen af, hvor beslutninger om udfasning eller ej træffes, hvilket vil hjælpe til at målrette udfasningsindsatsen fremover.

Golfaftalen har indtil videre kørt meget selvstændigt. Der har været enkelte møder siden den fik virkning i 2006, men mest om konkrete problemstillinger. Baggrunden er, at der først nu er ved at være tal der indikerer et udviklingsforløb. Golfaftalen omfatter kun arealer der drives og vedligeholdes af golfklubber der er medlem af DGU, men ikke golfklubber, der lejer sig ind på golfarealer som, fx drives af et A/S. Miljøstyrelsen vil se på muligheden for at inddrage disse klubber i udfasningsarbejdet og evt. foretage en justering af aftalen i samarbejde med disse.

e) Årsagerne til eventuelle afvigelser mellem målet og den faktiske udvikling.

Der foreligger endnu ikke afvigelser i forhold til målopfyldelsen. – Men forbrugsopgørelserne forudsætter præcision i besvarelserne vedrørende de forskellige institutioners forbrug af pesticider og er afhængig af organisations/personaleforhold. Dvs. hvor godt overblik er der over hvilke pesticider, der anvendes i alle hjørner af kommunen/regionen/den statslige institution.

a) Alternative virkemidler der muligvis kunne have haft en tilsvarende eller større effekt i forhold til omkostningerne inden for den betragtede periode

Regulering af området. Det er dog ikke undersøgt om dette ville stemme overens med EU-retten.

Det er ikke konkret undersøgt om det offentliges pesticidudfasning har påvirket forbruget i private haver, men via telefonisk kontakt med borgere, er det styrelsens indtryk, at der er en afsmittende effekt. Omfanget er dog umuligt at vurdere på så løst et grundlag.

Følgegruppen til aftalen har også haft en stor betydning. Det har betydet en løbende direkte kontakt til KL og Danske Regioner, samt til fagpersoner i Skov & Landskab.

Kristoffersen, P & Rytter. S. (2003): Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer 2002. - Arbejdsrapport nr. 23, Miljøstyrelsen.

Kristoffersen, P. & Rask, A.M. (2007): Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2006. - Miljøprojekt Nr. 1171, 2007.

Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2003): Pesticidplan 2004 – 2009 for nedsættelse af pesticidanvendelsen og pesticidbelastningen. – Notat af 10. oktober 2003 fra Miljøstyrelsen, 10pp.

Aftale mellem miljø- og energiministeren og Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg kommune om af afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. – Aftale indgået den 3. november 1998.

Midlertidig lempelse af aftalen om udfasning af pesticider på offentlige arealer. – Notat om bjørneklo fra 2003.

Aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. – Aftale indgået den 29. marts 2007 mellem KL, Danske Regioner og Miljøministeren.

Aftale mellem Dansk Golf Union, miljøministeren og Kommunernes Landsforening om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler i golfklubber. – Aftale indgået den 21. juni 2005.

Målsætning 8:

Evalueringsnotat vedrørende målsætning 8: Reduktion i det privates anvendelse af pestici-der

Det har flere gange været diskussioner om anvendelsen af pesticider i private haver. Et forbud mod privat, ikke professionel brug af pesticider er to gange blevet afvist af Kommissionen, senest i 2001. Det blev vurderet at et forbud ikke havde tilstrækkelig miljømæssig begrundelse og at et forbud ikke er proportionalt i forhold til det mål, man ønsker at opnå.

Der er foretaget flere opgørelser af privates forbrug af pesticider. Første gang i 1986, hvor firmaet Agro-kemi a/s publicerede et notat om "forbruget af bekæmpelsesmidler til plantebeskyttelse i private haver", hvor det samlede forbrug til dette formål i 1985 blev opgjort til ca. 34,5 tons aktivstoffer.

Efterfølgende har COWI A/S ved to lejligheder, i forbindelse med opgørelserne af behandlingshyppighed for hhv. 1996 og 2002, foretaget lignende opgørelser ud fra det registrerede salg af midler rettet mod privatmarkedet.

Det samlede forbrug i 1996 blev opgjort til ca. 107 tons aktivstoffer, hvoraf midler til mosfjernelse (ferrosulfat) udgjorde mere end 74 tons. Herbicider tegnede sig for 28,4 tons, insekticider for 4,0 tons og fungicider for 0,3 tons opgjort i mængde aktivstoffer.

I 2002 var det samlede privatforbrug (minus midler mod utøj og myrer mv.) faldet til ca. 58,5 tons aktivstoffer, mest fordi salget af midler til bekæmpelse af mos i græsplæner var gået betydeligt ned. Dette segment af markedet udgjorde dog med 34,5 tons stadig hoveddelen af det samlede salg, mens herbicider med 21,6 tons tegnede sig for langt størstedelen af resten.

I regeringens Pesticidplan 2004-2009 er der en målsætning, at reducere privates brug af pesticider og forebygge forkert anvendelse eller dosering af midlerne.

Det blev aftalt at der skulle gennemføres en informationskampagne rette mod private haveejere og søgt indgået en aftale med erhvervet om ”klar til brug” produkter.

I 2004 blev der gennemført en informationskampagne med etablering af en hotline og udgivelse af en pjece ”Grøn have med færre sprøjtemidler, rettet mod haveejere. Kampagnen blev igangsat som følge af et politisk krav og ikke på en miljøfaglig baggrund - se evalueringsnotat virkemiddel 9: Nedsættelse af pesticid belastningen i private haver

Der blev ikke opstillet mål for forventning til udvikling af privates forbrug af pesticider, eller for hvordan det skulle måles.

Privates forbrug er ikke undersøgt i perioden mellem 2002 – 2007, derfor kan der ikke gives en status for udviklingen siden 2004. Tabellen viser tallene for de 3 undersøgelser der har været foretaget for Miljøstyrelsen.

Der kan for enkelte produkter medtaget i tabellen være en andel af salget, der er anvendt professionelt eller semi-professionelt, f.eks. visse ukrudtsmidler på golfbaner eller i boligforeninger o.lgn. eller enkelte insektsæber i økologisk produktion, men for det store flertals vedkommende vurderes det, at hele forbruget har haft privat karakter.

For visse midler er forbruget ophørt fordi stoffet er blevet forbudt, mens andre midler er kommet til. Den største mængde er mosmidler, hvor anvendelsen efter et markant fald fra 1996 til 2002 igen er steget, dog stadig under 1/3 mindre end i 1996.

Forbruget af ukrudtsmidler er i 2007 på samme niveau som i 1996. Mens der i 2002 var et mindre fald.

For insektmidler har der været en stigning i forhold til 2002, men det skyldes især brugen af fedtsyrer, der er et mindre belastende middel end andre insektmidler, samt brugen af sneglemidler (ferrrifosfat) som særligt skyldes udbredelsen af dræbersnegle i 2007.

Brugen af mosmidler, sneglemidler og svanpemidler er afhængig af vejret og hvis der kommer mere vådt klima vil forbruget øges medmindre der lykkes at fremme andre måder at bekæmpe disse sygdomme og organismer.

Privates forbrug har ikke været opgjort hvert år. En opgørelse hvert år vil formentlig være hensigtsmæssigt med den nuværende stigende tendens i forbruget. Der har ikke været fokus på de privates forbrug i de sidste år og derfor kan forbruget været steget. Da der samtidigt er kommet mindre belastende pesticider på markedet kan den miljø- og sundhedsmæssige effekt godt være reduceret. Visse af de nye midler er også tilladt til økologisk jordbrug og derfor vil konsekvenserne af et øget forbrug være mindre.

Se evalueringsnotat virkemiddel 9: Nedsættelse af pesticid belastningen i private haver.

Målsætning 9:

Evalueringsnotat pesticidplan vedrørende målsætning 9: ”Opretholdelse af restriktiv godkendelsesordning”

1. Baggrund

1.1 Tidligere erfaringer på området

Danmark har i mange år haft en restriktiv godkendelsesordning i forhold til mange andre europæiske lande. I forbindelse med implementeringen af direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler blev vurderingsgrundlaget ændret til at basere sig udelukkende på risikovurderinger for at opfylde direktivets krav. Indtil 1993 var godkendelseskriterierne baseret på en vurdering af iboende egenskaber for stofferne.

Ved udarbejdelse af vurderingsgrundlaget for risikovurdering i 1994 lagde Danmark sig fast på at have et højt beskyttelsesniveau. Derfor blev der bl.a. indført strenge sikkerhedsfaktorer for at beskytte miljøet og brugerne af plantebeskyttelsesmidler.

1.2 Mål og indikatorer

Målsætningen om opretholdelse af en restriktiv godkendelsesordning er indført for at sikre en reduktion af risikoen ved anvendelse af pesticider ved, at kun de pesticider som ikke udgør en uacceptabel risiko godkendes, og ved at sætte strenge vilkår for anvendelsen, f.eks. beskyttelseszoner til vandløb.

Siden 1. april 2006 har kontrol med landbrugets, gartneriers og frugtplantagers anvendelse af pesticider været samlet i Plantedirektoratet under Fødevareministeriet - som led i regeringens Kemikaliehandlingsplan. Kontrollen var tidligere delt mellem Miljøstyrelsen, kommunerne og Plantedirektoratet.. I Pesticidplan 2004-2009 er det eneste konkrete virkemiddel ift. overholdelse af vilkår at der vil ”blive iværksat en forstærket informationskampagne fra Dansk Landbrug om ….… samt overholdelse af vilkår”. Rådgivningsindsatsen er beskrevet i virkemiddel 1.1.

Endvidere kan en restriktiv ordning sikre, at restindholdet af pesticider i fødevarer er så lavt som muligt. Det er en forudsætning for at få godkendt et pesticid som anvendes i spiselige afgrøder at der kan fastsættes en grænseværdi (MRL) og at denne kan overholdes ved den søgte anvendelse. Dette område hører under Fødevarestyrelsen og er beskrevet i målsætning 6.

Der er også lagt op til, at der skal ske en effektivisering af godkendelsesordningen for at sikre, at fornyet godkendelse af eksisterende pesticider ikke forsinkes, og at det dermed undgås, at der fortsat er produkter på markedet med lempelige vilkår eller produkter, der ville skulle tilbagekaldes efter en fornyet vurdering.

Der er ikke foreslået/fastlagt konkrete indikatorer for ovennævnte mål. Der er ikke lagt op til et fast antal revisioner af godkendelsesordningen, idet det bl.a. vil afhænge af ny viden, om der skal ske en revision. Der er løbende foretaget effektiviseringer af godkendelsesordningen jf. punkt 3.2.

2. Målopfyldelse

2.1 Status og udvikling siden 2004

Der er løbende foretaget justeringer i godkendelsesordningen og opdatering af forskellige delområder. En samlet opdatering af Rammer for vurdering af pesticider er foretaget i 2007. Risikovurderingen af pesticider foretages separat for miljøeffekter og sundhedseffekter. Rammer for vurdering af pesticider er derfor delt op i en miljødel og en sundhedsdel.

Mht. sundhedsdelen er der i 2004 sket en opdatering af, hvilke beskyttelsesfaktorer der bruges for handsker, idet et forskningsprojekt om handsker, der blev afsluttet i 2003, har vist, at der var grundlag for at ændre de hidtil benyttede faktorer. Der benyttes nu 90 % beskyttelse for håndtering af de koncentrerede produkter og 60 % for udsprøjtning af sprøjtevæsken.

Mht. miljø er der i 2005 foretaget en opdatering af kravene til modelberegninger af udvaskning til grundvand, som præciserede kravene til modelscenarier og til inputværdier for både aktivstoffer og metabolitter (hvor vi i Danmark opererer med strengere krav end i EU). Der er løbende gennemført opstramninger mht. vurdering af risiko for udvaskning til grundvand – også ift. udvaskning af metabolitter i forbindelse med fornyede vurderinger af aktivstoffer.

I 2007 blev der foretaget en omfattende revision af rammerne, som bl.a. omfattede:

- en tilnærmelse til EU's principper og overgang til anvendelse af EU-sikkerhedsfaktorer fsva. terrestriske organismer (fugle, pattedyr, regnorme og andre jordlevende organismer)

- retningslinjer for vurdering af specialstudier på vandorganismer, herunder mesokosmosforsøg

I bilag 1 ses en mere detaljeret fortegnelse over ændringerne. Dokumentation for disse ændringer er beskrevet i rammerne.

I 2007 – 2008 er der sat fokus på en strategi for hormonforstyrrende pesticider, og der er blevet udarbejdet skærpede retningslinjer for væksthusarbejderes omgang med sprøjtede planter. Det vil i løbet af de kommende år blive vurderet, om Rammer for vurdering af pesticider evt. skal revideres i forhold til ny viden om hormonforstyrrende pesticiders effekter og anvendelse. Herunder vil der især blive set på potentiel eksponering af kvinder for hormonforstyrrende pesticider, der mistænkes for at kunne skade barnet meget tidligt i graviditeten. Her vil muligheder for at reducere eller helt undgå eksponering blive overvejet over for mulighed for at substituere særligt betænkelige pesticider eller grupper heraf. Endvidere vil der blive taget stilling til, om de projekter, der er færdiggjort eller er ved at blive færdiggjort, om kombinationseffekter af pesticider, vil kunne bidrage til en revision af rammerne for vurdering af pesticider.

Mht. miljødelen vil der indenfor de næste to år muligvis skulle foretages ændringer mht. risikovurderingen for fugle og pattedyr som følge af en forventet opdatering af EU's guidance dokument på området. Der vil formodentlig også skulle foretages opdateringer mht. grundvandsmodelleringer og måske overfladevandsscenarier, dels som følge af udviklingen i EU dels som følge af nationale tiltag.

I nedennævnte tabel 2.1 er givet en oversigt over, hvor mange gange godkendelsesordningen er ændret. Og de forskningsprojekter, der har været udført i forbindelse med en opretholdelse af en restriktiv godkendelsesordning er angivet. De anførte beløb (i danske kroner) er anført som et samlet beløb for hele projektet. Projektet er angivet i det årstal, hvor rapporten for projektet er offentliggjort. Yderligere detaljer om projekterne kan ses i virkemiddel 2.

I tabel 2.2 er angivet, hvordan udviklingen forventes over de næste to år. I 2008 er angivet de projekter, hvor rapporterne forventes udgivet i 2008, og i 2009 de projekter, hvor rapporterne forventes udgivet i 2009 og enkelte i 2010. Beløbene er det samlede for hele projektet.

3. Vurdering af virkemidler

3.1 Virkemidlers effekter

Pesticidforskningsprogrammet og andre projekter har bidraget med viden, der har bidraget til ændringer af rammer for vurdering af pesticider, og nogle projekter har givet viden til vurdering af specifikke stoffer.

For sundhedsdelen har følgende projekter færdiggjort i perioden 2004 - 2007 medvirket til ændringerne eller har indgået i vurderingerne:

Hudpenetration af pesticider – kombinationseffekter mellem aktivstoffer og hjælpestoffer, Virkningsmekanismer for neurotoksisk effekt af mangan og kombinationseffekt af mangan og chlorpyrifos og maneb, Hormonforstyrrende effekter af kombinationer af aktive komponenter af pesticider, Kombinationseffekter af pesticider, Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler skæbne i mave-tarmkanalen – studier af Bacillus thuringiensis, Modeller af pesticideksponeringer i danske frugtplantager og væksthuse samt værnemidlers effektivitet, Betydningen af udvalgte nyttedyr for udvikling af inflammatoriske luftvejssygdomme hos gartneriansatte, Hudoptagelse af pesticider - betydning af lag-time og reservoireffekt, Effekter af Azolfungicider på kønshormoner og thyreoideahormoner og funktioner.

På miljøsiden har følgende projekter færdiggjort i perioden 2004 – 2007 bidraget med viden som er inddraget i forbindelse med konkrete vurderinger eller i forbindelse med revision af rammerne:

Økotoksikologisk virkning af rester af metsulfuron-methyl, terbuthylazin og prochloraz på vandplanter i vandløb og vandhuller, Effekt af pulseksponering med pyrethroider på vandløbsinvertebrater, Toksiske effekter af pulseksponering for pesticider og Kolloid-faciliteret transport af glyphosat og pendimethalin.

Varslingssystemet har i vid udstrækning bekræftet Miljøstyrelsens vurderinger mht. risiko for udvaskning til grundvandet og har derfor ikke givet anledning til ændringer i godkendelsesordningen generelt. I varslingssystemet er der undersøgt 36 aktivstoffer og 18 nedbrydningsprodukter, som er udvalgt pga. egenskaber der betyder at der er væsentlig risiko for udvaskning. For et stof har varslingssystemets resultater medført indgreb overfor stoffet i form af forbud. For yderligere et stof giver de seneste resultater anledning til at overveje, hvorvidt der skal ske yderligere regulering af stoffet pga. udvaskning af metabolitter.

De fornyede vurderinger har løbende ført til opstramninger i godkendelsesvilkår, som f.eks. en øget sprøjtefri afstand til vandløb, krav om ekstra værnemidler, nedsat dosering aht. risiko for udvaskning til grundvand. Der kan ikke gives tal for disse opstramninger, da der ikke føres statistik over disse.

Endvidere har de fornyede vurderinger ført til bortfald af godkendelser for produkter som ikke levede op til de nuværende krav til godkendelser. Især er der sket mange indskrænkninger ift. risiko for grundvand og risiko for vandorganismer, og på grund af uacceptabel eksponering af sprøjteførere eller arbejdere, f.eks. i gartnerier.

3.2 Virkemidlernes styrker og svagheder

Rammer for vurdering af pesticider er accepteret af Bekæmpelsesmiddelrådet. Ændringer af rammerne skal derfor forelægges Bekæmpelsesmiddelrådet, der skal acceptere de foreslåede ændringer. I visse tilfælde vil ændringer også skulle forelægges miljøministeren. En ændring af rammer for vurdering foreslås, hvis ny viden viser, at det er muligt eller nødvendigt at ændre rammerne. Ny viden kan komme fra forskningsprojekter eller andre projekter, der er igangsat af Miljøstyrelsen, fra publiceret litteratur eller fra ændring af EU vejledninger m.m..

Godkendelsesordningen er blevet strammet op som nævnt ovenfor og effektiviseret bl.a. ved at gå over til EU’s sikkerhedsfaktorer for fugle, pattedyr mv. også i forbindelse med den nationale fornyede godkendelse af pesticiderne. Der er endvidere strammet op på administrative processer, der er ansat en student til at anerkende ansøgninger og sende dem i høring til eksterne parter, der laves i visse tilfælde allerede-fordi-afgørelser, og firmaerne bedes dokumentere sikker anvendelse ved hjælp af forfinede risikovurderinger, hvis der ikke er sikker anvendelse ud fra standardberegninger.

Den danske godkendelsesordning er på enkelte punkter strengere end EU’s ordning, men som beskrevet ovenfor, er den blevet tillempet EU’s ordning på visse områder for at effektivisere arbejdet med godkendelser.

De projekter under forskningsprogrammet, der har været iværksat for at bidrage til viden om godkendelsesordningen, er for de fleste projekters vedkommende blevet anvendt til dette formål. Visse projekter har ikke ført til konkrete ændringer i rammerne men har bidraget med viden på området, er blevet inddraget i konkrete vurderinger eller forventes anvendt fremover. Andre projekter (f.eks. PestSurf – overfladevandsscenarie projekt og Modelscenarier – grundvandsscenarie projekt) kræver yderligere arbejde for at være anvendelige i forbindelse med ændring af rammerne eller i forbindelse med konkrete vurderinger.

Samlet set skønnes ændringerne i selve godkendelsesordningen i perioden at være neutrale ift. beskyttelsesniveauet, men revurderingerne af aktivstoffer og produkter har ført til et øget beskyttelsesniveau jf. ovenfor.

Producenter og brugere af pesticider klager ofte over, at godkendelsesordningen er for restriktiv. Producenterne ønsker deres produkter markedsført og helst så hurtigt som muligt. Landmænd og gartnere ønsker et stort udvalg af pesticider for at være sikre på at have midler til bekæmpelse af alle sygdomme og skadedyr, og de ønsker et udvalg af midler med forskellig virkemekanisme for at undgå resistens.

Da aktivstofferne inden længe alle vil være optaget på bilag I til direktiv 91/414/EØF, vil godkendelser af pesticider i Danmark overgå til EU’s regler. Det bliver derfor næppe nødvendigt med mange nationale revisioner af godkendelseskravene i fremtiden, da der forventes EU vejledninger for mange af forholdene. Men det kan blive nødvendigt at lave danske vejledninger til, hvordan visse af EU’s vejledninger skal tolkes/udmøntes under danske forhold. Det vil i den sammenhæng blive sværere at anvende resultater fra danske projekter direkte – da det ofte vil skulle ske via indspil til EU vejledninger.

4. Andre forhold

Der er intet bud på alternative virkemidler idet godkendelsesordningen er lovpligtig og skønnes at opfylde formålet om kun at godkende midler som ikke udgør en uacceptabel risiko. Da godkendelserne ofte betinges af strenge vilkår for anvendelsen kunne en styrket indsats ift. overholdelse og kontrol med vilkårene overvejes.

Målsætning 1:

Målsætning 2:

1. Baggrund

1.1 Tidligere erfaringer på området

1.2 Mål og indikatorer

2. Målopfyldelse

2.1 Status og udvikling siden 2004

2.2 Forventninger til udviklingen over de kommende år

3. Vurdering af virkemidler

3.1 Virkemidlets effekter

3.2 Virkemidlernes styrker og svagheder

3.3 Afvigelser fra den forventede udvikling

4. Andre forhold

Målsætning 3:

1. Baggrund

1.1 Erfaringer på området

1.1.1 Virkemidler med krav om pesticidfri dyrkning

1.1.2 Udvikling og erfaringer frem til 2004

1.2 Mål og indikatorer

1.2.1 Målsætningen om at fremme pesticidfri dyrkning 2004-2009

1.2.2 Relevante indikatorer for målopfyldelsen

1.2.3 Oprindeligt forventet udvikling i målopfyldelsen 2004-2009

1.2.4 Forventet (kvantitativ og kvalitativ) effekt af målsætningen

2. Målopfyldelse

2.1 Status og udvikling siden 2004

2.2 Forventningerne til de kommende års udvikling

3. Vurdering af virkemidler

3.1 Virkemidlernes effekter

3.1.1 Bidrag til en øget pesticidfri dyrkning mv.

3.1.2 Virkemidlernes betydning for udviklingen

3.2 Virkemidlernes styrker og svagheder

3.2.1 Virkemidler til fremme af MB-støtte og OM-støtte

3.2.2 Faktorer af betydning for beslutningen om at søge om MB-støtte

3.2.3 Faktorer af betydning for beslutningen om at omlægge

3.2.4 MB og OM-støttens bidrag til at udbrede pesticidfri dyrkning mv.

3.2.5 Årsag til afvigelser mellem målet og den faktiske udvikling

3.2.6 Støtteordningernes betydning for udviklingen siden 2003

3.2.7 Andre forhold og barrierer af betydning for udviklingen

3.3 Årsagerne til afvigelser fra målsætningen

4. Andre forhold

Målsætning 4:

0. Indledning

1. Baggrund

1.1 Tidligere erfaringer på området (før 2004)

1.2 Mål og indikatorer

1.3 Oprindeligt forventede operationelle målsætninger

1.3.1 Antal revurderinger igangsat som følge af Varslingssystemets resultater

1.3.2 Andel af samtlige godkendte pesticider omfattet af Varslingssystemets dokumentationsmateriale

1.3.3 Andel af indvindingsboringer for drikkevand med fund af godkendte pesticider og nedbrydningsprodukter

1.3.4 Andel af boringer i NOVANA-programmet med fund af godkendte pesticider og nedbrydningsprodukter

1.3.5 Andel af boringer med ungt grundvand i NOVANA-programmet med fund af godkendte pesticider og nedbrydningsprodukter

1.3.6 Andre operationelle mål

2. Målopfyldelse

2.1 Status og udvikling siden 2004

2.1.1 Målopfyldelse i den forløbne periode i fht. til forventningerne

2.1.2 Vurdering af de seneste års tendenser i udvaskning over grænseværdien af godkendte pesticider

2.1.3 Status og udvikling siden 2004 vedr. overvågning og udvikling i udvaskningen af pesticider i fht. det forventede

2.1.4 Udviklingen på sigt på baggrund af udviklingen under Pesticidplan 2004-2009, nuværende viden og hidtidige erfaringer

3. Vurdering af virkemidler

3.1 Virkemidlernes effekter

3.1.1 Vurdering af Godkendelsesordningens bidrag til den samlede målsætning om reduceret pesticidanvendelse og –belastning

3.1.2 Vurdering af VAP’s bidrag til målsætningen om reduceret pesticidanvendelse og –belastning

3.1.3 Vurdering af Zoneringsprojektets bidrag til den samlede målsætning om reduceret pesticidanvendelse og –belastning

3.1.4 Vurdering af andre virkemidlers bidrag til den samlede målsætning om reduceret pesticidanvendelse og –belastning

3.1.5 Vurdering af i hvilket omfang virkemidlerne spiller sammen

3.2 Virkemidlernes styrker og svagheder

3.2.1 Sammenhæng mellem Godkendelsesordningen, Varslingssystemet og Grundvandsovervågningen

3.2.2 Anvendelse af ny viden om områder der er særligt følsomme overfor pesticidudvaskning

3.2.3 Barrierer i forhold til målopfyldelse og effekt i fht. virkemidler

3.2.4 Årsager til eventuelle forventede afvigelser mellem målet og udvikling i udvaskningen af godkendte pesticider

4. Andre forhold

4.1 Alternative virkemidler

4.1.1 Alternative virkemidler som ville have haft tilstrækkelig supplerende effekt til at nå målet inden for perioden

4.1.2 Andet af betydning for en evaluering af målsætningen

4.1.3 Manglende viden

5. Referencer

Målsætning 5:

1. Baggrund

1.1 Tidligere erfaringer på området (før 2004)