| Forside | | Indhold | | Forrige |

Evaluering af målopfyldelse og virkemidler i Pesticidplan 2004-09

Bilag 2: Evalueringsnotater for virkemidler

• Evaluering af virkemiddel 1.1: Bedriftsrådgivning – landbrug
  Udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
• Evaluering af virkemiddel 1.2: Bedriftsrådgivning – gartneri/frugtavl
  Udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
• Evaluering af virkemiddel 1.3: Rådgivning om punktkilder
  Udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
• Evaluering af virkemiddel 1.4: Metodeudvikling til brug for rådgivning
  Udarbejdet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet
• Evaluering af virkemiddel 2: Pesticidforskning
  Udarbejdet af Miljøstyrelsen
• Evaluering af virkemiddel 3: Zoneringsprojektet
  Udarbejdet af GEUS
• Evaluering af virkemiddel 4: Varslingssystemet –VAP
  Udarbejdet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Klima- og Energiministeriet
• Evaluering af virkemiddel 5: Økologikontrol
  Udarbejdet af Plantedirektoratet
• Evaluering af virkemiddel 6: Restkoncentrationer i fødevarer
  Udarbejdet af Fødevarestyrelsen
• Evaluering af virkemiddel 7: Grønnere pesticidafgift
  Udarbejdet af Miljøstyrelsen
• Evaluering af virkemiddel 8: Reduktion af det offentliges anvendelse af pesticider
  Udarbejdet af Miljøstyrelsen
• Evaluering af virkemiddel 9: Nedsættelse af pesticidbelastningen i private haver
  Udarbejdet af Miljøstyrelsen
• Evaluering af virkemiddel 10: Restriktiv godkendelsesordning
  Udarbejdet af Miljøstyrelsen

Evaluering af virkemiddel 1.1:

Bedriftsrådgivning – landbrug

Udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Evaluering af virkemiddel 1.1: ”Bedriftsrådgivning - landbrug”

Der er i pesticidplanen 2004-2009 afsat 33 mio. kr. til rådgivning og udvikling af rådgivning, (jf. pesticidplanen bilag 1).

Rådgivningen er opdelt på:

1.    Bedriftsrådgivning, landbrug

2.    Bedriftsrådgivning, gartneri og frugtavl

3.    Rådgivning om punktkilder

4.    Metodeudvikling til brug for rådgivning,

Der er afsat 2,5 mio. kr. årligt til bedriftsrådgivning.

Rådgivning og udvikling af rådgivning i landbruget skal ifølge Pesticidplan 2004-2009 bidrage til følgende af planens målsætninger:

• Nedbringelse af behandlingshyppighed ved en fokuseret rådgivningsindsats på bedriftsniveau, således at den eksisterende viden bringes ud til landmændene.
• Udlægning af sprøjtefri randzoner.

Kildeliste:

-    Christensen, Tove & Huusom, Henrik (2003): Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidplan II. - Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 22, 2003 Dansk Landbrugsrådgivning, 2005

-    Dansk Landbrugsrådgivning (2005): Ekstensive randzoner – hvor, hvornår og hvorfor? Pjece.

-    Fleischer, H.S. & Ohm, A. (2007): Oversigt over anvendte virkemidler til etablering af sprøjtefri randzoner. - Miljøprojekt 1215, Miljøstyrelsen 2008,

-    Petersen, P.H. (2008) Statusrapport 2006-2007 for pilotprojekt: Reduktion af pesticidanvendelse og – tab: Rådgivning på bedriftsniveau. Samt tidligere årgange

-    FødevareErhverv (2004): ”Kontrakt om gennemførelse af pilotprojekt vedrørende: Reduktion af pesticidanvendelse og – tab samt pesticidbelastning: Rådgivning på bedriftsniveau – landbrug” af 15. april 2004.

-    FØI og DJF (2007): Notat af 4. juni 2007 til Fødevareministeriet med kommentarer til Dansk Landbrugs breve vedrørende merbehov for pesticider, side 13 - http://www.foi.life.ku.dk/Publikationer/~/media/migration%20folder/
upload/foi/docs/publikationer/udredninger/2007/
notat_om_storre_bi_behov_21juni_a.pdf.ashx

-    Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2003a): ”Evaluering af Pesticidhandlingsplan II og aftalen om afvikling af pesticidanvendelsen på offentlige arealer.” af 27. juni 2003.

-    Hansen, O. (2000): Hvad er planteavlskonsulenternes rolle i forhold til Pesticidhandlingsplanen? DJF-rapport nr. 23, Markbrug.

-    Miljøministeriet, Finansministeriet og Fødevareministeriet (2007): ”Analyse af virkemidler til opfyldelse af Pesticidplan 2004-2009 mål om en behandlingshyppighed på 1,7.” Rapport fra et tværministerielt udvalg.

-    Oversigt over Landsforsøgene 2007. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Redaktion C. A. Pedersen.

-    Grünfeld, S, Aaen, K. og Krog, E. (2008): Kortlægning af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb og søer over 100 m² i Danmark. Under udarbejdelse.

1. Virkemidlets anvendelse

1.1 Udvikling over perioden siden 2004

Der er i pesticidplanen budgetteret med 2,5 mio. kr. pr. år (2004-2009), Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2003b). Bevillingen for kalenderår 2005-2009 forudsætter vedtagelse af bevillingen på de pågældende års finanslove, FødevareErhverv (2004).

¹ Rådgivning vedr. punktkilder har et selvstændigt budget på 0,5 mio. kr. årligt.

Tabellen viser det samlede antal rådgivningsforløb i perioden. Der er ydet rådgivning vedr. randzoner på de bedrifter, hvor det har været relevant, mens rådgivning vedr. punktkilder har været en fast integreret del af rådgivningsforløbet, som i det nye koncept (fra 2007) er placeret i modul 3. Det ses at hovedparten af rådgivningsforløbene i 2006 ligeledes har omfattet rådgivning vedr. randzoner samt punktkilder.

De enkelte elementer i rådgivningen

Fra 2004 til 2006 har rådgivningen været baseret på konceptet udviklet under pesticidhandlingsplan II, hvor hovedelementet var en opgørelse af behandlingsindeks og måltal på bedriftsniveau med en tilhørende handlingsplan. Dette blev suppleret med tilbud om et markbesøg, et modul om etablering af randzoner samt rådgivning om håndtering af pesticider.

I efteråret 2006 blev rådgivningskonceptet ændret, således at der i stedet for en bagudrettet opgørelse af behandlingsindeks på bedriftsniveau blev fokuseret på en fremadrettet rådgivning i tre moduler, hvoraf de to gennemføres som besøg i marken.

I dag er tilbuddet som følger:

Nedbringelse af behandlingshyppighed på bedriftsniveau.

Dansk Landbrugsrådgivning har etableret et rådgivningstilbud baseret på 3 moduler af 3 x 2 timers varighed for bedrifter under 150 ha og 3 x 3 timer for bedrifter over 150 ha.

Modul 1: Bekæmpelsesstrategi

Vurdering af ukrudtsproblemer, sortsvalg, sædskifte mv., evt. ved et bedriftsbesøg i september/oktober. Baggrundsoplysningerne danner grundlag for et kvalificeret bud på, hvilke behandlinger der kan være relevante på markniveau. Resultatet vil være en detaljeret sprøjteplan. Rådgivningen individualiseres, så den giver størst mulig nytte på de enkelte bedrifter. På større bedrifter vil der eksempelvis kunne fokuseres på logistik og timing i forbindelse med plantebeskyttelsen.

Modul 2: Markbesøg

Markbesøg i vækstsæsonen, f.eks. besøg om foråret, med henblik på at følge op på sprøjteplanen for endeligt at fastlægge behovet for ukrudtsbekæmpelse i den enkelte mark. Der laves "ukrudtskort" eller notater om ukrudt, som vil kunne benyttes fremadrettet på bedriften. Der tages endvidere stilling til behov for vækstregulering og evt. bekæmpelse af tidlige svampe- og insektangreb. Samtidig med dette markbesøg rådgives i etablering af randzoner langs vandløb på bedriften.

Modul 3. Opfølgning

Opfølgende markbesøg i vækstsæsonen. Dette besøg kan f.eks. gennemføres senere på foråret i maj/juni eller som før-høst besøg i juli. Besøg i maj-juni tjener til opfølgning på ukrudtsbekæmpelsen samt justering af strategi mod svampesygdomme og skadedyr, herunder også mulighederne for at vælge resistente sorter i fremtiden. Før-høst besøg omfatter primært slutvurdering af ukrudtsbekæmpelsen samt udarbejdelse/justering af ukrudtskort/notater på ejendommen. I forbindelse med dette markbesøg foretages en kort gennemgang af bedriftens pesticidhåndtering i forhold til punktkilder, dvs. en vurdering af fylde- og vaskepladsens placering og indretning.

Udlægning af sprøjtefri randzoner.

Rådgivning om etablering af sprøjtefrie randzoner langs vandløb har været en integreret del af rådgivningen for de bedrifter, hvor dette emne har været relevant. I 2006 og 2007 har rådgivningen om randzoner været integreret i modul 2 i det tredelte rådgivningsforløb.

Punktkilder

Rådgivning vedr. indsats mod pesticidpunktkilder har været en integreret del af nærværende projekt. Denne aktivitet beskrives i en selvstændig evalueringsrapport.

Overholdelse af vilkår.

Rådgivning vedr. overholdelse af vilkår har siden 1. april 2006 haft en særlig rolle og betydning.

Fra 1. april har plantedirektoratet under Fødevareministeriet stået for kontrol med landbrugets samt gartneriers og frugtplantagers anvendelse af pesticider Dette er sket som led i regeringens Kemikaliehandlingsplan. Kontrollen var tidligere delt mellem Miljøstyrelsen, kommunerne og Plantedirektoratet.

Fødevareministeriets kontrollører i Plantedirektoratet vil fremover komme på uanmeldt besøg på landbrug, gartnerier og frugtplantager. Kontrolløren vil tjekke, at sprøjtemidlerne bliver opbevaret korrekt – blandt andet må de ikke opbevares sammen med foder- eller lægemidler eller på en måde, så børn har adgang til dem. Derudover skal midlerne være godkendt i Danmark, hvilket blandt andet betyder, at etiketten på emballagen skal være dansk. Endelig vil kontrolløren tjekke brugen af sprøjtemidler - at landmanden fører en sprøjtejournal, og at der til en afgrøde kun er brugt de midler og mængder, som det er tilladt at anvende. Overtrædelser af reglerne om besiddelse eller brug af sprøjtemidler kan medføre, at landmandens EU-støtte bliver reduceret.

Afvigelse i forbruget fra det oprindeligt planlagte

Dansk Landbrugsrådgivning oplyser at der i 2004 blev der beregnet behandlingsindeks for 1350 bedrifter, hvilket var lidt mindre end de 1500, der var forudset i aktivitetsplanen. Der blev gennemført indledende analyser med henblik på at udvikle et værktøj til udpegning af bedrifter med højt forbrug.

Dansk Landbrugsrådgivning oplyser videre at erfaringerne fra 2004 viste, at der var en vigende interesse for de bedriftsorienterede handlingsplaner og behandlingsindeksopgørelserne viste, at der ikke i tilstrækkeligt omfang blev fundet bedrifter med et væsentligt potentiale for at reducere pesticidforbruget. Der blev derfor gennemført en række aktiviteter med fokus på at styrke indsatsen, herunder 5 regionale møder med kontaktpersoner/konsulenterne i Dansk Landbrugsrådgivning, 4 seminarer med rådgivningsindsatsen som et af temaerne, udarbejdelse af et landsdækkende normsæt for behovsbestemt plantebeskyttelse i landbrugsafgrøderne i planlægningsværktøjet DLBR-Mark samt færdigudvikling og afprøvning i praksis af redskabet til udpegning af bedrifter med højt forbrug. Der blev etableret en tættere kontakt til rådgivningscentrene, således at der på hvert center blev udpeget en kontaktperson, som er tovholder på de lokale aktiviteter. Trods dette tiltag blev der i 2005 kun beregnet behandlingsindeks for 583 bedrifter, hvilket er væsentligt mindre end de 1500 reduktionsplaner, der var planlagt. En væsentlig forklaring er ifølge Dansk Landbrugsrådgivning, at centrene ikke har kunnet skaffe de nødvendige personalemæssige ressourcer på grund af arbejdspres med enkeltbetalingsordningen.

Ifølge Dansk Landbrugsrådgivning lykkedes det tilsyneladende bedre end tidligere at inddrage bedrifter med høje behandlingsindeks, men stadig var behandlingsindeksene på et niveau omkring måltallene, således at der ikke kunne forventes væsentlig forbrugsreduktion. På det tidspunkt vurderede Dansk Landbrugsrådgivning derfor, at direkte rådgivning ikke alene ville føre til den ønskede reduktion af pesticidforbruget.

På grund af den svigtende deltagelse blev det aftalt med Dansk Landbrugsrådgivning, at der med henblik på at skabe opmærksomhed omkring pesticidplanen i 2006 skulle gennemføres et demonstrationsprojekt med deltagelse af 7 større bedrifter og deres konsulenter. Dansk Landbrugsrådgivning oplyser at der blev indhøstet mange anvendelige erfaringer i demonstrationsprojektet, men det var ikke i stand til at motivere til større interesse blandt landmænd og konsulenter til at få udført beregninger af behandlingsindeks på bedriftsniveau. Endvidere blev det forsøgt at fremme de bedriftsorienterede reduktionsplaner gennem ansættelse af en landsdækkende konsulent, som skulle afhjælpe lokale problemer med at skaffe tilstrækkelige ressourcer til opgaven. Det viste sig imidlertid, at dette var en ressourcekrævende arbejdsmetode og det ikke i tilstrækkeligt omfang var muligt at skaffe/fastholde kvalificeret arbejdskraft til opgaven.

I efteråret 2006 blev konceptet på foranledning af Landsudvalget for Planteproduktion ændret. I stedet for en bagudrettet opgørelse af sidste års behandlingsindeks på bedriften, blev der udviklet et koncept med 3 moduler, hvor fokus er rettet mod planlægning af planteværnsindsatsen og læring i løbet af vækstsæsonen ved besøg i marken. De opstillede mål for deltagelse er nået. Der henvises til statusrapporten 2006-07.

Forventning til forbrug over de næste to år

Dansk Landbrugsrådgivning forventer at opfylde det planlagte aktivitetsniveau i 2008 og 2009.

Hvad er der gjort for at sikre den størst mulige effekt af virkemidlet?

Dansk Landbrugsrådgivning udarbejdede i 2004 og 2005 statistiske analyser af landbrugsregnskaber til at udpege ejendomme med et højere pesticidforbrug end det skulle forventes. Økonomi- og planteavlskonsulenterne tog positivt imod konceptet for udpegning af bedrifter. Der blev identificeret bedrifter, som faktisk havde et potentiale for at reducere pesticidforbruget, men desværre har erfaringen været, at mange af de fundne bedrifter har kartoffelproduktion eller specielle frø - eller grønsagsproduktioner, som gør at pesticidomkostningerne er berettiget høje. Disse produktioner har der ikke været mulighed for at tage hensyn til i modellen.

Et andet problem har ifølge Dansk Landbrugsrådgivning været, at mange af de udpegede bedrifter er mindre ejendomme, som ikke køber pesticider ind hvert år, og som så fejlagtigt bliver udpeget af modellen i de regnskabsår, hvor de har indkøbt pesticider. I det hele taget har lagerforskydninger på bedrifterne af flere konsulenter været nævnt som årsager til, at mange af de udpegede bedrifter ikke var brugbare i relation til projektet. I 2006 blev landbrugsregnskabsdatabasen lagt om, hvilket betød, at anvendelse af modelværktøjet ikke længere var mulig uden betydelige omkostninger til omprogrammering. I lyset af de skuffende resultater valgte Dansk Landbrugsrådgivning ikke at fortsætte forsøget for ad denne vej at udpege bedrifter med reduktionspotentialer.

Målretning af rådgivning

I efteråret 2006 blev rådgivningskonceptet ændret, således at der i stedet for en bagudrettet opgørelse af behandlingsindeks på bedriftsniveau blev fokuseret på en fremadrettet rådgivning i tre moduler, som er beskrevet ovenfor.

Dansk Landbrugsrådgivning har henstillet, at konsulenterne målretter tilbuddet om planteværnsrådgivning til bedrifter med et potentiale for at forbedre økonomien i plantebeskyttelsen, - dvs. bedrifter med et relativt stort forbrug og et betydeligt arealtilliggende.

Bedrifter som tidligere, dvs. i 2004, 05 eller 06, havde fået modtaget rådgivning i forbindelse med projektet har ikke været inddraget i den nye ordning. Gennemsnitsstørrelsen af de deltagende bedrifter har været over 200 ha, hvilket er betydeligt over gennemsnitsstørrelse på ca. 55 ha for landbrugsbedrifter.

Rådgivningen har fokuseret på at gennemføre en behovsbestemt planteværnsindsats, så der er ikke foretaget kvantitative opgørelser af bedrifternes forbrug. Ifølge Dansk Landbrugsrådgivning kan det derfor ikke vurderes, om bedrifter med størst reduktionspotentiale er inddraget i projektet i 2006/07 og 2007/08.

1.2 Samarbejde med udførende institutioner

Direktoratet for FødevareErhverv (nu FødevareErhverv) har den 15. april 2004 indgået en kontrakt med Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl om gennemførelse af pilotprojektet: ”Reduktion af pesticidanvendelsen og – tab samt pesticidbelastning: ”Rådgivning på bedriftsniveau – gartneri og frugtavl”.

Pilotprojektet iværksættes med henblik på at udvikle og afprøve en målrettet rådgivningsindsats til den enkelte jordbruger med fokus på:

1.    Generel reduktion i pesticidforbruget herunder

2.    Etablering af randzoner langs målsatte vandløb og søer

3.    Nedsættelse af restkoncentrationer i afgrøder

4.    Nedsættelse af pesticidtabet fra vaske- og påfyldningspladser.

I aftalen er understreget følgende:

• At der er tale om et pilotprojekt, der har til hensigt at indbygge nye rådgivningsaktiviteter i et allerede kendt rådgivningskoncept. Dette betyder, at alle rådgivningsbesøg i det omfang det er relevant, skal indeholde de 4 ovenfor nævnte elementer.
• At der skal fokuseres på jordbrugere, som ikke tidligere har modtaget denne type rådgivning.
• At der ikke gives støtte til informationsaktiviter, der ikke har direkte sammenhæng med rådgivningsaktiviteten (f.eks. overholdelse af godkendelsesordningen).
• Der skal lægges vægt på placering af brakforpligtigelsen langs vandløb
• Der skal udarbejdes en årlig afrapportering til Fødevareministeriet. Den samlede afrapportering skal være mere dybtgående i 2007, hvor der i medfør af Pesticidplanen 2004-2009 skal gennemføres en midtvejsevaluering, FødevareErhverv (2004).

Kontrakten er således det aftalegrundlag, der skal sikre at pilotprojektet indeholder de tiltag, der er givet af pesticidplanen 2004-2009. Budgettet for pilotprojektet er som nævnt tidligere 2,5 mio. kr. pr. år i perioden 2004-2009 under forudsætning af at beløbet bevilliges på finansloven.

Aktivitetsplan og statusrapport

Dansk Landbrugsrådgivning udarbejder hvert år i november en aktivitetsplan for det følgende år. I februar indsendes statusrapport. Der er for projektet nedsat en styregruppe.

Samarbejde mellem Dansk Landbrugsrådgivning og FødevareEhverv

Samarbejdet mellem Dansk Landbrugsrådgivning og FødevareErhverv har været positivt og konstruktivt og de årlige statusrapporter og aktivitetsplaner er med enkelte afvigelser indsendt rettidigt.

Samarbejdsaftaler

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har stået for organisering og drift af projektet. Rådgivningen er udført af planteavlskonsulenter i Dansk Landbrugsrådgivning. Fra 2006 har privatpraktiserende planteavlskonsulenter haft tilbud om at yde rådgivning på samme vilkår som konsulenter i Dansk Landbrugsrådgivning, men dette er kun udnyttet til rådgivning af ganske få bedrifter.

Der er hvert år mellem Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og rådgivningscentrene i Dansk Landbrugsrådgivning indgået rammeaftaler om det antal rådgivningsforløb, der kunne gennemføres i projektet. Rådgivningscentrene er selvstændige juridiske enheder og samarbejdet mellem landscentret og rådgivningscentrene bygger på frivillige aftaler. Kontakten foregår gennem et årligt møde med de ledende konsulenter i rådgivningscentrene, årlige seminarer for de udførende konsulenter, hvor der informeres om projektet, samt løbende skriftlig kommunikation via intern kommunikation på websitet LandbrugsInfo og via mails.

Tilbuddene om rådgivning om reduceret pesticidanvendelse er primært markedsført af de lokale landbrugscentre. Dette er hovedsageligt sket gennem medlemsblade, nyhedsbreve og ved personlig kontakt til landmændene. I 2006 og 2007 har det nye rådgivningskoncept været annonceret i LandbrugsAvisen, som er medlemsblad for Dansk Landbrug. Hovedparten af rådgivningsaftalerne med landmænd er indgået ved personlig kontakt. I 2006 har omkring 150 bedrifter og i 2007 omkring 100 bedrifter tilmeldt sig som følge af den landsdækkende annoncering.

Egenbetaling for rådgivning

Fra 2004 til 2006 har rådgivningen været uden betaling fra de deltagende bedrifter. I forbindelse med omlægningen til det nye koncept med rådgivning i 3 moduler er der indført en egenbetaling på 20 procent. Formålet med egenbetalingen har været at signalere, at der tilbydes en seriøs og værdifuld rådgivning i projektet. I andre sammenhænge er det erfaret, at ydelser der er gratis, i visse tilfælde anset for mindre seriøse og værdifulde.

Styregruppe for projektet

I september 2006 blev der endvidere nedsat en styregruppe for projektet for på nærmere hold at følge pilotprojektet.

Styregruppens har i henhold til kommissoriet følgende opgaver:

• Drøftelse og vedtagelse af årlige eller flerårige planer for aktiviteter i projektet
• Løbende opfølgning på rådgivningsindsatsen og dens effekter på pesticidforbruget
• Drøftelse af de årlige afrapporteringer i projektet.

Styregruppen er nedsat af Direktoratet for FødevareErhverv, der varetager formandskabet og sekretariatsopgaven for gruppen.

Herudover består Styregruppen af følgende medlemmer:

• 1 repræsentant for Dansk Landbrug.
• 1 repræsentant for Dansk Landbrugsrådgivning
• 1 repræsentant for Miljøstyrelsen
• 1 repræsentant for Plantedirektoratet.

2. Effekter

2.1 Målopfyldelse

Et tværministerielt udvalg under Miljøministeriet, Finansministeriet og Fødevareministeriet konkludere i 2007, at rådgivning med fokus på reduceret pesticidanvendelse kan føre til et reduceret forbrug. Forskellige tiltag, som Dansk Landbrugsrådgivning har været involveret i, har vist eksempler på, at fokus på området kan bidrage til en reduktion. Erfaringen fra rådgivningstjenesten er dog også, at det har vist sig meget vanskeligt at holde den vedvarende fokus på området, ligesom det ikke indtil videre i tilstrækkeligt omfang er lykkedes at inddrage bedrifter med et stort potentiale for reduktion.

Det vurderes sammenfattende, at yderligere reduktioner af pesticidforbruget ved hjælp at frivillige rådgivningstiltag, som vi kender det i dag, vil være relativt begrænset. Frivillig rådgivning vurderes således ikke alene at kunne bevirke en reduktion til en behandlingshyppighed på 1,7, Miljøministeriet, Finansministeriet og Fødevareministeriet (2007).

Fødevareøkonomisk Institut og Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har i en vurdering af en henvendelse fra Dansk Landbrug konkluderet, at den optimale anvendelse af pesticider som følge af ændrede forudsætninger er større end beregnet af Bicheludvalget. Det kan derfor ifølge de to forskningsinstitutter ikke længere forventes, at rådgivning som virkemiddel vil reducere behandlingshyppigheden til 1,7, FØI og DJF (2007).

Fødevareøkonomisk Institut evaluerede informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidplan II, hvor de blandt andet konkludere følgende: "Det har ikke været muligt at måle effekterne af de enkelte virkemidler, dvs. hvor stor en andel af ændringerne i pesticidforbruget, der kan tilskrives de enkelte tiltag i Pesticidhandlingsplan II. Eller omvendt, i hvor stort omfang virkemidlerne har bidraget til at fastholde det aktuelle forbrug. Dette skyldes, at der generelt er mange faktorer, som bestemmer det samlede pesticidforbrug. Desuden skyldes det specielt, at der i de her analyserede projekter ikke har været indbygget målgruppeanalyser eller forberedt egentlige kvantitative evalueringer af de opnåede effekter. I fremtidige tiltag bør det derfor overvejes fra starten at indbygge kvantitative evalueringer af effekterne, således at effektmålinger indgår som fast komponent i projektdesignet.", Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2003a)

Det skal bemærkes, at dette pilotprojekt har fokuseret på at formidle viden om behovsbestemt plantebeskyttelse, og der i kontrakten ikke været krav om en kvantitativ evaluering af effekten.

Demonstrationsprojektet har vist effekt

Fødevareøkonomisk Institut og Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, har evalueret effekten af rådgivningen i demonstrationsprojektet med 7 større bedrifter. Det konkluderes, at pesticidforbruget på de 7 bedrifter ligger meget tæt på det teoretisk økonomisk optimale niveau, når der korrigeres for de ændringer i behovet for pesticidanvendelse, der som nævnt er sket siden Bichel-udvalgets analyser. De syv demonstrationsbrug udgør et begrænset materiale, men projektet er et eksempel på, at en fokuseret indsats fra landmanden i kombination med rådgivning har effekt på pesticidforbruget, FØI og DJF (2007).

I den rådgivning, som er gennemført i forbindelse med Pesticidhandlingsplan II og Pesticidplan 2004-09, har opgørelse af behandlingsindeks og sammenligning med måltal i perioden 2000 til 2005 været anvendt som redskab til at identificere reduktionspotentialer. Der har ikke i denne periode kunnet vises en væsentlig effekt i form af reduceret behandlingsindeks for bedrifterne, idet de deltagende bedrifter i forvejen har haft et lavt forbrug. En væsentlig årsag vurderes at være, at viden om anvendelse af reduceret dosering mv. efterhånden i stort omfang er implementeret i praksis, således at der ikke længere identificeres et merforbrug, der med enkle tiltag kan skæres bort.

Randzoner

Der er i projektet ikke indsamlet oplysninger om etablering af randzoner. Det kan derfor ikke vurderes, om rådgivningen om randzoner bidrager til målopfyldelsen. Se i øvrigt evaluering af målsætning 2: ”sprøjtefri randzoner”.

Det er FødevareErhvervs umiddelbare vurdering, at Dansk Landbrugsrådgivning har gjort et stort stykke arbejde for en målrettet rådgivning og information om etablering af sprøjtefri randzoner. Herunder skal især nævnes deres indsats for at landmanden placerer sin brak langs vandløb og søer.

Ser man på effekten viser kortlægningen dog, at der ikke er sket nogen udvikling i det sprøjtefrie randzoneareal fra 2004 til 2006, Grünfeld, S, Aaen, K. og Krog, E. (2008). På den baggrund er der ikke belæg for at tilskrive rådgivningsindsatsen nogen præcis effekt.

Der er dog FødevareErhvervs vurdering, at rådgivningen i projektet og den generelle informations indsats har øget bevidstheden og viden om randzonernes værdi, og den dermed kan have været med til at fastholde andelen af sprøjtefrie randzoner.

2.2 Umiddelbare effekter

For en nærmere beskrivelse af antal rådgivningsforløb m.v. henvises til kap. 1.1.

Fra efteråret 2006 er der gennemført en planteværnsrådgivning i 3 moduler. For en nærmere beskrivelse af de enkelte moduler henvises ligeledes til kap. 1.1. Indholdet er i kort form beskrevet i tjeklisten (se bilag 1).

Tilfredshedsundersøgelse

I efteråret 2007 har Dansk landbrugsrådgivning lavet en tilfredshedsundersøgelse ved at sende et spørgeskema til samtlige bedrifter, der har modtaget bedriftsrådgivning i pilotprojektet (Resultatet fremgår af statusrapporten for 2006-2007).  Der er modtaget svar fra 326. Det er forsøgt undgået, at landmændene i besvarelsen tager hensyn til konsulenten ved at besvarelsen er sket anonymt.

56 procent af landmændene mener, at rådgivningen har bidraget med viden eller erfaringer, som på længere sigt vil gøre forbruget af pesticider mindre. Den samme andel af landmændene mener ikke, at deres forbrug har været lavere i 2006/07 end i tidligere år. Det kan bekræfte den erfaring, der siger, at ændringer af strategier og praksis ofte tager flere år. 11 procent af landmændene har været utilfredse eller meget utilfredse. Der er ingen, som har tilføjet bemærkninger vedrørende årsag til utilfredsheden.

Landmændene er spurgt om de har forslag til, hvordan landbruget kan mindske forbruget af planteværnsmidler. Det er markant, at landmændene peger på rådgivning, rettidighed for bekæmpelse af skadevoldere og udvikling af ny sprøjteteknik og metoder til at reducere pesticidforbruget. Endelig markeres en opfattelse af, at nye og bedre plantebeskyttelsesmidler kunne reducere pesticidforbruget, Petersen, P.H. (2008).

Derudover peger landmændene selv på rådgivning som et godt virkemiddel til at reducere pesticidforbruget, jf. den gennemførte tilfredshedsundersøgelse.

Det er Landscentret opfattelse, at fokuseret rådgivning har en betydelig effekt i forhold til reduceret forbrug og mere hensigtsmæssig håndtering af pesticider, i forhold til at de ville have haft et større forbrug af pesticider uden denne type rådgivning. Forbruget i lande, som vi i øvrigt sammenligner os med (Tyskland, UK og Frankrig) ligger væsentligt over det danske forbrug, hvilket primært skyldes, at der ikke i de lande fokuseres nær så meget på anvendelsen af reducerede doser, varslingssystemer o.l. som i Danmark, pers. medd. Carl Aage Pedersen (2008).

2.3 Miljø og sundhedsmæssige effekter

Det er Dansk Landbrugsrådgivnings vurdering, at anbefalingerne vedrørende håndtering af pesticider ved fyldning og rengøring af sprøjter er blevet fulgt og at beslutningstager har ændret adfærd eller har til hensigt at ændre adfærd på sigt. I øvrigt henvises til rapporten vedrørende indsats mod punktkilder.

På denne baggrund vurderer FødevareErhverv at virkemidlet har en positiv effekt i forhold til miljøbelastning og arbejdsmiljø for så vidt angår en bedre håndtering af pesticider samt punktkildeforurening. Det er dog på det foreliggende grundlag ikke muligt at kvantificere denne effekt.

Miljøstyrelsens statistik over behandlingshyppigheden viser, at der er langt til målet på de 1,7 samtidig med forbruget har været stort set uændret. I det lys er det FødevareErhvervs vurdering, at der på det foreliggende grundlag ikke er belæg for rådgivningsindsatsen har haft den ønskede effekt i forhold til en nedsættelse af forbruget. Det kan dog samtidig ikke udelukkes forbruget ville have været større såfremt der ikke havde været en rådgivningsindsats.

Hvis forudsætningerne samtidig har ændret siden Bicheludvalgets beregninger vurderer FødevareErhverv, at det ikke vil være muligt at nå målopfyldelsen, idet rådgivningsindsatsen fokuserer på det lavest mulige pesticidforbrug, der for landmanden er økonomisk optimalt.

Rådgivning som virkemiddel favner bredt, da det er den direkte adgang til formidling af information og viden til landmanden. Det er samtidig vigtigt at rådgivningen ikke opleves alt for fragmenteret og usammenhængende, hvilket er baggrunden for, at rådgivning om henholdsvis punktkilder samt etablering af randzoner er gjort til en integreret del af den samlede rådgivningspakke.

Samspil med andre virkemidler

Derudover har Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret et tæt samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Århus Universitet (DJF), som varetager virkemidlet: ”Metodeudvikling til brug for rådgivning”.  Al ny viden om bekæmpelsesstrategier, anvendelse af pesticider o. lign formidles til konsulenterne, som anvender det i deres rådgivningsarbejde. Dette gælder såvel dette pilotprojekt som den generelle rådgivning i øvrigt. Som en del af indsatsen under Pesticidplan 2004-2009 arbejder DJF ligeledes med udvikling af Planteværn Online, som er et såkaldt beslutningsstøttesystem, som gør det nemmere for landmanden eller rådgiveren at give markerne en behovsbestemt behandling og minimere brugen af plantebeskyttelsesmidler. DJF står for udviklingen af programmet, mens konsulenterne står for den kommercielle del i forhold til information og salg af programmet til den enkelte landmand. Ifølge DJF har der ikke været den udbredelse af programmet som man håbede på, men til gengæld er den viden der ligger i programmet blevet flittigt brugt af konsulenterne.

2.4 Andre effekter og konsekvenser af virkemidlet

Økonomi

Virkemidlet har samlet kostet staten 2,5 mio. kr. pr. år i perioden 2004-2009, hvilket svarer til en samlet udgift på 15. mio. kr.

Der ydes tilskud til den enkelte landmand, dog således at landmanden skal selv betale 20 pct. af omkostningen til rådgivningsforløbet.

Dansk Landbrugsrådgivning oplyser, at bedriftsorienteret rådgivning med opgørelse af behandlingsindeks og udarbejdelse af efterfølgende handlingsplan har medført en begrænset meromsætning for landbrugscentrene.

Ifølge Dansk Landbrugsrådgivning er det nye rådgivningskoncept med planteværnsrådgivning i 3 moduler til dels i konkurrence med allerede eksisterende fuldt kommercielle rådgivningstilbud fra landbrugscentrene. Tilbuddet har derfor dels været brugt til at give et fordelagtigt tilbud til nye kunder, som potentielt efterfølgende vil kunne fastholdes som kunder. Dels som en supplerende service til eksisterende kunder, som i forvejen i et vist omfang køber tilsvarende rådgivning.

Som følge heraf er det relevant at stille spørgsmål ved om der er tale et rådgivningstilbud, som vil være konkurrencedygtigt uden offentlig medfinansiering.

I aftalegrundlaget er givet, at rådgivningen skal fokuseres på jordbrugere der ikke tidligere har modtaget denne type rådgivning og som dermed ikke kender potentialet i forhold til hvad rådgivningen kan bruges til på den enkelte bedrift.

Samtidig er de økonomiske besparelser ved et reduceret pesticid forbrug af et mere begrænset omfang, hvilket betyder at rådgivningen skal fokusere på andre effekter og fordele, for at landmanden skal kunne se nytteværdien i at reducere bedriftens pesticidforbrug.

På den baggrund er det næppe sandsynligt at der ville have været den samme interesse for rådgivningstilbuddet, hvis der var fuld brugerbetaling.

Som anført under punkt 2.5 har rådgivningen i forbindelse med nærværende projekt udgjort en begrænset andel af den samlede rådgivning, som hvert år gennemføres af Dansk Landbrugsrådgivning.

2.5 Eksterne faktorer

Mangel på rådgivere

Dansk Landbrugsrådgivning angiver, at det har været vanskeligt at tilvejebringe tilstrækkelige ressourcer i rådgivningstjenesten som følge af andre opgaver, herunder enkeltbetalingsordningen, hvilket har resulteret i det manglende rådgivningsvolume i enkelte år.

Dansk Landbrugsrådgivning oplyser, at der udover pilotprojektet har være en del rådgivningsaktiviteter om planteværn. Konsulenter i Dansk Landbrugsrådgivning har i 2007 ydet følgende rådgivning:

• 17.705 bedrifter fået udarbejdet sprøjteplan, som indeholder en strategi for bekæmpelse af skadevoldere i afgrøderne ud fra bl.a. forventninger om potentielle angreb og afgrødeværdi.
• Knap 11.000 bedrifter har abonneret på nyhedsbreve og godt 4.300 har været tilmeldt SMS-services, som i løbet af vækstsæsonen giver informationer om behovsbestemt plantebeskyttelse.
• Markrådgivning er givet i 442 erfa-grupper med omkring 3.000 bedrifter som deltagere.
• Der er gennemført omkring 15.000 mark- og ejendomsbesøg, hvor en stor del af rådgivningen omhandler plantebeskyttelse.
• Der er afholdt 132 markvandringer med over 7.000 deltagere, som i væsentligt omfang vil have haft fokus på plantebeskyttelse.
• Der er afholdt 81 planteavlsmøder med omkring 5.700 deltagere, hvor planteværn vil have været et blandt temaerne på de fleste, (Oversigt over Landsforsøgene 2007, afsnit V, tabel 2-7):

Dansk Landbrugsrådgivning oplyser videre, at bedrifterne normalt er tilknyttet rådgivningen gennem en aftale, som fornyes hvert år. I dette projekt har bedrifterne under den nye ordning med rådgivning i 3 moduler kun været med i et år. Ifølge Dansk Landbrugsrådgivning viser tidligere erfaringer, at rådgivning ofte kræves gennem en længere periode for at reducere bedriftens pesticidforbrug.

Holdningsmæssig barriere

I forbindelse med evalueringen af Pesticidplan II vurderede Fødevareøkonomisk Institut, at nogle af de barrierer, der tidligere er blevet identificeret, stort set kan siges at være overvundet, mens de fleste andre er blevet adresseret og til dels reduceret gennem projekterne. Det blev vurderet, at:

• Den generelle informationsindsats samt introduktionen af bedriftsspecifikke måltal og behandlingsindeks har ført til en forståelse for og accept af Pesticidhandlingsplanernes mål og midler hos landmænd og konsulenter. Det er således blevet nemmere for konsulenten at snakke med landmanden om pesticidreduktioner som følge af den øgede fokus på emnet.
• Barrierer i form af holdningerne til bekæmpelse samt mangel på konkret viden om reduktionsmulighederne er reduceret. Det er dog primært sket hos de landmænd som har været involveret i aktiviteter baseret på direkte kontakt mellem landmand og konsulent, eller som i forvejen havde fokus på et lavt pesticidforbrug.
• Barrieren vedrørende manglende økonomisk incitament til at reducere pesticidforbruget er ikke berørt i de evaluerede virkemidler.

Fødevareøkonomisk Institut vurderer dog, at barrieren vedrørende økonomisk incitament eksisterer i lige så stort omfang som før Pesticidhandlingsplan II blev sat i værk.

Yderligere er der i evalueringen identificeret barrierer i form af:

• Den tekniske udvikling indenfor mekanisk bekæmpelse er en barriere. Der er gode muligheder for anvendelse af mekanisk bekæmpelse, men det vurderes at et reelt skift over til anvendelse af mekaniske bekæmpelsesstrategier kræver at det er et nemt tilgængeligt og effektivt alternativ til kemisk bekæmpelse. Effektiviteten af mekanisk bekæmpelse afhænger i høj grad af landmandens erfaring og håndværksmæssige kunnen – og af klimaet. Disse forhold vanskeliggør rådgivning og ensartede anbefalinger, Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2003a).

I forlængelse heraf vurderer Dansk Landbrugsrådgivning i dag, at opbakningen til konsulenterne fra de folkevalgte i de lokale landøkonomiske foreninger har været svingende. På den ene side føler erhvervet en forpligtigelse til at yde en indsats til at reducere pesticidforbruget mest muligt. På den anden side har mange landmænd den opfattelse, at den hidtidige indsats ikke bliver anerkendt fra politisk side og at en opfyldelse af kravene kun vil føre til yderligere krav.

Kendskab til virkemidlet

Som beskrevet under 1.2 er tilbuddene vedr. rådgivning om reduceret pesticidanvendelse primært markedsført af de lokale landbrugscentre. Dette er hovedsageligt sket gennem medlemsblade, nyhedsbreve og ved personlig kontakt til landmændene. Det er FødevareErhvervs opfattelse, at der har været et godt kendskab til tilbuddet blandt relevante brugere, men at den lidt lavere aktivitet i 2004 og 2005 især skyldes mangel på rådgivere som følge af den ekstra rådgivningsindsats der var påkrævet i forbindelse med landbrugsreformen i 2005.

I spørgsmålet om, hvilket kendskab der er til rådgivning som virkemiddel blandt beslutningstagere og offentligheden generelt, er det FødevareErhvervs opfattelse at der gennem det fokus der har været på landbrugets anvendelse af pesticider, generelt er viden om at forbruget af pesticider i landbruget ikke falder i det omfang som der forudsat i de politiske aftaler. Men det er ikke FødevareErhvervs opfattelse, at der derudover er et større kendskab til de forskellige virkemidler der er aftalt for at nå de politiske mål, herunder dette pilotprojekt vedr. fokuseret rådgivning på bedriftsniveau.

3. Perspektivering

3.1 Virkemidlets fortsatte potentiale

Ifølge Dansk Landbrugsrådgiving er der fortsat er behov for fokus på og rådgivning om brug og håndtering af pesticider. Dels kommer der ny viden og ny bekendtgørelse om sprøjter og vaskepladser, som skal implementeres, dels vil der komme nye pesticider, nye varslingssystemer og ny viden om forebyggelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr, som skal implementeres på de enkelte ejendomme. Hvis der ikke bliver fulgt op med rådgivning, kunne man frygte, at fokus bliver overtaget af andre af de mange forskellige problemstillinger og spørgsmål, som en driftsleder står overfor til dagligt.

Landmandens behov bør drive udbuddet af rådgivningsydelser

I forbindelse med evalueringen af Pesticidplan II anfører Fødevareøkonomisk Institut, at det ved en ændring af incitamentsstrukturen, eksempelvis i form af lovning eller økonomiske styringsmidler, således at der er kraftigere tilskyndelser til landmanden til at reducere pesticidforbruget, vil det være i den enkelte landmands interesse at efterspørge de rådgivnings- og informationstilbud, der passer til netop hans bedrift og behov. Landmanden

ved bedst selv, hvilken viden han mangler for at kunne efterkomme eventuelle krav til at reducere pesticidforbrug eller spild. Det vil være i overensstemmelse med grundlæggende økonomisk tankegang, hvis man i videst muligt omfang lader landmanden selv efterspørge rådgivningsydelser. Det vil således blive landmændenes efterspørgsel, der bestemmer udbuddet af rådgivningsydelser i højere grad end nu, hvor arten og omfanget af de forskellige tiltag fastlægges fra centralt hold, Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2003a).

I indeværende projektperiode har Dansk Landbrugsrådgivning i lyset heraf udviklet og tilpasset rådgivningskonceptet, således at der i stedet for en bagudrettet opgørelse af behandlingsindeks på bedriftsniveau blev fokuseret på en fremadrettet rådgivning i tre moduler, hvoraf de to gennemføres som besøg i marken.

Økonomi er styrende

Ifølge Dansk Landbrugsrådgivning rådgiver konsulenterne bedrifterne med udgangspunkt i princippet om at bruge ”så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt”. Ifølge Dansk Landrugsrådgivning adskiller rådgivningen i dette projekt sig således ikke fra anden rådgivning, som er baseret på i bred forstand at sikre det bedst mulige resultat for kunden.

Viden bør suppleres med motivation

Fødevareøkonomisk Institut vurderede ved evalueringen af Pesticidplan II, at frivillige, informationsbaserede tiltag til at nedbringe behandlingshyppigheden ikke kan stå alene, hvis man ønsker at nedbringe pesticidforbruget til under det nuværende niveau. Dette indebærer ifølge instituttet, at såfremt der måtte være et politisk ønske om at reducere pesticidforbruget yderligere, så er det

nødvendigt, for at dette kan ske effektivt, at den faglige viden suppleres med ændringer i incitamentsstrukturen.

Fortsat effekt af virkemidlet i fremtiden

Gentagne spørgeundersøgelser viser, at planteavlskonsulenterne i Dansk Landbrugsrådgivning er den væsentligste kilde til vejledning og information vedr. landmændenes beslutninger om bekæmpelse af skadevoldere, mens rådgivning fra firmaansatte konsulenter med kommerciel interesse i salg af pesticider er meget beskeden. I de fleste af vore nabolande tilbydes landmænd en langt mere fraktioneret rådgivning, hvor kommercielle interesser ofte har stort råderum. Den uvildige rådgivning i Danmark er en væsentlig årsag til at viden om behovsbestemt bekæmpelse og anvendelse af reducerede doseringer hurtigt implementeres og fastholdes. Det er således Landbrugets rådgivningscenters vurdering, at der fortsat vil være en positiv effekt af rådgivning som virkemiddel.

Større fokus på effekter i fremtiden

Fremadrettet vil FødevareErverv have større fokus på effekter i denne type tiltag, således at målsætningen fremmes på den mest omkostningseffektive måde.

Generelt er der stigende fokus på effekter i forhold til anvendelsen af offentlige midler på såvel nationalt som EU plan. Det er således hensigten at FødevareErhverv fremadrettet vil stille krav om målbare indikatorer i stil med de krav der stilles fra EU til anvendte midler under f.eks. landdistriktsprogrammet, for således at have et bedre grundlag for at evaluere de forskellige indsatser.

3.2 Alternativer til virkemidlet

Det er ikke på det foreliggende grundlag samt indenfor denne evaluerings rammer muligt at vurdere hvilke alternative virkemidler, der eventuelt med samme ressourcer kunne have givet tilsvarende eller større positive effekter.

Dansk Landbrugsrådgivning gør opmærksom på, at grundlaget for rådgivning om reduceret pesticidanvendelse bygger på en i internationalt sammenhæng enestående videnbase, som gennem mange år er skabt gennem Landsforsøgene, der gennemføres af Dansk Landbrugsrådgivning, og gennem forskning og forsøg hos de offentlige forskningsinstitutioner. En fortsat rådgivning på et højt fagligt niveau forudsætter at denne forsøgs- og forskningsaktivitet kan gennemføres og vedligeholde videnbasen. Endelig er det en forudsætning, at konsulenterne efteruddannes i tilstrækkeligt omfang. Efteruddannelsen har gennem en årrække været under pres som følge at et stort indtjeningskrav og binding af ressourcerne til andre opgaver.

Bilag 1:

KonsMedToWeb LP40090

Tjekliste til rådgivning om planteværn

I forbindelse med Pesticidplanen tilbydes tre moduler i en rådgivningspakke, som kan indeholde de nedenstående emner. Anvend tjeklisten til at sikre, at der på den enkelte bedrift bliver sat fokus på de væsentligste områder.

Vedr. sprøjteplanlægning henvises til: "Sprøjteplaner og rådgivning om planteværn - bedste praksis"

Download dette dokument i word-format.

Poul Henning Petersen, Jens Erik Jensen

Evaluering af virkemiddel 1.2:

Bedriftsrådgivning – gartneri/frugtavl

Udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Evaluering af virkemiddel 1.2: ”Bedriftsrådgivning – gartneri/frugtavl”

Der er i pesticidplanen 2004-2009 afsat 33 mio. kr. til rådgivning og udvikling af rådgivning, (jf. pesticidplanen bilag 1).

Rådgivningen er opdelt på:

1.    Bedriftsrådgivning, landbrug

2.    Bedriftsrådgivning, gartneri og frugtavl

3.    Rådgivning om punktkilder

4.    Metodeudvikling til brug for rådgivning,

Der er afsat 0,5 mio. kr. årligt til bedriftsrådgivning i gartneri og frugtavl.

Rådgivning og udvikling af rådgivning i gartneri og frugtavl skal ifølge Pesticidplan 2004-2009 bidrage til planens målsætning om:

• Målrettet rådgivning og information af gartnere og frugtavlere med henblik på at nedsætte pesticidanvendelsen og – belastningen.

Kildeliste:

-    DEG Green Team (2004). Reduceret pesticidforbrug (katalog).

-    Kirsten Jensen Udvalget (2003): Rapport fra udvalget til vurdering af konsekvenserne af en nedsat pesticidanvendelse i gartneri og frugtavl. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 70, 2003

-    Nielsen, S.F.(2008a): Statusrapport 2007 for pilotprojekt: Reduktion af pesticidanvendelse og – tab: Rådgivning på bedriftsniveau – gartneri og frugtavl. Samt tidligere årgange.

-    Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2003a): ”Evaluering af Pesticidhandlingsplan II og aftalen om afvikling af pesticidanvendelsen på offentlige arealer.” af 27. juni 2003.

-    Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2003b): ”Pesticidplan 2004-2009 for nedsættelse af pesticidanvendelsen og pesticidbelastningen.” af 10. oktober 2003

-    FødevareErhverv (2004): ”Kontrakt om gennemførelse af pilotprojekt vedrørende: Reduktion af pesticidanvendelse og – tab samt pesticidbelastning: Rådgivning på bedriftsniveau – gartneri og frugtavl.” af 15. april 2004.

-    Det Økologiske Råd (2006). Brev af 6. april 2006 fra Det Økologiske Råd til Miljøminister Connie Hedegaard.

-    Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og Danmarks Jordbrugsforskning (2006): ”Notat om aktuel plantebeskyttelse i dansk landbrug, - Pesticidplan 2004-2009 og mulighederne for at nå planens mål”.

1. Virkemidlets anvendelse

1.1 Udvikling over perioden siden 2004

Der er i pesticidplanen budgetteret med 0,5 mio. kr. pr. år (2004-2009), Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2003b). Bevillingen for kalenderår 2005-2009 forudsætter vedtagelse af bevillingen på de pågældende års finanslove, FødevareErhverv (2004).

Kilde: Nielsen, S.F.(2008a)

Andre aktiviteter:

2004:

GartneriRådgivningen har udarbejdet dyrkningsvejledninger for salat (væksthus og friland), gulerødder, løg, porre, rødkål, hvidkål, kinakål og bladselleri samt æbler, pærer, jordbær, solbær, surkirsebær og hindbær. Dyrkningsvejledningerne er udarbejdet i samarbejde med konsulenter i Frugt og Grønt Rådgivningen samt DEG Green Team. Dyrkningsvejledningerne er tilgængelige på internettet.

GartneriRådgivningen har ligeledes udarbejdet og samlet materiale til brug ved de bedriftsbesøg der varetages af konsulenter i Frugt og Grønt Rådgivningens konsulenter. Materialet indeholder:

• Katalogtekst – Muligheder for reduceret pesticidforbrug
• Dyrkningsvejledninger med anvisninger på muligheder for reduceret pesticidforbrug
• Tjekliste for håndtering af bekæmpelsesmidler på landbrugsbedrifter (med tilhørende bilag).
• Materiale om pesticidrester, herunder oversigt over de seneste tre års fund af pesticider for henholdsvis frugt og grønt (baseret på Fødevarestyrelsens overvågning)
• Pjecen ”Brug midlerne rigtigt”
• Artikel: ”Ekstensive randzoner hvor, hvornår og hvorfor?”

Tilsvarende har Dansk erhvervsgartnerforening udarbejdet materiale til bedriftsbesøg, der varetages af DEG Green Team. Materialet indeholder en orientering om:

• Forebyggelse
• Sundt plantemateriale
• Biologisk bekæmpelse
• Optimal udnyttelse af kemi
• Reduceret belastning af personale
• Reduceret tab til omgivelserne
• Alternative strategier
• Tjekliste for håndtering af bekæmpelsesmidler på landbrugsbedrifter.

Derudover har der været følgende informationsaktivitet:

 GartneriRådgivningen har i 2004 udarbejdet to artikler til Frugt og Grønt:

• Artikel om resultaterne af Fødevarestyrelsens overvågning af pesticidrester i de danske fødevarer. Nielsen, S.F. og K. Friis (2004): ”Gør en indsats for at undgå pesticidrester”. Frugt og Grønt nr. 11/12, side 342-343.
• Artikel om nyt biologisk bekæmpelsesmiddel til knoldbægersvamp i salat. Nielsen, S.(2004): ”Biologisk bekæmpelse af storknoldet knoldbægersvamp i salat med godt resultat.” Frugt og Grønt nr. 10, side 384-386.

Sideløbende med dette pilotprojekt har GartneriRådgivningen udarbejdet et internetbaseret katalog over muligheder for reduceret pesticidforbrug. Dette katalog indgår i det materiale, som konsulenterne anvender i bedriftsrådgivningen. De udarbejdede dyrkningsvejledninger indgår som en del af kataloget.

2005:

GartneriRådgivningen har revideret dyrkningsvejledningerne. Det øvrige materiale fra 2004 blev ligeledes opdateret og suppleret med følgende artikler, der er tilgængelige på Landbrugsinfo:

• ”Sprøjtemidler – tænk for du tanker!”
• ”Handsker – for en sikkerheds skyld”
• ”Kemiske bekæmpelsesmidler skal opbevares med omhu”.

Samt pjecen

• ”Ekstensive randzoner hvor, hvornår og hvorfor?”

GartneriRådgivningen har afholdt møde med de involverede konsulenter for at få klarlagt behovet for yderligere materiale og for at klæde konsulenterne bedre på i forhold til rådgivning vedr. punktkildeforurening. Konsulenterne gav udtryk for efteruddannelsesbehov vedr. sprøjteteknik, hvilket vil taget op i regi af Frugt og Grønt Rådgivningen.

2006

Dyrkningsvejledningerne er blevet revideret og øvrigt materiale opdateret.

For at give gartnerierne en mulighed for at vælge midler i forhold til miljørisiko er der udarbejdet en oversigt over miljøvenlige pesticider. Det er ikke en dansk standard. Listen er vejledende og tager udgangspunkt i en miljømæssig gruppering af plantebeskyttelsesmidler efter et internationalt miljøcertificeringsprogram (Milieu Programma Sierteelt).

2007

GartneriRådgivningen har opdateret materialet med artikler om anvendelsen af additiver som en mulighed for at reducere pesticidforbruget og om muligheden for at reducere doseringen af vækstreguleringsmidler.

På frugt- og grøntområdet er materialet til brug i bedriftsbesøgene blevet opdateret med pjecen ”God praksis – beskytter vandmiljøet” samt en tjekliste om undgåelse af punktkilder.

Ved bedriftsrådgivningen på prydplanteområdet har der ved bedriftsbesøgende været særlig fokus på vækstregulering samt nedsættelse af pesticidforbruget ved tilførsel af additiver. I 2007 er der lavet en række afprøvninger i gartnerier med additiver alene eller sammen med insekticider, fungicider og vækstreguleringsmidler. Hensigten var at nedsætte doseringen af både insekticider, fungicider og vækstreguleringsmidlerne. De informationer, der er opnået her, er brugt i forbindelse med artikler og under bedriftsbesøgene.

Ved bedriftsrådgivningen hos frugt- og grøntproducenter har der været fokus på vejledning om reduceret restkoncentrationsniveau, ligesom der har været fokus på, hvordan man beskytter vandmiljøet i forbindelse med fyldning, tømning, rengøring og opbevaring af sprøjten. I frugtavlen har der været fokus på sprøjteteknik, og erfaringerne fra årets sprøjtedemonstration i jordbær er anvendt i rådgivningen. Inden for frilandsgrønsager er resultaterne og erfaringerne fra årets sprøjtedemonstrationer i henholdsvis løg og kål også anvendt i rådgivningen, herunder anbefaling af brug af vandfølsomt papir for bedre at kunne konstatere, hvor godt en afgrøde er dækket af med den anvendte sprøjteteknik.

GartneriRådgivningen oplyser videre, at der inden for sprøjteteknik har der i løbet af 2007 været gennemført flere demonstrationsprojekter, som har omfattet sprøjteteknik i jordbær, løg og kål. Derudover har der været udbudt et kursus og et rådgivningstilbud:

• Sprøjteteknikkursus for frugt- og bæravlere den 29.-30. marts og den 27. april med fokus på optimal sprøjteteknik og reduceret pesticidforbrug. 11 deltagere.
• Rådgivningstilbud med individuel indstilling af tågesprøjter og andre sprøjtetyper med hjælp fra en specialkonsulent. P.t. har kun en avler anvendt tilbuddet.
• Demonstration af sprøjteteknik i jordbær hhv. den 9. og 15. maj med hhv. 15 og 35 deltagere.
• Markvandring med demonstration af sprøjteteknik i løg den 2. august med 40 deltagere.
• Markvandring med demonstration af sprøjteteknik i kål den 6. september med 40 deltagere.
• Planlægning af kursus for frilandsgrønsagskonsulenterne omkring sprøjteteknik i frilandsgrønsager den 15. januar 2008

Demonstrationerne har i 2007 samlet i alt ca. 130 deltagere, og der er i følge GartneriRådgivningen ingen tvivl om, at netop dette emne, at sikre en bedre afsætning og mindske tabet af sprøjtevæske til omgivelserne, har avlernes store bevågenhed. GartneriRådgivningen giver udtryk for at der på denne baggrund har været stor synergi til dette pilotprojekt.

Blandt yderligere tiltag nævner GartneriRådgivningen, at der i Håndbog for frugt- og bæravlere 2007 er indsat et helt nyt kapitel vedrørende sprøjteteknik i træ- og buskfrugt, og at der i oversigterne over bekæmpelsesmulighederne i de enkelte afgrøder nu er indsat henvisninger vedr. anvendelse og opsætning af varslingsværktøj.

Se endvidere GartneriRådgivningens Statusrapport for 2007 for en oversigt over milepæle 2004-2007 i projektet forløb.

Afvigelse i forbruget fra det oprindeligt planlagte

I 2004, 2005 og 2007 nåede aktivitetsniveauet ikke helt det planlagte omfang, idet der var få uforbrugte midler.

I 2004 forklarer GartneriRådgivningen, at grunden til at man ikke nåede det planlagte niveau skyldes at baggrundsmaterialet for besøgene ikke var færdigt før slutningen af november måned, hvorfor det ikke var muligt for konsulenterne at få indpasset besøgene, Nielsen, S.F.(2008a).

I 2005 opnåede man ikke det planlagte niveau. Årsagen her til var ifølge GartneriRådgivningen den økonomiske situation hos især væksthusgartnerierne, hvor nogle helt har ophørt deres produktion, mens andre ikke har haft overskud til særlige tiltag. Derudover har der været udskiftning af konsulenterne hos DEG Green Team som har vanskeliggjort opgaven, Nielsen, S.F.(2008a).

I 2007 var der tale om en lille afvigelse (5-6 %), som ifølge GartneriRådgivningen dels skyldes, at en konsulent stoppede medio 2007, og en anden konsulent gik på barsel samtidig med aktivitetsniveauet generelt har været højt, således at ingen af de øvrige konsulenter har kunnet overtage de manglende besøg.

Forventning til forbrug over de næste to år

GartneriRådgivningen forventer at opfylde det planlagte aktivitetsniveau i 2008 og 2009.

Hvad er der gjort for at sikre den størst mulige effekt af virkemidlet?

GartneriRådgivningen oplyser, at konsulenterne har udarbejdet et resumé efter hvert af de gennemførte bedriftsbesøg. Hermed vurderer GartneriRådgivningen, at det dels er muligt at se hvilke områder der specielt har de deltagende gartneriers interesse, dels ved det opfølgende besøg at se, om rådgivningen har givet anledning til ændringer i dyrkningspraksis samt håndtering og anvendelsen af pesticider.

GartneriRådgivningen vurderer, at vil være vigtigt som udgangspunkt for bedriftsrådgivningen at få identificeret de elementer i rådgivningen, som avlerne finder mest relevante. Af resuméerne fremgår det blandt andet, at tjeklisten for håndtering af pesticider er en god indgang til bedriftsbesøgene. Tjeklisten findes meget relevant og sikrer at man kommer omkring væsentlige aspekter for håndtering og anvendelse af pesticider samtidig med at listen giver et overblik over hor der er behov for ændring af praksis. På prydplanterne er der endvidere stor interesse for behandling af emner som renlighed og vækstregulering, Nielsen, S.F.(2008a).

På prydplanteområdet har en stor del af indsatsen endvidere været rettet mod forebyggelse, herunder flowet i gartneriet, muligheden for karantæne af indkøbt plantemateriale fra lande udenfor EU (Afrika, Sydamerika og Asien) og vandingsstrategi, da for meget vand er væsentlig årsag til sygdomsproblemer. Mange af potteplantegartnerierne ønsker at reducere forbruget af vækstreguleringsmidler og i denne forbindelse er sprøjteudstyr og brug af sprede-/klæbemidler aktuelle indsatsområder, Nielsen, S.F.(2008a).

GartneriRådgivningen oplyser, at der i stort omfang er der gennemført opfølgende besøg ca. 1 år efter første besøg, som tager udgangspunkt i de udarbejdede resumeer fra første besøg. Dette giver mulighed for at se om praksis er ændret.

Målretning af rådgivning

GartneriRådgivningen oplyser, at de gennemførte besøg dækker forskellige produktionsområder inden for gartneriområdet (planteskoleplanter, væksthusgrøntsager, prydplanter, frilandsgrøntsager samt frugt og bær). Besøgene afspejler fordelingen af bedrifterne, således at de store afgrøder har fået flest besøg.

I hvilken grad har dyrkningsvejledningerne for gartneri og frugtavl anbefalet et reduceret pesticidforbrug?

GartneriRådgivningen oplyser, at der i dyrkningsvejledningerne er anvisninger på hvordan pesticidforbruget kan reduceres. Samtidig har vejledningerne fokus på præventive foranstaltninger såsom sortsvalg og forebyggelse af sygdomme ved beskæring mm. For at minimere forbruget af pesticider.

Det Økologiske Råd har med brev af 6. april 2006 til miljøminister Connie Hedegaard kritiseret dyrkningsvejledningerne for at de ikke lever op til pesticidplan 2004-2009. Det Økologiske Råd skriver blandt andet: ”Ingen af dyrkningsvejledningerne angiver, hvor meget pesticidforbruget kan reduceres, og de giver heller ikke den enkelte gartner eller frugtavler mulighed for at vurdere sit eget forbrug i forhold til angivelserne i databladene”. De skriver videre: ”Dyrkningsvejledningerne for frugt og grønt mangler således angivelse af:

• Hvad pesticidforbruget kan reduceres til
• Hvilke pesticider der giver pesticidrester, og som avlerne derfor så hvidt muligt skal undgå at anvende tæt på høst, samt
• Hvilke sorter der er resistente, og hvilke der ikke er resistente over for skadevoldere som salatbladlus m.m.

Det økologiske Råd finder på den baggrund, at dyrkningsvejledningerne ikke er velegnede til at fremme reduktion af pesticider og indholdet af pesticidrester i frugt og grønt, idet de hverken synliggør avlernes eventuelle overforbrug af pesticider eller deres mulighed for at undgå pesticidrester ved valg af sprøjtemiddel og ved valg af resistente sorter”, Det Økologiske Råd (2006).

Hertil svarer GartneriRådgivningen, at de ikke finder at kritikken er berettiget. I flere af vejledningerne henviser de til alternative metoder, f.eks. brug af fiberdug og insektnet i kål. Mht. sorter vil avlerne altid bruge de resistente sorter, hvis de ellers opfylder afsætningens krav. Navnene på de helt nye sorter når ikke altid at blive opdateret. GartneriRådgivningen mener, at det er umuligt at angive, hvad pesticidforbruget kan reduceres til, idet hvert år er forskelligt med forskelligt klimaforhold og udfordringer og problemer.

GartneriRådgivningen udtaler videre, at der i mange afgrøder ikke er valgmuligheder mellem pesticider og derfor er det ifølge GartneriRådgivningen ikke muligt at prioritere mellem midlerne. Det er dog et emne, som de vil tage op ved bedriftsbesøgene.

Derudover har GartneriRådgivningen søgt midler andre steder til at udarbejde 30 økologiske dyrkningsvejledninger, som ligger på nettet tilgængelig for alle, og der kommer yderligere 20 afgrøder til i løbet af 2008.

1.2 Samarbejde med udførende institutioner

Direktoratet for FødevareErhverv (nu FødevareErhverv) har den 15. april 2004 indgået en kontrakt med Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl om gennemførelse af pilotprojektet: ”Reduktion af pesticidanvendelsen og – tab samt pesticidbelastning: ”Rådgivning på bedriftsniveau – gartneri og frugtavl”.

Pilotprojektet iværksættes med henblik på at udvikle og afprøve en målrettet rådgivningsindsats til den enkelte jordbruger med fokus på:

1.    Generel reduktion i pesticidforbruget herunder

2.    Etablering af randzoner langs målsatte vandløb og søer

3.    Nedsættelse af restkoncentrationer i afgrøder

4.    Nedsættelse af pesticidtabet fra vaske og påfyldningspladser.

I aftalen er understreget følgende:

• At der er tale om et pilotprojekt, der har til hensigt at indbygge nye rådgivningsaktiviteter i et allerede kendt rådgivningskoncept. Dette betyder, at alle rådgivningsbesøg i det omfang det er relevant, skal indeholde de 4 ovenfor nævnte elementer.
• At der skal fokuseres på jordbrugere, som ikke tidligere har modtaget denne type rådgivning.
• At der ikke gives støtte til informationsaktiviter, der ikke har direkte sammenhæng med rådgivningsaktiviteten (f.eks. overholdelse af godkendelsesordningen).
• Der skal lægges vægt på placering af brakforpligtigelsen langs vandløb
• Der skal udarbejdes en årlig afrapportering til Fødevareministeriet, der redegør for snitflader/synergier i forhold til arbejdet med udarbejdelse af et katalog til avlerne om muligheder for at nedbringe pesticidforbruget i gartneri og frugtavl mest muligt. Den samlede afrapportering skal være mere dybtgående i 2007, hvor der i medfør af Pesticidplanen 2004-2009 skal gennemføres en midtvejsevaluering, FødevareErhverv (2004).

Kontrakten er således det aftalegrundlag, der sikrer at pilotprojektet indeholder de tiltag, der er givet af pesticidplanen 2004-2009. Budgettet for pilotprojektet er som nævnt tidligere 0,5 mio. kr. pr. år i perioden 2004-2009 under forudsætning af at beløbet bevilliges på finansloven.

Landscentret har herefter udmøntet de forskellige tiltag med følgende aktiviteter:

• Hovedaktiviteten bliver den bedriftsorienterede rådgivning, hvor avlerne gennem bedriftsbesøg skal anspores til reduceret pesticidforbrug, reduceret pesticidtab til omgivelserne samt reduceret pesticidbelastning.

Elementerne i bedriftsrådgivningen vil være:

• mulighed for reduktion, middelvalg, reducerede doser, optimal sprøjteteknik, placering af brak
• mulighed for forbedring af arbejdsmiljø, information om anvendelse af værnemidler, betydning af personlig hygiejne
• mulighed for anvendelse af varslingsmetoder
• mulighed for anvendelse af alternative metoder
• håndtering ved fyldning og vask af sprøjteudstyr
• på væksthusgartneriområdet introduktion til miljøvenlig certificeringsstandard (MPS mind)

Den bedriftsorienterede rådgivning varetages af planteavlskonsulenter i Frugt og Grønt Rådgivningen og DEG GreenTeam, nu samlet i GartneriRådgivningen. Der udarbejdes resumé af de gennemgåede aktiviteter for den enkelte bedrift. Disse resuméer tilgår virksomheden og Dansk Landbrugsrådgivning.

Udover den direkte bedriftsorienterede rådgivning vil GartneriRådgivningen udarbejde dyrkningsvejledninger for en række hovedafgrøder og gennemført informationsaktiviteter af mere generel karakter, men med relation til bedriftsrådgivningen.

Dyrkningsvejledninger

GartneriRådgivningen vil udarbejde dyrkningsvejledninger for en række hovedafgrøder inden for frugt og grønt. Det drejer sig om følgende grønsagsafgrøder: salat (væksthus og friland), gulerødder, løg, porre, rødkål, hvidkål, kinakål og bladselleri samt følgende frugt- og bærafgrøder: æbler, pærer, jordbær, solbær, surkirsebær og hindbær.

Dyrkningsvejledningerne vil indeholde konkrete anvisninger på muligheder for reduceret pesticidforbrug, f.eks. forebyggende foranstaltninger, muligheder for mekanisk ukrudtsbekæmpelse, anvendelse af varslingssystemer og optimering af sprøjteteknik.

Dyrkningsvejledningerne vil være målrettet praksis og annonceres bredt, så det sikres, at også avlere, som ikke anvender rådgivningssystemet, får kendskab til dette redskab.

Informationsaktiviteter

Der vil i projektforløbet blive udarbejdet en række artikler til offentliggørelse i relevante medier. Denne information vil skulle medvirke til at sætte fokus på restkoncentrationsniveau og pesticidbelastning ved anvendelse og håndtering af pesticider, beslutningsstøttesystemer og sprøjteteknik. For enkelte af disse emner vil der blive taget udgangspunkt i det materiale, der i forbindelse med Pesticidplan 2004-2009 udarbejdes på landbrugssiden.

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og DEG GreenTeam udvikler løbende rådgivningskoncepterne. Det er identificeret, at der fortsat er behov for en indsats på følgende områder:

• Sprøjteteknik samt sprøjte-/strategiplan, Nielsen, S.F.(2008a).

Samarbejde mellem Landscentret og FødevareErhverv

Samarbejdet mellem Landscentret og FødevareErhverv har været positivt og konstruktivt og de årlige statusrapporter og aktivitetsplaner er indsendt rettidigt.

Samarbejdsaftaler

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har udarbejdet og samlet materiale til brug ved de bedriftsbesøg der varetages af konsulenter i Frugt og Grønt Rådgivningens konsulenter.

Tilsvarende har Dansk erhvervsgartnerforening udarbejdet materiale til bedriftsbesøg, der varetages af DEG Green Team.

Muligheden for at få tilskud til bedriftsbesøg med fokus på pesticidforbrug og pesticidhåndtering er annonceret i Gartner Tidende nr. 24, 2004 og i Frugt & Grønt Nr. 2, 2005. Endvidere er der orienteret i Landbrugsavisen, hvilket skulle sikre kendskabet til ordningen også for de gartnere og frugtavlere, som ikke er medlem af Dansk Erhvervsgartnerforening eller Frugt og Grønt Rådgivningen. Nielsen, S.F.(2008a).

Ifølge GartneriRådgivningen har interessen fra avlernes side til at få besøg har været stor lige fra starten af. Derudover er der brugt timer til møder mellem de enkelte faggruppers konsulenter, ligesom der har været afholdt møder på tværs af faggrupperne for at koordinere og diskutere form og indhold af besøg.

2. Effekter

2.1 Målopfyldelse

I statusrapporten fra 2007 skriver Landscentret, at de vurderer der er følgende tendens i forhold til målopfyldelse:

• At der generelt er stor tilfredshed med bedriftsbesøgene, som giver mulighed for at tænke forbedringerne igennem og iværksætte en plan over disse.
• At en lang række forbedringsmuligheder eller tiltag, der er peget på ved første besøg, er planlagt eller gennemført.
• De fleste konkrete tiltag vedrører forbedringer på områder omkring opbevaring og håndtering af pesticider samt anvendelse af værnemidler, herunder:
• At der er sket forbedring af forhold omkring skiltning, og der er anskaffet materialer til opsamling af spild
• At der er gennemført eller planlagte forbedringer af forhold omkring fylde- og vaskepladser. Større påtænkte forbedringer af forhold omkring fylde- og vaskepladser gennemføres dog ikke p.t., idet der afventes regler på området
• At der er indført ændret praksis vedrørende påfyldning og rengøring af sprøjte
• At der er kommet øget fokus på og større anvendelse af værnemidler under håndtering og selve sprøjtearbejdet, Nielsen, S.F.(2008a).

Det er FødevareErhvervs vurdering, at kontrakten med Landscentret er overholdt, ligesom rådgivningsvolumen har haft det forventede omfang inden for budgettets rammer med få afvigelser i de første år.

2.2 Umiddelbare effekter

For en nærmere beskrivelse af antal rådgivningsforløb m.v. henvises til kap. 1.1.

GartneriRådgivningen oplyser endvidere at der ved besøgene bliver der udleveret en mappe f.eks. med tjekliste, informationer om punktforurening (TOPPS) mv.

Derudover vurderer GartneriRådgivningen, at der været en væsentlig spinoff af projektet, idet emnet har været taget op ved vinterens temadage, f.eks. på Æble/pære temadagen og Jordbær temadagen i form af faglige indlæg. Derudover - og ikke mindst - i de mange erfagruppe møder, som afholdes hvert år. I 2007 var der mere end 25 erfagrupper indenfor frugt, bær og frilandsgrønsager, hvor pesticider er en stor del af emnet, som bliver berørt, herunder brug af varslingsværktøjer, sprøjteteknik mv. I nogle af erfagrupperne medvirker udenlandske konsulenter. I æbleerfagruppemøderne deltager for eksempel en hollandsk økologisk konsulent, Marc Trapmann, ligesom der er afholdt flere sprøjteteknikdemonstrationer i form af demonstrationsprojekter.

På baggrund af ovenstående vurderer FødevareErhverv, at pilotprojektet har været med til at sætte fokus på håndtering og anvendelsen af pesticider indenfor gartneri og frugtavl.

2.3 Miljø og sundhedsmæssige effekter

Ifølge GartneriRådgivningen har de opfølgende besøg vist, at anbefalingerne er blevet fulgt og at beslutningstager har ændret adfærd. Dette gælder især i forhold til punktkildeforurening og bedre håndtering af pesticider, Nielsen, S.F.(2008a).

Målet med fokuseret rådgivning er at nedsætte både anvendelse og belastningen med pesticider indenfor gartneri og frugtavl uden der dog er konkrete mål i forhold til forbrug, idet der ikke findes statistikker indenfor gartneri og frugtavl. Det er således ikke muligt at kvantificere udviklingen i forbruget.

Det er som nævnt ovenfor Landscentret vurdering at rådgivningen har haft en effekt i forhold til nedsættelse af forbruget. Landcentret vurderer endvidere at rådgivningen med stor sandsynlighed har været med til at selve håndteringen af pesticider er blevet forbedret med deraf følgende positive effekt i forhold til punktkildeforurening og sundhed.

GartneriRådgivningen oplyser, at det i kontrakten aftalte informationsmateriale er blevet udarbejdet og løbende opdateret af med nyeste viden inden for området. GartneriRådgivningen oplyser videre at så snart der foreligger ny viden og materiale, bliver det anvendt i rådgivningen/besøgene, f.eks. materialet fra TOPPS vedr. punktkildeforurening.

Det er Landscentret vudering, at fokuseret rådgivning har en betydelig effekt i forhold til reduceret forbrug og mere hensigtsmæssig håndtering af pesticider, i forhold til det de ville have set et større forbrug af pesticider uden denne type rådgivning, pers. medd. Carl Aage Pedersen (2008).

Egentlig effektmåling ikke mulig

Generelt har det ikke været muligt at måle effekterne af de enkelte virkemidler, dvs. hvor stor en andel af ændringerne i pesticidforbruget, der kan tilskrives de

enkelte tiltag i Pesticidplanen. Eller omvendt, i hvor stort omfang virkemidlerne har bidraget til at fastholde det aktuelle forbrug. Dette skyldes, at der generelt er mange faktorer, som bestemmer det samlede pesticidforbrug. Desuden skyldes det specielt, at der i de her analyserede projekter ikke har været indbygget målgruppeanalyser eller forberedt egentlige kvantitative evalueringer af de opnåede effekter, Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2003a).

På baggrund af ovenstående vurderer FødevareErhverv, at virkemidlet har en positiv effekt i forhold til miljøbelastning og arbejdsmiljø baseret på Landscentret vurderinger og erfaringer, især i forhold til en bedre håndtering af pesticider samt i forhold til punktkildeforureningen. Det er dog på det foreliggende grundlag ikke muligt at kvantificere denne effekt.

Samspil med andre virkemidler

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret et tæt samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Århus Universitet (DJF), som varetager virkemidlet: ”Metodeudvikling til brug for rådgivning”.  Al ny viden om bekæmpelsesstrategier, anvendelse af pesticider o. lign formidles til konsulenterne, som anvender det i deres rådgivningsarbejde. Dette gælder såvel dette pilotprojekt som den generelle rådgivning i øvrigt.

Derudover inddrages i videst mulige omfang alt ny tilgængelig viden vedr. pesticider fra øvrige forskningsinstitutioner i rådgivningsarbejdet, herunder viden fremkommet under forskningsprogrammet.

Ifølge Landscentret har der i rådgivningsforløbet ligeledes været informeret om betydningen af at godkendelsesvilkår overholdes, hvor dette har været en naturlig del af rådgivningen om en reduceret pesticidanvendelse, mens informationsaktiviteter der alene har til formål at sikre overholdelse af godkendelsesordningen er sket i andet regi.

2.4 Andre effekter og konsekvenser af virkemidlet

Økonomi

Virkemidlet har samlet kostet staten 0,5 mio. kr. pr. år i perioden 2004-2009, hvilket svarer til en samlet udgift på 3. mio. kr.

Derudover har der ifølge GartneriRådgivningen været en høj grad af brugerbetaling i form af forskellige aktiviteter, som ikke er støttet af projektet. Det drejer sig om erfagruppemøder (mere end 25 grupper i 2007), temadage, demonstrationsprojekter (sprøjteteknik i jordbær, løg og kål i 2007), udarbejdelse af økologiske dyrkningsvejledninger (30 i 2007, 20 i 2008). Ligeledes er der en række informationer til konsulenterne i form af Planteavlsorienteringer mv. om nyeste viden fra udlandet. Opbygning af internationalt netværk med konsulenter og institutioner i udlandet prioriteres højt, idet GartneriRådgivningens konsulenter tager på besøg i udlandet, ligesom udenlandske konsulenter inddrages i rådgivningen herhjemme i erfagrupperne.

2.5 Eksterne faktorer

Ifølge GartneriRådgivningen har de danske grønsags-, frugt og bærproducenter meget stor fokus på at få bragt pesticidrestindholdet ned, idet de meget gerne vil profilere sig netop på dette område i forhold til de udenlandske, importerede produkter. Producenterne ønsker på ingen måde negative overskrifter på forsiderne. Producenterne ønsker at opretholde en præference for danske produkter med baggrund i nærhed, friskhed og ikke mindst lavt restindhold. Kan disse ting ikke opfyldes, har detailkæderne ingen motivation for at have danske varer på hylderne. Derfor er der i følge GartneriRådgivningen fokus på pesticidforbruget, hvilket blandt viser sig i den opbakning, der har været til at give Fødevarestyrelsen lov til at videregive resultaterne fra pesticidrestindholdet til konsulenttjenesten til videre opfølgning.

Ifølge Landscentret har opbakningen til konsulenterne fra de folkevalgte i de lokale landøkonomiske foreninger været svingende. På den ene side føler erhvervet en forpligtigelse til at yde en indsats til at reducere pesticidforbruget mest muligt. På den anden side har mange landmænd den opfattelse at den hidtidige indsats ikke bliver anerkendt fra politisk side og at en opfyldelse af kravene kun vil føre til yderligere krav.

3. Perspektivering

3.1 Virkemidlets fortsatte potentiale

Ifølge GartneriRådgivningen er der ingen tvivl om, at der fortsat er behov for fokus på og rådgivning om brug og håndtering af pesticider. Dels kommer der ny viden og ny bekendtgørelse om sprøjter og vaskepladser, som skal implementeres, dels vil der komme nye pesticider, nye varslingssystemer og ny viden om forebyggelse af sygdomme og skadedyr, vækstregulering af potteplanter osv., som skal implementeres på de enkelte ejendomme. Hvis der ikke bliver fulgt op med rådgivning, kunne man ifølge GartneriRådgivningen frygte, at fokus bliver overtaget af andre af de mange forskellige problemstillinger og spørgsmål producenter af potteplanter, planteskoleplanter, frugt, bær og grønt står overfor til dagligt.

Ifølge Landscentret viser gentagne spørgeundersøgelser at planteavlskonsulenterne i Dansk Landbrugsrådgivning er den væsentligste kilde til vejledning og information vedr. driftslederens beslutninger om bekæmpelse af skadevoldere, mens rådgivning fra firmaansatte konsulenter med kommerciel interesse i salg af pesticider er meget beskeden. Den uvildige rådgivning i Danmark er en væsentlig årsag til at viden om behovsbestemt bekæmpelse og anvendelse af reducerede doseringer hurtigt implementeres og fastholdes. Det er således Landscentrets vurdering, at der fortsat vil være en positiv effekt af rådgivning som virkemiddel.

Større fokus på effekter i fremtiden

Fremadrettet vil FødevareErhverv have et større fokus på effekter af denne type indsatser.

Generelt er der stigende fokus på effekter i forhold til anvendelsen af offentlige midler på såvel nationalt som EU plan. Det er således hensigten at FødevareErhverv fremadrettet vil stille krav om målbare indikatorer i stil med de krav der stilles fra EU til anvendte midler under f.eks. landdistriktsprogrammet, for således at have et bedre grundlag for at evaluere de forskellige indsatser.

3.2 Alternativer til virkemidlet

Det er ikke på det foreliggende grundlag samt indenfor denne evaluerings rammer muligt, at vurdere hvilke alternative virkemidler, der eventuelt med samme ressourcer kunne have givet tilsvarende eller større positive effekter.

Evaluering af virkemiddel 1.3:

Rådgivning om punktkilder

Udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Evaluering af virkemiddel 1.3: ”Rådgivning om punktkilder”

Der er i pesticidplanen 2004-2009 afsat 33 mio. kr. til rådgivning og udvikling af rådgivning, (jf. pesticidplanen bilag 1).

Rådgivningen er opdelt på:

1.    Bedriftsrådgivning, landbrug

2.    Bedriftsrådgivning, gartneri og frugtavl

3.    Rådgivning om punktkilder

4.    Metodeudvikling til brug for rådgivning,

Der er afsat 0,5 mio. kr. årligt til rådgivning om punktkilder.

Rådgivning om punktkilder skal ifølge Pesticidplan 2004-2009 bidrage til planens målsætning om:

• Reducere pesticidbelastningen fra punktkilder

Kildeliste:

-    Petersen, P.H. (2008) Statusrapport 2006-2007 for pilotprojekt: Reduktion af pesticidanvendelse og – tab: Rådgivning på bedriftsniveau. Samt tidligere årgange.

-    Fleischer, H.S. & Ohm, A. (2007): Oversigt over anvendte virkemidler til etablering af sprøjtefri randzoner. - Miljøprojekt 1215, Miljøstyrelsen 2008.

-    FødevareErhverv (2004): ”Kontrakt om gennemførelse af pilotprojekt vedrørende: Reduktion af pesticidanvendelse og – tab samt pesticidbelastning: Rådgivning på bedriftsniveau – landbrug” af 15. april 2004.

-    Christensen, Tove & Huusom, Henrik (2003): Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidplan II. - Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 22, 2003 Dansk Landbrugsrådgivning, 2005

-    Kreuger, J. og Nilsson, E. (2001): Catchment scale risk-mitigation experiences - key issues for reducing pesticide transport to surface waters. 2001 BCPC Symposium Proceedings No. 78: Pesticide Behaviour in Soil and Water; s. 319-324

-    Muncrief, Sandi (2008): ”Nye regler for påfyldning og rengøring af marksprøjter”. Indlæg på Plantekongres 2008

-    Pers. medd. Frode 2006. PowerPoint præsentation med resultater fra 5 projekter udarbejdet af prof. Frede fra Universitet i Giessen ved TOPPS Forum Germany oktober 2006.

-   Petersen, P. H. (2008b): ”Fælles europæiske anbefalinger om håndtering af bekæmpelsesmidler i TOPPS” Indlæg på Plantekongres 2008

1. Virkemidlets anvendelse

1.1 Udvikling over perioden siden 2004

Der er i pesticidplanen budgetteret med 0,5 mio. kr. pr. år (2004-2009), Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2003b). Bevillingen for kalenderår 2005-2009 forudsætter vedtagelse af bevillingen på de pågældende års finanslove, FødevareErhverv (2004).

¹⁾ I 2004 – 2006 er rådgivning vedr. punktkilde været en del af det gamle rådgivningskoncept. Siden 2006 har rådgivning om punktkilder været en integreret del af nye rådgivningskoncept med 3 moduler fordelt over vækstsæsonen, hvor rådgivning om punktkilder har været en del af modul 3. Det høje antal rådgivningsforløb i 2007 dækker således over vækstsæsonen 2006/2007.

²⁾ Regnskabet har i perioden 2004-2006 ikke været opgjort separat i forhold rådgivning vedr. punktkilder, da det har været en integreret del af bedriftsrådgivningen.

Rådgivning om punktkildeforurening.

Ifølge Dansk Landbrugsrådgivning løses opgaven ved information og vejledning til landmænd og konsulenter. Opgaven går ud på at forklare, hvor og hvorfor punktkilder opstår, samt angive hvilke tiltag der kan reducere problemet.

De vigtigste problemer med punktkilder er knyttet til følgende handlinger:

• Påfyldning af sprøjten
• Rengøring af sprøjten
• Bortskaffelse af restsprøjtevæsken (både hvor dette sker og hvor meget restsprøjtevæsken fortyndes), Christensen, Tove & Huusom, Henrik (2003)

Rådgivning om punktkildeforurening er en integreret del af den øvrige bedriftsrådgivning, målrettet mod landbrug. I det rådgivningskoncept der blev implementeret fra 2006 er denne rådgivning placeret i det opfølgende modul 3. I forbindelse med dette markbesøg foretages en kort gennemgang af bedriftens pesticidhåndtering i forhold til punktkilder, dvs. en vurdering af fylde- og vaskepladsens placering og indretning samt om håndteringen sker hensigtsmæssigt.

Indsatsen mod punktkilder er sket gennem en konkret vurdering af forholdene på den enkelte bedrift. I de fleste tilfælde er der benyttet en tjekliste med 13 punkter, som belyser alle relevante forhold omkring risiko for spild og udledning af pesticider, Petersen, P.H. (2008).

Forventning til forbrug over de næste to år

Dansk Landbrugsrådgivning forventer at opfylde det planlagte aktivitetsniveau i 2008 og 2009.

Afvigelse i forbruget fra det oprindeligt planlagte

Dansk Landbrugsrådgivning oplyser, at rådgivning vedr. punktkilder som nævnt ovenfor har været en integreret del af bedriftsrådgivningen. Eventuelle afvigelser hænger således nøje sammen med de afvigelser der har været på den øvrige bedriftsrådgivning i pilotprojektet. Se kap. 1.2 i Evaluering af virkemiddel 1.1: ”Bedriftsrådgivning - landbrug” for en nærmere beskrivelse af afvigelser i det planlagte pilotprojekt om bedriftsrådgivning.

1.2 Samarbejde med udførende institutioner

Se kap. 1.2 i Evaluering af virkemiddel 1.1: ”Bedriftsrådgivning - landbrug”

2. Effekter

2.1 Målopfyldelse

Ifølge Dansk Landbrugsrådgivning har konsulenterne indberettet oplysninger om bedrifternes håndtering af bekæmpelsesmidler, og i figur 1 ses en opgørelse af hvor påfyldning af bekæmpelsesmidler sker på bedriften. I årene 2004-2007 findes oplysninger fra henholdsvis 227, 284, 240 og 563 bedrifter. Data er således fra i alt 1336 bedrifter fra perioden 2004-2009.

Figur 1. Lokalitet på bedriften hvor marksprøjten fyldes, Petersen, P.H. (2008).

Dansk Landbrugsrådgivning oplyser, at i 2007 her gennemsnitsstørrelsen af bedrifterne været over 200 ha. Fyldning på grus - eller stenbelagte arealer er problematisk med hensyn til risiko for punktkildeforurening.

I 2007 har omkring 80 procent haft skyllevandstank, hvilket indikerer, at de har forholdsvis nye sprøjter. I 2004-2006 har bedriftsstørrelsen været væsentlig mindre og andelen af sprøjter med skyllevandstank har været på omkring 50 procent, Petersen, P.H. (2008).

Af figuren ses en tendens til at flere benytter en plads med opsamling, mens færre påfylder marksprøjten på arealer med grus og sten.

2.2 Umiddelbare effekter

For en nærmere beskrivelse af antal rådgivningsforløb m.v. henvises til kap. 1.1.

I forbindelse med indsatsen mod punktkilder under Pesticidplan II iværksatte Dansk Landbrugsrådgivning et projekt, hvis hovedformål var at minimere risikoen for pesticidforurening fra punktkilder mest muligt.

I dette projekt anvendtes forskellige virkemidler for at reducere forurening fra

punktkilder:

• Uddannelse af konsulenter
• Tjekliste med anbefalinger
• Bedriftstjek ved konsulentbesøg

Virkemidlerne var rettet mod landmænd og konsulenter og havde karakter af videnformidling – dels en strategisk indsats for at reducere punktkildeforureningen i form af uddannelse af konsulenter, og dels en mere direkte formidling til landmanden i form af tjeklister og bedriftstjek.

Kursusaktivitet

Der blev udarbejdet et undervisnings- og kursusmateriale til anvendelse for

konsulenter, landbrugslærere og landmænd.

Tjeklister

Der blev udarbejdet en omfattende tjekliste til anvendelse ved bedriftsbesøg, hvor alle faser af pesticidhåndteringen gennemgås. Tjeklisten er opbygget som et brugervenligt værktøj for såvel konsulenter som landmænd til den beskrevne opgave. Den er samtidig et informationsmateriale, der vejleder og

giver information om alle væsentlige forhold, der vedrører pesticidhåndteringen.

Bedriftstjek

Lokale konsulenter har gennemført bedriftstjek, hvor en konsulent

sammen med landmanden har gennemgået, vurderet og givet eventuelle forslag til ændret håndtering af bekæmpelsesmidler på bedriften.

Ifølge Dansk Landbrugsrådgivning er erfaringer og materialet fra dette projekt blevet opdateret og anvendes som en del af det nuværende pilotprojekt under Pesticidplan 2004-2009. Konsulenternes viden om emnet er løbende blevet opdateret på 4 årlige seminarer, hvor dette har været et af temaerne. Endvidere har der været synergi med TOPPS-projektet, som er europæisk projekt støttet af LIFE-programmet. Projektet har til formål at forebygge pesticidpunktkilder og har deltagelse fra 12 EU-lande.

2.3 Miljø og sundhedsmæssige effekter

Det er Dansk Landbrugsrådgivnings vurdering, at anbefalingerne i rådgivningen bliver fulgt og at beslutningstager har ændret adfærd eller har til hensigt at ændre adfærd på sigt. Dette gælder især i forhold til reducering af punktkildeforurening og en bedre håndtering af pesticider.

De viste data i kap. 1.1 viser, at der er en tendens til at flere benytter en plads med opsamling, mens færre påfylder marksprøjten på arealer med grus og sten. Det skal dog bemærkes, at der ikke er viden om hvorvidt den ændrede adfærd kan tilskrives rådgivningsindsatsen. Samtidig er rådgivning om punktkilder en del af modul 3, dvs. det sidste modul i rådgivningsforløbet. Der er således ingen opfølgning på og viden om, hvor vidt landmanden rent faktisk har ændret praksis.

I en række nabolande har der været gennemført tilsvarende rådgivning i afgrænsede oplande til vandløb/floder, hvor det ved måling af pesticidindhold i overfladeafstrømningen er dokumenteret, at rådgivningsindsatsen giver mindre udledning af pesticider fra punktkilder. I Skåne blev koncentrationen i et vandløb reduceret med ca. 90 procent ved en forbedret håndtering af pesticider, som blev opnået ved en kombination af rådgivning og opstramning af regler (Kreuger og Nilsson 2001). I 5 vandoplande i Tyskland blev der målt reduktioner på omkring 60-80 procent, efter at områdernes landmænd havde modtaget rådgivning (Pers. Medd. Frede 2006).

Erfaringerne fra Pesticidhandlingsplan II viste

• Bedriftstjekkene har efter konsulenternes vurdering tilført landmændene en bevidsthed om punktkildeproblematikken og på næsten alle bedrifter er der muligheder for forbedringer i pesticidhåndteringen
• Der er god vilje til at foretage de nødvendige ændringer på bedriften, men det er indtrykket at der er behov for denne meget direkte rådgivning til landmanden
• Villigheden til at deltage fra landmandens side afhænger af konsulentens eget engagement.

De deltagende lokale konsulenter vurderer overvejende, at tjekket har en stor værdi og at der er behov for rådgivning på området. Rådgivningen forventes således at resultere i en forbedret håndtering af bekæmpelsesmidlerne, Christensen, Tove & Huusom, Henrik (2003).

På denne baggrund vurderer FødevareErhverv at virkemidlet har en positiv effekt i forhold til miljøbelastning og arbejdsmiljø, som følge af en bedre håndtering af pesticider hvor ved punktkildeforurening til miljøet reduceres samtidig med at belastningen af brugeren der anvender pesticidet reduceres.

Samspil med andre virkemidler

For en vurdering af samspil med andre virkemidler henvises til kap. 2.3 i Evaluering af virkemiddel 1.1: ”Bedriftsrådgivning - landbrug”.

Derudover har det haft stor betydning, at initiativet under Pesticidplan 2004-2009 vedr. fastsættelse af regler for påfyldning af sprøjteudstyr og vask af sprøjteudstyr har været forsinket i forhold til det planlagte, se kap. 2.5 i dette notat.

2.4 Andre effekter og konsekvenser af virkemidlet

Økonomi

Virkemidlet har samlet kostet staten 0,5 mio. kr. pr. år i perioden 2004-2009, hvilket svarer til en samlet udgift på 3 mio. kr.

Se kap. 2.4 i Evaluering af virkemiddel 1.1: ”Bedriftsrådgivning - landbrug” for en nærmere beskrivelse af andre effekter og konsekvenser.

2.5 Eksterne faktorer

Barrierer og potentiale

Ifølge evalueringen af Pesticidhandlingsplan II vurderes det at der er følgende hovedårsager til problemer med forurening fra punktkilder:

• Utilstrækkelig viden om vigtigheden af en korrekt pesticidhåndtering.
• Manglende fokus på problemet fra både landmandens og konsulentens side. Projektet under Pesticidhandlingsplan II viste, at landmændene skal kontaktes direkte ellers melder de sig ikke til bedriftstjekkene selvom de er gratis. Men når de først er kontaktet er interessen stor.
• Usikkerhed med hensyn til fremtidig lovgivning. Manglende klare retningslinier om hvad der nu og i de kommende år accepteres i forhold til indretning af vaske- og fyldepladser kan afholde landmanden fra at investere i konkrete forbedringer, Christensen, Tove & Huusom, Henrik (2003).

Erfaringerne fra rådgivningen under Pesticidplan 2004-2009 viser samme tendens. Landbrugets Rådgivningscenter vurderer, at der fortsat er et stort behov for rådgivning på området pga. manglende viden og opmærksomhed om rigtig håndtering. Derudover er regelsættet stadig ikke på plads, hvilket betyder at der bliver et yderligere behov i forhold til implementering af de nye regler.

Nye regler for påfyldning af sprøjtemidler og vask af sprøjteudstyr har været længe undervejs.

Et af de mange initiativer i Pesticidplan 2004 – 2009 for nedsættelse af pesticidanvendelsen og pesticidbelastningen er, at der skal fastsættes nærmere regler for påfyldning af sprøjtemidler og vask af sprøjteudstyr på befæstede arealer for at minimere risikoen for udvaskning til grundvandet. På den baggrund blev der i 2004 udarbejdet en rapport om erfaringer fra andre lande og vurdering af forureningsrisiko ved forskellige modeller. Baggrundsrapporten danner grundlag for de regler, som Miljøstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på, og som forventes at træde i kraft i løbet af 2008, Muncrief, Sandi (2008).

Der har således længe været meget usikkerhed i landbruget i forhold til indholdet af de kommende regler om indretning af vaske- og fyldpladser, hvorfor man har været afventende i forhold til eventuelle investeringer.

Rigtig håndtering virker

Samtidig er der dog ingen tvivl om at en indsats mod punktkildeforurening har stor effekt.

Punktkilder har vist sig at være den største kilde til pesticider i overfladevand. I fem afstrømningsområder i Tyskland er det for eksempel påvist, at pesticidindholdet i vandløbene for 65-95 % vedkommende stammede fra punktkilder på gårdspladser o.l. Det positive budskab er, at forureningen kan reduceres meget betydeligt ved at ændre rutiner ved påfyldning og rengøring af sprøjten.

Denne viden har betydet, at EU og de europæiske producenter af planteværnsmidler ECPA støtter en indsats mod punktkilder i 15 lande. Projektet

kaldes TOPPS. I TOPPS projektet er der med udgangspunkt i landenes forskellige anbefalinger og lovgivning udarbejdet godt 100 anbefalinger om god praksis for håndtering af sprøjtemidler. Der er forventning om, at disse anbefalinger

vil udgøre et væsentligt udgangspunkt for det rammedirektiv om anvendelse af bekæmpelsesmidler, som EU har under udarbejdelse og bl.a. omhandler sikker håndtering, Petersen, P. H. (2008b)

Kendskab til virkemidlet

Som beskrevet under 1.2 er tilbuddene vedr. rådgivning om reduceret pesticidanvendelse primært markedsført af de lokale landbrugscentre. Dette er hovedsageligt sket gennem medlemsblade, nyhedsbreve og ved personlig kontakt til landmændene. Det er FødevareErhvervs opfattelse, at der har været et godt kendskab til tilbuddet blandt relevante brugere, men at den lidt lavere aktivitet i 2004 og 2005 især skyldes mangel på rådgivere som følge af den ekstra rådgivningsindsats der var påkrævet i forbindelse med landbrugsreformen i 2005.

I spørgsmålet om, hvilket kendskab der er til rådgivning som virkemiddel blandt beslutningstagere og offentligheden generelt, er det FødevareErhvervs opfattelse at der gennem det fokus der har været på landbrugets anvendelse af pesticider, generelt er viden om at forbruget af pesticider i landbruget ikke falder i det omfang som der forudsat i de politiske aftaler. Men det er ikke FødevareErhvervs opfattelse, at der derudover er et større kendskab til de forskellige virkemidler der er aftalt for at nå de politiske mål, herunder dette pilotprojekt vedr. rådgivning om punktkilder.

3. Perspektivering

3.1 Virkemidlets fortsatte potentiale

Ifølge Dansk Landbrugsrådgivning er der fortsat behov for fokus på og rådgivning om rigtig håndtering og anvendelse af pesticider. Ikke mindst i lyset af det kommende regelsæt om sprøjter og vaskepladser, som skal implementeres.

Udenlandske undersøgelser viser endvidere, at der er stor effekt at hente i forhold til rådgivning om punktkildeforurening.

Figuren viser resultatet af en undersøgelse i Hessen (Tyskland) fra 5 vandoplande. Søjlerne viser, at mellem 65 til 95 % af de pesticider, der blev fundet i vandløbene, stammer fra punktkilder på gårdspladser mv. Efter undervisning og rådgivning om at rengøre sprøjten i marken blev udledningen reduceret med 60 til 80 %, Petersen, P. H. (2008b)

Fortsat effekt af virkemidlet i fremtiden

Det er på baggrund af ovennævnte forhold Dansk Landbrugsrådgivnings vurdering, at der fortsat vil være en positiv effekt af rådgivning som virkemiddel.

Større fokus på effekter i fremtiden

Fremadrettet vil FødevareErverv have større fokus på effekter i denne type tiltag, således at målsætningen fremmes på den mest omkostningseffektive måde.

Generelt er der stigende fokus på effekter i forhold til anvendelsen af offentlige midler på såvel nationalt som EU plan. Det er således hensigten at FødevareErhverv fremadrettet vil stille krav om målbare indikatorer i stil med de krav der stilles fra EU til anvendte midler under f.eks. landdistriktsprogrammet, for således at have et bedre grundlag for at evaluere de forskellige indsatser.

3.2 Alternativer til virkemidlet

Miljøstyrelsen har som nævnt regler om fyldning og rengøring af sprøjter på vej. Regler vil ikke alene kunne sikre at håndteringen af pesticider sker med minimal risiko for tab til miljøet. Dansk Landbrugsrådgivning vurderer, at rådgivning og information sammen med reguleringen vil sikre de ønskede forbedringer.

Evaluering af virkemiddel 1.4:

Metodeudvikling til brug for rådgivning

Udarbejdet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,

Århus Universitet

Pesticidplan 2004-2009

Evaluering af virkemidlet:

’Metodeudvikling til brug for rådgivning’

Udarbejdet af:

Per Rydahl

Lise Nistrup Jørgensen

Karen Eberhardt Henriksen

Mogens Støvring Hovmøller

Peter Kryger Jensen

Bent Jørgen Nielsen og

Per Kudsk

Aarhus Universitet

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr

Flakkebjerg, den 29. juli 2008
Indhold

Forord

Sammenfatning og konklusioner

1     Anvendelse af virkemidlet

1.1      Udvikling over perioden siden 2004

1.1.1       Indsats i perioden 2004-2007

1.1.2       Afvigelser fra det oprindeligt planlagte budget

1.1.3       Forventet udvikling over de næste to år

1.1.4       Fordeling af ressourcerne på projekter

1.1.5       Afvigelser fra de oprindeligt planlagte aktiviteter

1.1.6       Forventet udvikling over de næste to år

1.1.7       Bevillingskriterier igennem perioden

1.1.8       Opfølgning

1.1.9       Finansiering fra anden side og andre synergieffekter

1.2      Samarbejde med udførende institutioner

1.2.1       Anvendelse af udførende institutioner

1.2.2       Formaliserede samarbejdsaftaler og synergieffekter heraf

2     Effekter af virkemidlet

2.1      Målopfyldelse

2.2      Umiddelbare effekter

2.2.1       Rapporter, publikationer o.l.

2.2.2       Faktisk udvikling og anvendelse af nye metoder

2.2.3       Igangsatte projekter

2.2.4       Andet

2.3      Miljø og sundhedsmæssige effekter

2.3.1       Overordnede effekter

2.3.2       Effekter i forhold til de opstillede mål

2.3.3       Kvantitative effekter

2.4      Andre effekter og konsekvenser

2.4.1       For det offentlige

2.4.2       For rådgiverne

2.4.3       For landbruget

2.4.4       For andre

2.5      Eksterne faktorer

2.5.1       Barrierer eller positive faktorer

2.5.2       Kendskab til virkemidlet

3     Perspektivering af virkemidlet

3.1      Fortsatte potentialer

3.1.1       Behov for aktiviteter nu og fremover

3.1.2       Holdbarhed af effekter

3.1.3       Yderligere effekter ved fortsat/udvidet udvikling

3.2      Alternativer

3.2.1       Effektivitet i forhold til alternativer

3.2.2       Betingelser for at virkemidlet fortsat er hensigtsmæssigt

4     Anvendt kildemateriale

Forord

Dette notat er udarbejdet på grundlag af ’Opgavebeskrivelse vedr. evaluering af virkemiddel 1.4 ”Metodeudvikling til brug for rådgivning” ’, som blev udarbejdet af Rambøll Management den 6. juni 2008.

Vi kommenterede et udkast til opgavebeskrivelsen et par uger inden vi modtog den endelige opgavebeskrivelse.

I dette notat omtales:

• ’Planteværn Online’ som ’PVO’.
• ’Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet som ’DJF’
• Behandlingshyppighed som BH
• Behandlingsindeks som BI

Referencer til kildemateriale bag dette notat angives 2 steder:

• i afsnit 2.2.1 angives publikationer, som er udarbejdet i forbindelse med gennemførelse af virkemidlet
• i afsnit 4 angives referencer til kildemateriale, som er anvendt ved udformning af dette notat

Sammenfatning og konklusioner

Virkemidlet har i perioden 2004-2007 haft et samlet budget på 8,070 mio. kroner, og DJFs regnskaber viser, at der er brugt i alt 8,569 mio. kroner.

For disse midler har DJF gennemført følgende 4 projekter, som tilsammen har bidraget til:

• at udviklingen over tid af resistens hos dominerende sygdomme i kornafgrøder mod de vigtigste fungicider på området har kunnet kvantificeres. Aktiviteterne har vist, at der er stigende problemer med resistens overfor nogle fungicidgrupper. Herved kan ineffektive behandlinger undgås, hvorved udbyttetab og opfølgende fungicidbehandlinger kan undgås
• at udviklingen over tid af svampesygdommes virulens (angrebsevne) og kornsorternes resistensegenskaber, som begge forandres dynamisk over tid, har kunnet kvantificeres
• at PVOs beregningsmodel for ukrudt, som kan fastlægge bekæmpelsesbehov og anvise behandlingsmuligheder, er blevet udbygget med yderligere 15 afgrøder, og det er demonstreret eller forventes, at der med disse beregningsmodeller er betragtelige reduktionspotentialer for BI. Beregningsmodulet er også udvidet med alle relevante ’udlægsafgrøder’ og yderligere 26 ukrudtsarter. Der er endvidere indlagt nye værktøjer, som kan hjælpe med at give overblik over bekæmpelsesmuligheder ud fra forskellige indgangsvinkler
• at der i takt med at der godkendes og markedsføres nye pesticider og introduceres nye kornsorter, udføres forsøg i semi-field og mark, som genererer data til brug for estimering af parameterværdier i Planteværn Online for eksisterende ukrudts- og sygdomsmodeller
• at Planteværn Onlines beregningsmodul for sygdomme er blevet udbygget med svampesygdommen fusarium, med algoritmer som kan varsle for sygdomsudbrud, med en udflyvningsmodel for bladlus samt automatisk indlæsning af nedbørsdata, således at manuelle indtastninger undgås
• at der er blevet udviklet modeller for nye afgrøde-skadevolder systemer, hvor implementering i Planteværn Online forventes i løbet af højst 3 år

Flere af disse aktiviteter blev koordineret med andre nationale og internationale aktiviteter, hvorved der er indhøstet synergieffekter.

Effekter i forhold til mål opfyldelse af dette virkemiddel begrænses til nogle demonstrerede reduktionspotentialer for BI på markniveau, hvoraf nogle allerede er realiserede medens andre fortsat er uudnyttede. Når BI reduceres, reduceres indirekte også risici for udvaskning og restindhold af pesticider i fødevarer og foder. Der er ikke konstateret andre effekter af dette virkemiddel i forhold til mål opfyldelse.

De uudnyttede reduktionspotentialer for BI kan realiseres uden at påvirke dyrkningssikkerheden i negativ retning. En spørgeskemaundersøgelse viste, at strukturudviklingen i landbruget i sig selv ikke udgør nogen barriere for at realisere de uudnyttede potentialer. Undersøgelsen viste til gengæld, at landmænds beslutningsadfærd i relation til anvendelse af pesticider udgør en alvorlig barriere for at realisere disse reduktionspotentialer.

Formidlingen af aktiviteter fra virkemidlet til landbruget er sket dels via udbygningen af Planteværn Online samt via anden form for kommunikation.

Den fremtidige planteværnsfaglige vedligeholdelse af Planteværn Online er sårbar, og der perspektiveres forskellige muligheder for udvikling, som kan bidrage til:

• at konsolidere uudnyttede reduktionspotentialer for BI
• at overvinde de identificerede barrierer for at realisere uudnyttede reduktionspotentialer for BI
• at udvikle nye områder, hvor basale undersøgelser har demonstreret betragtelige reduktionspotentialer for BI

En planteværnsfagligt forholdsvis ambitiøs udviklingsplan forudsætter, at der afsættes en økonomisk ramme. Herved opnås umiddelbar konsolidering af uudnyttede reduktionspotentialer for BI, og væsentlige barrierer for at realisere disse forventes at kunne overvindes i løbet af 5 år. Samtidig kan der startes udvikling af nye områder, hvor reduktionspotentialer er betragtelige, men hvor både komplikationer og tidshorisonter er vanskelige at forudse.

1 Anvendelse af virkemidlet

1.1 Udvikling over perioden siden 2004

1.1.1 Indsats i perioden 2004-2007

Bevillinger og faktisk anvendte økonomiske midler, som det fremgår af DJFs regnskaber:

Note: Faktisk anvendelse angiver det beløb, der faktisk er forbrugt i de enkelte år, uanset bevillings- og udbetalingsår.

For perioden 2004-2007 blev der bevilget i alt 8.070 tkr. og anvendt i alt 8.569 tkr. i DJF til dette virkemiddel.

1.1.2 Afvigelser fra det oprindeligt planlagte budget

Det foregår af afsnit 1.1.1, at der har været relativt mindre afvigelser mellem bevilgede midler beløb og faktisk anvendte midler jf. DJFs regnskab.

1.1.3 Forventet udvikling over de næste to år

DJF forventer følgende bevillinger for 2008 og 2009:

1.1.4 Fordeling af ressourcerne på projekter

I perioden 2004-2007 har DJF udført 4 projekter vedrørende virkemidlet. I det følgende angives formål, indhold, varighed, anvendte midler og resultater for disse projekter:

• Projekt 1: Fungicid resistens
• Projekt 2: Patogen virulens og sortsresistens
• Projekt 3: Implementering af ny funktionalitet i PVOs driftsversion
• Projekt 4: Bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel

I projekt 1, 2 og 4 har det primære formål været at udvikle det faglige grundlag for rådgivningen og på at opnå en øget forståelse af biologiske systemer, som forventes at kunne anvendes direkte i rådgivningsarbejdet og i PVO. Eksempelvis har projekt 2 hvert år udgjort det primære grundlag for rådgivning om forventet modtagelighed mod rust i hvede.

I projekt 3 er der fokuseret på at implementere ny funktionalitet i PVO, som umiddelbart har potentiale for at reducere BI.

1.1.4.1 Projekt 1: Fungicidresistens hos kornsygdomme

Formål

Projektets har til hensigt at frembringe viden, som kan understøtte rådgivningen i valg af fungicider. Primært for at sikre at der kun anvendes effektive midler til bekæmpelse af svampesygdomme i korn. I 2003 skete der et kraftigt skift i følsomheden over for de vigtigste fungicider, hvilket gav anledning til at indsatsen på området blev opprioriteret. Fokus har således været rettet imod at følge eventuelle ændringer i fungicidresistens hos kornsygdomme (fungicidernes effekt) over tid med henblik på at tilrette aktuelle anbefalinger.

Indhold, varighed og resultater

Hovedindsatsen har været rettet imod at følge fungicidernes effekt i markforsøg, semifieldforsøg og in vitro forsøg. I in vitro forsøgene er anvendt både bioassay og PCR metoder.

Der er løbende sket en ændring af de svampesygdomme (patogener), som er fulgt. Valg af patogener hænger sammen med den generelle ændring og opblusning, der er sket af svampesygdomme i korn i perioden. Fokus har været på at måle på triazolernes og strobilurinernes effekt på hvedegråplet (Septoria tritici), hvedebladplet (Drechslera tritici-repentis) og bygbladplet (Drechslera teres)

Isolater af svampesygdomme i korn (hvedegråplet (Septoria tritici), hvedebladplet (Drechslera tritici-repentis) og bygbladplet (Drechslera teres)) er indsamlet i vækstsæsonerne 2005-2007 fra forskellige danske lokaliteter i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning med henblik på at få et repræsentativt indtryk af følsomhedsniveauet i DK overfor de to vigtigste fungicidgrupper (strobiluriner og triazoler).

Følsomheden overfor strobiluriner og triazoler er blevet målt vha. in vitro test, hvor svampen er blevet dyrket på et medium med forskellige koncentrationer af fungicid. På baggrund af disse analyser er EC50 (koncentration, som giver 50% effekt mod en skadevolder) værdier fastlagt. EC50 niveauet er vurderet i forhold til standardisolater (udvalgt genetisk linje af patogen) for at vurdere, om der er sket et skred i følsomheden. EC50 værdierne er desuden sammenholdt med opnåede effektniveauer fra markforsøg, semi-field forsøg og potteforsøg med de respektive fungicider. Herved kan resultater fra laboratorium forsøg opskaleres og perspektiveres til markniveau.

Projektet har løbet over hele projektperioden. Resultaterne fra undersøgelserne har påvist store ændringer i flere svampemidlers effektivitet. Det har bl.a. haft konsekvenser for de anbefalinger rådgivningstjenesten har givet mht.  anvendelsen af strobiluriner og triazoler til bekæmpelse af bl.a. septoria.

Anvendte midler

I perioden 2004-2007 blev der anvendt følgende midler:

1.1.4.2 Projekt 2. Patogen virulens og sortsresistens

Formål

Sortsresistens er den vigtigste naturlige ressource til forebyggelse af svampesygdomme i korn. Grundigt kendskab til genetisk grundlag og effekt af de forskellige resistenskilder er imidlertid en forudsætning for optimal udnyttelse af resistens i det nuværende sortsmateriale. Sygdomsforebyggelse vha. sorternes resistensegenskaber hænger således nøje sammen de patogene (sygdomsfremkaldende) svampes evne til at bryde resistensen i den enkelte sort. På trods af en række effektive fungicider mod hvederust, så viser erfaringer fra praksis, at rust kan være svær at kontrollere tilfredsstillende i modtagelige sorter.

Projektet videreudvikler metoder, der blev udviklet under projektet ”Resistens mod blad- og frøbårne sygdomme i korn” under Pesticidhandlingsplan II. Projektet bidrager til at etablere et fagligt grundlag for at vælge sorter og for plantebeskyttelse i relation til hvederust og til at udvikle nye ”arbejdsredskaber” (isolater af meldug og rust), som er en forudsætning for en fremadrettet effektvurdering af resistens i nye sorter og forædlingsmateriale. Et udvalg af de disse isolater, som løbende opdateres, anvendes tillige af de danske kornforædlingsvirksomheder (sideløbende IV-aktivitet som er et direkte spin-off af dette projekt).

Som følge af de begrænsede økonomiske ressourcer, der er til rådighed til disse opgaver, foretages løbende en prioritering af vært-patogen systemer for det følgende år. Dette sker i samarbejde med en projektfølgegruppe med repræsentanter fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, og Plantedirektoratet, Afd. for Sortsafprøvning Tystofte. Det følgende års forskningsplaner fremlægges til godkendelse på kontaktmødet i december mellem DJF og Dansk Landbrugsrådgivning.

Formål og mål, herunder relevans for erhvervet (med forskellig vægt de enkelte år):

• at sikre opdateret viden om resistensgener mod meldug i byg og gulrust i hvede (de specifikke undersøgelser gennemføres efter behov med 2-3 års mellemrum)
• at sikre opdateret viden om sorters resistens under markforhold specielt for sygdomme og år, hvor disse informationer er mangelfulde, eller ikke-eksisterende, baseret på andre gennemførte sortsforsøg.
• at detektere ny virulens i hvedegulrust og bygmeldug som kan medføre markant ændret effekt af aktuelle sorters resistens

Målet er at fremme dyrkning af meldug- og rust resistente sorter, og fraråde anvendelsen af de mest modtagelige sorter, under hensyntagen til øvrige dyrkningsegenskaber og udbytte. Resultaterne benyttes direkte som en del af grundlaget for rådgivning i plantebeskyttelse i byg og hvede. I de senere år har der været fokus på hvederust, specielt patogen virulens i hvedens gulrust samt genetisk grundlag for hvedesorters resistens.

Indhold, varighed og resultater

Der er i hvert af årene 2004-2007 gennemført markforsøg, som publiceres hvert efterår sammen med resultater fra øvrige forsøg med korn og bælgsæd i Danmark (Anonym 2004-07 – 4 årgange). Resultaterne publiceres ligeledes på ’SortInfo’ og ’SortValg’, - web-baserede værktøjer som præsenterer samtlige resultater fra sortsforsøg i korn og støtter optimal valg af sort i den givne situation (www.sortinfo.dk).

Resultaterne benyttes desuden til resistensgruppering af sorter i PVO (Hovmøller & Henriksen, 2008). Resultaterne benyttes således direkte via PVO og indirekte via rådgivningstjenesten (planteavlskonsulenter). Den direkte sammenhæng mellem sorters gruppering for sygdomsmodtagelighed og deres fungicidbehov, udtrykt i BI, er veldokumenteret (Jørgensen et al., 2003)

Samarbejdet med kornforædlingsvirksomhederne (IV-aktivitet), som er et direkte spin-off af projektet, vurderes at have stor betydning i forhold til at kunne opretholde et højt niveau af sygdomsresistensen i de sorter, som løbende markedsføres. Der er således et højt niveau af resistens mod hvedegulrust i de fleste sorter som p.t. dyrkes i Danmark (Hovmøller, 2007) sammenlignet med sorter som eksempelvis dyrkes i Sverige (Anonym, 2008).

Anvendte midler

I perioden 2004-2007 blev der anvendt følgende midler:

1.1.4.3 Projekt 3. Implementering af ny funktionalitet i PVOs driftsversion

Formål

PVO (www.pvo.planteinfo.dk) blev frigivet i 2001, og forgængeren, ’PC-Planteværn’ blev frigivet i 1991. PVO er designet til at hjælpe primært landmænd med at identificere, overvåge og bekæmpe angreb af skadevoldere gennem en hel vækstsæson, men en række af værktøjerne bruges også i stor udstrækning af planteavlskonsulenterne i forbindelse med fremstillingen af deres generelle rådgivning f.eks. nyhedsbreve. PVO kan under hensyntagen til aktuelle forhold i en mark vurdere, om bekæmpelse af skadevoldere er nødvendig. I så fald anvises behandlinger med sprøjtemidler med lavest mulige BI. Der gives også hjælp til at planlægge indkøb af sprøjtemidler og til at gennemføre sprøjtearbejdet (Rydahl, 2004).

Det stadigt stigende antal modeller og applikationer i PVO vedligeholdes, sådan at systemet til stadighed er opdateret med aktuelle sortimenter af kornsorter, sprøjtemidler og med aktuelle estimater for de parametre, som indgår i programmets beslutningsalgoritmer (beslutningsregler) og beregningsmodeller (regneudtryk).

PVO kan levere beslutningsstøtte vedrørende anvendelse af pesticider, sådan at lovkrav, produktoplysninger, resultater fra forskning er integreret med dagsaktuelle agronomiske forhold i den enkelte mark, og sådan at pesticider anvendes med så lavt BI som muligt i den enkelte mark.

Siden arbejdet med PVO startede i 1980erne, er der løbende arbejdet på at indbygge stadigt flere afgrøder, skadevoldere, regnefunktioner, hjælpefunktioner, osv.

Indhold, varighed og resultater

Der blev udført følgende delprojekter:

a.     Implementering af ny funktionalitet i PVOs driftsversion

I.  Fællesmodul for ukrudt og sygdomme

II.  Modulet for ukrudt

III.  Modulet for sygdomme

b.    Generering af parameterværdier til PVOs driftsversion

1. Udvikling af nye afgrøde/skadevolder modeller og nye prototyper af PVO, hvor implementering i PVOs driftsversion forventes i løbet af 3 år
   I   Svampesygdommene hvedebladplet, fusarium og ramularia
   II  Stedsspecifik bekæmpelse af rod ukrudt

a. Implementering af ny funktionalitet i PVOs driftsversion

a.I Fællesmodul for ukrudt og sygdomme

En restruktureret prototype for ’Sprøjteteknik’ blev operationel. Den kan anvise kombinationer sprøjtetype, dysetype, dysestørrelse, væskemængde pr. hektar og traktorkørehastighed, som kan anbefales ved udsprøjtning af pesticider (Jensen, 2008; Jensen, 2007)

Anvisningerne justeres efter vindforhold og sprøjteopgaven, sådan at den biologiske effekt ikke forringes unødigt og sådan, at der ikke sker væsentlig afdrift til omgivelserne.

Betydningen af at anvende den bedst mulige sprøjteteknik stiger i takt med at anvendelsen af pesticider reduceres til et niveau, som er afstemt med aktuelle forhold i marken.

a.II  Modulet for ukrudt

Resultater, som er beskrevet nedenfor under afsnit b. ’Generering og justering af parameterværdier til PVOs driftsversion’ blev løbende indarbejdet i PVOs beslutningsalgoritmer og beregningsmodeller.

De såkaldt generiske herbicider blev indlagt. PVO anbefaler generiske produkter som mulige alternativer til originalprodukter, såfremt indholdet af aktivstoffer er identisk.

Jordtype blev fjernet som input i samtlige værktøjer, som anvender dosis/responsfunktioner. Dette skyldes, at effekten i PVO af oplysning om jordtype efterhånden var blevet marginal på grund af ændret sortiment af herbicider

Beregningsmodel blev implementeret i følgende arter/dyrkningstyper:

• 14 arter/dyrkningstyper af græs (græs med kløver, varig græs, hundegræs, alm. rajgræs, hybrid rajgræs, ital. rajgræs, rajgræs til slet, alm. rapgræs, eng-rapgræs, eng-svingel, rødsvingel, stivbladet svingel, strand-svingel og timothe)
• fodermajs (Rydahl, 2006)
• hvidkløver og rødkløver

For kulturgræsserne blev parameterværdier til beregningsmodeller i vid udstrækning kopieret fra kornmodeller (især vinterhvede). Dog blev krav til effekt forhøjet med 5-10 procentpoint i forhold til vinterhvede, og for ukrudtsarter, hvor der er særlige krav til renhed i frøproduktion af kulturgræsser (kontraktavl), blev der indlagt særligt høje krav til effekt. Der blev også implementeret beregningsmodel for alle i praksis anvendte udlægsmetoder (såning i dækafgrøder). I mange af disse mindre afgrøder er anvendelse af såkaldte ’off-label’ godkendelser (anvendelser som kemiproducenter ikke kan drages til ansvar for) essentielle, hvorfor også disse blev indlagt med behørige anmærkninger om betingelser for disse anvendelser.

Yderligere 26 ukrudtsarter blev indbygget, hvorefter samlede antal ukrudtsarter i PVOs ukrudtsmodul er 105.

En ny nøgle til brug for artsbestemmelse af græsser på tidlige udviklingstrin blev indbygget.

I dag indeholder PVOs ukrudtsmodul de 30 mest dyrkede afgrøder, alle udlægsmetoder for disse, alle betydningsfulde ukrudtsarter, hjælp til at artsbestemme ukrudt og alle godkendte og markedsførte herbicider i disse afgrøder. PVO indeholder p.t. dosis-responsfunktioner for ca. 37.000 kombinationer af disse parametre. Hermed kan PVO anvendes som et planteværnsfagligt referencepunkt.

Et nyt værktøj med navnet ’Herbicider på Tværs’ blev implementeret. Det kan give overblik over bekæmpelsesmuligheder: i én afgrøde, for ét herbicid eller for én ukrudtsart. Værktøjet er især værdifuldt i afgrøder og overfor ukrudtsarter, som har relativt lille udbredelse, og hvor bekæmpelsesmuligheder derfor ofte er begrænsede.

Værktøjer, som kan vise beregnede effekter fra ’Efffektprofil’ og fra ’Brugers blanding’ i grafisk udformning, blev implementeret.

Endvidere blev alle ukrudtsværktøjer gjort tilgængelige fra håndholdte computere (PDA), hvorefter det bliver lettere at konsultere disse direkte i marken.

Der vedligeholdes dokumentation for PVOs ukrudtsfaglige indhold og de ændringer som løbende foretages (Rydahl & Bøjer, 2008).

a. II  Modulet for sygdomme

Resultater, som er beskrevet nedenfor under afsnit b. I ’Validering af fungicideffekt/sortsresistens’ blev løbende indarbejdet i PVOs driftsversion.

Modulet blev udbygget, sådan at tidligere manuelle indtastninger af nedbørsdata, kan erstattes af automatiske registreringer i ’grid-nettet’ fra Dansk Meteorologisk Institut.

Beregningsmodel for sygdomsbekæmpelse i triticale blev indlagt i testversion. Da arealet med triticale er meget lille, er der ikke blevet brugt ressourcer på at opgradere til driftsversion.

En vejledning til bekæmpelse af fusarium er blevet implementeret. Heri indgår oplysninger om hvedesorternes resistens overfor fusarium.

Beregningsodel for bekæmpelse af hvedebladplet og andre svampesygdomme bliver løbende justeret mht. skadetærskel og doseringsberegning.

Ramularia er en ny sygdom i byg, som har fået en stigende udbredelse i de senere år. Forsøg har vist, at bedst bekæmpelse opnås ved behandling i vækststadie 39-55. Men der er relativ svag sammenhæng mellem bekæmpelse og merudbytte, og derfor er der fortsat ikke anledning til at anbefale bekæmpelse af ramularia. Men det er vigtigt at følge udviklingen af sygdommen i kommende år (Christiansen et al., 2007)

Sammen med Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, blev der blevet udarbejdet algoritmer til systemet MarkVarsling Online, som anvender data fra Landscentrets registreringsnettet i stedet for registreringer fra landmandens egen mark at korrigere for jordtype. Data fra registreringsnettet bliver brugt til at beregne årets landsdækkende angrebsniveau pr. modtagelighedsgruppe, således at man får et sortsspecifikt angrebsniveau. Ved at kigge på sine markkort indlagt i Dansk Markdatabase kan landmanden se, om der er behov for bekæmpelse eller ej. Konsulenten og/eller landmanden har mulighed for at korrigere beregningerne ud fra egne erfaringer / data / registreringer i marken. De endelige beregninger af behandlingsbehov, middelvalg og dosis vil blive foretaget med de nuværende PVO modeller. MarkVarsling Online vil blive afprøvet hos ca.10 landmænd i 2008.

Der er blevet udviklet en udflyvningsmodel for bladlus, som er tilgængelig på Pl@nteInfo. Modellen kan reducere antallet af markbesøg, idet det ikke er nødvendigt at lave registreringer af bladlus, før bladlusene er fløjet til kornmarkerne. Endvidere er der foretaget en revidering af skadetærsklerne for bladlusmodellen i PVO.

b. Generering af parameterværdier til PVOs driftsversion

I Danmark introduceres løbende nye kornsorter og nye sprøjtemidler. For at sikre integritet og fortsat robusthed i anvisninger fra PVO, kræves som minimum gennemførelse af følgende undersøgelser:

      I.    Validering af fungicideffekt/sortsresistens

     II.    Undersøgelse af nye herbicider i semi-field anlæg

For begge disse aktiviteter gælder, at det ikke har været muligt med de økonomiske ressourcer, som har været til rådighed, at gennemføre undersøgelser, som dækker alle relevante kombinationer af eksempelvis kornsorter og fungicider eller ukrudtsarter og herbicider. I stedet prioriteres en strategisk indsats, som besluttes for et år ad gangen.

b.I  Validering af fungicideffekt/sortsresistens

Svampesygdommes følsomhed overfor fungicidbehandlinger og kornsorters resistensegenskaber overfor svampesygdomme ændres over tid. For at sikre, at PVO til stadighed leverer robuste anvisninger, skal der årligt gennemføres forsøg, som kan vise, om PVOs parameterværdier på disse områder har behov for justering. I hvert af årene 2004-2007 er der således udført i alt 6 forsøg med 5-6 sorter af henholdsvis vinterhvede, vinterbyg og vårbyg. PVO’s sygdomsmodeller valideres i disse forsøg ved at teste, om PVO’s løsninger er konkurrencedygtige med andre planteværnsstrategier.

Resultaterne fra disse valideringsforsøg, samt resultaterne fra andre DJF forsøg og nogle af Dansk Landbrugsrådgivnings landsforsøg indgår hvert år i justeringen af PVO’s sygdomsmodeller. Forsøgene har vist, at PVOs anbefalinger fortsat er tilstrækkeligt robuste, men flere af sygdomsmodellerne er på baggrund af resultaterne blevet justeret i perioden for at optimere fungicidindsatsen.

b.II  Undersøgelser af nye herbicider i semi-field anlæg

Et herbicids effektivitet falder oftest med stigende størrelse af ukrudt med faldende temperatur og med stigende niveauer af tørke (Kudsk & Kristensen, 1992; Jensen & Kudsk, 1988). Nye herbiciders effektivitet blev undersøgt i semi-field forsøg for at kvantificere den effektmæssige betydning af udviklingstrin, klima og blanding med andre herbicider. Forskelle i effektivitet mellem forskellige størrelser af ukrudt, forskelligt klima kvantificeres i form af en ’korrektionsfaktor’. Resultater fra forsøgene bruges til at estimere værdier for parametre, som indgår i PVOs doseringsmodeller for herbicider. De genererede data i semi-field anlæg udgør sammen med data fra markforsøg, hvor herbiciders effekt mod forskellige ukrudtsarter undersøges, datagrundlaget for de doseringskurver, der er i PVO. (Jørgensen et al., 2007).

Det undersøges også om nye herbicider har antagonistisk (lavere end forventet) virkning, hvis de blandes (’tankblandes’) med andre herbicider. Det er ofte nødvendigt at blande herbicider for at opnå tilstrækkelig effekt mod en sammensætning af ukrudtsarter, som forekommer i en mark. En optimal blanding vil desuden ofte medføre et lavere BI end anvendelse af et enkelt herbicid. PVO undlader at anvise herbicidblandinger, hvor der er konstateret antagonisme.

Generede data på disse områder genbruges mellem beslægtede afgrøder, ukrudtsarter og herbicider i den udstrækning, at det vurderes ikke at gå væsentligt ud over den dyrkningsmæssige robusthed i anvisningerne fra PVO.

c. Udvikling af nye afgrøde/skadevolder modeller, hvor implementering i PVO forventes i løbet af 3 år

Der blev arbejdet med udvikling af modeller i følgende afgrøde/skadevolder systemer:

      I.    Svampesygdommene hvedebladplet, fusarium og ramularia

     II.    Stedsspecifik bekæmpelse af rodukrudt

c.I Svampesygdommene hvedebladplet, fusarium og ramularia

Ramularia er betydende svampesygdom i vårbyg, men der er kun sparsomt kendskab til denne svampesygdoms udbredelse og virulens (angrebsevne) under forskellige forhold. Målet med denne aktivitet er at undersøge sygdommens virulens og resistensegenskaber for aktuelle sorter af vårbyg. Desuden undersøges sygdommens udbyttemæssige betydning og muligheder for bekæmpelse med fungicider.

Indsamlede isolater af Ramularia fra forskellige danske lokaliteter blev brugt til at kunstigt at smitte forskellige sorter af vårbyg. Angreb af Ramularia blev bestemt i observationsparceller, hvor der blev fundet betydelige forskelle i modtagelighed i sorter af vinterbyg og vårbyg. 2 års forsøg med forskellige fungicider og timing af behandlinger viste, at der kan opnås en rimelig god bekæmpelse af svampen.

Forsøg blev gennemført til udvikling af smittemetoder i hhv. semi-field- og markforsøg. Disse resultater bidrager væsentligt til udvikling af pålidelige, kunstige smittemetoder i fremtiden.

Statistisk analyse blev gennemført på stort datasæt fra observationsparceller og fra smitteforsøg. Disse viste, at ’mlo-resistens’ overfor meldug, som er den mest anvendte i de vårbygsorter, der dyrkes i Danmark, er knyttet med øget modtagelighed overfor Ramularia. Flere sorter af både vår- og vinterbyg udviste lovende resistensegenskaber overfor Ramularia.

Hvedebladplet og fusarium er blevet problemsygdomme i vinterhvede i takt med at hvede dyrkes i flere år i træk på samme areal og at reduceret jordbearbejdning har vundet indpas på mange bedrifter. Derfor er der opstået behov for at undersøge, hvordan sygdommene bedst undgås/bekæmpes.

Der blev i 3 år udført forsøg med hvedebladplet i sædskifter med hvede efter hvede og reduceret jordbehandling. Desuden er sorternes modtagelighed testet i small-plot forsøg med 50-60 sorter. Disse viste, at der er betydelige forskelle i sortsresistensen hos de forskellige hvedesorter. Resultaterne fra disse forsøg gjorde det muligt at opdele sorterne i 3 kategorier efter modtagelighed for hvedebladplet, hvilket er blevet indbygget i PVO. Der bliver desuden udført forsøg med forskellige behandlingsstrategier. Resultaterne fra disse forsøg er baggrunden for PVO’s valg af fungicid til bekæmpelse af hvedebladplet.

Endelig blev der udført forsøg med bekæmpelse af fusarium. Forsøgene er blevet smittet med fusarium for at få tilstrækkelige angreb til at kunne kvantificere effekterne af fungicidbehandlinger. I lighed med arbejdet vedr. hvedebladplet er sorternes modtagelighed testet i small-plot forsøg med 50-60 sorter. På baggrund af forsøgene er der udarbejdet en vejledning i bekæmpelse af fusarium. Vejledningen kan understøtte rådgivningstjenesten og landmændene mht. fungicidvalg og -doseringer, optimalt sortsvalg og bekæmpelsestidspunkt. Sortsvalget bygger på en rangordning, som bliver opstillet ud fra small-plot forsøgene.

c.II  Stedsspecifik bekæmpelse af rodukrudt

Flerårige ukrudtsarter formerer sig primært vegetativt, og forekomsten vil ofte være afgrænset i tydelige pletter i en mark. Målet med denne aktivitet var at undersøge, om der kan udvikles metoder, sådan at kun angrebne pletter i en mark sprøjtes med herbicider.

En metode blev udviklet, sådan at pletter af agertidsel kan registreres af føreren af mejetærsker. Som reference blev gennemført manuel registrering af pletter med brug af GPS-udstyr. Registreringer af føreren af mejetærskeren fra foregående vækstår viste sig ikke at kunne relateres til faste målepunkter, hvorfor sammenligning til GPS registreringerne ikke var mulig.

Spredningshastigheder af pletter af agertidsel blev registreret ved manuelle registreringer af pletter i 6 marker med forskellig forfrugt. Resultaterne viste, at pletter udvikles meget forskelligt med forskellig forfrugt. Det forventes, at disse resultater kan danne grundlag for udvikling af strategier for stedsspecifik bekæmpelse af agertidsel.

Anvendte midler

I perioden 2004-2007 blev der anvendt følgende midler:

1.1.4.4 Projekt 4. Bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel

Aktiviteterne blev opdelt i følgende delprojekter:

1. optimal sprøjteteknik i kartofler
2. vinklet sprøjtning ved bekæmpelse af græsukrudt
3. karakterisering af kartoffelsorters resistens overfor skimmel

a. Optimal sprøjteteknik i kartofler

Formål
Formålet var at undersøge, om det er muligt at reducere den anvendte dosering af pesticider, når der ved sprøjtning anvendes luftassisterede sprøjter eller luftsprøjter som Hardi Twin og Danfoil. Et andet formål har været at undersøge, om disse marksprøjtetyper muliggør anvendelsen af lavere væskemængder, end der kræves med en konventionel marksprøjte samt hvilken væskemængde, der er optimal til den konventionelle marksprøjte. Et tredje formål har været at undersøge mulighederne for at anvende mindre afdriftsfølsomme dyse typer ved skimmelsprøjtningen samt at forbedre effekten med konventionel teknik ved anvendelse af vinklede dyser.

Indhold, varighed og resultater
Markforsøg blev udført i 2004-2006. De væsentligste resultater var:

• at en væskemængde på 160 l/ha med konventionel teknik var tilstrækkelig
• at grovere, afdriftsreducerende dyser gav samme effekt som de normalt anvendte fin/medium forstøvende ’fladsprede’ dyser.
• anvendelse af ’bagudvinklede’ dyser ikke medførte registrering af forøget effekt
• der blev fundet en lidt svagere bekæmpelseseffekt med Danfoil i forhold til Hardi Twin og konventionel teknik

Resultater fra disse undersøgelser blev indbygget i nyt modul for sprøjteteknik i PVO.

b. Vinklet sprøjtning ved bekæmpelse af græsukrudt

Formål

Formålet var at optimere vinkling af sprøjtedouchen ved bekæmpelse af græsukrudt med bladvirkende herbicider.

Indhold varighed og resultater

Markforsøg blev udført i 2006-2008. Resultaterne af forsøgene har dokumenteret, at det er muligt at opnå en effektiv bekæmpelse af græsukrudt med bladherbicider med en herbicidindsats, der er væsentlig reduceret, såfremt der foretages en optimering af sprøjtedouchens vinkling.

c. Karakterisering af kartoffelsorters resistens overfor skimmel

Formål

Ved konventionel dyrkning af kartofler kræves ofte 8-12 behandlinger med fungicider i løbet af en vækstsæson mod kartoffelskimmel. Kartoffel er derfor en afgrøde, som vægter relativt meget ved den årlige opgørelse af BH.

Kartoffelsorternes modtagelighed har betydning for, hvornår første sprøjtning mod skimmel skal udføres samt for dosering og længde af sprøjteintervaller. For mange sorter kan det imidlertid være svært at udnytte eventuelle resistensegenskaber i en bekæmpelsesstrategi, da der kun foreligger få systematiske registreringer over skimmeludvikling i de enkelte sorter.

Der blev udført forsøg, som blev koordineret med det europæiske samarbejde i EU, EUCABLIGHT (bedre udnyttelse af kartoffelsorters resistens, herunder udnyttelse af sorter i integrerede bekæmpelsesstrategier). Disse undersøgelser har til formål at standardisere og harmonisere metoder. Der er i 2004-2007 årligt udført forsøg med ca. 50 nye og aktuelle stivelses- og spisekartofler i små-parceller.  I forsøgene er desuden indgået 6 europæiske (EUCABLIGHT) reference sorter (sorter med forskellig resistens og tidlighed: Ersteling, Gloria, Bintje, Escort, Alpha, Robijn) samt 11 differentialsorter med forskellige resistensgener (R0 til R11).

Indhold varighed og resultater

Der kom kraftige angreb af kartoffelskimmel i forsøgene i alle årene med begyndende epidemiudvikling fra begyndelsen af august. Der var store forskelle i udvikling af kartoffelskimmel mellem sorterne både i begyndelsen og i selve epidemiforløbet, hvilket giver gode muligheder for evaluering af sorternes resistens. Også ved bedømmelse af afmodning blev der observeret store forskelle mellem sorterne.  Der er udviklet en automatisk procedure, således at resistenskarakteren (0-9) automatisk beregnes ud fra rådata i forhold til referencesorterne.

Resultaterne er præsenteret i tabel- og grafisk form på nettet (herunder sorternes individuelle epidemikurver samt de beregnede resistenskarakterer), så de hurtigt er tilgængelige for avlere og konsulenter. Da der anvendes de samme metoder, herunder reference og differentialsorter, som i de andre europæiske lande i EUCABLIGHT projektet, vil resultaterne også indgå i den fælles database.  Resultater kan ses på www.eucablight.org  og på www.planteinfo.dk under kartoffelskimmel. Resultaterne vedr. de danske kartoffelsorters resistensegenskaber kan udnyttes i bekæmpelsespraksis, hvor fungiciddoseringen afpasses sortsegenskaber og skimmelrisiko.

Sortsundersøgelserne (2004-2007) har givet et godt overblik over sorternes resistensegenskaber og projektet blev afsluttet 2007. I 2008 er opgaverne vedr. kartoffelskimmel koncentreret om patogensiden, hvor der i juli vil blive indsamlet skimmelisolater fra forskellige marker med henblik på bestemmelse af kønstype (mating type A1 og A2), fungicidresistens, virulens samt genotype. Undersøgel-serne udføres i samarbejde med Nordiske universiteter og dele af testen vil blive udført ved SLU, Uppsala samt MTI, Helsingfors.  Formålet er at karakterisere den danske population af kartoffelskimmel og bl.a. undersøge, om vi i Danmark har samme dominans af én genotype (genotype 13) som i f.eks. Storbritannien.

Anvendte ressourcer

I perioden 2004-2007 er der blevet anvendt følgende beløb:

1.1.5 Afvigelser fra de oprindeligt planlagte aktiviteter

Aktiviteter blev i hvert af årene 2004-2007planlagt og dimensioneret i oktober/december måned for det kommende kalenderår. Der blev udformet projektbeskrivelser, som blev opdelt i følgende hovedpunkter: projektets titel, ansvarlige udførende personer, baggrund, formål og relevans for dansk landbrug, beskrivelse af aktiviteter, planlagte milepæle og budget.

Ligeledes i oktober/december måned blev der blevet udformet rapporter over aktiviteter og resultater fra det indeværende kalenderår. Årsrapporter og nye projektbeskrivelser blev fremlagt på kontaktudvalgsmøder mellem DJF og Dansk Landbrugsrådgivning.

Der var følgende, større afvigelser imellem planlagte og gennemførte aktiviteter:

• det blev forsøgt at omlægge funktion for blanding af fungicider til den såkaldte ADM-model, som kan minimere BI. Dette koncept blev forkastet, fordi et stigende niveau af resistens i septoria overfor strobiluriner krævede en mere manuel kontrol over definerede fungicidblandinger
• 1. prototype af et nyt modul for sprøjteteknik måtte kasseres, fordi den strukturelle udformning af 1. prototype var uhensigtsmæssig i forhold til de opstillede målsætninger for modulet. Ny prototype blev udviklet i 2007 og implementeret i april 2008

• I projektet ”Bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel” var de oprindeligt planlagte undersøgelser om optimal sprøjteteknik gennemført i løbet af 2006. Pilotforsøg havde vist at der var et stort potentiale på et andet sprøjteteknisk område (vinklet sprøjtning mod græsukrudt) og dele af ressourcerne i 2006-2008 har derfor været anvendt som delfinansiering af dette område som beskrevet i 1.1.4.

1.1.6 Forventet udvikling over de næste to år

De 4 projekter, som beskrives i afsnit 1.1.4, planlægges videreført i 2008 og 2009 med et samlet budget på:

Den hidtidigt anvendte praksis bestående af projektbeskrivelser og tilhørende rapporter for 1 kalenderår ad gangen, fortsættes.

Sortsundersøgelserne i kartofler (2004-2007) har givet et godt overblik over sorternes resistensegenskaber, og projektet blev afsluttet 2007. I 2008 er opgaverne vedr. kartoffelskimmel koncentreret om patogensiden, som beskrevet under 1.1.4.4 c.

1.1.7 Bevillingskriterier igennem perioden

Aktiviteter i de 4 projekter blev prioriteret ud fra kortsigtede potentialer for at reducere BI. I konsekvens heraf har indsatsen været fokuseret på:

• afgrøder, som dyrkes på relativt store arealer
• skadevoldere med relativt stor betydning
• beslutningsalgoritmer og modelparametre, som forventedes kortsigtet at kunne bidrage relativt meget til reduktion af BI

Aktiviteter blev dimensioneret og prioriteret for et kalenderår ad gangen. Udkast til  projektbeskrivelser og ressourcekrav blev drøftet blandt de udførende projektdeltagere, og hvis relevant også med Dansk Landbrugsrådgivning.

Denne fokusering er også anvendt i arbejdet med at udforme PVOs brugerflader, sådan at der kræves et vist minimumspotentiale for reduktion af BI i de detailoplysninger, som PVO udveksler med brugerne.

1.1.8 Opfølgning

Behov for korrigerende handlinger i de 4 projekter blev identificeret i årsrapporterne og om muligt indarbejdet i projektbeskrivelserne for et kommende kalenderår.

1.1.9 Finansiering fra anden side og andre synergieffekter

1.1.9.1 Medfinansiering

Projekt 2: ’ Patogen virulens og sortsresistens i korn’ har gennem årene opnået en vis medfinansiering/synergi via øvrige DJF projekter, idet fagområdet er centralt for DJF, og data fra projektet er i flere tilfælde anvendt i andre forskningsprojekter.

Aktiviteter vedrørende screening af kornsorter for modtagelighed for svampesygdommen fusarium og ’vinklet sprøjtning’ ved bekæmpelse af græsukrudt har opnået yderligere finansiering via Erhvervsfinansieret Planteavlsforskning, som administreres af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret.

1.1.9.2 Opfølgningsprojekter

I perioden 2004-2006 udførte Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr i DJF, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø i DJF, Fødevareøkonomisk Institut i Københavns Universitet og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret sammen projektet ’Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt’ (Jørgensen et al., 2007).

I dette projekt indgik analyser af PVOs reduktionspotentialer for BI ud fra a) valideringsforsøg med PVO, b) analyser af historiske data fra forsøg med afprøvning af nye herbicider og fungicider, som havde til formål at give en stærkere økonomisk funderet indgang til optimeringsopgaver i PVO samt c) en sociologisk undersøgelse af landmænds beslutningsadfærd i forbindelse med anvendelse af sprøjtemidler. Det samlede budget var ca. 1,7 mio. kr. Resultater fra dette projekt refereres flere steder i dette notat.

I januar 2007 startede et EU-støttet ’Network of Excellence’, med navnet ENDURE (http://www.endure-network.eu/). Netværket har deltagelse af ca. 180 forskere og rådgivere fordelt på 18 institutioner i 10 europæiske lande. DJF har en central rolle i dette netværk. I perioden 2007-2010 skal dette netværk blandt andet bidrage til at reducere forbrug og afhængighed af pesticider. Eksempelvis gennemføres en undersøgelse over eksisterende ’beslutningsstøttesystemer’ i 27 EU-lande og Schweiz til brug i forbindelse med plantebeskyttelse. Foreløbig er ca. 60 forskellige systemer identificeret og karakteriseret, og yderligere systemer forventes identificeret i løbet af år 2008. Herefter er det en fælles ambition at identificere nogle ’bedste komponenter’ med henblik på opbygning af strukturer og systemer på fælles-europæisk plan.

Aktiviteterne i Projekt 2: ’Patogen virulens og sortsresistens i korn’ koordineres fremover på europæisk niveau også gennem aktiviteter i ENDURE. Eksempelvis vil resistensegenskaber i hvede og patogenegenskaber for hvederust i de Vest- og Centraleuropæiske lande nu blive samlet i en web-baseret applikation ”EURO-Wheat” (http://www.eurowheat.org/). Dette er et stort fremskridt i forhold til at varsle for ny virulens i patogenpopulationerne, som kan spredes over landegrænser med luftbårne sporer. Desuden pågår for tiden forhandlinger med rådgivningstjenesten i Sydsverige om at blive tilknyttet projektet i de kommende år, mod fuld finansiering af de øgede aktiviteter. Ligeledes indgår resultaterne fra undersøgelserne vedr. kartoffelsorternes resistens over for skimmel i ENDURE aktiviteter. Denne aktivitet har til formål at udvikle og anbefale bæredygtige planteværnsstrategier, hvor eksempelvis sortsegenskaber integreres med fungicidindsatsen.

AU-Flakkebjerg blev i juni 2008 udnævnt som globalt referencecenter for forskning i spredning og evolution af hvedegulrust. ’Memorandum of Understanding’ mellem CGIAR-centrene CIMMYT (www.cimmyt.org), ICARDA (www.icarda.cgiar..org) og Aarhus Universitet forventes underskrevet senest med udgangen af juni 2008. Forskningscenter Flakkebjerg bliver herefter et globalt knudepunkt for forskning i hvederust, som i de senere år har udviklet nye, aggressive typer (Stokstad, 2007), som truer den globale produktion af hvede (http://www.globalrust.org/).

Resultaterne fra de danske undersøgelser vedrørende udvikling af fungicidresistens er løbende delt med udenlandske samarbejdspartnere, lige som DK har draget nytte af resultater fra udlandet.

Efter henvendelse fra BioForsk i Norge blev der i 2003 igangsat et samarbejds-projekt med henblik på at tilpasse PVOs ukrudtsmodul til norske forhold. På grundlag af data fra effektivitetsforsøg i Norge med herbicider, som er godkendte og markedsførte i Norge, blev der ved genbrug af den programkode og system-arkitektur, som driver PVOs ukrudtsmodul i Danmark, opbygget og valideret en norsk udgave af dette program. Der blev fundet god dyrkningsmæssig robusthed i anvisningerne fra dette program, ligesom der blev identificeret potentiale for reduktion af herbicidforbruget i Norge (Netland et al., 2005)

Første driftsversion af PVO-ukrudtmodul i Norge blev frigivet i 2005, og DJF arbejder fortsat tæt sammen med BioForsk om nye udviklingsopgaver i Norge på en således fælles dansk/norsk udviklingsplatform.

1.1.9.3 Andet

Økonomiske og faglige synergieffekter som følge af brugerbetaling for PVO, og samarbejde mellem DJF, agrokemiske firmaer og Dansk Landbrugsrådgivning er beskrevet i afsnit 2.2.1.

Fungicidresistensprojektet har opnået synergieffekt i forhold til andre fungicidresistensprojekter, herunder samarbejdsprojekter med den agrokemiske industri. Der har været gennemført et PhD-studie, som specifikt har undersøgt hvilke strategier, der påvirker udviklingen af fungicidresistens overfor hvedegråplet.

Sprøjteteknik i kartofler har tiltrukket indtægtsdækket virksomhed i 2006 og 2007.

Undersøgelser vedr. kartoffelsorternes resistens over for kartoffelskimmel er udført i samarbejde med Vandel Forædlingsstation samt det europæiske samarbejde EUCABLIGHT (bedre udnyttelse af kartoffelsorters resistens, herunder udnyttelse af sorter i integrerede bekæmpelsesstrategier). Undersøgelserne har til formål at standardisere og harmonisere metoder og publicere resultater på en fælles hjemmeside (www.eucablight.org). EUCABLIGHT har finansieret udvikling af fælles protokoller, men ikke selve forsøgene

1.2 Samarbejde med udførende institutioner

1.2.1 Anvendelse af udførende institutioner

DJF, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr (Flakkebjerg afd.) har koordineret de 4 projekter, som beskrives under virkemidlet (se afsnit 1.1.4.)

1.2.2 Formaliserede samarbejdsaftaler og synergieffekter heraf

Der er ikke indgået specifikke formaliserede samarbejdsaftaler i forbindelse med gennemførelsen af virkemidlet.

Siden 6. september 2001 har en formaliseret samarbejdsaftale været i kraft mellem DJF og Dansk Landbrugsrådgivning om ’PlanteInfo’ (www.planteinfo.dk).

Af denne aftale fremgår blandt andet, at PlanteInfo er DJFs og Dansk Landbrugs-rådgivnings ’fælles kanal for online beslutningsstøtte vedrørende planteavl’, at PlanteInfo ejes i fællesskab, og at økonomiske og markedsføringsmæssige aspekter behandles på ’kontaktudvalgsmøder’. Af referater fra møder i kontaktudvalget fremgår bl.a.:

• at landmænd i 2008 betaler 700 kr. og konsulenter 1.000 kr. for et årsabonnement til PVO
• at den økonomiske omsætning fra abonnementsbetalinger for Planteværn Online deles med 50% til Dansk landbrugsrådgivning og 50% til DJF.

Samarbejdsaften om PlanteInfo har således central betydning for organisering og finansiering af det fortsatte arbejde omkring PVO.

Abonnementsprisen for landmænd er steget fra kr. 550 i 2004 til kr. 700 i 2008. Siden 2006 har også konsulenter betalt abonnement, ca. 1000 kr. årligt. I perioden 2004-2007 har antallet af landmandsabonnenter ligget nogenlunde stabilt omkring 800, og antallet af abonnerende konsulenter har i perioden 2004-2007 ligget stabilt omkring 350. Desuden har ca. 100 ’andre’ tegnet abonnement. Dansk Landbrugsrådgivning opkræver abonnementsbetaling, og DJFs andel heraf er steget fra ca. kr. 250.000 i 2004 til ca. kr. 525.000 i 2007.

En synergieffekt, som p.t. er absolut kritisk med henblik på at videreføre PVO i sin nuværende form (beslutningsalgoritmer, dosis-respons funktioner og optimeringsfunktioner) er adgangen til data fra markforsøg, hvor den biologiske effekt på skadevoldere af forskellige doser af pesticider er målt.

Agrokemiske firmaer fremsender sådanne data til Miljøstyrelsen i forbindelse med ansøgninger om registrering (godkendelse) af nye pesticider. Disse data er konfidentielle, men DJF anmoder fra sag til sag om adgang til at anvende disse data også i PVO. Disse anmodninger er hidtil blevet imødekommet i alle relevante tilfælde, men afbrydes denne datastrøm, kan PVO ikke videreføres i sin nuværende form. Tidligere blev disse effektdata i vid udstrækning genereret i DJF i forbindelse med aftale mellem DJF og Dansk Planteværn (www.plantevaern.dk)

om frivillig ’anerkendelse’ af nye pesticider. Anerkendelsesordningen ophørte for nogle år siden, og i dag er der derfor ikke som tidligere den samme garanti for, at der genereres offentlige tilgængelige data i Danmark, hvilket gør den fremtidige vedligeholdelse af ukrudtsmodulet i PVO sårbar.

2 Effekter af virkemidlet

2.1 Målopfyldelse

Virkemidlet skal ifølge Pesticidplan 2004-2009 bidrage til målsætninger vedr.:

• Reducere pesticidforbruget: Behandlingshyppigheden
• Udlægning af sprøjtefri randzoner
• Udvaskning af pesticider til grundvand
• Reduktion i miljø- og sundhedsbelastningen i gartneri og frugtavl
• Nedbringelse af pesticidrester i fødevarer og dyrefoder
• Information om overholdelse af vilkårene for godkendelse af pesticider

I praksis kan de aktiviteter, der er gennemført som led i virkemidlet, kun forventes direkte at bidrage til den første målsætning, en nedgang i pesticidforbruget og dermed en reduktion i behandlingshyppigheden. En opfyldelse af denne målsætning kan eventuelt bidrage til opfyldelse af målsætningerne vedrørende udvaskning af pesticider til grundvandet, reduktionen i miljø- og sundhedsbelastningen i gartneri og frugtavl og nedbringelsen af pesticidrester i fødevarer og dyrefoder. Det er dog langt fra sikkert, at det vil være tilfældet, da risikoen for grundvandsforurening, utilsigtede miljø- og sundhedsbelastninger i gartneri og frugtavl samt nedbringelse af pesticidrester i fødevarer og dyrefoder i stor udstrækning afhænger af pesticidernes kvalitative egenskaber og ikke kun af mængden, der anvendes.

I det følgende gives derfor kun en vurdering af, i hvor høj grad virkemidlet har bidraget til opfyldelse af målsætningen om et reduceret pesticidforbrug. Vurderingen af effekter er foretaget på baggrund af den forventelige udvikling, der ville være set, hvis ikke virkemidlet var blevet anvendt.

Målopfyldelsen vurderes for hvert af det 4 gennemførte projekter under virkemidlet, men der gives også en samlet vurdering for de 4 projekter:

1. Projekt 1: Fungicidresistens
2. Projekt 2: Patogenvirulens og sortsresistens
3. Projekt 3: Implementering af ny funktionalitet i PVOs driftsversion
4. Projekt 4: Bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel
5. Samlet vurdering af Projekt 1-4

a.: Projekt 1: Fungicidresistens hos kornsygdomme

Dette projekt har haft en væsentlig indflydelse på fungicidanvendelsen i dansk planteavl. Uden den viden, som projektet har bidraget med, er der stor sandsynlighed for, at fungicidforbruget ville have været højere pga. forkert anvendelse af visse fungicider. Projektet har desuden haft betydning for de anbefalinger, som er indskrevet i brugsanvisningerne for flere fungicider. Eksempelvis, er anbefalinger er fjernet eller modereret som følge af målte resistensudviklinger. Afslutningsvis skal det dog bemærkes, at fremkomst af fungicidresistens tenderer til at øge fungicidforbruget i forhold til situationen uden fungicidresistens. Det skyldes, at et væsentligt element i en antiresistensstrategi er at anvende fungicidblandinger frem for et enkelt produkt, hvilket alt andet lige øger BI.

b. Projekt 2: Patogenvirulens og sortsresistens

Også dette projekt har haft væsentlig indflydelse på fungicidanvendelsen i dansk landbrug, idet fungicidindsatsen kan tilpasses sorternes resistensniveau. Den direkte sammenhæng mellem kornsorters sygdomsmodtagelighed og deres fungicidbehov, udtrykt i BI, er således veldokumenteret (Jørgensen et al., 2003)

Samarbejde med kornforædlingsvirksomhederne (IV-aktivitet i forlængelse af delprojekt omkring sortsresistens og patogene svampes populationsdynamik), som er et direkte spin-off af dette projekt, har derudover haft betydning i forhold til at udvikle/opretholde et højt niveau af sygdomsresistens i de sorter, som løbende markedsføres.

Eksempelvis blev der i foråret 2008 rapporteret om kraftige angreb af hvedegulrust i Skåne (Anonym, 2008) men ikke i Danmark. Igangværende undersøgelser tyder på, at det skyldes massiv fjernsmitte med luftbårne rustsporer over såvel Skåne som Danmark. Mere end 95% af de danske hvedesorter er resistente mod den konstaterede fjernsmitte, medens de dominerende hvedesorter i Skåne stærkt modtagelige (Hovmøller, 2007).

c. Projekt 3: Implementering af ny funktionalitet i PVOs driftsversion

I perioden 2004-2006 gennemførte DJF i samarbejde med Fødevareøkonomisk Institut, KU og Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, projektet ’Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt’ (Jørgensen et al., 2007).

Værktøjerne i PVO, er afprøvet i perioden 1987-2005 i et meget stort antal markforsøg (parcelforsøg), som var placeret hos landmænd med konventionel dyrkningspraksis i de fleste egne af Danmark. Disse forsøg viste, at PVOs anvisninger er særdeles robuste og fuldt tilfredsstillende ud fra dyrkningsmæssige betragtninger.

Projekt indeholdt også analyser af PVOs potentiale for at bidrage til reduktion af BI. Disse analyser var begrænset til i vår- og vintersæd. Analyserne viste, at der er et uudnyttet reduktionspotentiale for BI  for herbicider på 45 % i vintersæd (reduktion fra BI=1,20 til BI=0,66) og 48 % i vårsæd (reduktion fra BI=0,86 til BI=0,45), når bekæmpelsesmiddelstatistikken fra 2003-2005 blev anvendt som reference (Jørgensen et al., 2007). Disse to afgrødegrupper dyrkes for tiden på tilsammen ca. 60 % af Danmarks landbrugsareal (Danmarks Statistik, 2008).

Som nævnt var analyserne af reduktionspotentialer i dette projekt begrænset til kornafgrøder, men i tabel 2.1 vises realiserede BI ved afprøvninger af PVO i andre afgrøder, hvor PVOs ukrudtsmodul er implementeret.  Sukkerroer blev indbygget i PVO inden igangsættelse af virkemidlet, medens der under virkemidlet blev indbygget 14 arter/dyrkningstyper af græs, 2 arter af kløver, samt fodermajs. I 2007 dyrkedes sukkerroer på ca. 2 % af Danmarks landbrugsareal, græs og kløver på ca. 7 % af arealet og majs på ca. 6% af arealet (Danmarks Statistik, 2008).

Tabel 2.1

Potentiale for reduktion af BI for herbicider i afgrøder, som er indbygget i PVO som resultat af virkemidlet

Noter:

¹⁾ Resultater fra valideringsforsøg 1998-2000 (Rydahl, 2004)

²⁾ Resultater fra valideringsforsøg 2003-2005 (Rydahl, 2006)

³⁾ Der blev ikke gennemført specifikke valideringsforsøg i disse afgrøder, men på grundlag af metodikken ved parameterisering, jf. afsnit 1.1.4.2 vurderes det, at herbicidforbruget udgør ca. 120% af det herbicidforbrug (BI), som er målt for herbicider i vintersæd: 0,66*1,2=0,79 (Rydahl, 2008)

⁴⁾ Potentiale i PVO for reduktion af BI i forhold til BI fra gennemsnit af bekæmpelsesmiddelstatistik 2004-2006. fra BI i  ’græs til frøavl’ refererer til bekæmpelsesmiddelstatistikkens gruppering: ’Andre frø’

⁵⁾ Gennemsnit af BI fra bekæmpelsesmiddelstatistik fra årene 2004-2006

⁶⁾ Bekæmpelsesmiddelstatistik, 2004 (Miljøstyrelsen, 2005)

⁷⁾ Bekæmpelsesmiddelstatistik, 2005 (Miljøstyrelsen, 2006)

⁸⁾ Bekæmpelsesmiddelstatistik, 2006 (Miljøstyrelsen, 2007)

I hvid- og rødkløver er de samlede bekæmpelsesmuligheder begrænsede, hvorfor der er ikke udført valideringsforsøg for PVOs ukrudtsmodul i disse 2 afgrøder.

Analyserne viste endvidere, at PVOs anbefalinger vedrørende svamebehandlinger i korn siden midten af 90’erne har været på niveau med Miljøstyrelsens salgsstatistik og lidt over måltallene gældende for 2009 (figur 2.1 og tabel 2.2 og tabel 2.3).

PVO havde imidlertid ved sin introduktion omkring 1990 et betydeligt potentiale for at medvirke til at nedsætte forbruget af fungicider. I 1990 lå BH i vintersæd på 1,85, hvilket i dag er reduceret med mere end 50 %. Jordbrugerne erfarede således allerede i 1990'erne, at det økonomiske optimum for behandling med fungicider var større med reducerede doseringer end med fulde doseringer, hvilket afspejler sig i det forbrugsmønster, som findes i dag. Så for fungicider var et stort reduktionspotentiale allerede realiseret, da virkemidlet trådte i kraft.

Figur 2.1

Udvikling i forbruget af fungicider i vinterhvede. Som det fremgår, har forbruget været meget stabilt siden midten af 90’erne som følge af den udbredte og stabile brug af nedsatte doseringer.

Tabel 2.2

Reduktionspotentialer for fungicider ved brug af PVO-sygdomme i vinter- og vårsæd i forhold til bekæmpelsesmiddelstatistik og måltal.

Noter:

¹⁾  gennemsnit af 3 år (2003-2005) fra Bekæmpelsesmiddelstatistik. 

²⁾ gennemsnit af BI fra flere års forsøg med PVO i markforsøg.

Tabel 2.3

Sammendrag af resultater fra afprøvninger af PVO-sygdomme i vår- og vintersæd i landsforsøg

Noter:

¹⁾ Referencebehandling er valgt på baggrund af gældende standarder.

²⁾ LSD-værdier refererer til sammenligninger af aktuelle version af PVO og reference behandlinger.

³⁾ 50 forsøg stammer fra Landsforsøgene mens 36 forsøg stammer fra DJF

I dette projektet blev det også vurderet, i hvilken udstrækning reduktionspotentialer for BI, som blev målt ved afprøvning af PVOs ukrudtsmodul i parcelforsøg, kan opskaleres til hele marker og til hele Danmark. Parcelforsøgene blev gennemført af planteavlskonsulenter i lokale afdelinger af Dansk Landbrugsrådgivning. Konsulenterne opsøgte landmænd (forsøgsværter) og marker, hvor der forventedes relativt mange ukrudtsarter og relativt høj tæthed af ukrudtsplanter. Herved blev der opnået god sikkerhed for, at anvisninger fra PVO er tilstrækkeligt robuste i de fleste marker (Rydahl, 2008).

d. Projekt 4: Bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel

Resultaterne vedr. de danske kartoffelsorters resistensegenskaber kan udnyttes i bekæmpelsespraksis, hvor fungiciddoseringen afpasses efter sortsegenskaber og skimmelrisiko.

e. Samlet vurdering af projekterne

En samlet vurdering af de 4 udførte projekter i forhold til de opstillede målsætninger for virkemidlet er, at disse både enkeltvis og tilsammen bidrager til at nedbringe pesticidforbruget (BI) i landbruget, medens at krav til dyrkningssikkerhed ikke forringes i forhold til alternativ ’bedste praksis’.

En betingelse for at realisere de demonstrerede reduktionspotentialer er imidlertid, at landmænd fremover inddrager specifikke forhold i den enkelte mark, inden en ny afgrøde etableres og inden der tages beslutning om at sprøjte. Eksempelvis kan resultaterne fra undersøgelserne af kornsorternes resistensegenskaber overfor forskellige svampesygdomme (Projekt 2) udnyttes, når der skal vælges sort, og PVO (Projekt 3) kan løbende gennem vækstsæsonen konsulteres for at vurdere, om der er behov for behandling, og hvor lidt pesticid (BI) der i så fald er nødvendigt.

2.2 Umiddelbare effekter

I det følgende redegøres for i resultater der er opnået som følge af indsatsen i form af rapporter, publikationer o.l. samt faktisk udvikling og anvendelse af nye teknologier og metoder, igangsatte projekter og andet

2.2.1 Rapporter, publikationer o.l.

I perioden 2004-2008 er der produceret følgende publikationer i relation til virkemidlet:

Anonym (2008). Gulrost på höstvete. Beskrivelse fra Växtcentralen Alnarp, maj 2008.

Anonym (2007). Der er kommet nye smitteracer af gulrust til landet. Planteavlsorientering 09-818 (28. juni 2007), Landscentret, Planteproduktion.

Anonym (2004-07) [4 årgange] Sortsforsøg 2004, 2005, 2006, 2007. Korn, bælgsæd og olieplanter (4 årgange). Danmarks Jordbrugsforskning & Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret (ca. 50 s. pr. årgang)

Hansen JG, Colon LT, Cooke DEL, Lassen P, Nielsen BJ, Cooke LR, Andrivon D & Lees AK (2007). Eucablight - collating and analysing pathogenicity
and resistance data on a European scale. I: Bulletin OEPP/EPPO Bulletin. 2007, vol. 37, s. 383-390

Hansen PK, Jensen PK & Ørum JE (2008) Sprøjteteknik, sprøjtekapacitet og planlægning i forhold til optimal bekæmpelse. Bilag til Seminar om Planteværn 2008. http://www.lr.dk/planteavl/informationsserier/artikler/
lpart100_b2_sproejteteknik.ppt.

Hovmøller MS (2007). Sources of Seedling and Adult Plant Resistance to P. striiformis f.sp. tritici in European Wheats. Plant Breeding 126, 225-233.

Hovmøller MS & Henriksen K (2008) Application of pathogen surveys, disease nurseries and varietal resistance characteristics in an IPM approach for the control of wheat yellow rust. European Journal of Plant Pathology 121, 377–385.

Hovmøller MS & Justesen AF (2007). Appearance of atypical Puccinia striiformis f. sp. tritici phenotypes in north-western Europe.  Australian Journal of Agricultural Sciences 58, 518-524.

Hovmøller MS & Justesen AF (2006). Spredning af kornets bladsvampe på tværs af landegrænser i Europa – og konsekvenser heraf for dansk planteavl. Sammendrag af indlæg Plantekongres 2006, 407-408. ISBN 87-984996-8-8

Hovmøller MS & Milus EA (2007). Ny aggressiv gulrust har spredt sig over det meste af verden - kommer det til Danmark? I: Sammendrag af indlæg, Plantekongres 2007, 53-55. ISBN 87-990463-2-6

Jensen PK (2008). I Danmark rekommendereas lowdriftspridare. I Goda råd om växtskydd 2008. Greppa Växtskyddet. s 23.

Jensen PK (2007). Sprøjteteknikkens betydning for optimal effekt af plantebeskyttelsesmidler. Sammendrag af indlæg, Plantekongres 2007, 36-37. ISBN 87-990463-2-6

Jensen PK (2007). Non-vertical spray angles optimize graminicide efficacy. Weed Technology 21, 1029-1034.

Jensen PK (2006) Sprøjteteknik. Nyt fra forsøg med vandmængder, vinklede dyser m.v. Bilag til Seminar om Planteværn 2006. http://www.lr.dk/planteavl/informationsserier/
artikler/-plvaern2006_pkj.ppt

Jensen PK (2006). Dyser skal vinkles – og helst fremad. Dansk Frøavl 89, august 2006, 10-11.

Jensen PK (2006). Can new spray techniques improve control of potato late blight? Status and future possibilities. Proceedings NJF seminar 388 Integrated control of Potato Late Blight in the Nordic and Baltic Countries, NJF report vol 2, no 9,  39-40.

Jensen PK (2006). Spraying nozzles should be angled. Proceedings NJF seminar 395, Herbage seed production, NJF report vol 2, no 9, 39-40.

Jensen PK & Nielsen BJ (2008) Influence of volume rate and nozzle angling on control of potato late blight with flat fan, pre-orifice and air-induction nozzles. Aspects of Applied Biology 84, International advances in pesticide application, 447-452.

Jensen PK & Nielsen BJ (2008). Potato late blight control using Hardi Twin air-assistance or Danfoil Airsprayer. Aspects of Applied Biology 84, International advances in pesticide application, 441-446.

Jørgensen LN (2006). Bekæmpelse af svampesygdomme i korn In: Pesticidafprøvning 2006, DJF rapport Markbrug, nr. 129. 21-70

Jørgensen LN, Noe E, Nielsen GC, Jensen JE, Ørum JE & Pinnschmidt H (2008) Problems with disseminating information on disease control in cereals to farmers. European Journal of Plant Pathology.121: 303-312.

Jørgensen LN, Noe E, Langvad AM, Jensen JE, Ørum JE & Rydahl P (2007) Decision support systems: barriers and farmers’ need for support. EPPO Bulletin 37, 374-377. http://www.blackwell-synergy.com/doi/abs/
10.1111/j.1365-2338.2007.01145.x

Jørgensen LN, Noe E, Langvad AM, Rydahl P, Jensen JE, Ørum JE, Pinnschmidt, H & Bøjer OQ (2007). Potentiale for nedsættelse af pesticidforbruget ved anvendelse af Planteværn Online. Sammendrag af indlæg, Plantekongres 2007, 44-45. ISBN 87-990463-2-6

Jørgensen LN, Rydahl P, Noe E, Langvad AM, Ørum JE, Jensen JE, Pinnschmidt H & Bøjer OQ (2007) Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 115 2007 http://www.mst.dk/Udgivelser/publikationer/
2007/09/978-87-7052-590-9.htm

Jørgensen, LN & Thygesen K. (2006). Skal strobiluriner fortsat bruges i hvede? Danske og udenlandske erfaringer.  Sammendrag af indlæg, Plantekongres 2006, 32-33. ISBN 87-984996-8-8

Jørgensen LN & Thygesen K (2006). Fungicide resistance and its impact on recommendations to farmers – experiences from Denmark AAB conference. Fungicide resistance: are we winning the battle but losing the war? Aspect of Applied Biology 78. 65-70

Jørgensen LN & Thygesen K (2006). Skal strobiluriner fortsat bruges i hvede? Danske og udenlandske erfaringer. 3.danske Sammendrag af indlæg, Plantekongres 2006. 32-33. ISBN 87-984996-8-8

Jørgensen LN & Thygesen K (2005). Strobilurinresistens. Sammendrag af indlæg, Plantekongres 2005, 34-35. ISBN 87-984996-6-1

Nielsen BJ (2007). Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). Pesticidafprøvning 2007. Landbrugsafgrøder. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Rapport, Markbrug, nr. 133, 71-84 [resultater fra sortsundersøgelserne]

Nielsen BJ (2004). Control strategies against potato late blight using weekly model with fixed intervals but adjusted fungicide dose. Proceedings of the eight workshop of an European network for the development of an integrated control strategy of potato late blight. Jersey,  31 March– 4 April 2004. H.T.A.M. Schepers and C.E. Westerdijk, editors. PPO-Special Report no. 10 (2004), 233-235

Rydahl P (2006). Planteværn Online i majs. Sammendrag af indlæg, Plantekongres 2006, 59-60. ISBN 87-984996-8-8. 59-60

Rydahl P (2005). Hvordan planlægges og gennemføres planteværn på 500 ha?. Sammendrag af indlæg, Plantekongres 2005, 41-42. ISBN 87-984996-6-1

Rydahl P (2004). A Danish decision support system for integrated management of weeds. Aspects of Applied Biology, 72, 2004. 43-53

Rydahl P (2004). Planteværn Online – ukrudt. Indlæg på ’Planteproduktion 2004’.

Thygesen K & Jørgensen, LN (2006). Septoriasvampens følsomhed overfor triazoler. Sammendrag af indlæg, Plantekongres 2006, 29-31. ISBN 87-084996-8-8

2.2.2 Faktisk udvikling og anvendelse af nye metoder

2.2.2.1 Projekt 1: Fungicidresistens

Fungicidvalget i dansk landbrug afspejler, at landmændene er blevet opmærksomme på vigtigheden af at anvende de midler, som har bedst effekt over de aktuelle sygdomme.

Fungicidanbefalingerne i PVO’s sygdomsmodul er tilrettet, så de udnytter den viden, som projektet har bidraget med vedr. fungicidresistens.

Den faktiske anvendelse af strobiluriner er reduceret væsentligt efter at der blev konstateret stor udbredelse af strobilurinresistens hos septoria.

2.2.2.2 Projekt 2: Patogenvirulens og sortsresistens

Sorter med højt niveau af resistens mod de mest betydende svampesygdomme i korn, f.eks. septoria, gråplet og gulrust i hvede, har fået øget anvendelse i de seneste år. Det potentielle fungicidbehov er således reduceret i forhold til en situation med fortsat høj andel af sygdomsmodtagelige sorter. Det skyldes dels et øget fokus på betydningen af sortsresistens i planteværnsrådgivningen, men også en succesfuld planteforædling, hvor det er lykkedes at kombinere god svamperesistens med højt udbyttepotentiale.

Patogenisolater med ny virulens, som identificeres via nærværende projekt, udvælges hvert år og stilles til rådighed for danske kornforædlingsvirksomheder.

Hermed effektiviseres planteforædlingen for sygdomsresistens i nye sorter, sådan at sorterne besidder bedst mulig resistens i forhold til den aktuelle (og forventede) patogenpopulation. Dette er en sideløbende IV-aktivitet, som er et direkte spin-off af projektet.

2.2.2.3 Projekt 3: Implementering af ny funktionalitet i PVOs driftsversion

Den faktiske udvikling og anvendelse under virkemidlet i perioden 2004-2007 i form af indbygning af nye værktøjer og ny funktionalitet i PVO er beskrevet relativt detaljeret i afsnit 1.1.4.3. Her følger et kort sammendrag af disse resultater:

Fælles for modulet for ukrudt og modulet for sygdomme og skadedyr:

• Anvendelse af PVO fra håndholdte computere (PDAer), som kan bringes med ud i en mark
• Modul for sprøjteteknik (frigivet april 2008)

Modulet for ukrudt

• årlig indbygning af resultater fra forsøg med nye herbicider i semi-field anlæg
• modelberegning i fodermajs, 2 arter af kløver, 14 arter/typer af græs Herefter er det samlede antal afgrøde-modeller: 30.
• modelberegning for alle gængse udlægsafgrøder
• indlæggelse af alle generiske (kopiprodukter) herbicidprodukter
• alle ’off-label’ godkendelser indlagt i alle beregnings-modeller
• yderligere 26 ukrudtsarter blev indlagt, hvorefter det samlede antal ukrudtsarter er 105
• regneværktøjet ’Herbicider på Tværs’, som kan give overblik over samtlige bekæmpelsesmuligheder for: ét herbicid, én afgrøde og én ukrudtsart
• værktøjer, som kan vise beregnede effekter fra ’Effektprofil’ og fra ’Brugers blanding’ i grafisk udformning, blev implementeret.
• nøgle til bestemmelse af arter af græs på tidlige udviklingstrin

Modulet for sygdomme og skadedyr

• årlig inkorporering af resultater om kornsorters resistens mod forskellige svampesygdomme
• meldugmodellernes skadetærskler er blevet justeret
• modellerne for bygbladplet og skoldplet er blevet adskilt, og skadetærsklerne er blevet justeret
• DTR modellen i vinterhvede er blevet implementeret og har fået indbygget flere parametre, mens andre er blevet justeret.
• der er udarbejdet en vejledning vedr. bekæmpelse af fusarium i vinterhvede, som kan understøtte rådgivningstjenesten og landmændene mht. valg af fungicid og dosering, sortsvalg og bekæmpelsestidspunkt.
• bladlusmodellen er videreudviklet og blevet suppleret med en udflyvningsmodel

Et interessant spørgsmål er imidlertid, i hvilken udstrækning disse udbygninger i PVO også anvendes i praksis? Man kan få indtryk af omfanget af den faktiske anvendelse af PVO dels ved antallet af abonnenter og dels ved besøgsstatistik for programmet.

Udnyttelse af PVOs potentiale for reduktion at BI kræver, at bedrifts- og markspecifikke forhold inddrages, inden der tages beslutning om at sprøjte og inden der vælges sprøjtemiddel og dosering. Derfor er de primære målgrupper for programmet landmænd og planteavlskonsulenter. Siden 2004 har antallet af abonnerende konsulenter ligget stabilt omkring 350, hvilket er tilnærmelsesvis alle planteavlskonsulenter i Danmark. Antallet af abonnerende landmænd har ligeledes ligget relativt stabilt omkring 800 siden 1996, også i perioden 2004-2007. Det svarer til ca. 3% af Danmarks bedrifter med >20 ha (Jørgensen et al., 2007)

Idet PVOs ukrudtsmodul drives af servere i DJF og PVOs sygdomsmodul drives af servere i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, opgøres besøgsstatistik særskilt for disse to moduler.

Besøgsstatistik for PVO, modulet for ukrudt

I figur 2.2 vises antallet af unikke besøg pr. måned siden år 2003 for PVOs ukrudtsmodul. Heri indgår både besøg, som kræver abonnement og besøg, som ikke kræver abonnement. Alle værktøjer, der indeholder potentiale for at reducere pesticidforbruget, kræver abonnement, medens identifikationsnøgler og forskellige oversigter kan anvendes gratis. De fleste besøg sker i maj måned, hvor der i 2004 var ca. 3.400 unikke besøg, hvilket i år 2007 var steget til ca. 7.300 unikke besøg. Det samlede antal årlige, unikke besøg var i år 2004 15.902 og i år 2007 var antallet steget til 35.253, hvilket således er en fordobling i antallet af årlige, unikke besøg i perioden under virkemidlet. I optællingen af antallet af unikke besøg, indgår imidlertid også besøg fra andre lande. Efter frigivelse af norsk version (tilpasset norsk landbrug) i 2004 og tysk version (fagligt reduceret udgave af dansk version med tysk brugerflade) i 2006, er der konstateret et stigende antal besøg fra især disse to lande. I figur 2.3 vises lokaliseringer af de seneste 1000 unikke besøg pr. 16. juni 2008. Her kan man se, at der er relativt mange besøg fra andre lande og særligt fra Tyskland og Norge.

PVO er under virkemidlet i 2004-2007 blevet udbygget med alle godkendte og markedsførte herbicider og optimal anvendelse af disse i 17 nye afgrøder og for 26 nye ukrudtsarter. Hermed er PVOs ukrudtsmodul operationelt på en meget stor del af landbrugsarealet i Danmark. På det grundlag finder DJF det overraskende, at antallet af landmænd, som abonnerer på PVO, ikke har været stigende i perioden under virkemidlet.

Figur 2.2

Udvikling i antal unikke besøg på PVOs ukrudtsmodul i perioden januar 2003 til maj 2008

Figur 2.3

Geografisk fordeling af de seneste 1000 unikke besøg på PVOs ukrudtsmodul pr. 16. juni 2008.

Besøgsstatistik for PVO, modulet for sygdomme

I perioden 2005-2007 har der været 4-500 brugere pr. uge i højsæsonen på modulet for sygdomme.

2.2.2.4 Projekt 4: Bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel

Undersøgelserne vedr. kartoffelsorternes resistens over for skimmel har medvirket til at standardisere og harmonisere afprøvningsmetoder i Europa samt udviklet automatiske beregningsprocedurer for resistenskarakterer baseret på skimmeludvikling i måle- og referencesorter.

2.2.3 Igangsatte projekter

Dette emne er behandlet i afsnit 1.1.9.2

2.2.4 Andet

I det følgende vurderes det, hvordan disse effekter hænger sammen med den overordnede målopfyldelse, jf. 2.1.

2.3 Miljø og sundhedsmæssige effekter

2.3.1 Overordnede effekter

BH er en opgørelse af pesticidforbruget baseret på fastsatte standarddoseringer. Bicheludvalget antog, at BH også kunne være et indirekte mål for den del af miljøeffekterne, der vedrører effekter på flora og fauna, mens f.eks. risikoen for udvaskning af pesticider til grundvandet ikke kan relateres til BH. I januar 2007 konkluderede et tværministerielt udvalg imidlertid, at BH teoretisk set ikke kan antages at være en særlig præcis indikator for miljøpåvirkningen (Kjær et al., 2007). Som det er redegjort for i afsnit 2.1 kan BH heller ikke anses for at være en god indikator for sundhedsbelastningen ved anvendelse af pesticider eller omfanget af pesticidrester i fødevarer og dyrefoder. Da en reduktion i BH har været den styrende indikator for nærværende virkemiddel, er det derfor irrelevant at vurdere virkemidlets miljø- og sundhedsmæssige effekter.

2.4 Andre effekter og konsekvenser

I det følgende redegøres for økonomiske effekter ud over de angivne budgetter, som følge af resultatet af indsatsen.

2.4.1 For det offentlige

Der er Ingen særlige indtægter og ingen særlige omkostninger for det offentlige som følge af virkemidlet ud over omkostningerne til virkemidlet.

2.4.2 For rådgiverne

Virkemidlet har ikke umiddelbart påført Dansk Landbrugsrådgivning eller lokale rådgivere ekstra opgaver.

Indsamling af materiale vedr. fungicidresistens er løbende formidlet via rådgivningstjenesten og andre medier for at sikre, at landmændene informeres om de mest optimale løsninger med mindst muligt input af fungicider

2.4.3 For landbruget

Aktiviteterne vedr. fungicidresistens har bidraget til at holde det danske fungicidforbrug i korn på et lavt niveau, fordi det har været muligt at anbefale de mest effektive midler, som har det største potentiale for at blive brugt i nedsatte doseringer. Figur 2.4 viser, hvordan salget af fungicider i løbet perioden under virkemidlet skiftede fra fungicidgruppen strobiluriner til gruppen af triazoler.

Figur 2.4

Udvikling i forbruget af fungicider i hvede afspejler de ændringer der er sket som følge af kraftig udvikling af fungicidresistens.

Markforsøg med kunstig smitte har gjort det muligt at fravælge potentielt sygdomsmodtagelige sorter allerede før markedsføring, hvilket har haft en betydelig effekt i forhold til at mindske bekæmpelsesbehovet for svampesygdomme. Det samme gælder for markedsførte sorter, som får øget modtagelighed som følge af ændret sammensætning af patogenpopulationerne over tid.

Udgifter til ukrudtsbekæmpelse kan reduceres med mindst 54 kr./ha i vårsæd og med mindst 137 kr./ha i vintersæd, hvis marker inspiceres for ukrudt, og PVO konsulteres, inden der sprøjtes. .

I Danmark dyrkes p.t. ca. 900.000 hektar med vintersæd og ca. 600.000 hektar med vårsæd. Ud fra reduktionspotentialer, som er målt med PVO pr. hektar, udgør den potentielle besparelse i disse to afgrøde grupper 144,8 mio. kr. årligt

(Jørgensen et. al., 2007)

PVO har imidlertid også økonomisk potentiale i andre afgrøder. I fodermajs og sukkerroer, budgetteres standardbehandlingsprogrammer med herbicider med henholdsvis 560 kr./ha og 1050 kr./ha (Jørgensen, 2008). Hvis det antages, at de procentvise reduktionspotentialer for BI, som er målt til 19 % i fodermajs og 45 % i sukkerroer, jf. tabel 2.1, udløser reduktioner i udgifter i samme størrelsesorden, så kan udgifter til herbicider ved brug af PVO reduceres med ca. 100 kr./ha i fodermajs og med ca. 450 kr./ha i sukkerroer. Herfra skal trækkes udgifter til ca. 2 markinspektioner i fodermajs, hvilke koster ca. 40 kr./ha, og 3-4 markinspektioner i sukkerroer, hvilke koster ca. 60-80 kr./ha. I græsafgrøder forventes PVO at udløse et herbicidforbrug, som er ca. 20 % større end i vinterhvede (tabel 2.1). Herved forventes udgifter at kunne reduceres med omkring 100 kr./ha.

2.4.4 For andre

Ingen bemærkninger.

2.5 Eksterne faktorer

2.5.1 Barrierer eller positive faktorer

I det følgende redegøres for eksterne barrierer eller eksterne positive faktorer, der har spillet ind på virkemidlet og bevirket en højere eller lavere effekt.

Resultaterne fra fungicidresistensundersøgelserne i korn er blevet velvilligt modtaget af erhvervet, som jævnfør figur 2.1 har været hurtige til at adoptere resultaterne og bruge de mest effektive løsninger. Resultaterne har sikret, at der ikke er anbefalet løsninger, som ikke har optimal nyttevirkning.

Indførelsen af en relativ enkel gruppering af sorter i PVO baseret på modtagelighed for de mest betydende svampesygdomme har bidraget til en øget fokus på anvendelsen af resistente sorter. Sortsgrupperne, som afspejler sorternes nedarvede resistens sammenholdt med den aktuelle sammensætning af patogenpopulationerne, har således vundet indpas i de fleste rådgivnings-programmer og publikationer. Herved er disse resultater blevet udbredt til det praktiske jordbrug.

Resultaterne i tabel 2.1 viser, at PVOs anvisninger vedr. ukrudt er robuste, og at der er betydelige potentialer for reduktion af BH, som ikke udnyttes i praksis. Disse potentialer har været kendte siden 1990erne, og de har været afrapporteret adskillige gange. For at undersøge mulige årsager til, at potentialerne ikke udnyttes bedre i praksis, blev der i 2004-2006 gennemført en spørgeundersøgelse og fokusgruppe interviews, som skulle klarlægge landmænds beslutningsadfærd i forbindelse med plantebeskyttelse.

Ca. 800 landmænd svarede på spørgeundersøgelsen, og analyser heraf viste, at landmænd har stor tillid til den dyrkningsmæssige robusthed i anvisningerne fra PVO, men at PVO ikke passer godt ind i de måder, som landmænd træffer beslutninger på vedrørende planteværn. Eksempelvis foretrækker mange landmænd at basere beslutninger på egne erfaringer eller på råd fra konsulenter, som landmænd traditionelt også inddrager i forbindelse med hektarstøtte-ordninger, gødningsplanlægning og meget andet. Mange landmænd oplyste endvidere, at de havde svært ved at finde tid til at foretage markinspektioner, og mange udtrykte også usikkerhed med hensyn til at bestemme arter af småt ukrudt og identificere svampesygdomme (Jørgensen et al., 2007).

Planteavlskonsulenter i de landøkonomiske foreninger kan hjælpe landmænd med at udføre markinspektioner og identificere skadevoldere, men Danmarks ca. 350 planteavlskonsulenter kan imidlertid ikke tilnærmelsesvis overkomme at inspicere i alle marker (ca. 2,5 mio. ha). Til gengæld søger mange planteavlskonsulenter til gengæld ofte inspiration i PVO til at udforme behandlingsplaner på regionalt plan (Rydahl, 2008).

En betingelse for at udnytte PVOs reduktionspotentialer er imidlertid, at der udføres markinspektioner, inden der vælges behandlinger. En tilbagevendende indvending mod PVO-konceptet er, at sprøjtemidler nødvendigvis må indkøbes i god tid inden sprøjtesæsonen, hvor skadevolderne endnu ikke er fremme. Hvis landmændene imidlertid noterer hvilke ukrudtsarter, der har været dominerende i tidligere år, kan PVO konsulteres også for at forberede indkøb inden vækstsæsonen. (Rydahl, 2005). Overskydende indkøb kan som regel leveres tilbage til leverandører efter vækstsæsonen.

Strukturudviklingen i landbruget bevirker, at der bliver stadigt færre men til gengæld større bedrifter. I perioden 1986-2006 steg antallet af bedrifter med >100 ha fra 2.913 til 8.254 og antallet af bedrifter med >250 ha steg fra 324 til 1.476 (Danmarks Statistik, 2008). En spørgeundersøgelse i 2004-2006 viste imidlertid, at også de landmænd, som driver store brug, har tilstrækkelig kapacitet til at udføre sprøjtearbejdet rettidigt i de fleste marker (Jørgensen et al., 2007).

En alternativ mulighed for at udnytte PVOs reduktionspotentialer kunne være at udvikle nye teknologier og koncepter, som overflødiggør markinspektioner, eksempelvis automatisk registrering af ukrudtsforekomster.

DJF og Dansk Landbrugsrådgivning har aftalt, at Dansk Landbrugsrådgivning varetager salg og markedsføring af PVO, sådan at abonnement alene kan tegnes hos Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og hos lokale medlemmer af Dansk Landbrugsrådgivning. Dette salgsarbejde foregår sideløbende med traditionelle timebetalte rådgivningsydelser vedrørende plantebeskyttelse.

Afsluttende konstateres det, at de hidtidige incitamenter til at udnytte potentialerne i PVO for reduktion af BI åbenbart ikke har været tilstrækkelige til at overvinde de hidtidige barrierer.

2.5.2 Kendskab til virkemidlet

I det følgende redegøres for, i hvilket omfang, der har været et tilstrækkeligt kendskab til virkemidlet blandt forskellige målgrupper og interessenter.

2.5.2.1 Rådgivere

Resultater fra de 4 projekter, som er udført virkemidlet, og resultater også fra forløbere til disse projekter er præsenteret:

• på årlige danske Planteværnskonferencer, som DJF arrangerede indtil år 2003
• på årlige ’Seminarer om Planteværn, som Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret arrangerer specielt for rådgivere
• på den årlige ’Plantekongres’, som DJF og Dansk Landbrugsrådgivning har arrangeret i fællesskab siden år 2004

• i artikler i landbrugsfaglige tidsskrifter

Hertil kommer, at top-100 listen over de hyppigste brugere af PVOs ukrudtsmodul er stærkt domineret af planteavlskonsulenter. Herved indikeres, at konsulenter i vid udstrækning anvender PVO til udformning af de rådgivningsydelser, de leverer til landmænd (Rydahl, 2008).

På det grundlag vurderes det, at de fleste rådgivere, som beskæftiger sig med plantebeskyttelse i Danmark, har et godt kendskab til aktiviteterne under dette virkemiddel herunder reduktionspotentialer for BI.

2.5.2.2 Vidensudviklere

Som det fremgår af afsnit 2.2.1 og afsnit 2.5.2.1, er der publiceret righoldigt om aktiviteterne under virkemidlet. Derfor vurderes det, at vidensudviklere (forskere) indenfor planteværn og i naturligt tilgrænsende fagområder, er vel informerede om virkemidlet og resultater af dette.

2.5.2.3 Landmænd

En afgørende forudsætning for at udnytte PVOs reduktionspotentialer er, at medarbejdere på de enkelte bedrifter kan foretage markinspektioner og bestemme arter og angrebsgrader af de skadevoldere, som kan forekomme i alle de vigtigste landbrugsafgrøder.

Disse kvalifikationer indgår som en central del af uddannelserne som faglært landmand og i kurser til erhvervelse af sprøjteførercertifikat. Desuden indgår der hvert år i den centralt udarbejdede eksamen ved afslutningen Modul 2 på uddannelsen som faglært landmand en opgave i brug af PVO (Eriksen, 2008).

Hermed burde de fleste personer, som udfører sprøjteopgaver med pesticider i Danmark, være kvalificerede til at identificere skadevoldere, og landmænd, som er uddannet i de senere år, burde endvidere kende til brug af PVO.

Grindsted Landbrugsskole bidrager med klassetest af nye moduler til PVO. Herved bidrages til at sikre, at strukturer og terminologier, som anvendes i PVO, er intuitivt anvendelige for landmænd (Rydahl, 2008).

2.5.2.4 Offentligheden generelt

Kendskab til virkemidlet i offentligheden vurderes at være relativt beskedent, idet BH og BI for pesticider og politiske reduktionsplaner opleves både som teknisk vanskelige og abstrakte for lægfolk i forhold til andre politiske emner.

3 Perspektivering af virkemidlet

3.1 Fortsatte potentialer

3.1.1 Behov for aktiviteter nu og fremover

Udvikling og anvendelse af resistente kornsorter rummer et stort potentiale i forhold til at minimere fungicidbehovet (Jørgensen et al., 2003). Det forudsætter imidlertid en effektiv overvågning af de patogene svampes virulensdynamik og epidemiologi under foranderlige klimabetingelser, samt en grundig karakterisering af nye sorters genetiske grundlag for resistens.

Systemet er p.t. specielt veludviklet i forhold til forebyggelse af hvedens gulrust (Hovmøller & Henriksen, 2008), men kunne med fordel udvides med en tilsvarende indsats for øvrige svampesygdomme med stort potentiale for forebyggelse vha. sortsresistens bl.a. hvedebrunrust, fusarium, meldug, bygrust og skoldplet.

Det unikke danske system, som bygger på et tæt samarbejde mellem forskning, rådgivning, sortsafprøvning og planteforædling bidrager således direkte til at mindske behovet for svampesprøjtninger.

Udviklingen af fungicidresistens er, ligesom udvikling af ny virulens, en trussel, som løbende bør følges. Det vurderes vigtigt, at der er uvildige institutioner, som er involveret i disse aktiviteter, for at sikre at området ikke styres af firmaer, som også har kommercielle interesser i området. I Danmark er der yderst få grupper af fungicider til rådighed. Dette mindsker mulighederne for at anvende antiresistensstrategier. Området bør derfor løbende følges for at sikre, at kun effektive midler anbefales

DJF har defineret en række aktiviteter, som er nødvendige for, at PVO kan levere ’beslutningsstøtte’ vedrørende anvendelse af pesticider i landbruget, som indebærer at  lovkrav, produktoplysninger, resultater fra forskning, dagsaktuelle agronomiske forhold i den enkelte mark og arbejdsmæssige forhold integreres, sådan at pesticider anvendes med så lavt et BI som muligt i den enkelte mark.

Disse aktiviteter benævnes i det følgende som ’PVO-kerneaktiviteter’. Heri indgår alle opgaver, der således er nødvendige for at videreføre de afgrøde/skadevolder-modeller og programfunktioner, som allerede er implementerede i PVO. I takt med at der indbygges flere afgrøder, flere skadevoldere og flere værktøjer i PVO, stiger omfanget af ’PVO-kerneaktiviteter! For tiden er der følgende PVO-kerneaktiviterer:

• rekvirering af data, som anvendes til effektivitetsvurdering i forbindelse med ansøgning om godkendelse af et nyt pesticid
• beregninger og opdatering af databaser med definitioner af afgrøder, sorter, skadevoldere, vækstskalaer, strategier for markinspektioner, modelparametre og brugerflader for såvel beregnings- som informationsmoduler.

• undersøgelser i semi-field anlæg for nye herbicider:
• undersøgelser af sorts- og fungicidresistens i parcelforsøg i marken med såvel eksisterende som nye fungicider:
• ad hoc opgaver, som betinges af eksterne forhold. Sådanne kan eksempelvis opstå, hvis f.eks. nye pesticider godkendes, som kræver særlige tilpasninger i dyrkningsmetoderne, en skadevolder bliver resistent overfor en et bestemt pesticid.

3.1.2 Holdbarhed af effekter

I det følgende redegøres for, i hvilken udstrækning effekterne af virkemidlet vil kunne mindskes, holdes på konstant niveau eller øges uden fortsat metodeudvikling.

Da effekten af sortsresistens i korn er en direkte funktion af de patogene svampes populationsdynamik, er en fortsat metodeudvikling på dette område helt afgørende. Det gælder specielt for svampe, som spredes langt via vindbårne sporer, samt for afgrøder med stort genetisk potentiale for forebyggelse vha. sortsresistens, f.eks. kornarternes meldug og rustsvampe (Brown & Hovmøller, 2002). De seneste rapporter om global spredning af hvedens sortrust (Stokstad, 2007) og nye typer aggressiv gulrust (Hovmøller & Henriksen, 2008) understreger behovet for nye tiltag på området.

De ’PVO-kerneaktiviteter’, som beskrives i afsnit 3.1.1, er kritiske med henblik på at videreføre PVO i den form, som karakteriserer PVO ved indgangen til år 2008.  Reduceres omfanget af ’PVO-kerneaktiviteter’ under et kritisk niveau, vil der skulle reduceres i programmets faglige indhold.

3.1.3 Yderligere effekter ved fortsat/udvidet udvikling

I det følgende redegøres for hvorvidt yderligere effekter forventes at kunne opnås gennem fortsat/udvidet metodeudvikling. Herunder vurderes det, om det vil koste en større indsats for at nå en yderligere, given effekt.

Den for tiden mest perspektivrige enkeltopgave med henblik på reduktion af BH er at udvikle nye teknologier og nye koncepter, som gør det muligt at differentiere behandlinger med pesticider i forhold stedlige, aktuelle angreb af skadevoldere, hvor manuelle markinspektioner kan udelades.

Eksempelvis er det muligt at opnå tilstrækkelig effekt i en mark med 100 ukrudtsplanter pr. m² med blot nogle få gram glyphosat (normaldosering 360-540 g/ha), såfremt det er muligt at placerer sprøjtedråber på de enkelte planter frem for at behandle hele marken (Graglia, 2004). Disse resultater kan have vidtrækkende perspektiver ikke kun mht. en yderligere reduktion i BH men også med henblik på at mindske risikoen for udvaskning af pesticider til grundvand og pesticidrester i fødevarer og dyrefoder, da hverken jordoverfladen eller afgrøden eksponeres for herbicider. Dette eksempel kan opfattes som et stedligt meget præcist men også et teknisk kompliceret koncept, som p.t. undersøges i et DFFE finansieret projekt. Fortsat forskning og udvikling er imidlertid nødvendigt, inden det kan praktiseres i stor skala.

Med henblik på at opnå resultater også på kort sigt (3-5 år) kan også teknisk mindre komplicerede koncepter være interessante. Lykkes det eksempelvis at udvikle metoder, sådan at PVO kan anvendes på markniveau, uden at der skal foretages markinspektioner, overvindes kendte barrierer, og samtidig forventes yderligere potentialer for reduktion af BI demonstreret, idet der hermed åbnes for stedligt differentierede herbicidbehandlinger inden for en mark. Til brug for udvikling af dette område, er flere teknisk meget forskellige koncepter blevet skitseret:

• brug af eksisterende, traditionelle bom sprøjter:
  
  
  • manuel registrering af ukrudt med digitalkamera og beregning med PVO. Behandlinger differentieres mellem marker
  • registrering af ukrudt med digitalkamera på robot og beregning med PVO. Behandlinger differentieres mellem marker
  • real-time registrering af ukrudt med digitalkamera, beregning med PVO og behandling i én arbejdsgang. Behandlinger fortages stedsspecifik i grid svarende til bredden af sektioner af sprøjte bomme

• brug af ’cellesprøjter’:
  • robot med cellesprøjte, måske i 10 x 10 cm grid (præsenteret i DR-nyheder 16. juni 2008 kl. 18.30) (Nørremark et al., 2007)

Disse koncepter er også meget forskellige med hensyn til:

• potentiale for reduktion af pesticidforbruget
• behov for input af ressourcer i udviklingsarbejdet (økonomi og personale)
• tidshorisont for implementering
• behov for sammenkobling af teknologier (samarbejde med industrielle partnere)

Der er også adskillige fortsat uløste, tekniske komplikationer og/eller udfordringer i disse koncepter:

• udvikling af automatiserede metoder, som kan identificere afgrødeplanter og ukrudtsplanter på artsniveau
• reduktion af tidsforbrug ved dynamisk ændring af doseringer under fremkørsel med sektionssyret alm. bomsprøjte
• valg af bekæmpelsesmetoder, eksempelvis:
  
  
  • herbicider, som bekæmper både afgrøder og ukrudt (f.eks. glyphosat)
  • selektive herbicider, som tåles af afgrøder, men som bekæmper ukrudt
  • nye teknologier, som bekæmper enkeltplanter uden brug af herbicider
• stedlig opløselighed i fastlæggelse af bekæmpelsesbehov, valg at behandling og udførelse af behandling

Det er svært at forudse, hvilke muligheder, komplikationer og udfordringer, der kan opstå undervejs ved udvikling af forskellige, nye koncepter. Til brug for tidsmæssig og økonomisk dimensionering og prioritering af nye indsatser på disse områder vurderes det, at det vil være nødvendigt at afsætte en overordnet økonomisk ramme.

DJF vedligeholder specifikt for PVO et katalog med ideer til yderligere udvikling af PVO, som alle vurderes at kunne bidrage til at reducere BI. Sådanne PVO udviklingsopgaver, ligger således ud over de PVO-kerneaktiviteter, som specificeres ovenfor. Nye PVO-udviklingsopgaver kan eksempelvis være:

• beregningsmodeller i flere afgrøder, eksempelvis:
  • ukrudtsbekæmpelse i kartofler, grønsags-, prydplante- og skovbrugskulturer
  • sygdomsbekæmpelse i majs, bederoer, raps, græsser, m.fl.

• bedre regnemodeller
• nye koncepter for markregistreringer, beregning og gridstørrelse for tildeling
• udvikling af nye koncepter for at udnytte PVOs reduktionspotentialer
• integration af pesticider med andre bekæmpelsesmetoder

DJF anbefaler, at PVO som minimum videreføres med de nævnte PVO-kerneaktiviteter. Nye PVO udviklingsopgaver kan herefter specificeres og dimensioneres ud fra ambitioner og ressourcer på området.

3.2 Alternativer

3.2.1 Effektivitet i forhold til alternativer

I det følgende redegøres for, om der findes alternative virkemidler, der eventuelt med færre ressourcer kunne have givet samme effekter

Virkemidlet beskrives som ’metodeudvikling til brug for rådgivning’, men reelt set er nogle af de gennemførte aktiviteter snarere at betragte som alternativer til traditionel rådgivning. Eksempelvis kan PVO opfattes som værende et reelt alternativ til traditionelle, timebetalte rådgivningsydelser. Idet både PVO og traditionel rådgivning er under stærkt politisk pres for at demonstrere resultater under Pesticidplan 2004-2009, er der stærke interesser fra flere sider i også at kontrollere udviklingen af PVO.

3.2.2 Betingelser for at virkemidlet fortsat er hensigtsmæssigt

I det følgende redegøres for betingelser, som skal være opfyldte, for at virkemidlet fortsat vil være hensigtsmæssigt. Følgende betingelser er væsentlig for, at virkemidlet fortsat er hensigtsmæssigt:

• at der efterspørges en planteværnsfaglig reference for anvendelse af pesticider
• at der er incitamenter i landbruget at reducere pesticidforbruget

Den igangværende revurdering af samtlige pesticider i EU godkendt inden vedtagelsen af Direktiv 91/414 EEC samt det fremsatte forslag til en ny forordning for pesticidgodkendelser i EU peger begge i retning af, at der vil være færre pesticider på markedet i fremtiden, end tilfældet er p.t. Dette sammen med en forventning om, at der i fremtiden ligeledes vil blive syntetiseret færre nye pesticider, peger mod en situation, hvor jordbruget er nødt til at gøre sig mindre afhængig af pesticider. I praksis betyder det implementering af integrerede bekæmpelsesmetoder, hvor forebyggende tiltag og alternative bekæmpelsesmetoder kombineres med anvendelsen af pesticider, hvilket i øvrigt også er en af målsætningerne i EU Tematiske Strategi for Bæredygtig Pesticidanvendelse. Sagt med andre ord bliver udfordringen i de kommende år at kombinere det bedste fra det konventionelle landbrug med det bedste fra det økologiske jordbrug, hvor der foreligger mange erfaringer vedrørende plantebeskyttelse uden anvendelse af pesticider.

I relation til virkemidlets hensigtsmæssighed er det derfor nødvendigt, at fokus i fremtiden i højere grad rettes mod at udvikle integrerede metoder, end tilfældet har været hidtil, hvor optimering af pesticidanvendelse har været ledetråden, da det har været den mest simple fremgangsmåde at opnå reduktioner i BH på.

4 Anvendt kildemateriale

Anonym (2008). Gulrost på höstvete. Beskrivelse fra Växtcentralen Alnarp, maj 2008.

Brown JKM, Hovmoller MS (2002). Epidemiology - Aerial dispersal of pathogens on the global and continental scales and its impact on plant disease. Science, 197, 5581, 537-541.

Christiansen AE, Pinnschmidt H,  Jørgensen, LN ( 2007). Ramularia i byg. Epidemiudvikling - hvad kommer den fra? Sammendrag af indlæg, Plantekongres 2007. 26-27. ISBN 87-990463-2-6

Danmarks Statistik (2008) Statistikbanken 4. juli 2008. www.statistikbanken.dk

Eriksen A (2008) Lærer, Grinsted Landbrugsskole. Personlig kommunikation.

Graglia E (2004). Importance of herbicide concentration, number of droplets and droplet size on growth of Solanum nigrum L., using droplet application of glyphosate. XIIeme Colloque International sur la Biologie des Mauvaises Herbes, Dijon 31 aout - 2 septembre 2004

Hovmøller MS (2007). Sources of Seedling and Adult Plant Resistance to P. striiformis f.sp. tritici in European Wheats. Plant Breeding 126, 225-233.

Hovmøller MS & Henriksen K (2008) Application of pathogen surveys, disease nurseries and varietal resistance characteristics in an IPM approach for the control of wheat yellow rust. European Journal of Plant Pathology 121, 377–385.

Jensen PK (2008). I Danmark rekommendereas lowdriftspridare. I Goda råd om växtskydd 2008. Greppa Växtskyddet. s 23.

Jensen PK (2007). Non-vertical spray angles optimize graminicide efficacy. Weed Technology 21, 1029-1034.

Jensen PK, Kudsk P (1988). Prediction of Herbicide Activity. Weed Research, 28, 6, 473-478.

Jørgensen K (2008). Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Budgetkalkuler 2008, Salgsafgrøder. http://www.lr.dk/driftsoekonomilbf/informationsserier/
driftsoekonomi/06-89salg-3.pdf

Jørgensen LN, Hagelskjaer L, Nielsen GC ( 2003). Adjusting the fungicide input in winter whetat depending on variety resistance. Proceedings of BCPC Conference on Crop Science and Technology, 1115-1120

Jørgensen LN, Ørum JE, Langvad AM, Noe E, Pinnschmidt H, Ørum JE, Jensen JE, Bøjer OQ, Rydahl P (2007). Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt. http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2007/
978-87-7052-590-9/html/helepubl.htm

Kjær C., Sørensen PB, Kudsk P, Jørgensen LN (2007). Indikatoren behandlingshyppihed (BH) som mål for pesticidbehandlingens miljøbeslastning. Rapport fra Tværministerielt udvalg, 47 sider.

Kudsk P, Kristensen J (1992). Effect of environmental factors on herbicide performance. Proceedings of the 1st International Weed Control Congress. 173-186

Miljøstyrelsen (2005). Bekæmpelsesmiddelstatistik 2004. http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2005/
87-7614-790-8/pdf/87-7614-791-6.pdf

Miljøstyrelsen (2006). Bekæmpelsesmiddelstatistik 2005. http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2006/
87-7052-143-3/pdf/87-7052-144-1.pdf

Miljøstyrelsen (2007). Bekæmpelsesmiddelstatistik 2006. http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2007/
978-87-7052-492-6/pdf/978-87-7052-493-3.pdf

Netland J, Tørresen KS, Rydahl P (2005) Evaluation of the weed module in the Danish decision support system "Crop Protection Online" adapted to Norwegian conditions. Proceedings 13th EWRS Symposium (CD-rom)

Norremark M, Sogaard HT, Griepentrog HW, Nielsen H (2007) Instrumentation and method for high accuracy geo-referencing of sugar beet plants. Computers and Electronics in Agriculture, 56, 2, 130-146.

Rydahl P (2008). Personlig kommunikation

Rydahl P (2006). Planteværn Online I majs. Sammendrag af indlæg, Plangtekongres 2006. ISBN 87-984996-8-8.

Rydahl P (2005). Hvordan planlægges og gennemføres planteværn på 500 ha?. Sammendrag af indlæg, Plangtekongres 2005, 41-42. ISBN 87-984996-6-1

Rydahl P ( 2004). A Danish decision support system for integrated management of weeds. Aspects of Applied Biology, 72, 43-53.

Rydahl P, Bøjer OQ (2008). Dokumentation of ukrudtsmodulet i Planteværn Online. http://pvo.planteinfo.dk/cp/documents/Infoweeds.pdf

Stokstad E (2007) Deadly wheat fungus threatens world’s breadbaskets, Science, 315, 1786-1787.

Evaluering af virkemiddel 2:

Pesticidforskning

Udarbejdet af Miljøstyrelsen

Evaluering af virkemiddel 2: Pesticidforskning

Der er på bekæmpelsesmiddelområdet i Danmark iværksat en lang række tiltag med henblik på at understøtte målsætningerne om at minimere forbruget af bekæmpelsesmidler og sikre en anvendelse, hvor der i videst muligt omfang tages hensyn til miljø og sundhed. Et af de væsentligste tiltag er Miljøstyrelsens Program for Bekæmpelsesmiddelforskning, som blev påbegyndt i 1989.

Dette notat omfatter alene den forskning, der vedrører Miljøstyrelsens Program for Bekæmpelsesmiddelforskning. Anden forskning vedrørende Pesticidplan 2004-2009 (Miljøministeriet & Fødevareministeriet 2003), der er iværksat af Fødevareministeriet og Videnskabsministeriet forudsættes beskrevet i øvrige notater, der indgår i evalueringen af pesticidplanen.

Programmet administreres af Miljøstyrelsen i henhold til § 36 i lovbekendtgørelse nr. 1755 af 22. december 2006 om kemiske stoffer og produkter. Ved lovens vedtagelse i 1996 blev der åbnet mulighed for finansiering af forskning og udvikling med henblik på at nedbringe den samlede belastning af sundhed og miljø fra anvendelsen af bekæmpelsesmidler.

Bekæmpelsesmidler omfatter pesticider (plantebeskyttelsesmidler) og biocider (f.eks. desinfektionsmidler, muse- og rottemidler og træbeskyttelsesmidler). Begge disse kategorier kan yderligere opdeles i kemiske og mikrobiologiske midler.

Der kan således gives om tilskud til forskningsprojekter inden for både kemiske og mikrobiologiske pesticider samt biocider.

a.   Forskningsprogrammets formål

Forskningsprogrammets formål er, at belyse bekæmpelsesmidlers spredning og effekt på miljø og sundhed, således at der opnås en bedre forståelse af midlernes miljøpåvirkning og sundhedseffekter samt et bedre grundlag for regulering af forbruget af bekæmpelsesmidler. Forskningsprogrammet skal desuden styrke den samlede forskning om bekæmpelsesmidler, så der sikres et solidt videngrundlag for administrationen af lovgivning og handlingsplaner på bekæmpelsesmiddelområdet med det overordnede sigte, at:

• anvendelsen af bekæmpelsesmidler sker forsvarligt og rationelt og anvendelsen af kemiske midler begrænses mest muligt,
• der opretholdes et alsidigt plante- og dyreliv i det åbne land,
• der ikke sker forurening af vandet i undergrund, vandløb, søer og havet,
• jordbrugs- og industriprodukter ikke indeholder skadelige eller kvalitetsnedsættende rester af bekæmpelsesmidler,
• anvendelse af bekæmpelsesmidler ikke medfører sundhedsbelastninger på arbejdspladsen.

Det fremgår af lovgrundlaget, at tilskudsordningen har et administrations-understøttende sigte, idet ordningen skal bidrage til at tilvejebringe videngrundlaget for administrationen af godkendelsessystemet på bekæmpelsesmiddelområdet og derigennem opfylde kemikalielovens generelle formål om forebyggelse af sundhedsfare og miljøskade i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af kemiske stoffer og produkter. Ordningen understøtter endvidere regeringens handlingsplaner på området, herunder Pesticidplan 2004-2009 (Miljøministeriet & Fødevareministeriet 2003).

Desuden ønskes videngrundlaget for at nedbringe den samlede belastning af miljø og sundhed øget, herunder at medvirke til udvikling af alternative bekæmpelses- og forebyggelsesmetoder. Det langsigtede politiske mål er at udvikle dyrkningsstrategier, der nedsætter jordbrugets afhængighed af bekæmpelsesmidler, så anvendelsen i størst muligt omfang minimeres. Endvidere ønskes det også, at der internationalt kan sættes fokus på behovet for forbrugsreduktion. Forskningsindsatsen skal tage udgangspunkt i principperne om "integreret beskyttelse", hvorved inddrages både beskyttelse og forebyggende foranstaltninger med mindst mulig anvendelse af kemiske og biologiske midler. Samtidig opnås en begrænsning af de uønskede miljøeffekter. Anvendelsen af integreret beskyttelse er præciseret i det kommende direktiv om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (Europa-Parlamentet & EU-ministerråd 2008).

b.   Miljøstyrelsens Pesticidforskningsprogram og Pesticidplan 2004-2009

Pesticidforskningsprogrammet skal ifølge Pesticidplan 2004-2009 bidrage til følgende af planens målsætninger:

• Reducere pesticidforbruget: Behandlingshyppigheden
• Udlægning af sprøjtefri randzoner
• Udvaskning af pesticider til grundvand
• Reduktion i miljø- og sundhedsbelastningen i gartneri og frugtavl
• Nedbringelse af pesticidrester i fødevarer og dyrefoder
• Opretholdelse af en restriktiv godkendelsesordning

Der er i Pesticidplan 2004-2009 afsat 5,5 mio. kr. årligt til pesticidforskning, der direkte understøtter opfyldelse af planens målsætninger og effekter af øvrige virkemidler.  2,5 mio. kr. forudsættes anvendt til forskning vedrørende pesticidanvendelse og 3,0 mio. kr. til forskning vedrørende effekter på miljø og sundhed (Miljøministeriet & Fødevareministeriet 2003).

1. Virkemidlets anvendelse

I forskningsprogrammet ydes tilskud til offentlige eller private forskningsinstitutioner, hvor der arbejdes med strategisk forskning inden for området bekæmpelsesmidler. Forskningen skal have udgangspunkt f et anvendelsesmæssigt perspektiv rettet mod løsning af problemer eller mod nye måder for at formindske forbruget af bekæmpelsesmidler.

Bevillingen til Miljøstyrelsen Program for Bekæmpelsesmiddelforskning fremgår årligt af finanslovens § 23.24.31. Aktiviteter vedrørende bekæmpelsesmidler. Bevillingerne er principielt ét-årige, hvorfor der kun gives et endeligt tilsagn til projekter for et år af gangen. I tilsagnsbreve til flerårige projekter angives at tilsagnet for de efterfølgende år forudsætter, at der opnås godkendelse fra bevilligende myndigheders side dvs. der foreligger en vedtaget finanslov med afsat midler til forskningsprogrammet. Det fremgår derfor af tilsagnenes standardvilkår, at Miljøstyrelsen kan blive nødsaget til at opsige tilsagnet uden varsel ved overgangen til et nyt finansår, idet Miljøstyrelsen ikke uden en vedtaget finanslov kan binde sig til udgifter i kommende finansår.

Midlerne til forskningsprojekterne gives som tilskud på op til 100% af udgifterne til projekter, som iværksættes på foranledning af Miljøstyrelsen, eller som tilskud til samarbejdsprojekter. Tilskud til forsknings- og udviklingsprojekter kan gives til private og offentlige forskningsinstitutioner samt til private firmaer. Der gives ikke tilskud til produktudvikling af bekæmpelsesmidler eller produktionsudstyr.

Projekterne er normalt flerårige, typisk med en varighed på 2-3 år.

Opslag med angivelse af prioriterede indsatsområder offentliggøres normalt hvert år i foråret med en ansøgningsfrist inden sommerferien og en igangsættelse af projektet den 1. januar det efterfølgende år, (Miljøstyrelsen 2003, Miljøstyrelsen 2004, Miljøstyrelsen 2005, Miljøstyrelsen 2006, Miljøstyrelsen 2007, Miljøstyrelsen 2008), se tabel 1.1. Oversigt over projekter der er gennemført i perioden 2004 -2008 fremgår af bilag 1. Der er i bilagt angivet projekttitel, projektleder og deltagende institutioner.

Tabel 1.1: Ansøgningsrunder i forskningsprogrammet 2003-2008 med angivelse af dato for opslag, ansøgningsfrist og møde i Miljøstyrelsens Rådgivende Udvalg. Endvidere er angivet antal modtagne ansøgninger, samlet ansøgt tilskud samt antallet af ansøgninger der blev indstillet til gennemførelse.

De indkomne ansøgninger skal i henhold til § 18 i lov af 28. maj 2003 om forskningsrådgivning m.v. vurderes af Det Strategiske Forskningsråd, der skal foretage en forskningsfaglig vurdering af ansøgningerne. Det skal bemærkes at Det Strategiske Forskningsråd også skal godkende opslag til ansøgningsrunderne inden det offentliggøres.

Når ansøgninger er modtaget og registret fremsender Miljøstyrelsen samtlige ansøgninger til Forsknings- og Innovationsstyrelsen med anmodning om, at få foretaget en forskningsfaglig vurdering i Det Strategiske Forskningsråd.

Miljøstyrelsen Rådgivende Udvalg for Bekæmpelsesmiddelforskning indstiller herefter ud fra de forskningsfaglige godkendte ansøgninger ud fra de til rådighed stående midler hvilke ansøgninger, der anses for mest relevante at gennemføre. Det Rådgivende Forskningsudvalgs opgave er i henhold til dets kommissorium (se bilag 2) dels at indkalde egnede forskningsprojekter, der vedrører godkendte bekæmpelsesmidlers indvirkning på sundhed og miljø, dels at rådgive Miljøstyrelsen ved fordeling af midlerne i overensstemmelse med programmets formål.

Udvalget er sammensat med personer indstillet af Det Strategiske Forskningsråd, Fødevareministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks JordbrugsForskning, landbrugsorganisationerne, bekæmpelsesmiddelbranchen og miljøorganisationerne samt Miljøstyrelsen, jf. udvalgets kommissorium i bilag 2. Det skal bemærkes, at Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning nu er del af Aarhus Universitet. Danmarks JordbrugsForskning har endvidere ændret navn til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

1.1 Udvikling over perioden

a.      Planlagt indsats bevilget og anvendt i perioden 2004-2007

I tabel 1.2 er angivet den samlede bevilling til forskningsprogrammet afsat på finansloven samt overførelser fra året før. Endvidere er angivet summen af de afgivne årlige tilsagn og hvad der faktisk er udbetalt det pågældende år.

Den ekstra ordinære høje bevilling i 2004 skyldes, at der blev tilført ca. 7. mio. kr. som tidligere var frataget programmet i 2002, som følge af at der ikke var afgivet et foreløbigt tilsagn. De 7 mio. kr. blev tilbageført til budget 2004, idet Justitsministeriet tilkendegav, at det ikke er lovligt at anvende afgiftsmidler (pesticidafgiften) til andre formål end forudsat.

Tabel 1.2: Finanslovsbevilling (1.000 kr.), overførsel fra året før, samlet bevilling samt planlagt (dvs. afgivne tilsagn) og faktisk forbrugte beløb i perioden 2004-2007

b.      Forklaring på afvigelser fra det oprindeligt planlagte

Forskellen mellem planlagte anvendelse, dvs. afgivne tilskud i de forskellige finansår skyldes primært:

1.    Det er ikke muligt inden de enkelte finansårs afslutning 31. december, at få udbetalt afholdte udgifter fra december og ofte hele 4. kvartal inden statens regnskabssystemer lukkes i januar (ofte i den første uge) det efterfølgende år. De deltagende institutioner har ligeledes vanskeligt ved at kunne opfylde et krav om at kunne fremsende faktura m.m. inden for den første uge efter nytår. I de seneste år har Miljøstyrelsen anmodet at faktura m.m. fremsendes i så god tid inden finansåret afslutning, at så stor del som muligt af afholdte udgifter kan nå at indgå i regnskabsafslutningen. Det betyder, at det er relativ små beløb der overføres og indarbejdes i budget for det følgende år.

2.    Miljøstyrelsen tilbageholder udbetaling mindst 10% af institutionernes samlede tilsagn til et projekt, indtil der foreligger en godkendt rapport samt et slutregnskab eller revisorerklæring.  I den forbindelse sker det ofte at projekternes rapporter ikke kan nå at foreligge inden for projektperioden. Når afslutningstidspunktet er sidst på året er det derfor nødvendigt at overføre mindst 10% af den samlede bevilling til det efterfølgende år.  Beløbet overføres til det følgende år som et nyt tilsagnsbudget.

c.      Den forventede udvikling over de næste to år

Tabel 1.3 angiver det forventede forbrug i 2008 og den forventede bevilling til 2009-2010. De hidtidige vanskeligheder med at få anvendt og især udbetalt afgivne tilsagn må forventes også at være tilstede i de kommende år.

Tabel 1.3: Finanslovsbevilling 2008 (1.000 kr.) og overførsel fra 2007 (1.000 kr.), samt planlagt forbrug i perioden 2008- 2009, Finanslovsbevilling 2009 og 2010 er foreløbig.

d.      Fordeling af ressourcerne på hovedområder

I bilag 2 er der givet en oversigt over samtlige projekter der er helt eller delvis gennemført i perioden 2004-2008. I bilaget er der for hver projekttitel angivet hvilke institutioner, der har deltaget i det enkelte projekt, det oprindelige samlede budgettilsagn med angivelse af dato og regnskab for perioden. Endvidere er angivet regnskab for 2003- 2007 og budgetter for 2008-2010. Bilaget er udgangspunkt for alle økonomiske beregninger, der fremgår at dette notats tabeller.

I tabel 1.4 er angivet de afholdte udgifter i perioden 2004-2007 på hovedområder ”Pesticidanvendelse” og ”Effekter på miljø og sundhed”. Tabel 1.4 er udarbejdet ud fra bilag 3, hvor afholdte udgifter for hvert enkelt projekt er angivet fordelt på hver enkelt deltagende institution eller institut.

Tabel 1.4: Afholdte udgifter (1.000 kr.) i forskningsprogrammet til projekter, der kan henregnes til anvendelse i forskning vedrørende pesticidanvendelse samt effekter på miljø og sundhed

e.      Afvigelser fra det oprindeligt planlagte

Der anvendes ud fra de fastsatte kriterier for vurdering af projekters understøttelse af pesticidplanens målsætninger et større beløb årligt end der fremgår af pesticidplan 2004-2009. Dette skyldes at forskningsprogrammet også inden 2004 var målrettet mod opfyldelse af det videnbehov, der var identificeret i Pesticidhandlingsplan II og som i stor udstrækning er videreført i Pesticidplan 2004-2009.

f.       Forventet udviklingen over de næste to år

Der forventes ingen væsentlige ændring i indsatsområder i forhold i perioden 2004-2007. Nuværende opslag om ansøgningsrunde 2008 er kun lidt justeret indholdsmæssigt i forhold til seneste ansøgningsrunder. Der lægges fortsat vægt på, at programmet styrker grundlaget for viden om de miljø- og sundhedsmæssige effekter af anvendelse af bekæmpelsesmidler, samt udvikling af alternative bekæmpelsesmetoder. Ligeledes fortsættes videnopbygning om de barrierer, der tilsyneladende forhindrer opfyldelse af målsætninger vedrørende reduktion i forbruget af bekæmpelsesmidler. Budgetterede beløb til områderne ”Pesticidanvendelse” og ”Effekter på miljø og sundhed” fremgår af tabel 1.5. Det må forventes at ansøgningsrunde 2008, jf. tabel 1.1, vil betyde at angivelserne for finansår 2009 og 2010 vil blive øget, da nogle af de nye projekter, der igangsættes 1. januar 2009 vil indgå under de to kategorier.

Tabel 1.5: Forventede udgifter i forskningsprogrammet til projekter, der kan henregnes til anvendelse i forskning vedrørende pesticidanvendelse samt effekter på miljø og sundhed

g.      Projekters formål fordelt på pesticidplanens målsætninger

I de årlige opslag er det påpeget at forskningsprogrammet også har til formål at medvirke til opfyldelse af Pesticidplanens tilkendegivelser og målsætning er vedrørende forskning. I opslagene er der beskrevet de indsatsområder hvorom der især ønskes ansøgninger. Ved udarbejdelse af beskrivelserne for indsatsområderne er der siden 2004 sikret, at temaer ”Pesticidanvendelse” og ”Effekter på miljø og sundhed” er tilgodeset.

I tabel 1.5 er vist for samtlige Pesticidforskningsprojekter 2004 – 2008 (afsluttede og påbegyndte) med angivelse af hvilken målsætning i Pesticidplan 2004 – 2009 virkemidlet skal medvirke til at opfylde. Endvidere er angivet for hvert projekt hvilke af pesticidplanens målsætninger forskningsprogrammet skal medvirke til at opfylde. Endeligt er nævnt nummeret på rapporter der er offentliggjort i Miljøstyrelsens rapportserie ”Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen”.

Det sidste angivne projekt ” Udredning af eksisterende forskningsbaseret viden vedrørende udtagning af dyrkede arealer til andre formål” blev iværksat i 2006 for at få et overblik over eksisterende viden om randzoner/bufferzoner for at tilvejebringe et grundlag til beskrivelsen af forskningstemaer i de efterfølgende års opslag i forskningsprogrammet. Der var en klar opfattelse at videngrundlaget for udlægning af randzoner ikke var tilstrækkeligt for en fortsat anvendelse af virkemidlet ”Randzoner/bufferzoner”

Tabel 1.6: Pesticidforskningsprojekter 2004 – 2008 (afsluttede og påbegyndte) med angivelse af hvilken målsætning i Pesticidplan 2004 – 2009 virkemidlet skal medvirke til at opfylde. 1 = Projekter der vedrører ”Pesticidanvendelse” og 2 = Projekter der vedrører ”Effekter på miljø og sundhed”. A = Reducere pesticidforbruget: Behandlingshyppigheden; B = Udlægning af sprøjtefri randzoner; C = Udvaskning af pesticider til grundvand; D = Reduktion i miljø- og sundhedsbelastningen i gartneri og frugtavl, E = Nedbringelse af pesticidrester i fødevarer og dyrefoder og F = Opretholdelse af en restriktiv godkendelsesordning. Der er desuden angivet nr. på rapport i serien Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen eller hvilket tidspunkt, der kan forventes at foreligge en rapport

h.      Bevillingskriterier

De grundlæggende kriterier ved bedømmelsen af projekter er videnskabelig kvalitet (Det Strategiske Forskningsråd) og relevans (Miljøstyrelsens Rådgivende Udvalg for Bekæmpelsesmiddelforskning) for Miljøministeriets opgaveportefølje indenfor bekæmpelsesmiddelområdet. Ved prioriteringen lægges der vægt på projekternes relation til den eksisterende viden og internationale forskning på området, således at det sikres, at projekterne bidrager med ny og væsentlig viden. Endelig prioriteres områder, hvor en national viden er central på grund af specifikke nationale forhold. Der lægges vægt på, at resultaterne vil være direkte anvendelige til at dokumentere de beskrevne problemstillinger.

Samarbejdsprojekter på tværs af discipliner og/eller institutioner prioriteres højere end andre. Ligeledes prioriteres internationalt samarbejde. Ved udvælgelsen af projekter bliver det sikret, at der sker en koordinering af forskningsindsatsen, eventuelt ved at projekter slås sammen til større samordnede projekter.

Ved vurdering af en ansøgnings forskningsfaglige kvalitet lægges vægt på følgende kriterier:

• Kvalitet af projektbeskrivelsen, forskningens originalitet og de videnskabelige og samfundsmæssige perspektiver,
• De foreslåede metoders egnethed og mulighed for praktisk gennemførsel af opgaven.
• Ansøgerens videnskabelige kvalifikationer, herunder publikationer i internationale tidsskrifter,
• Beskrivelse af de foreslåede metoders principielle egnethed og mulighed for praktisk gennemførelse af opgaven,
• Arbejdsstedets egnethed (adgang til laboratorier, apparatur, kontor, sagkundskab, videnskabelig vejledning mv.). Det er en forudsætning, at arbejdsstedet skriftligt accepterer, at projektet udføres på arbejdsstedet. Almindeligvis forventes en aktiv medvirken og ofte en medfinansiering fra værtsinstitutionen.

ii.        Kriterier for kvalitetsvurdering

Kriterier for kvalitetsvurderingen omfatter to hoveddimensioner: Metodekvalitet og nyhedsværdi.

Metodekvalitet er spørgsmålet om graden af sammenhæng mellem elementer i forskningsprocessen (problemstilling, hypoteseformulering, forskningsdesign og metoder). Her er tale om forskningsmæssigt ”håndværk”, som skal imødekomme gængse videnskabelige normer og standarder.

Metodekvalitet vurderes med hensyn til:

• sammenhæng mellem problemformulering og de foreslåede indsamlings- og analysemetoder og de konklusioner, der forventes at kunne drages (dvs. god / dårlig sammenhæng mellem rejste problemer, hypoteseformulering og forskningsdesign samt de foreslåede metoders egnethed),
• forventet datakvalitet (høj / lav grad af pålidelighed, gyldighed og generaliserbarhed).

Nyhedsværdi er spørgsmålet om hvilket bidrag, der ydes til den eksisterende faglige viden på området. Her er primært tale om nyhedsværdien af empiriske fund, idet originalitet i form af teoriudvikling normalt ikke er et krav i et anvendelsesorienteret forskningsprogram.

Nyhedsværdi vurderes med hensyn til:

• problemformulering (interessant og perspektivrig for forskning på området / triviel og velkendt),
• anvendte metoder (opfindsom anvendelse af metode, ny kombination af kendte metoder / velkendt og velafprøvet),
• teori (bidrag til teoriudviklingen på feltet / intet eksplicit begrebsapparat),
• empiriske resultater (bidrager til at udfylde (eller anfægte) forskningsmæssig viden / gentager allerede velkendt viden).

ii.     Kriterier for relevansvurdering

Relevansvurderingen er spørgsmålet om praktisk / samfundsmæssig relevans og ikke videnskabelig relevans, som er omfattet af nyhedsværdikriteriet.

Relevans er her defineret i forhold til programmets formål, som er dels at belyse bekæmpelsesmidlers effekt på miljø og sundhed, dels at reducere anvendelse og belastning. Relevansen vurderes således på grundlag af projekternes bidrag til opnåelse af et eller flere af følgende mål:

• en øget forståelse af midlernes miljøpåvirkning og sundhedseffekter,
• et forbedret grundlag for regulering af bekæmpelsesmidler,
• nedbringelse af den samlede belastning af miljø og sundhed,
• en medvirken til udviklingen af alternative bekæmpelses- og forebyggelsesmetoder.

i.       Opfølgning på hvert af de to områder: Miljø og sundhed samt pesticidanvendelse

Opfølgning inden for områderne er sket ved at der hvert år i forbindelse med udarbejdelse af opslagenes forskningstemaer er foretaget en vurdering af om det forudgående års iværksatte projekter har været dækkende for temaet. I bekræftende fald er temaet udgået enten fordi resultatet af igangsatte projekt afventes førend der påbegyndes nye projekter inden for området eller fordi afsluttede projekter har givet anledning til en revurdering af området.

j.       Fordeling af bevillingerne på forskningsinstitutioner

I tabel 1.6 er fordelingen af bevillinger på institutioner/institutter i perioden 2004-2007 inden for temaerne” Pesticidanvendelse” og ”Effekter på miljø og sundhed”.  De angivne udførende institutioner har alle haft egen aftale med Miljøstyrelsen om gennemførelse af projekter enten 100% eller i samarbejde med andre institutioner.

Tabel 1.6: Fordeling (1.000 kr.)  på institutioner i Miljøstyrelsens Program for Bekæmpelsesmiddelforskning af forskningsbevillingerne i perioden 2004-2007 inden for temaerne” Pesticidanvendelse” og ”Effekter på miljø og sundhed”

k.      Formidlingen af virkemidlets overordnede og operationelle mål til de udførende institutioner

         i.        Gennem projektbeskrivelser

I opslagene til forskningsprogrammet er der stillet krav til at ansøgningernes projektbeskrivelse skal indeholde et afsnit med vurdering af resultaternes forventede betydning for den fremtidige forskning, anvendelse og administration på området.

Projektbeskrivelser indgår også i følgegruppernes arbejde og bliver kommenteret skriftligt af øvrige deltagende projektdeltagere m.fl. på møderne. I forbindelse med rapportering anvendes afsnittet som udgangspunkt til udarbejdelsen af et perspektiveringskapitel med de forsknings – og anvendelsesmæssige perspektiver som projektets gennemførelse har givet anledning til.

        ii.        Gennem anvendte tildelingskriterier

Tildelingskriterier medvirker til at give ansøgende institutioner et billede af hvilke retning den videre administration af bekæmpelsesmiddelområdet forventes at få de kommende år, samt hvilke faglige problemstillinger der anses for mest relevante. Endvidere giver tildelingskriterier klare krav om der skal være en forskningsmæssig nyhedsværdi i de projekter der ansøges om tilskud til. Det Strategiske Forskningsråd har i deres vurdering af den forskningsfaglige vurdering af ansøgninger i flere tilfælde tilkendegivet at ansøgningen ikke har noget forskningsmæssigt indhold og derfor ikke kan anses som støtteværdig

       iii.        På anden måde

Miljøstyrelsens årlige Pesticidforskningsseminar anses at have stor betydning for oplysninger om virkemidlets mål. På seminaret, der hvert år har ca. 50-60 deltagere fra stort set alle i forskningsprogrammet deltagende institutioner og projekter.

På mødet præsenteres nye projekter og der gives en præsentationen af resultaterne fra afsluttede projekter, herunder de perspektiver for fremtidig forskning og administration som projekt konklusioner kan give anledning til at overveje.

Seminarets program indeholder endvidere altid punkter, hvor der orienteres om de seneste administrative tiltag. F.eks. har pesticidplanen været præsenteret og det er hensigten at igangværende evaluering skal præsenteres på det næste seminar i januar 2009. På det kommende seminar vil der også blive givet en status for arbejdet med en eventuel revideret pesticidplan.

l.       Formidlingen forskningsresultaterne

Der har ikke været gennemført direkte undersøgelser af i hvilket omfang programmets resultater bliver formidlet tilstrækkeligt. Projektrapporterne bliver offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside og øvrige formidling via videnskabelige artikler, indlæg i diverse fagblade samt foredrag. Miljøstyrelsen er ved at opgøre den udførte formidling for hvert projekt med henblik på, at blive gjort tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside.

For at Miljøstyrelsen til stadighed skulle være ajour med de seneste offentliggjorte forskningsresultater, er det i vilkårene for indgåelse af aftale om projekttilskud et krav at offentliggjorte artikler m.m. skal fremsendes til Miljøstyrelsen til orientering. Aftalens overholdelse anses ikke for optimal på nuværende tidspunkt.

Det er hensigten at forskningsprogrammet skal præsenteres mere indgående og deltaljeret på Miljøstyrelsens hjemmeside end det er tilfældet på nuværende tidspunkt.

m.    Finansieringen til forskningsprojekterne og genereringen af yderligere finansiering fra anden side

         i.    Gennem medfinansiering

Medfinansiering har været almindeligt for de fleste univesitets institutter, idet der ikke kan gives løn til fastansatte forskere. f.eks. professorer og lektorer. Disses løn har, som deltager i projekter, været en del af medfinansieringen. Medfinansieringen forekommer især hos de forskningsinstitutioner, hvor forskningsområdet har en central placering i det pågældende instituts forskningsprofil.

Medfinansiering fra de tidligere sektorforskningsinstitutioner, f.eks. DMU og DJF har været ubetydelig. Disse institutioner har mulighed for at få dækket deres lønudgifter.

        ii.    Gennem finansiering af opfølgningsprojekter

Det egentlige omfang er ukendt. Miljøstyrelsen har i nogle tilfælde fået gennemført opfølgende projekter, der skulle indsætte forskningsresultaterne i en administrativ sammenhæng, f.eks. rapport Etablering af forvaltningsgrundlag for anvendelse af PestSurf (Styczen et al. 2006).

1.2 Samarbejde med udførende institutioner

Ansøgninger til forskningsprogrammet indsendes af den forsker, der deltager i og har hovedansvaret for det foreslåede projekts gennemførsel.

Projektansøgninger, hvor der indgår forskere fra forskellige institutioner og forskellige faglige discipliner, vil nyde fremme, idet det anses for væsentligt, at der arbejdes tværgående både institutionelt og fagligt.

Det er muligt at søge støtte til projekter af både kortere og længere varighed. Udenlandske statsborgere og danske statsborgere ansat i udlandet kan søge støtte, men ansøgningen vil blive vurderet ud fra, om det ansøgte projekt fremmer /styrker grundlaget for dansk administration af bekæmpelsesmidler.

Der er på finansloven §23.24.31 årligt afsat ca. 14 mio. kr. til afholdelse af udgifter til forskning.

a.     Beskrivelse af anvendelsen af udførende institutioner, herunder budget, aftalerelationer og ansvarsfordeling.

Indgåelse af aftale med udførende institutioner

Det fremgår af de årlige opslag, at der kan ydes tilskud til offentlige eller private forskningsinstitutioner, hvor der arbejdes med strategisk forskning inden for området bekæmpelsesmidler. Udgangspunktet for forskningen skal have et anvendelsesperspektiv rettet mod løsning af problemer eller mod nye måder for at formindske forbruget af bekæmpelsesmidler.

Endvidere er det tilkendegivet, at projektansøgninger, hvor der indgår forskere fra forskellige institutioner og forskellige faglige discipliner, vil nyde fremme, idet det anses for væsentligt, at der arbejdes tværgående både institutionelt og fagligt. Ansøgningen skal indsendes af den forsker, der deltager i og har hovedansvaret for det foreslåede projekts gennemførsel.

Miljøstyrelsens Rådgivende Udvalg for Bekæmpelsesmiddelforskning indstiller blandt de støtteværdige projekter, de ansøgninger der vurderes mest relevante at gennemfører inden for den til rådighed stående økonomiske ramme. Miljøstyrelsen tilsender umiddelbart herefter de indstillede projekter et betinget tilsagn hvori det tilkendegives at projektet søges gennemført og hvilke krav der ønskes opfyldt inden projektet gives endeligt tilsagn. I de betingende tilsagn kan der f.eks. være ønsker om at dele af projektet udtages eller projektbeskrivelsen ønskes uddybet. Endvidere anmodes ofte om, at tidsplanen udarbejdes i henhold til de opstillede krav i opslaget. Endelig kræves ofte dokumentation og forklaring for de opstillede budgetter. Dette gælder særlig de opstillede budgetter for materialeudgifter.

Der afholdes altid inden indgåelse af aftale et møde med projektleder og repræsentanter fra øvrige institutioner, der deltager i projektet. På mødet gennemgås det betingede tilsagn og øvrige forudsætninger for indgåelse af endeligt tilsagn om tilskud til projektet.

Der indgås aftale med hver enkelt deltagende institution i et projekt med hensyn til økonomi. Det faglige ansvar for at projektet gennemføres som aftalt pålægges projektlederen.

Tilsagn omtilskud meddeles kun for ét af gangen. I de flerårige projekter er tilsagnet til de følgende år foreløbige. Miljøstyrelsen meddeler efter at finansloven for kommende finansår endeligt tilsagn om tilskud

Samarbejde i projektperioden

Alle pesticidforskningsprojekter er i hele projektperioden knyttet til en følgegruppe. For at opnå en større udveksling af ideer og opnå synergi, vil alle projekter blive placeret i en permanent følgegruppe med flere projekter (3 - 5). Endvidere vil der umiddelbart kunne videreføres erfaringer hos følgegruppemedlemmer og projektdeltagere om rapportering m.m.

Følgegruppen er sammensat af forskere og brugere af forskningsresultaterne.

Der er nedsat 5 permanente følgegrupper:

• Arbejdsmiljø & Pesticider
• Ferskvand & Pesticider
• Jordbrug & Pesticider
• Natur & Pesticider
• Sundhed & Pesticider

Følgegruppens opgave er, at:

• vejlede og rådgive således, at projektet kan gennemføres i overensstemmelse med forudsætningerne for tilsagnet,
• vurdere projektets forløb og resultater,
• koordinere projektet med øvrige relevante projekter,
• rådgive således, at formidlingen af projektets resultater sker så hensigtsmæssigt som muligt. Information og formidling er et fast punkt på alle følgegruppens møder.

Følgegruppen skal opfattes som en væsentlig sparringspartner for projektdeltagerne, således at alle væsentlige faglige og tidsmæssige problemstillinger kan blive fremlagt og drøftet på møderne. Derfor forudsættes det, at projektlederen senest 14 dage inden hvert møde fremsender statusnotat for hele projektet, der beskriver hvad, der er foretaget siden sidste møde, og hvorledes resultaterne kan få indflydelse på projektets videre forløb. Forslag til eventuelle ændringers indvirkning på tidsplan og budget skal endvidere fremgå af statusnotatet. Der er udarbejdet paradigma for udarbejdelse af statusnotatet.

Følgegruppen udarbejder normalt skriftlige bemærkninger til 1. udkast til projektrapport. Disse bemærkninger anvendes som udgangspunkt for følgegruppens drøftelse af rapportudkast. På efterfølgende følgegruppemøde drøftes 2. udkast til rapport. Følgegruppens drøftelse af 2. udkast til rapport fokuseres på rapportens konklusioner og perspektiveringer.

Miljøstyrelsen varetager formandskabet og de sekretariatsopgaver, der er knyttet til følgegruppen.

b.    Samarbejdsaftaler og synergieffekter

Det formaliserede samarbejde mellem Miljøstyrelsen og udførende institutioner sker ved at de modtager et tilsagnsbrev med angivelse af vilkår og overordnede tidsplan og budget. Som bilag til tilsagnsbrevet indgår projektbeskrivelse, tidsplan, budget for hver deltagende institution, vilkår samt CV for deltagende videnskabelige deltager, som skal have løntilskud i projektet.

Samtidig med udsendelse af tilsagnsbrev udsendes et acceptskema, som skal underskrives af den juridisk ansvarlig på den deltagende institution. Projektlederen skal underskrive samtlige acceptskemaer, således, at der formelt også er en aftale mellem deltagende institutioner.

Synergieffekter konstateres i forbindelse med afholdelsen af følgegruppemøder, hvor de faglige problemstillinger drøftes og der gives anbefalinger til det videre arbejde.

Synergieffekter opnås endvidere ved de årlige Pesticidforskningsseminarer, hvor nye projekter præsenteres og hvor resultater fra afsluttede projekter fremlægges til kommentering. På seminaret præsenteres også andre projekter end dem der finansieret via forskningsprogrammet. Endvidere er der indlæg om de administrative forhold om anvendelsen af bekæmpelsesmidler. Endelig er der altid et generelt emne, der drøftes i et gruppearbejde. Gruppearbejdets væsentligste formål er at bringe deltagere i direkte kontakt med forskere fra andre institutioner og andre fagområder.

Deltagerne i seminaret er alle aktive forskere samt medlemmer af følgegrupper. Den brede faglige viden hos deltagerne medvirker til opnåede af forståelse og synergi mellem fagfolk, der sædvanligvis ikke mødes. Der er i flere tilfælde opnået samarbejde mellem forskere, der har lært hinanden at kende på seminaret.

2. Effekter

2.1 Målopfyldelse

Pesticidforskning skal ifølge Pesticidplan 2004-2009 bidrage til planens målsætning vedr.:

• Reducere pesticidforbruget: Behandlingshyppigheden
• Udlægning af sprøjtefri randzoner
• Udvaskning af pesticider til grundvand
• Reduktion i miljø- og sundhedsbelastningen i gartneri og frugtavl
• Nedbringelse af pesticidrester i fødevarer og dyrefoder
• Opretholdelse af en restriktiv godkendelsesordning

I tabel 2.1 er vist det antal projekter der er afsluttet eller på begyndt i 2004 eller senere. Opgørelse er fortaget ud fra angivelserne i tabel 4.5, hvor der er der angivet for hvert projekt, hvilke af målsætningerne projektet vil kunne bidrage til opfyldelse: En del projekter bidrager til opfyldelse af flere målsætninger.

Tabel 2.1: Oversigt over antal projekter der anses at opfylde pesticidplanens målsætninger. A = Afsluttet eller påbegyndt i 2004 eller senere, B = Heraf påbegyndt 2004-2008 og C = Projekter, hvorfra der foreligger publiceret rapport inkl. projekter in prep og in press

a.      Vurdering af forskningsprogrammets bidrag til opfyldelse af Pesticidplanens målsætninger

Det fremgår af tabel 2.1 at forskningsprogrammet i stort omfang har bidraget med det forskningsfaglige bidrag til opfyldelse af pesticidplanens målsætninger. Ud fra de i alt 51 projekter, der har indgået i evalueringen vurderes, at 16 projekter bidrager med viden til opfyldelse af målsætningen ”Reducere pesticidforbruget”.  Heraf er 8 projekter påbegyndt i 2004 eller senere i planperioden. 12 projekter er afsluttet med en offentliggjort rapport i Miljøstyrelsens rapportserie: ”Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen”.

Forskning vedrørende ”Udlægning af sprøjtefri randzoner” har omfattet 4 projekter, hvoraf 3 er påbegyndt efter i 2004 eller senere. Rapporten ”Randzoner og andre pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede

arealer – en udredning”, der ikke er finansieret af forskningsmidlerne, blev iværksat med henblik på at give grundlaget for at indsætte forskningstemaet ”Randzoner” i opslagene i ansøgningsrunderne i 2007 og 2008 (Sigsgaard et. al. 2007). Det var Miljøstyrelsens Rådgivende Udvalg for Bekæmpelsesmiddelforsknings opfattelse, at der var behov for at få udarbejdet en udredning der med udgangspunkt i eksisterende viden udpegede de forskningsområder vedrørende randzoner/bufferzoner, der burde styrkes. Projekt er afsluttet med en offentliggjort rapport i Miljøstyrelsens rapportserie ”Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen” (Sigsgaard et. al. 2007).

Målsætningen ”Udvaskning af pesticider til grundvand” har omfattet 5 projekter herunder 4 der er påbegyndt i 2004 eller senere. Projekterne har primært haft til formål at beskrive udvikling og de processer der medvirker til pesticiders transport fra jordoverfladen til grundvandet. 2 projekter er afsluttet med en offentliggjort/trykkeklar rapport i Miljøstyrelsens rapportserie ”Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen”.

Målsætningen ”Reduktion i miljø- og sundhedsbelastningen i gartneri og frugtavl” har omfattet 13 projekter herunder 4, der er påbegyndt i 2004 eller senere. I projekterne er der forsket i effekter på gartneriansatte og i alternative metoder for bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i gartneri og frugtavl. Indsatsområdet og de opstillede forskningsfelter, der indgår i opslag om pesticidforskning har taget udgangspunkt i rapporten fra udvalget til vurdering af konsekvenserne af en nedsat pesticidanvendelse i gartneri og frugtavl (Kirsten Jensen Udvalget 2003). 11 projekter er afsluttet med en offentliggjort rapport i Miljøstyrelsens rapportserie ”Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen”.

Opfyldelse af målsætningen ”Nedbringelse af pesticidrester i fødevarer og dyrefoder” har indgået i 2 projekter i forskningsprogrammet. Opfyldelsen af målsætning anses i øvrigt opfyldt af anden forskning i Fødevareministeriet. Et pesticidforskningsprojekt er afsluttet med en offentliggjort rapport i Miljøstyrelsens rapportserie ”Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen”.

Målsætningen ”Opretholdelse af en restriktiv godkendelsesordning” har omfattet 32 projekter herunder 18, der er påbegyndt i 2004 eller senere. 21 projekter er afsluttet med en offentliggjort rapport eller trykkeklar i Miljøstyrelsens rapportserie ”Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen”.

b.      Vurdering af virkemidlets bidrag til opfyldelse målsætning

Forskningsprogrammet anses at opfylde dets målsætning, da de fleste af 51 gennemførte og igangværende projekter har givet direkte bidrag til opfyldelse af pesticidplanens målsætninger.

Da forskningsprogrammet har en relativ smal faglig indfaldsvinkel vurderes, at hovedparten af projekterne ikke ville være blevet gennemført, dersom de i programmet til rådighed stående midler ikke var tilgængelig. Der er ingen forskningsinstitutioner i Danmark, der har hovedvægt i deres forskningsprofil i forskning om de sundheds- og miljømæssige aspekter vedrørende bekæmpelsesmidler.

2.2 Umiddelbare effekter

a.      Hvilke umiddelbare resultater har virkemidlet på hvert af områderne haft

I tabel 2.2 er vist antallet at rapporter der er offentliggjort i Miljøstyrelsens rapportserie ”Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen. Antallet af videnskabelige artikler m.m. er ikke opgjort.

Der er ikke inden for forskningsprogrammet ramme foretaget en opgørelse af den faktiske udvikling og anvendelse af nye teknologier der er udviklet i afsluttede projekter.

Det ses af tabel 2.2, at der inden for alle af pesticidplanens målsætninger er iværksat projekter, der kan forventes at medvirke til opfyldelse af målsætningen.

Tabel 2.2: Oversigt over antal projekter, der anses at opfylde Pesticidplan 2004-2007´s målsætninger. i = Rapporter, publikationer o.l. , ii = Faktisk udvikling og anvendelse af nye teknologier og metoder, iii = Igangsatte projekter og iv = Andet

2.3 Miljø og sundhedsmæssige effekter

a.      Overordnede effekter virkemidlet har haft på miljø og sundhed

Forskningsprogrammets overordnede effekt kan opdeles i 2 dele.

Første del bidrager til at opretholde en forskningsfaglig viden og indsats om bekæmpelsesmidlers effekter på sundhed og miljø. Uden forskningsprogrammet med dets fokus på bekæmpelsesmidler ville størsteparten af projekterne ikke være blevet gennemført. Dette skal ses i relation at til forskningsinstitutionernes basismidler er begrænset og forskerne derfor er nødt til at koncentrere sig om de områder, hvor der er økonomiske midler til rådighed

Den anden del omfatter anvendelsen af forskningsresultaterne som ny viden i såvel rådgivning og administration herunder godkendelse af anvendelsen af bekæmpelsesmidler i landbrug samt gartneri og frugtavl

b.      Forskningsprogrammet effekter i forhold til opstillede mål.

Forskningsprogrammet er i forhold til pesticidplanens målsætninger forsinket på den måde at resultaterne fra forskningsprojekterne først er tilgængelige ca. 3 år efter projektet er påbegyndt. Heri er ikke indregnet at det tager ca. et år fra et opslag forberedes til at der er igangsat et projekt.

Endvidere skal der nævnes, at selvom der ønskes en indsats inden for et forskningsfelt, så betyder det ikke automatisk at der iværksættes forskning inden for feltet. Muligvis kommer der ingen ansøgninger eller kvaliteten af ansøgninger på området er ikke tilstrækkelig til at de ønskes gennemført

Den direkte anvendelse af de hidtil opnåede forskningsresultater med relation til Pesticidplan 2004-2009 forventes først rigtig at komme til syne i de kommende år. Dog skal det bemærkes, at en række projekter påbegyndt før 2004 har været velegnet til også at opfylde nogle af målsætningerne i Pesticidplan 2004-2009.

c.      Virkemidlet ”Pesticidforskning” er bl.a. tænkt til opfyldelse af Pesticidplanens målsætninger om:

                                  i.    Reduktion i pesticidforbruget/behandlingshyppigheden

                                 ii.    Udlægning af flere sprøjtefri randzoner

                                iii.    Begrænsning af udvaskningen af pesticider til grundvand

                                iv.    Reduktion i miljø og sundhedsbelastningen i gartneri og frugtavl

                                 v.    Nedbringelse af pesticider i fødevarer og dyrefoder

                                vi.    Opretholdelse af en restriktiv godkendelsesordning

d.      Vurdering af i hvor høj grad virkemidlet gennem udvikling af viden har bidraget til opfyldelse af hver af disse målsætninger og evt. andre miljømæssige må.

Inden for området ”Reduktion i pesticidforbruget/behandlingshyppigheden” har flere projekter, bl.a. Jørgensen et al 2007, bidraget til større forståelse af de barrierer, der indvirker på landmænds anvendelse af beslutningsstøttesystemer samt hvilket potentiale det pågældende beslutningssystem har i sin anvendelse.

På området ”Udlægning af flere sprøjtefri randzoner” er det erkendt at det faglige basisgrundlag for måling af effekter af randzoner har været for spinkelt. Det gennemførte udredningsprojekt (Sigsgaard et al . 2007) har medført et der nu er påbegyndt et projekt (projekt 2008-001, se tabel 4.5) om hvilken effekt randzoners bredde har for opnåelse af en miljømæssig effekt.

Området ”Begrænsning af udvaskningen af pesticider til grundvand” er blevet styrket med igangsætning af en række projekter (Juhler et al, in press, Styczen et al 2007, projekt nr. 2006-007, 2007-005), der skal forklare og beskrive en manglende basalviden om pesticiders nedsivningsproces igennem jord. Det har vist sig at de hidtil anvendte modeller for nedsivning af pesticider ikke var tilstrækkelig forklarende.

Området ”Reduktion i miljø og sundhedsbelastningen i gartneri og frugtavl” har haft stor opmærksomhed på de gartneriansattes påvirkninger af anvendelsen af bekæmpelsesmidler. En række projekters resultater (Nielsen et al. 2004, 2007, Sjelborg 2007 samt projekt nr. 2007-006 m.fl.) er anvendt eller forventes anvendt i godkendelsen af bekæmpelsesmidler og i regulering af de gartneriansattes arbejdsvilkår.

På området ”Nedbringelse af pesticider i fødevarer og dyrefoder” vil projekternes resultater forventeligt efter implementering være med til at nedsætte anvendelsen af pesticider

Projekter, der giver grundlag for området ”Opretholdelse af en restriktiv godkendelsesordning” fremgår af tabel 2.5. En række af de afsluttede projekter, f.eks. Andersen et al. 2007 har givet anledning til at der er blevet opmærksomhed på azol-fungiciders skadelige virkninger. Projektet ”Statistisk analyse og tolkning af toksicitetsdata” (in prep) forventes at få indflydelse på den fremtidige vurdering af den dokumentation der fremsendes i forbindelse medanmodning om godkendelser af bekæmpelsesmidler

e.      Kvantificer så vidt muligt virkemidlets effekter, og giv en underbyggende forklaring under hensyn til andre virkemidler og andre faktorers indflydelse herpå.

Det er ikke inden for forskningsprogrammets ramme, hidtil forsøgt at kvantificere virkemidlernes effekt.

2.4 Andre effekter og konsekvenser af virkemidlet

a.      Hvilke økonomiske effekter er der ud over de angivne budgetter, konstateret som følge af resultatet af indsatsen?

Det er ikke hidtil indgået i forskningsprogrammets ramme, at opgøre de økonomiske effekter.

b.      Hvilke omkostninger eller indtægter har virkemidlet medført

Forskningsprogrammet har givet økonomiske grundlag for forskning om bekæmpelsesmidler på universiteter og en række private firmaer.

For landbrugets rådgivning har programmets projekter dannet grundlag for deres rådgivning af landmænd.

2.5 Eksterne faktorer

a. Barrierer eller positive faktorer, der har spillet ind på virkemidlet og bevirket en højere eller lavere effekt

Det årlige Pesticidforskningsseminar har befordret samarbejdet mellem forskellige forskningsinstitutioner og medført at der etableres personlige kontakter med efterfølgende samarbejde både i nye pesticidforskningsprojekter og andet samarbejde.

b. Formidlingen af den nye viden er videre givet til:

1.    Relevante brugere: Orientering om programmet og orientering om offentliggørelse af rapporter

2.    Beslutningstagere: Orientering om offentliggørelse af rapporter samt artikler og pressemeddelelser fra Miljøstyrelsen

3.    Offentligheden generelt: Orientering om offentliggørelse af rapporter samt artikler og pressemeddelelser fra Miljøstyrelsen

3. Perspektivering

3.1 Virkemidlets fortsatte potentiale

a.      Om behovet for dette virkemiddel nu og fremover

I forhold til regulering i anvendelsen af bekæmpelsesmidler og dokumentation for effekter af stofferne på miljø og natur samt menneskets sundhed er sammenhængen mellem bekæmpelsesmidlers fysisk-kemiske egenskaber og effekterne i det omgivende miljø er mangelfuld.

Det er ikke på nuværende tidspunkt udover for grundvand, kun lidt dokumentation til påvisning af effekter på miljø- og natur af ændringer i brugen af bekæmpelsesmidler. I forskningsprogrammet har der dog været et projekt, der direkte påviste muligheden for ændringer på biodiversitet ved direkte reduktion af pesticidforbruget (Esbjerg et al. 2002).

I projektet ”Konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling i forbindelse med revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler” (Dubgaard et. al 2007), kunne det konstateres, at der ikke foreligger tilstrækkelig viden om plante- og dyrelivet til, at det er muligt at kvantificere effekterne af ændringer i anvendelsen af bekæmpelsesmidler i økonomiske størrelser. Kun for grundvand til brug som drikkevand kunne der beregnes de økonomiske konsekvenser af ændringer i stofvalg.

På miljø og naturområder mangler der udvikling af forskningsbaserede metoder til kvantificering af effekter og opgørelse af effekter på miljø og naturtyper (vandløb og søer, grundvand, og det terrestrisk område. Især er der behov for udvikling af metoder og værkstøjer, der kan opgøre effekter på plante- og dyreliv samfundsniveau på det terrestriske område. Metodikken for opstilling af målbare mål for den ønskede miljø og naturtilstand er mangelfuld.

Det skal hertil tilføjes at den biologiske basisviden om plante og dyrelivs krav til omgivelserne skal udbygges for at kunne forklare og tolke de opnåede resultater i forskningsprojekter. Dette skyldes, at forklaringer og tolkningen oftest er baseret på viden der indsamles i helt andre sammenhænge og derfor kun delvis kan forklare den specifikke effekt af et bekæmpelsesmiddel. Som eksempel kan nævnes det manglende kendskab til f.eks. dyrearternes livscyclus, herunder hvornår påvirkningen af bekæmpelsesmidler er mest kritisk i deres livsforløb (livscyclus).

På sundhedsområdet er hovedparten af den nuværende forskning baseret på de forholdsvis umiddelbare effekter af bekæmpelsesmidler på celle og organniveau. Der synes at være et udbredt behov for at få metoder til og viden om de langsigtede påvirkninger af mennesker generelt og de personer, der arbejder erhvervsmæssigt med anvendelsen af bekæmpelsesmidler.

b.      Forventninger til om effekterne vil kunne komme holde uden fortsat metodeudvikling

Forskning i effekter af bekæmpelsesmidler især på natur- og miljøområdet, vil kræve en betydelig nyudvikling, da metoder til vurdering af effekter på den biologiske struktur på biotop – og habitat niveau for nuværende er mangelfuld. Endvidere er der et udbredt behov for udvikling af metoder, der kan adskille effekter af bekæmpelsesmidler fra andre påvirkninger, f.eks. næringsstoffer.

c.      Forventes yderligere effekter at kunne opnås gennem fortsat/udvidet metodeudvikling, eller vil det koste en større indsats for yderligere at nå en given effekt?

Det må anses som en relativ stor opgave at udvikle metoder, der kan kvantificere bekæmpelsesmidlers påvirkning af biodiversiteten i det omgivende miljøs plante- og dyreliv. På nuværende tidspunkt er der et meget lille forskningsmiljø der fokuserer på forskning i sammenhængen mellem effekter af bekæmpelsesmidler og effekter på miljø- og natur på overordnet niveau.

3.2 Alternativer til virkemidlet

a.      Vurdering af hvilke alternative virkemidler, der eventuelt med færre ressourcer kunne have givet samme effekter

Denne vurdering forudsættes, at der fortsat er behov for ny viden til administrativ brug om bekæmpelsesmidlers sundheds- og miljømæssige effekter på natur, miljø og sundhed herunder arbejdsmiljø.

Som alternativ til anvendelse af forskningsprogrammet som virkemiddel til opfyldelse af pesticidplanens målsætninger og det dertil knyttede behov for ny viden, dvs. forskningsbaseret videnopbygning kan nævnes:

• Der alene gennemføres målrettede udredningsprojekter, der ud fra tilgængelig viden i videnskabelige artikler og lignende sammenstiller eksisterende viden og opstiller forslag til nye tiltag til opfyldelse af pesticidplanenes målsætninger,
• Ny viden baseres på øvrige forskningsprojekter, der gennemføres ved finansiering af forskningsrådene og EU,
• Pesticidforskningsmidlerne indgår i en større programpakke hos Det Strategiske Forskningsråd.

b.      Angiv under hvilke betingelser virkemidlet fortsat vil være hensigtsmæssigt

Virkemidlet ”Pesticidforskning” anses fortsat at være hensigtsmæssigt, idet den forskningsmæssige viden-opbygning om de sundheds og miljømæssige effekter af anvendelse af bekæmpelsesmidler må forventes at blive reduceret væsentligt, hvis de økonomiske midler der i øjeblikket er til rådighed i dag overføres til andet formål.

Det vil fortsat være en betydelig styrke for forskningsprogrammet, at det har udgangspunkt i brugernes behov og at brugerne til stadighed medvirker med synspunkter i projektperioden. En væsentlig styrke ved programmet er endvidere at forskningsprogrammet administreres af den ansvarlige myndighed. Dette betyder at projektresultaterne umiddelbart er tilgængelige for det politisk-administrative system og rådgivningen i brug og anvendelse af bekæmpelsesmidler. Endvidere skal det nævnes at den relevans vurdering, der foretages af Miljøstyrelsens Rådgivende Udvalg for Bekæmpelsesmiddelforskning efter at Det Strategiske Forskningsråd har udpeget de støtteværdige projekter, medfører at de projekter der gennemføres både har forskningsmæssigkvalitet og anses for brugbare i administrativ sammenhæng.

En forudsætning for at forskningsresultater er anvendelig er også, at der skal være en både synlig og aktiv projektstyring i hele projektperioden hos den ansvarlige myndighed. I rapporteringsfasen er det afgørende, at der er dialog mellem forskere og brugere, således at forskningsresultater umiddelbart kan sættes i relation til anvendelsen i godkendelsens af bekæmpelsesmidler og praksis på området.

Hvis der i projektperioden, herunder analyse og fortolkning af resultater med henblik på en videnskabelig publicering alene, fokuseres på videnskabelig meritering, så vil der gå længere tid før forskningsresultaterne bliver tilgængelige for de relevante brugere.

Det vil styrke programmet, hvis der udarbejdes en strategi for forskningsindsatsen i en 5- 10 årig periode, hvor der i forhold til hver af de opstillede målsætninger, opstilles behovet for ny forskningsbaseret viden.

Formidling af programmet kunne systematiseres yderligere, således at der f.eks. på Miljøstyrelsens hjemmeside fandtes oplysninger om:

• Alle projekters formål, indhold og forventede resultater og hvilke målsætninger projektets skulle medvirke til opfyldelse af,
• Relevante projekter, der gennemføres uden for forskningsprogrammet f.eks. i EU,
• Orientering om anvendelsen administrativt af projektresultater,
• Der udover det årlige Pesticidforskningsseminar med regelmæssige mellemrum afholdes seminar/workshop, hvor forskningsprogrammets mål sættes i relation til anvendelsen af projektresultaterne.

4. Referencer

Andersen, H. R., Kjærstad, M.B., Taxvig, C., Hass, U. Axelstad, M., Metzdorff, S. & Vinggaard, A. M. (2007): Effects of azole fungicides on the function of sex and thyroid hormones. - Pesticides Research 111/2007. http://www.mst.dk/Udgivelser/Publications/
2007/07/978-87-7052-538-1.htm

Andersen, L., M. Bruus, M., Strandberg, M., Lundhede, T., Schou, J. S., Nielsen, J. & Have, H. (2007): Alternativer til herbicider ved etablering af æbleplantage. - Bekæmpelsesmiddelforskningen fra Miljøstyrelsen, 108/2007. http://www.mst.dk/Udgivelser/Publikationer/2007/
04/978-87-7052-450-6.htm

Bruus, M., Andersen, H.V., Løfstrøm, P., Kjær, C., Glasius, M. ,Jensen, B., Strandberg, M., Bak. J., Hansen, K.M. & Bossi, R. (2008): Omfang og effekt af herbicidafdrift til læhegn. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. xxx/2008, in prep

Bælum, J., Enkegaard, A,. Doekes, G.,  Skov, P. S., Kærstad, M.B., Sigsgaard, T. (2007) Health effects of predatory beneficial mites and wasps in greenhouses. - Pesticides Research Nr. 110/2007. http://www.mst.dk/Udgivelser/Publications/2007/09/978-87-7052-513-8.htm

Cedergreen, N., Streibig, J. C.  & Spliid, N. H. (2004): Pesticiders påvirkning af planter og alger i vandmiljøet. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 89/2004, Miljøstyrelsen. http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2004/87-7614-338-4/html

Dubgaard, A., Nissen, C.J., Andersen, K.S., Huusum, H. Ørum. J.E., Esbjerg, P., Navntoft, S., Brüsch, W., Rosenberg, P., Bælum, J., Kudsk, P., Jørgensen, L.N. & Paske, K. (2007): Konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling i forbindelse med revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler. - Miljøprojekt, nr. 1169, 2007. http://www.mst.dk/Udgivelser/publikationer/2007/04/
978-87-7052-471-1.htm

Esbjerg, P., Petersen, P.S., Jensen, A.M., Johnsen, I., Navntoft, S., Rasmussen, C. & Rasmussen, S. (2002): Effects of reduced pesticide use on flora and fauna in the agricultural fields - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 58/2002

Esbjerg, P., S. Navntoft, B. S. Petersen, A. Jensen, I. Johnsen, K. Kristensen, P. H. Petersen & J. E. Ørum (2007): Effects of Mechanical Weed Control in Spring Cereals – Flora, Fauna and Economy. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 114/2007. http://www.mst.dk/Udgivelser/publications/2007/08/978-87-7052-555-8.html

Europa-Parlamentets & EU-ministerråd (2008): Europa-Parlamentets og rådets direktiv 2008/…/EF af om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider. (Udkast)

Have, H. Nielsen, J., Blackmore, S. & Theilby, F. (2005): Autonomous Weeder for Christmas Trees - Basic Developments and Tests. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 97/2005. http://www.mst.dk/udgiv/publications/2005/
87-7614-868-8/html/default_eng.htm

Holst, N., Axelsen, J.A., Bruus, M., Damgaard, C.F., Kudsk, P.; Lassen, J. Madsen, K.H. Mathiassen, S. K. & Strandberg, B. (2008): Sprøjtepraksis i sædskifter med og uden glyphosattolerante afgrøder - Effekter på floraen i mark og hegn. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. xxx/2008, in prep

http://www.mst.dk/udgiv/publications/2004/
87-7614-431-3/html/default_eng.htm

Jakobsen, I. & S Rosendahl, S. (2006): Fungiciders påvirkning af mykorrhizasvampes diversitet og funktion. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 103/2006. http://www.mst.dk/Udgivelser/Publikationer/
2006/09/87-7052-203-0.htm

Jensen, A., Jensen, M. Christensen, T. Blok, A. Denver S. & Kaltoft P. (2008): Mellem skepsis, tvivl og tillid – en sociologisk undersøgelse af lægfolks og eksperters risikoopfattelser i forbindelse med brugen af pesticider. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. xxx/2008, in press

Juhler, R. K. , Jacobsen, O.S. Christensen, C.J., Kjær, J. Plauborg, F. & Petersen, L. B. (2008): Udvaskning af glyphosat ved juletræsproduktion på lerjord. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. xxx/2008, in press

Jørgensen, L. N., P. Rydahl, E. Noe, A. M. Langvad, J. E. Ørum, J. E. Jensen, H. Pinnschmidt & O. Q. Bøjer (2007) Vurdering af Planteværn Onlines økonomiske og miljømæssige effekt & Planteværn Online – Et værktøj til at reducere pesticidforbruget i landbruget. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 115/2007. http://www.mst.dk/Udgivelser/publikationer/
2007/09/978-87-7052-590-9.htm.

Kirsten Jensen Udvalget (2003): Rapport fra udvalget til vurdering af konsekvenserne af en nedsat pesticidanvendelse i gartneri og frugtavl. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 70, 2003. http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2003/
87-7972-761-1/pdf/87-7972-763-8.pdf

Kjær, C., Strandberg, M. & Erlandsen, M. (2004): Effekten af sprøjtemiddelafdrift på buske og træer i læhegn - Bær som indikator for biodiversitetsforandringer. – Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 92/2004. http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/
2004/87-7614-427-5/html

Knudsen, I., Hockenhull, J., Jensen, D. F. & Thomsen, K. (2005): Bekæmpelse af sygdomme i frøbede af Nordmannsgran ved hjælp af biologiske og kulturtekniske metoder i skovplanteskoler. – Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 96/2005. http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2005/87-7614-852-1/html

Kudsk, P., Andersen, H. R. Cedergreen, N., Mathiasssen, S. K., Møhlenberg, F., Streibig, J. C. &

Vinggaard, A. M.(2006): Kombinationseffekter af pesticider. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen. 98/2006, pp 106. http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2006/87-7052-036-4/html

Lam, H.R., Ladefoged, O., Larsen, E.H. & Nielsen. B.S. (2005): Virkningsmekanismer for neurotoksisk effekt af mangan, chlorpyrifos og maneb. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 95/2005. http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2005/87-7614-753-3/html

Larsen, J., Ravnskov, S., Møller, K. & Bødker, L. (2004): Bæredygtig produktion af småplanter i forstplanteskoler. – Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen 93/2004 http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2004/87-7614-429-1/html

Lassen, J., Nielsen, D. E., Vestergaard, L. & P Sandøe, P. (2007): Miljøvenlige genmodificerede afgrøder? Vil landmændene have dem, og vil de blive brugt til gavn for naturen? - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 112/2007. http://www.mst.dk/Udgivelser/publikationer/
2007/09/978-87-7052-543-5.htm

Lund, I., Bligaard, J., Jensen, L.Aa., Jensen, P.K., Jensen, J.E., Olsen. H.J. & Søgaard, H. J. (2008): Cellesprøjtning af ukrudt i majs. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. xxx/2008, in prep

Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2003): Pesticidplan 2004 – 2009 for nedsættelse af pesticidanvendelsen og pesticidbelastningen. – Notat af 10. oktober 2003 fra Miljøstyrelsen, 10pp.

Miljøstyrelsen (2003): Ansøgningsskema & Opslag med vejledning til ansøgning om tilskud fra Miljøstyrelsens Program for Bekæmpelsesmiddelforskning 2004 – 2007, 16. december 2002

Miljøstyrelsen (2004): Ansøgningsskema & Opslag med vejledning til ansøgning om tilskud fra Miljøstyrelsens Program for Bekæmpelsesmiddelforskning 2005 – 2008, 10. december 2003

Miljøstyrelsen (2005): Ansøgningsskema & Opslag med vejledning til ansøgning om tilskud fra Miljøstyrelsens Program for Bekæmpelsesmiddelforskning 2006 – 2009, 21. april 2005

Miljøstyrelsen (2006): Ansøgningsskema & Opslag med vejledning til ansøgning om tilskud fra Miljøstyrelsens Program for Bekæmpelsesmiddelforskning 2007 – 2009, 5. maj 2006

Miljøstyrelsen (2007): Ansøgningsskema & Opslag med vejledning til ansøgning om tilskud fra Miljøstyrelsens Program for Bekæmpelsesmiddelforskning 2008 – 2010, 10. maj 2007

Miljøstyrelsen (2008): Ansøgningsskema & Opslag med vejledning til ansøgning om tilskud fra

Miljøstyrelsens Program for Bekæmpelsesmiddelforskning 2009 – 2011, 7. april 2008

Nielsen, Bent J.,. Møller, Lars, Bødker, Lars & Nielsen, Niels Woetmann (2008): Forbedret mulighed for reduktion af fungicidforbruget i kartofler. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. xxx/2008, in press

Nielsen, C., Eilenberg, J., Harding, S. & Vestergaard, S. (2004): Biological Control of Weevils (Strophosoma melanogrammum and S. capitatum) in Greenery Plantations in Denmark. – Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 91/2004.

Nielsen, J. B., F. Nielsen, J. A. Sørensen (2007): Hudoptagelse af pesticider - betydning af lag-time og reservoir-effekt. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 109/2007. http://www.mst.dk/Udgivelser/Publikationer/
2007/06/978-87-7052-483-4.htm

Nielsen, J. B. (2004): Hudpenetration af pesticider – en undersøgelse af effekten af hjælpestoffer, kombinationseffekter, handsker, samt lettere beskadiget hud. – Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 90/2004. http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2004/87-7614-340-6/html

Nørum, U., Bjerregaard, P., Friberg, N. & Larsen, S. E.  (2006): Effekter af pulseksponering med pyrethroider på vandløbsinvertebrater - med særligt fokus på lambda-cyhalothrin. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 102/2006. http://www.mst.dk/Udgivelser/Publikationer/
2006/12/87-7052-201-4.htm?wbc_purpose=Basic%236.6.4

Odderskær, P., C. Topping, J. Rasmussen, M. B. Pedersen, T. Dalgaard, & M. Erlandsen (2006) Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug, Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 105/2006http://www.mst.dk/Udgivelser/Publikationer/
2006/12/87-7052-343-6.htm

Olesen, J. E., L. N. Jørgensen, P. K. Jensen, A. G. Thomsen & J. E. Jensen (2007): Sensor-based graduation of fungicide application in winter wheat.  - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 116/2008. http://www.mst.dk/udgivelser/publications/
2008/02/978-87-7052-701-9.htm

Pedersen, M.B., Aude, E. & Tybirk, K. (2004): Adskillelse af effekter af herbicider og kvælstof på vegetation og leddyr i hegn og græslandsvegetation. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 87/2004. http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2004/87-7614-276-0/html

Sigsgaard, L. ,Navntoft, S. & Esbjerg, P. (2007): Randzoner og andre pesticidfrie beskyttelsesstriber i dyrkede arealer - en udredning. - Miljøprojekt nr. 1172, 2007, Miljøstyrelsen

Sjelborg, P., E. Kirknel, K. Kristensen, K. Påske & B. Laursen (2007): Modeller af pesticideksponeringer i danske frugtplantager og væksthuse samt værnemidlers effektivitet. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 113/2007. http://www.mst.dk/Udgivelser/Publikationer/
2007/10/978-87-7052-599-2.htm

Slotshuus, T. , Qualmann, S & Baun, A. (2005): Toksiske effekter af pulseksponering for pesticider. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsens nr. 99/2005. http://www.mst.dk/udgiv/publications/2005/
87-7614-868-8/html/default_eng.htm

Streibig, J.C., Ritz, C., Cedergreen, N., Christensen, A.M., Baun, A., Kusk, K.O., Martinussen, T. & Friis, C. (2008): Statistisk analyse og biologisk tolkning af toksicitetsdata. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. xxx/2008, in prep

Styczen, M., Poulsen R.N. & Olsen, N.K. (2006): Establishment of a basis for administrative use of PestSurf. – Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen nr. 104/2006. http://www.mst.dk/Udgivelser/Publications/2006/12/
87-7052-333-9.htm?wbc_purpose=Basic%236.6.4

Styczen, M. Baun, D. L, Lønborg, M. J., Holm, J T., Clausen, J.T., Grøn, C., Koch, C. B., Gjettermann, B., Petersen, C. & Spliid, N.H. (2007): Kolloid-faciliteret transport af glyphosat og pendimethalin. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 107/2007. http://www.mst.dk/Udgivelser/Publikationer/
2007/03/978-87-7052-391-2.htm

Vingaard, A.M., Hass, U., Nellemamn, C., Birkhøj, M., Jarfelt, K. Dalgaard, M. Lam, H.R., Jacobsen, H., Bonefeld-Jørgensen, E. & Andersen, H.R. (2004): Hormonforstyrrende effekter af kombinationer af pesticider. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 88/2004. http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2004/87-7614-284-1/html

Wilcks, A., B. M. Hansen, L. Smidt, N. B. Hendriksen, L. Andrup & T. R. Licht (2006): Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidlers skæbne i mave-tarm kanalen - Studier af Bacillus thuringiensis. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen, 106/2006. http://www.mst.dk/Udgivelser/Publikationer/
2006/12/87-7052-331-2.htm

Bilag 1: Pesticidforskningsprojekter 2004 - 2008 (afsluttede og påbegyndte) med angivelse projekttitel, projektledere og deltagende institutioner i projektet

Bilag 2: Kommissorium for Miljøstyrelsens Rådgivende Udvalg for Bekæmpelsesmiddelforskning

§ 1.    Miljøministeren nedsætter Miljøstyrelsens Rådgivende Udvalg for Bekæmpelsesmiddelforskning^[1].

§ 2.    Miljøstyrelsens program for bekæmpelsesmiddelforskning har til formål at yde tilskud til forskning i midlernes effekter på sundhed og miljø med henblik på at opnå^[2].

• en bedre forståelse af midlernes miljøpåvirkning og sundhedseffekter,
• et bedre grundlag for regulering af bekæmpelsesmidler,
• bedre mulighed for at nedbringe den samlede belastning af miljø og sundhed,
• en medvirken til udviklingen af alternative bekæmpelses- og forebyggelsesmetoder.

§ 3.    Støtte til forskningsprojekterne kan gives som tilskud på op til 100% af udgifterne til projekter, som iværksættes på foranledning af Miljøstyrelsen, eller som tilskud til samarbejdsprojekter^[3]. Tilskud til forsknings- og udviklingsprojekter vil kunne gives til private og offentlige forskningsinstitutioner, samt til private firmaer i samarbejde med forskningsinstitutioner.

§4      Programmet administreres af Miljøstyrelsen på baggrund af indstilling fra udvalget. Det Strategiske Forskningsråd godkender uddelingsproceduren og foretager en forskningsfaglig vurdering af de indkomne ansøgninger, jf. lov om forskningsrådgivning §18 ^[4].

Formål og opgaver

§ 5.    Udvalget rådgiver Miljøstyrelsen om:

1)  strategi for Miljøstyrelsens program for bekæmpelsesmiddelforskning,

2)  ansøgningsmateriale og uddelingsprocedure,

3)  fordeling af tilskud til projekter ud fra en helhedsvurdering af deres administrative, erhvervs- og samfundsmæssige, samt miljø og sundhedsmæssige relevans og kvalitet, herunder i forhold til handlingsplaner, forskningsstrategier og godkendelse af bekæmpelsesmidler,

4)  formidling af opnåede forskningsresultater, den løbende udvikling samt det fremtidige behov for forskning og udvikling gennem afholdelse af seminarer, høringer og konferencer m.v.

§ 6.    Udvalget skal udøve sit arbejde i samspil med forskningsrådssystemet efter nærmere aftale med de respektive råd.

§ 7.    Før udvalget afgiver indstilling om uddeling af Miljøstyrelsens tilskudsmidler, indhenter Miljøstyrelsen en forskningsfaglig vurdering af indkomne ansøgninger fra Det Strategiske Forskningsråd. Indstilling om uddeling af tilskudsmidler kan alene omfatte de projektansøgninger, som Det Strategiske Forskningsråd har fundet støtteværdige, jf. § 18, stk. 2 i Lov om Forskningsrådsgivning m.v. af 28. maj 2003.

§ 8.    Udvalget kan afgive indstilling om evaluering af forskningsaktiviteterne.

Medlemmer m.v.

§ 9.    Udvalget består af 12 medlemmer, som udnævnes af miljøministeren, jf. §1. Medlemmerne skal repræsentere relevant forskningsekspertise, brugere med erhvervs- og samfundsmæssig indsigt samt andre brugere og interessenter. Miljøstyrelsens repræsentant i udvalget varetager formandskabet.

§ 10.    Udnævnelsen sker efter følgende retningslinier

• 3 medlemmer efter indstilling fra det Strategiske Forskningsråd, heraf et medlem med indsigt i det socio-økonomiske område og et medlem med indsigt i det sundhedsvidenskabelige område,
• Et medlem efter indstilling fra Danmarks Miljøundersøgelser,
• Et medlem efter indstilling fra GEUS,
• Et medlem efter indstilling fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
• Et medlem efter indstilling fra Landbrugsraadet, Dansk Landbrug og Dansk Erhvervsgartnerforening,
• Et medlem efter indstilling fra Danmarks JordbrugsForskning,
• Et medlem efter indstilling fra Danmarks Fødevareforskning,
• Et medlem efter indstilling fra Dansk Planteværn,
• Et medlem efter indstilling fra miljøorganisationer^[5],
• Et medlem efter indstilling fra Miljøstyrelsen (formand).

§ 11.    Udnævnelsen af medlemmerne foretages i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 533 af 2. juli 2003 af lov om ligestilling af kvinder og mænd. Det fremgår af bestemmelserne i lovens kapitel 4 om kønssammensætningen i offentlige udvalg kommissorier og lignende, at myndigheder og organisationer, der skal stille forslag til medlem, skal foreslå både en kvinde og en mand.

§ 12.    Udvalgets medlemmer er udpeget i deres personlige egenskab. Der udpeges ikke suppleanter.

Valgperiode

§ 13.    Udvalgets medlemmer udnævnes for en periode på 4 år med mulighed for genudnævnelse.

§ 14.    Fratræder et medlem inden udløbet af funktionsperioden udnævnes et nyt medlem for den resterende periode.

Afstemning

§ 15.    Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Udvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Udvalgsmedlemmernes deltagelse i behandlingen af sager er underkastet forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt og inhabilitet. Foreligger der inhabilitet, er udvalget beslutningsdygtigt, når mindst 4 af de øvrige medlemmer deltager i behandlingen. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

Arbejdsform

§ 16.    Udvalget fastsætter selv sin arbejdsform. Møder i udvalget ledes af formanden. Ekstraordinære møder kan indkaldes på formandens foranledning, eller når mindst to medlemmer fremsætter begrundet skriftligt ønske herom.

Sekretariat

§ 17.    Miljøstyrelsen stiller sekretariat til rådighed for udvalget. Sekretariat deltager i udvalgets møder.

Ikrafttræden

§ 18.    Nærværende kommissorium erstatter kommissorium fra 1992.

§ 19.    Kommissoriet træder i kraft ved miljøministerens underskrift.

Miljøministeriet den

(underskrevet af Connie Hedegaard, den 14. juni 2005)

Bilag 3: Pesticidforskningsprojekter 2004 - 2010 (afsluttede og påbegyndte) med angivelse af projekt nr., projekttitel, deltagende institutioner, dato for tilsagnsbrev og maksimale tilskud samt regnskab/budget for projektperioden

Klik her for at se tabellen.

Fodnoter

^[1] Bekæmpelsesmidler omfatter pesticider (plantebeskyttelsesmidler) og biocider (f.eks. muse- og rottemidler og træbeskyttelsesmidler). Begge disse kategorier kan yderligere opdeles i kemiske og mikrobiologiske midler.

^[2] Lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som senest ændret ved lov nr. 315 af 5. maj 2004

^[3] Finansministeriets Budgetvejledning

^[4] Lov om forskningsrådgivning m.v. af 28. maj 2003

^[5] Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Botanisk Forening, Entomologisk Forening, Friluftsrådet og Greenpeace Danmark indstiller i fællesskab én repræsentant.

Evaluering af virkemiddel 3:

Zoneringsprojektet

Udarbejdet af GEUS

Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme ler-Arealer (KUPA-Ler)

Bidrag til ”Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan 2004-2009”

GEUS, 31-07-2008

Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme ler-Arealer (KUPA-Ler)

Bidrag til ”Evaluering af målopfyldelse og anvendte virkemidler i Pesticidplan 2004-2009”

Det er hensigten gennem det igangværende og p.t. uafsluttede projekt at ”Etablere et fagligt grundlag for et virkemiddel til zonering af lerjorde”. Den omhandlede zonering sigter specifikt på at identificere områder, hvor følsomheden overfor udvaskning af pesticid er større end indenfor de jorde, som er dokumenteret gennem Varslingssystemet for Pesticider (VAP).
Der er i Pesticidplan 2004-2009 (for årene 2004-2008) afsat 2,0 mio. kr. årligt til virkemidlet ”Zoneringsprojekt” (KUPA-Ler), heraf 1,0 mio. kr. årligt til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet og 1,0 mio. kr. årligt til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Projektet skal ifølge Pesticidplan 2004-2009 bidrage til målsætningen om at ”Reducere udvaskningen af pesticider til grundvand”.

1. Forskningsmidlernes anvendelse

1.1 Udvikling over perioden siden 2004

a. Ressourceindsatsen i perioden 2004-2007

Ref.: Pesticidplan 2004-2009, MIM 13. oktober 2003.

b. Afvigelser fra det oprindeligt planlagte

I planlægningen har der, for GEUS’ vedkommende, været indarbejdet en opsparing til den afsluttende indsats i 2008. Der har derfor været tilbageholdenhed med ressourceanvendelsen 2005-2007.
For DJF’s vedkommende er der flyttet ressourcer fra 2007 til 2008, hvor projektet afsluttes, for at have mere koncentreret tid til at lave slutrapport og øvrige publikationer.

c. Den forventede udviklingen over de næste to år

Der forventes at blive ydet en egenindsats af institutionerne i forbindelse med forelæggelse af resultaterne på Plantekonferencen 2009, Vingstedmødet 2009, og ved præsentationsmøder på Miljøcentrene.

d. Ressourceforbruget på de udførende institutioner 2004-2007

Projektet forløber yderligere i år 2008, hvor den bevilligede ressource er fordelt med 50% til hver af de deltagende institutioner. Det samlede forbrug i 2008 vil overstige dette års ressourcetildeling, idet institutionerne har opsparet en del af de tidligere års ressourcer til projektafslutningen.

e. Afvigelser fra det oprindeligt planlagte

Projektet er bevilliget med en fast samlet bevilling på 10 mio. kr. over 5 år med 50% til hver af de deltagende institutioner. Der er derfor ikke afvigelser i den bevilligede sum. Tabellen (d) viser den konkret forbrugte ressource, som for GEUS’ vedkommende er høj det første år, hvor lerprojektet blev igangsat og den lerrelevante erfaring fra projekterne om praktisk zonering for sandjorde blev opsamlet. I de næstfølgende år er GEUS’ forbrug planmæssigt lavt mhp at forberede data og afprøve metoder til en større afsluttende interdisciplinær indsats det sidste projektår (2008). Denne fremgangsmåde tilsigter at muliggøre samtidigt arbejde på projektet af forskellige faggrupper over en periode i 2008, således at der kan foregå den nødvendige dialog mellem grupperne.

f. Forventet ressourceforbrug i de næste to år

Publicering af resultater på Plantekonferencen 2009, Vingstedmødet 2009, og ved præsentationsmøder på Miljøcentrene, samt i tidsskrifter forventes at fordre ressource ud over den bevilligede.

g.  Kriteriet for bevillingen til udvikling/etablering af vidensgrundlaget

Bevillingskriteriet har været uændret og i overensstemmelse med det oprindelige gennem hele den forløbne projektperiode: ”videreudvikle projektet med etablering af det faglige grundlag for at udpege områder, der er særligt følsomme for pesticidudvaskning” (Citat fra Pesticidplan 2004-2009).

h.  Økonomisk og faglig opfølgning

Den økonomiske og faglige opfølgning er sket ved Styregruppemøder og Projektgruppemøder, samt gennem institutionernes rutinemæssige interne opfølgninger. Styregruppemøderne har deltagelse af eksterne interessenter mens Projektgruppemøderne alene har deltagere fra de udførende institutioner.

1.1 Samarbejde med udførende institutioner

a. De udførende institutioners rolle m.v.

Opgaven er i sin helhed ligeligt fordelt på DJF og GEUS (også budgetmæssigt). DJF og GEUS har i udgangspunktet fokuseret på hhv, de øverste og de dybere jordlag.  Aftalen om det fælles arbejde ligger implicit i at institutionerne accepterede bevillingen. Delegeringen er sket fra institutionernes ledelser til den tværinstitutionelle projektgruppe i overensstemmelse med aftaler i Styregruppen (som delvist er overtaget fra det tidligere KUPA-Sand projekt).
Målsætningen er beskrevet og formidlet gennem Pesticidplan 2004-2009. Miljøstyrelsen er repræsenteret ved alle Styregruppemøder.
Relevante ledere fra de udførende institutioner er med i Styregruppen.
Fagkredsene (på de udførende institutioner) omkring grundlaget for zonering var involverede i diskussion af projektets fokusering.
Projektbeskrivelserne er tilgængelige på institutionernes interne net.
Hovedtanken i og statusgrundlaget for projektet vedrørende lerjorde er vist på hjemmesiden (www.kupa.dk).

b.      Genererede synergieffekter

                                                  i.      Større kontaktflade/inddragelse af speciel ekspertise
Der er sket en cementering af de etablerede kontaktflader mellem institutionerne, inkl. Styregruppemedlemmerne. Den faglige synergi, som er opnået gennem integrering af de to deltagende institutioners spidskompetencer, er grundlaget for de lovende udsigter for et positivt resultat. Der er etableret intensivt samarbejde med den internationale projektgruppe, som arbejder med zonering via projektet FOOTPRINT. Herudover er der etableret et fagligt associerede Geocenterprojekt med deltagelse af KU om opskalering af hydrauliske parametre i lerjorde.

                                                ii.      Gennem medfinansiering
Geocenteret har bidraget med det associerede projekt HYPERJORD (opskalering af hydrauliske parametre i lerjorde).

                                              iii.      Holdningspåvirkning
Der har ikke været nogen selvstændig indsats på dette område, og den forventes først at komme i forbindelse med lanceringen af resultaterne (og afhænger naturligvis af disse).

                                              iv.      Gennem metodeudvikling
Der har været et betydeligt og frugtbart samvirke med det tidligere KUPA-Sand projekt, dels i form af etableringen af det grundlag, som er beskrevet i metoderapporten: ”Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer, KUPA.  Afprøvning af undersøgelsesmetoder med henblik på etablering af et zoneringskoncept for danske lerjorde: ”Statusrapport” http://www.kupa.dk/publikationer.htm, dels gennem eksperimenterne med praktisk zonering af sandjorde (Rapporterne ”Afprøvning af zoneringskriterier for sandede jorde”, udført for Nordøstlige Djursland, Århus Amt, - Vester Hassingområdet, Nordjyllands Amt, - Grindstedområdet, Ribe Amt).
Hertil er der et aktuelt og helt afgørende samarbejde med projektet FOOTPRINT om at anvende deres resultater i KUPA-Ler sammenhæng. Dette samarbejde er til gensidig nytte, idet samarbejdet yderligere indebærer en afprøvning af resultaterne i FOOTPRINT (http://www.eu-footprint.org/index_dk.html).
Også arbejdet med følsomhedskortlægning for nitrat og fosfor har stor nytteværdi for projektet.
En opskaleringsproblematik, som ikke kan løftes inden for ressourcen, er blevet til et selvstændigt projekt: HYPERJORD, som er finansieret via Geocenter København.

                                                v.      Inddragelse af relevant ekspertviden
Alle de positive effekter, som er nævnt under ”iv” indebærer inddragelse af relevant ekspertviden. Da projektet er multidisciplinært i sin problemstilling har arbejdet også denne karakter. Ekspertviden vedrørende bl.a. pesticiders egenskaber og reaktioner i lerjordene er udelukkende baseret på eksisterende viden, idet der hovedsagelig satses på klarlæggelse af strømnings og transportforhold.

                                              vi.      Forbedret konceptuel forståelse af udvaskningen af pesticider til grundvandet
Projektet arbejder videre med udgangspunkt i den eksisterende konceptuelle forståelse af sprækketransport gennem kompilation af forskellige sprække- og arealkarakteriseringsværktøjer. Projektet og Styregruppen vurderede tidligt at ressourcen var bedst anvendt ved at tage udgangspunkt i den eksisterende forståelse, hvorfor der ikke arbejdes eksperimentelt om problemstillingen om en bedre forståelse af udvaskningsprocessen. Projektet har således fokuseret på den geografiske udbredelse af konsekvenserne af den altovervejende allerede opbyggede forståelse.
Der arbejdes dog videre med opskaleringsproblematikken i det associerede projekt HYPERJORD.

                                            vii.      Alternativ nyttiggørelse af de udarbejdede korttemaer
De korttemaer, der er udarbejdet, og som forventeligt bliver en stor del af resultatet, bliver løbende nyttiggjort i andre sammenhænge, ligesom temaer fra andre sammenhænge inddrages i dette projekt.
Eksempler kan være kort over nærmættet hydraulisk ledningsevne, som er lavet til projekt om udvaskning af fosfor, det såkaldte SUGAR kort om grundvandsdannelsens størrelse, korttemaerne fra Danmarksmodellen og hydraulisk typificering af landskabets elementer.

2. Effekter

2.1  Målopfyldelse

Virkemidlet ”Zoneringsprojekt” og dermed Forskningsprojektet ”Etablering af fagligt grundlag for et virkemiddel til zonering af lerjorde” er tænkt til opfyldelse af Pesticidplanens målsætning om Begrænsning af udvaskningen af pesticider til grundvand.

En vurdering af i hvor høj grad projektets formål er eller vil blive opfyldt kan umiddelbart foretages for ”vidensgrundlaget” (som er under udvikling i det nuværende projekt). For det videre mål (begrænsning af udledningen af pesticid) foretages vurderingen bedst på baggrund af en sammenligning med den forventelige udvikling, hvis ikke virkemidlet var blevet anvendt.

Den følgende vurdering af den videre målopfyldelse forudsætter derfor, at det vil være muligt at udvikle et koncept/værktøj til zonering af lerjorde efter deres følsomhed overfor udvaskning af pesticider på grundlag af den viden, som projektet frembringer. Det er yderligere en forudsætning at dette koncept/værktøj bliver accepteret som troværdigt og anvendt af beslutningstagere og administratorer. Resultaterne skal således vurderes sammen med BLST før frigivelse til anvendelse. Det er i øjeblikket det nødvendige vidensgrundlag for etablering af et værktøj, der er under udvikling. Der er derfor selvsagt ingen aktuel målopfyldelse vedrørende det videre mål at begrænse den konkrete udledning af pesticid, idet værktøjet endnu ikke er udviklet.

Det zoneringsværktøj, som er motivationen bag udarbejdelsen af vidensgrundlaget, kan identificere arealer, hvor udvaskningen potentielt er særligt høj. Betydningen af værktøjet i forhold til Pesticidplanens målsætning afhænger af hvilke konsekvenser der politisk/administrativt vil blive taget af, at områder er særligt følsomme. Værktøjets effekt afhænger også af forbrugsmønster af pesticider, hvilket eventuelt vil kunne indbygges i værktøjet, og hvilke øvrige restriktioner der måtte være eller blive effektueret.

Hvis zoneringen var eneste værktøj og hvis konsekvensen var, at der ikke kunne anvendes pesticider inden for de særligt følsomme arealer, ville den potentielle udvaskning overordnet set blive reduceret i proportion med arealets størrelse: Beskyttelsen ville således blive høj.
Zonering er baseret på at de afgrænsede zoner er følsomme overfor pesticider generelt. Der ville således være en sikkerhedsmargin indbygget i et generelt sprøjteforbud i særligt følsomme områder, ligesom risikoen for punktforurening ved uheld bliver mindre. Gennem en sådan zonering vil der blive peget på de områder, hvor en reduktion af belastningen har størst positiv betydning for grundvand og overfladevand.

Godkendelsesordningen for pesticider er baseret på praktiske udvaskningsforsøg og administreres således, at stoffer der ved regelret brug udvasker over grænseværdien forbydes. Med denne praksis defineres ”særligt pesticidfølsomme arealer” som arealer, hvor følsomheden er større end hvad der er repræsenteret i Varslingssystemet. Varslingssystemet indebærer også at stoffer der måtte udvaske over grænseværdien forbydes generelt. I denne sammenhæng influerer zoneringen kun i nogen grad på udvaskningen, men den kan være med til at afklare om Varslingssystemets undersøgelsesområder er hensigtsmæssigt placerede.
Tænker man sig et totalt forbud mod anvendelse af pesticid, ville det gøre zonering overflødig: altså ringe effekt.

Under alle omstændigheder vil zonering, ud over det ovenstående, have betydning, idet den identificerer problemområder, hvor det vil være hensigtsmæssigt at fokusere evt. supplerende indsats overfor fx overfladevand og vandindvindinger. Det mest sandsynlige anvendelsesscenarie kan være at zoneringen får en afledt betydning i forbindelse med planarbejde med henblik på, som en forsigtighedsforanstaltning, at tage særlige miljøhensyn indenfor særligt følsomme arealer.
Se også den vedhæftede beskrivelse om konsekvenser og virkemidler.

2.2 Umiddelbare effekter

a.         Umiddelbare resultater af arbejdet i form af et kvalificeret grundlag og/eller ny viden, der vil kunne danne basis for, at godkendte pesticider ikke udvaskes til grundvandet over grænseværdien

                                                  i.      Det faglige grundlag for vurdering af udvaskning af pesticider
Der er etableret det bedste grundlag for vurdering af simuleret arealmæssig udvaskning til drændybde, som kan etableres med eksisterende viden og data gennem MACRO modellen. Tilsvarende forventes også at gælde for intervallet fra drændybde til det øverste grundvandsmagasin, men her delvist i form af et index.
Grundlaget forventes at kunne understøtte en karakterisering af relativ udvaskning, og som for underjordens vedkommende er rent hydraulisk.
Grundlæggende tilstræbes det her at udnytte alle relevante arealdistribuerede data og alle betydelige processer. Valget af værktøj er netop et valg, men det er projektets faglige vurdering at andre værktøj ville have givet lignende resultater.

                                ii.    Etablering af fagligt grundlag for udpegning af pesticidfølsomme områder
Projektet søger, ud over at etablere vidensgrundlaget for zonering, at afprøve om data i praksis kan anvendes i zonering. Dette skyldes at valget at parametre i vidensgrundlaget til dels er styret af MACRO kodens behov. Herved er det nærliggende at afprøve koden med kørsler, som, i det omfang data repræsenterer arealer, karakteriserer følsomheden.
Resultaterne er derfor direkte møntede på at udgøre et fagligt grundlag for udpegning af særligt pesticidfølsomme områder og vil blive afprøvet i denne sammenhæng. Resultaterne af projektet om ”vidensgrundlag” forventes derfor at række langt frem mod praktiske zoneringskriterier.

                               iii.    Udarbejdelse af principper for udpegning af pesticidfølsomme arealer (zonering)
Vurderingen af det etablerede videngrundlag gennemføres bl.a. gennem eksperimenter med karakterisering af følsomhed og tilknyttede arealafgrænsninger (samarbejde med projektet FOOTPRINT). Derfor vil resultaterne, hvis de falder positivt ud, i sig selv eksemplificere mulige udmøntninger i zonering og andre vurderinger af følsomhed og udvaskning. Der opdages i projektet fortløbende muligheder for at udnytte vores viden på nye måder, hvorfor der sandsynligvis vil kunne peges på efterfølgende udviklings/detaljeringsmuligheder, til opfølgning på eller videreførelse af projektet.

b.        Umiddelbare resultater i form af konkret implementering af virkemidlet vedr. udpegning af særligt pesticidfølsomme områder

Da projektet endnu ikke er afsluttet, er der endnu ikke rapporteret nogen konkret udnyttelse ud over hvad der foregår indenfor projektet. Projektet eksperimenterer imidlertid aktuelt med at udnytte vidensgrundlaget til at karakterisere følsomheden overfor udvaskning (MACRO) og at identificere arealer efter følsomhed (bl.a. FOOTPRINT). Projektet forventes således at kunne rapportere ud over sit umiddelbare formål.
I det tidligere projekt om zonering af særligt pesticidfølsomme sandjorde (KUPA-Sand) er der etableret et koncept for en sådan analog zonering. Denne er blevet succesfuldt afprøvet i tre amter, umiddelbart før de blev nedlagt. Det forventes at KUPA-Sand zoneringen kan benyttes til verifikation af resultaterne af det aktuelle KUPA-Ler projekt, idet FOOTPRINT vurderingen inkluderer alle jorde.

c.         Sammenhæng af disse resultater sammen med den overordnede målopfyldelse for virkemidlet

Da vidensgrundlaget endnu ikke er færdigetableret kan dette ikke besvares konkret. Det forventes at der ud over vidensgrundlaget vil fremkomme resultater, som rækker nærmere hen mod praktisk zonering, og at det vil være muligt at udmønte projektets resultater i det overordnede endemål.

2.3 Miljø og sundhedsmæssige effekter.

a. Miljø og sundhedsmæssige effekter

Projektet vil primært have miljø- og kvalitetsmæssige effekter. Gennem identifikation af områder med den største iboende følsomhed overfor udvaskning af pesticid er der også peget på de områder, hvor en reduktion af pesticidanvendelsen vil have størst generel effekt vedrørende forbedring af miljøtilstand og grundvandets kvalitet (fremadrettet).

Effekterne ved en implementeret zonering forventes primært at ville kunne få positive miljømæssige og kvalitetsmæssige effekter, samt at være knyttet til vandressourcens ”herlighedsværdi”. Udledningen af pesticider gennem dræn kan forventes p.t. at være relativt høj indenfor de særligt følsomme arealer, hvorfor restriktioner indenfor arealerne vil bedre den miljømæssige tilstand. Med Varslingssystemet for Pesticider er det tilsigtet at der ikke i områder, som ikke er zoneret som særligt pesticidfølsomme, udvaskes pesticider i koncentrationer over grænseværdien. Derfor er der størst miljø og kvalitetseffekt ved restriktioner indenfor de identificerede særligt følsomme arealer. Miljøeffekterne vil især være større biologisk mangfoldighed indenfor de særligt følsomme zoner og i vådområder, vandløb og søer, som fødes derfra. Negativ påvirkning af miljø og grundvand vil være mindsket ved zonering, hvilket fx har betydning i forhold til en reduceret påvirkning af mennesker af mange forskellige små doser.

b. Kvantitative effekter, og andre virkemidlers og faktorers indflydelse.
Der henvises til den vedhæftede beskrivelse af omkostninger og virkemidler.

2.4 Andre effekter og konsekvenser af virkemidlet

a.         Der er ikke konstateret nogen effekter og konsekvenser, da projektet endnu er uafsluttet og resultaterne ikke implementerede.

b.        Omkostninger eller indtægter i medfør af virkemidlet

Projektet har endnu ikke medført omkostninger eller indtægter, da der ikke er udarbejdet et virkemiddel på grundlag af det ufærdige projek.

                                i.      For det offentlige
Ingen på nuværende tidspunkt.

                              ii.      For rådgiverne
Ingen på nuværende tidspunkt.

                            iii.      Andre
Ingen på nuværende tidspunkt.

2.5 Eksterne faktorer

a.         Barrierer eller positive faktorer som har bevirket en højere eller lavere effekt

Projektets ressourcetildeling har betinget en angrebsvinkel på grundlag af eksisterende data frem for etableringen af et nyt konsistent datasæt, og har betydet en tematisk slankning i forhold til det tidligere søsterprojekt (KUPA-Sand).
Dette har betydet større fokusering og overblik, men samtidig et løsere sammenbundet samarbejde.
Over de forløbne 4 projektår har resultater fra andre projekter kunnet inddrages: ”Fosforkortlægningen”, ”Den nye JB-klassifikation”, ”Det nye geomorfologiske kort”,  ”Projektet FOOTPRINT”, ”Projektet HYPERJORD”.
Som virkemiddel vil zonering ”ligge i konkurrence” med de virkemidler til reduktion af udvaskning, som er uafhængige af identificerede arealer (Godkendelsesordningen / VAP, generelle forbud mod brug af pesticider). Den største effekt opnås antagelig ved en kombination af alle virkemidler.

b.        Kendskabet til virkemidlet blandt

                                       i.      Relevante brugere, herunder medarbejdere
Relevante brugere og aftagere har været repræsenteret i Styregruppesammenhæng og har været tilstrækkeligt orienterede (efter aftale). Der er ikke andre brugere på dette stadie af udviklingen af videngrundlaget. De mest relevante medarbejdere på de to deltagende institutioner er blevet involveret i projektet, mens andre er blevet orienteret ved faglige præsentationer på de deltagende institutioner. I slutåret (2008) planlægges der afholdt et internt seminar for medarbejdere på DJF og GEUS, med henblik på diskussion af resultaterne.
Potentielle brugere af zoneringskriterier udviklet på grundlag af vidensgrundlaget (Rådgivere) er kun holdt orienteret via statusrapporten på www.kupa.dk og gennem bilateral kommunikation.
Denne kommunikation vurderes at være tilstrækkelig, idet det først er gennem integrationen af de data, der er opbygget gennem projektårene, at der opstår kommunikationsegnede resultater.

                                     ii.      Relevante beslutningstagere
I lyset af projektets faglige status vurderes orienteringen gennem Styregruppen at være tilstrækkelig. Den faglige omverden tænkes orienteret om projektets slutresultat gennem en præsentation på Vingstedmødet 2009.
Til sammenligning blev der holdt et åbent inviteret slutmøde på projektet KUPA-Sand og alle rapporter er tilgængelige på hjemmesiden www.kupa.dk. Efter afslutningen af projektet KUPA-Sand er der gennemført tre vellykkede praktiske zoneringsforsøg i samarbejde med de daværende Nordjyllands, Århus og Ringkøbing amter.

                                   iii.      Offentligheden generelt
Der har endnu ikke været nogen orientering af offentligheden generelt. I lyset af projektets øjeblikkelige faglige status afventer denne orientering at projektets resultater bliver udmøntet. Herefter vil der foregå publicering i dansksprogede fag- og populærtidsskrifter, samt på nettet.

3. Perspektivering 

3.1 Virkemidlets fortsatte potentiale

a.         Potentialet ved implementering af zoneringsprincipperne.
Der henvises til den vedhæftede beskrivelse af omkostninger og virkemidler.

b.        Eventuelle afledte potentialer i relation til revidering af godkendelsesordningen.

Resultaterne vil være med til at fokusere problemstillingen til de mest relevante områder og ”frikende” andre. Der er mange tænkelige resultater der vil kunne have betydning for en revision af godkendelsesordningen: profilernes placering, antallet af datapunkter, variabiliteten, verifikationen m.v.

c.         Uudnyttede potentialer for zoneringsprojektet.

Nu er projektet jo ikke afsluttet, og det er vidensgrundlaget der er målet for det eksisterende projekt. Imidlertid må det forventes at resultaterne får betydning for bl.a. opskalering af hydrauliske parametre, forudsigelsen af hydrauliske parametre i dybder under 1m under terræn, variabiliteten, følsomheden for andre stoffer end pesticider. Muligvis kan resultaterne også bruges præventivt til at ”forbedre” jordens udvaskningsresistens. Hvis resultaterne udmøntes i zonering kan dette benyttes aktivt til at omlægge dyrkningen til hensigtsmæssige afgrøder, der behøver mindre og andre pesticider end de problematiske. Nye vandforsyninger kan evt. placeres udenfor oplande med særligt følsomme arealer. Zoneringen kan blive et væsentligt bidrag til arealplanlægningen.
De særligt pesticidfølsomme arealer vil antagelig også være særligt følsomme overfor udvaskning af andre stoffer med analoge kemiske egenskaber. Zoneringen kan derfor få betydelige beskyttelsesmæssige sideeffekter ved at fokusere på arealernes følsomhed frem for enkeltstoffernes udvaskelighed.

3.2 Alternativer til virkemidlet

a.         Alternative virkemidler til zonering, der kan antages at ville give samme effekt.
Der henvises til den vedhæftede beskrivelse af omkostninger og virkemidler.

b.        Betingelser for at virkemidlet fortsat vil være hensigtsmæssigt.

Hvis man skal bruge et andet og evt. billigere virkemiddel til at løse problemer, i medfør af at et areal er særligt følsomt overfor udvaskning af pesticid, kræver dette at man kender arealet (ved hvor det er). I dette tilfælde er der ikke sparet noget ved et billigere virkemiddel, idet zoneringen alligevel skal etableres før alternativet tages i brug.
Tænker man sig vandforsyningerne flyttet, så skal man vide hvilke det drejer sig om, og altså om de er beliggende i et problematisk område, med mindre man venter til forureningen er fremme i råvandet. Zonering giver herudover mulighed for at handle proaktivt og flytte vandforsyningen (eller ændre praksis i pesticidforbruget) før der er sket særlig forurening.
Zoneringen vil også kunne anvendes i forbindelse med en skærpelse eller forbedring af Pesticidgodkendelsesordningen, fx med lokaliteter indenfor de mest følsomme områder.
I det omfang zonering kan graduere mere detaljeret end blot to klasser vil den kunne bruges landbrugsmæssigt, fx ved præcisionslandbrug .

Generelle restriktioner i pesticidanvendelsen vil have effekt alle steder, inklusiv de særligt følsomme arealer.
Der henvises i øvrigt til den vedhæftede beskrivelse af omkostninger og virkemidler.

Beskrivelse af omkostninger og virkemidler

Omkostningerne i forbindelse med en forurening af grundvandet eller omkostningerne ved at indføre virkemidler, der kan undgå en forurening af grundvandet, er uhyre vanskelige af fremskaffe, og disse er forbundet med store usikkerheder. I et udredningsarbejde lavet for Miljøstyrelsern af konsekvenserne ved en eventuel gensidig godkendelse af pesticider i såkaldte klimazoner i Europa¹ er der imidlertid gennemført nogle beregninger der viser størrelsesorden af disse omkostninger.

Hvis konsekvenserne af at man ikke gennemfører en særlig beskyttelse på de mest sårbare arealer er at vandressourcerne her bliver forurenet, er der to løsningsmuligheder. Man kan enten flytte boringerne til nye kildepladser eller man kan beslutte sig for at rense vandet inden det ledes videre til forbrugerne. Er forureningen omfangsrig vil det ikke være muligt at flytte til nye kildepladser. Skal man beskytte områderne vil det i praksis betyde at man skal lave dyrkningsaftaler med ejerne af de berørte arealer. Disse scenarier er værdisat i det følgende:

"Den billigste afværgeforanstaltning er at flytte kildepladser. Flytning af kildepladser er kun relevant ved forurening i mindre omfang. Hvis forureningen ikke overstiger 6 % af drikkevandsforsyningen vurderes flytning af kildepladser at være en realistisk afværgeforanstaltning.
Nutidsværdien af omkostningerne til flytning af kildepladser…   …vil være mellem 3,1 og 5,4 mia. kr. – alt efter valg af diskonteringsrate.

Dyrkningsaftaler om ophør af pesticidanvendelse medfører over en periode på 50 år omkostninger til en nutidsværdi på mellem 5 og 27 mia. kr., afhængig af diskonteringsrate og jordtype. Ud over beskyttelse af grundvandet mod pesticidforurening indebærer dyrkningsaftaler væsentlige fordele mht. plante- og

dyreliv, hvor de øvrige alternativer alene sikrer rent drikkevand.

Omkostningerne er marginalt højere i Mellemzonen end i Nordzonen. Skal 5-6 % af drikkevandsforsyningen renses over de næste 50 år, vil det medføre omkostninger til en nutidsværdi på mellem 7 og 20 mia. kr. Hvor i intervallet, man befinder sig, afhænger – ud over diskonteringsraten – primært af størrelsen af de vandværker, hvor rensningen skal foretages.”

Det er væsentligt at bemærke, at før der er foretaget en zonering med en samlet opgørelse over hvor store arealer dette vil omfatte på landsplan, må vurderingen af omkostningerne til pesticidfri eller -begrænset dyrkning på følsomme arealer være meget usikker.

Ud fra et strengt økonomisk synspunkt vil der således ikke være åbenbare fordele ved en zonering og indgåelse af dyrkningsaftaler i forhold til rensning. Imidlertid er fordelene ved begrænsning af pesticidanvendelsen på de arealer som er pesticidfølsomme er væsentlige, særlig i forbindelse med vandplanlægningen efter miljømålsloven, hvor forureningen af vandmiljøet netop ikke skal ses "sektoropdelt", men hvor en reduceret udledning til grundvand, som en del af vandmiljøet, vil være til gavn for overfladevand og våd natur.

Det er uomtvisteligt at en øget rensning på vandforsyningerne ikke er i overensstemmelse med overordnet dansk politik på området. Det er heller ikke i overensstemmelse med intentionerne i vandramme- eller grundvandsdirektiverne, ifølge hvilke der skal tilstræbes mindst mulig vandbehandling.

Den struktur med færre, men større, vandforsyninger, som massiv rensning forventes at ville medføre, vil alt andet lige være en mindre skånsom indvindingsstruktur, særlig for vandløb og våd natur, mens spredt indvinding, ligeledes ”alt andet lige”, reducerer påvirkningen, både kemisk og kvantitativt, af selve grundvandsmagasinerne.

1: Alex Dubgaard, Carsten J. Nissen, Kristoffer S. Andersen, Henrik Huusom, Jens Erik Ørum, Peter Esbjerg, Søren Navntoft, Walter Brüsch, Per Rosenberg, Jesper Bælum, Per Kudsk, Lise Nistrup Jørgensen og Klaus Paaske, 2007: Konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling i forbindelse med revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, Miljøprojekt, 1169, 2007, Miljøstyrelsen

Evaluering af virkemiddel 4:

Varslingssystemet – VAP

Udarbejdet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og

Grønland (GEUS), Klima- og Energiministeriet

Til:             Rambøll Management

Fra:            GEUS, Per Rosenberg

Kopi til:

Fortroligt:                                                                                             Dato: 11 Juli 2008

GEUS-NOTAT nr.:                                                                             J.nr. GEUS: ??

Emne:        Opgavebeskrivelse vedr. evaluering af virkemiddel 4: Varslingssystemet -VAP

1. Indledning

I forbindelse med Pesticidaftalen, som den Socialdemokratiske/Radikale regering indgik med SF og Enhedslisten, blev der for perioden 1998-2001 afsat i alt 44 mio. kr. til iværksættelsen af et: "Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet". Formålet med Varslingssystemet er at undersøge risikoen for nedsivning af godkendte pesticider til grundvandet under forskellige klima- og jordbundsforhold i Danmark. Videreførelsen af Varslingssystemet indgik ikke i SR-regeringens finanslovsforslag for 2002, men blev sikret i yderligere 2 år med tiltrædelsen af den nuværende VK regering. Varslingssystemets budget var 9.3 mio. kr. i 2002 og 9.1 mio. kr. i 2003 (tabel 1), finansieret af et aktstykke fra Miljøministeriet og en bevilling fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt en overførsel af 0.8 mio. kr. fra det tidligere aktstykke. GEUS’s og DJF’s egenfinansiering i den toårige periode udgjorde i alt henholdsvis 4,3 og 2,2 mio. kr. Da Pesticidplan 2004-09 blev vedtaget og Varslingssystemets eksistens sikret til udgangen af 2009 udtryktes fra politisk hold et ønske om og en vilje til at sikre den fortsatte finansiering også efter 2009. Som det fremgår af tabel 1 resulterede finansieringen via Pesticidplan 2004-09 i en beskæring af de økonomiske rammer.

Tabel 1. Finansieringsfordeling for Varslingssystemets videreførelse 2002 -2009(mil. kr. pr. år)

Visse pesticider kan – afhængigt af deres egenskaber - undertiden transporteres meget langsomt gennem jord, og det kan derfor tage adskillige år før de når ned til grundvandet. Eksempelvis har dokumentation for udvaskning af visse metabolitter taget hele 6 år at indsamle. Grundet disse lange tidsserie mener vi, at evalueringen bør foretages over et længere tidsperspektiv, hvorfor dette notat er udarbejdet på hele moniteringsperioden løbende fra 2000 – 2007.

1. Virkemidlets anvendelse

2.1 Udvikling over perioden siden 2004

Varslingssystemet omfatter i dag drift af fem forsøgslokaliteter, herunder registreringer og gennemførsel af almindelige landbrugsdrift, monitering af pesticidudvaskningen, samt afrapportering og fortolkning af de indsamlede data.  De overordnede regnskabstal er angivet i tabellerne nedenfor, mens mere detaljerede beskrivelser og kommentering af eventuelle afvigelser er angivet i de medsendte bilag 2 – 7.

*) Hertil kommer at der i 2003, som følge af de klimatiske forhold, var overskud på 828.337 kroner, som blev overført til 2004 (detaljer angivet i bilag 2).

Kilder: Årlige regnskabsnotater sendt til projektets styregruppe (medsendt som bilag 2-6).

2.2 Samarbejde med udførende institutioner

Projektets formål og ansvarsfordeling institutionerne imellem blev fastlagt ved projektets start og indskrevet i projektbeskrivelsen, ligesom der er udarbejdet formaliserede samarbejdsaftaler institutionerne imellem.

Projektet karakter kræver en hyppig kommunikation imellem projektpartnerne. En stor del af projektets kommunikation sker derfor via e-mail og telefon, samt løbende ad hoc møder. Derudover sker der løbende opfølgning og justeringer på projekt- og styregruppemøder.

Samtlige institutioner bidrager til fortolkningen og afrapportering af projekters resultater. Ligesom det er fælles ansvar, at moniteringen forløber tilfredsstillende. Derudover er hver partner ansvarlig for følgende specifikke måder:

GEUS: Projektledelse, al logistik og praktik vedr. prøvetagning, grundvandspejlinger, pesticidanalyser (herunder al kommunikation med laboratorierne, eksterne kvalitetskontrolprocedurer), modellering af vand- og stoftransport.  Derudover er GEUS ansvarlig for at samtlige moniteringsdata ligger tilgængelig i en Acces database for projektets partnere 15. oktober hvert år. Udarbejdelse af udbudsmaterialer til pesticidanalyserne, samt efterfølgende kontraktforhandling med de pågældende laboratorier.

DJF: Tilrettelæggelse af sædskifter og landbrugsdrift, forpagtningsaftaler, uorganiske analyser, målinger af nedbør og jordvandsindhold samt levering af yderligere klimadata til beregning af vandbalancen (global indstråling, potential fordampning m.v.). Derudover er DJF ansvarlig for den overordnede programmering, der er nødvendig for ”online” styring af de elektriske instrumenter.

DMU: Drænvandsprøvetagning, måling af vandføringen.

MST: I samarbejde med DJF og GEUS at udvælge, hvilke stoffer der skal medtages i programmet.  Herunder fastlæggelse af analyseprogrammer ift. Optimal test af så mange pesticider som muligt. Bidrage til økonomisk prioritering af, hvilke pesticider der skal medtages. Sikre dokumentation på kemisk identitet af metabolitter.

Den overordnede budgetfordeling er angivet i pt. 1.1 og yderligere detaljer findes i de medsendte årsregnskaber (bilag 2- 7).

Ikke mindst den korte tidshorisont for selve den fysiske etablering af Varslingssystemet (VAP) betød et træk på store, og hver for sig, meget specialiserede mandskabsmæssige ressourcer. På den baggrund blev der lagt vægt på at sammensætte projektgruppen, så alle nødvendige ekspertiser fra de 4 involverede institutioner kunne nyttiggøres.

Projektet har fungeret som en løftestang og siden katalysator først for udviklingen af et frugtbart, tværfagligt samarbejde såvel de involverede institutioner i mellem som internt i institutionerne ved etableringen og siden ved den løbende tilrettelæggelse og varetagelse af måleprogrammets drift og afrapportering.

Ingen af projektdeltagerne ville alene have kunnet løfte opgaven, fagligt eller økonomisk, med etablering og drift af et så unikt og omfattende målesystem som VAP. Den fælles indsats ved etableringen har samtidig lagt grunden for den korpsånd og ansvarlighed, såvel for målesystemet som hinanden, der har gjort det muligt, hver for sig og i fællesskab at tiltrække supplerende projekter omkring andre potentielle miljøproblemer fx stråforkortere og østrogener, patogener og medicinrester i husdyrgødning. Projektgruppen har således igangsat 12 spin-off projekter, som har afstedkommet et udvidet og frugtbart samarbejde med en række eksterne samarbejdspartnere bl.a. kommercielle laboratorier, vandsektoren (Dansk Vand og Spildevandsforening & Københavns Energi), kemiindustriens brancheforeninger i Danmark og Sverige, danske industrivirksomheder (Grundfos, Kemira, Novozymes & Dianova) samt danske forskningsinstitutioner (Det Farmaceutiske Fakultet– og, Det Biovidenskabelige Institut – Københavns Universitet). VAP projektet har desuden afstedkommet mange internationale kontakter bl.a. udmøntet i deltagelse i EU-projektet FOOTPRINT, som har medført et yderligere samarbejde med 15 internationale forskningsinstitutioner (se bilag 1).

Dertil kommet at projektet har haft et meget konstruktiv samarbejde med pesticid industrien, der ved at leverer analyse standarder samt viden om analysemetoder, har bidraget aktivt til at få udviklet mange af de specielle analyser der har været nødvendige for projektet.

Det tætte samarbejde med MST har vist sig yderst værdifuldt i forhold til at sikre, at den nyeste viden fra VAP projektet hurtigst muligt kan inddrages i MST’s arbejde, udmundende i regulering og/eller forbud eller identifikation af nye forskningsbehov.

3. Effekter

3.1 Målopfyldelse

Varslingssystemet yder et vigtigt bidrag til at reducerer udvaskningen af pesticider til grundvand, dokumentation herfor er angivet i pkt. 3.2.

3.2 Umiddelbare effekter

De umiddelbare resultater af Varslingssystemet omfatter følgende:

§  Reducering af grundvandsforurening med pesticider, dokumenteret ved at 1 stof, hvis anvendelse har forurenet grundvandet, er blevet hhv. forbudt. Derudover giver resultaterne anledning til at overveje hvorvidt et andet stof skal reguleres.

§  Påvisning af hvordan et intensivt landbrug med brug at pesticider kan opretholdes uden at forurene grundvandet. I alt er det blevet dokumenteret at 26 godkendte stoffer kan anvendes uden at de udgør en risiko for grundvandet.

§  Med den tidlige varsling af potentielle problemstoffer har VAP været med til at sikre at MST har den fornødne viden til at være i front, så den restriktive godkendelsesordning kan opretholdes. VAP har påpeget konkrete forskningsbehov med henblik på en forbedring af risikovurdering af pesticider, dokumenteret derved, at MST for nærværende har 3 forskningsprojekter sat i gang og et 4 under vejs.

Godkendelsesordningen for pesticider ligger i Miljøstyrelsen, der er ansvarlig for udarbejdelse og fortløbende revision/justering af grundlaget herfor efterhånden som ny viden fremkommer. Godkendelsesordningen er således det centrale element til sikring af grundvand mod forurening med pesticider. Varslingssystemet er et væsentligt supplement til dette godkendelsessystem, idet det tjener som et ”early warning system”. Det er med systemet muligt - på markskala og under reelle klima- og dyrkningsforhold - at måle udvaskning af pesticider og deres nedbrydningsprodukter. Systemet kan give det nødvendige videnskabelige grundlag, der dokumenterer, om de pågældende pesticider lever op til godkendelseskravene under danske jordbunds- og klimaforhold. Varslingssystemet giver hermed:

• En kontrol af om forudsætningerne for godkendelsen af et pesticid holder.
• Bidrag til fornyet vurdering af allerede godkendte pesticider.
• Et bidrag til dansk stillingtagen til EU-vurderinger.
• Dokumentation der kan bidrage til afslag på national godkendelse af stoffer optaget på den såkaldte positivliste.
• Dokumentation der bidrager til vurdering af en såkaldt udvidet anvendelse. Det vil sige ansøgning om tilladelse til at et givet pesticid må anvendes i enten højere dosering, anden afgrøde eller andet udbringelsestidspunkt.
• Varslingssystemet kan således medvirke til fjernelse af grundvandstruende stoffer inden de dukker op i de grundvandsmagasiner som dansk vandforsyning er baseret på.

Varslingssystemet har leveret den nødvendig faglige dokumentation, der gjorde det muligt for MST at gennemføre et forbud mod metribuzin. Derudover har resultaterne fra Varslingssystemet bekræftet at MST’s væsentlige restriktioner på anvendelsen af terbuthylazin var påkrævet. Dermed blev kilden til en grænseværdioverskridende forurening af grundvandet stoppet. En markant og langvarig udvaskning af en metabolit giver anledning til at overveje hvorvidt et tredje stof skal reguleres.

Resultaterne fra Varslingssystemet har vist, at den restriktive godkendelsesordning for pesticider, set i forhold til grundvandet, generelt fungerer efter hensigten, og har derfor ikke givet anledning til at foretage direkte ændringer i godkendelsesordningen. Resultaterne har dog påpeget, at der er behov for yderligere viden vedrørende transport gennem opsprækkede moræneler af såvel persistente metabolitter som hårdt sorberende stoffer. De modeller, der i dag anvendes i såvel den europæiske som den danske godkendelsesordning, underestimerer udvaskningen i begge tilfælde (Kjaer et al 2005, Rosenbom et al 2008). I erkendelse heraf MST har efterfølgende igangsat 3 forskningsprojekter finansieret af pesticidafgiftsmidler (PESTO, DAISY2D; KOLLOID) og MST forventer at kunne igangsætte yderligere et projekt efter næste ansøgningsrunde.  Disse forskningsprojekter forventes at kunne tilvejebringe yderligere viden, til at sikre at godkendelsesordningen fremadrettet også kan tage højde for disse problemstillinger.

Alle resultater, herunder potentielle kandidater til revurdering, bliver sammen med den nødvendige dokumentation afrapporteret til MST såvel i årlige resultatrapporter som officielle notater (i alt 12 stk.). Varslingssystemet har på nuværende tidspunkt undersøgt 36 pesticider og 18 nedbrydningsstoffer ud af de ca. 80 pesticider som anvendes/er blevet anvendt i det danske landbrug.  Heraf er der givet et ”tidligt varsel” for 10 potentielle problemstoffer, der blev fundet udvasket fra rodzonen i gennemsnitskoncentrationer der overstiger 0,1 µg/l. Andre 26 andre stoffer er karakteriseret som værende ”sikre pesticider” der, anvendt efter reglerne, ikke er til fare for grundvandet (Kjær et al 2008). Frem til 2009 forventes yderlige 6 pesticider og 7 nedbrydningsprodukter at blive inkluderet i programmet (Tabel 2). Den tidsmæssige udvikling af varslingssystemets omfang fremgår af tabellerne 3-8.

Tabel 2. Oversigt over moniteringsprogrammet på de oprindeligt seks VAP-marker. Farverne viser, om det pågældende stof og dets nedbrydningsprodukt(-er) (opgjort pr 1/7-07) blev udvasket eller ej, mens stjerner indikerer de stoffer, hvor moniteringen (per 1/7-03) endnu ikke er afsluttet.

Tabel 3. Tidsmæssig udvikling i analysepakken på Tylstrup

Tabel 3. fortsat Tidsmæssig udvikling i analysepakken på Tylstrup

Tabel 4. Tidsmæssig udvikling i analysepakken på Jyndevad

Tabel 4 fortsat. Tidsmæssig udvikling i analysepakken på Jyndevad

Table 5. Tidsmæssig udvikling i analysepakken på Silstrup

Table 5 fortsat. Tidsmæssig udvikling i analysepakken på Silstrup

Tabel 6. Tidsmæssig udvikling i analysepakken på Estrup

Tabel 6 fortsat. Tidsmæssig udvikling i analysepakken på Estrup

Tabel 7. Tidsmæssig udvikling i analysepakken på Fårdrup

Tabel 7 fortsat. Tidsmæssig udvikling i analysepakken på Fårdrup

Tabel 8.  Tidsmæssig udvikling i analysepakken på Slæggerup frem til 1/7 2003

Den grundlæggende instrumentering og prøvetagningsstrategi har i det store hele fungeret tilfredsstillende. Med de givne økonomiske rammer, har projektet derfor ikke fundet det givtigt at foretage grundlæggende og markante ændringer. Tilbage i 2002 blev Varslingssystemets bevilling dog reduceret kraftig (se tabel 1 samt afsnit 3.5), hvorfor det var nødvendigt at reducere udgifterne. Den hidtidige monitering havde givet en god forståelse af markernes dynamik (strømningsforhold m.v.). På baggrund af disse erfaringer blev analysefrekvensen i 2002 reduceret så meget, som det overhovedet var fagligt forsvarligt uden at data blev upræcise og dermed ubrugelige. Ligeledes udgik marken ved Slæggerup ultimo 2003 så antallet at lokaliteter blev reduceret til 5. I 2004 havde vi erhvervet et indgående kendskab til de lokale, hydrauliske forhold i markerne. Efter en grundig analyse af drænvandsprøvetagningsmetodikken, lykkedes det at overgå fra kombineret tids- og flowproportional prøvetagning til flowproportional alene. Resultatet af manøvren blev bedre, mere konsistente måleresultater og en anslået årlig besparelse på 180.000kr. 2005 blev der udført et meget omfattende litteraturstudie, med det formål at belyse, hvordan analyseresultater fra drænvandsprøver skal fortolkes i reguleringsmæssig sammenhæng. Undersøgelsen skulle konkret belyse: ”Hvor repræsentativt er drænvand, under danske klimatiske - og jordbundsmæssige forhold på lerjord med præferentiel transport, som prøvetager til at beskrive transport af vand, stof og partikler til henholdsvis dræn og til samme dybde mellem dræn”. Studiet blev afrapporteret i form af en faglig DJF rapport i 2005 og efterfølgende publiceret i et internationalt videnskabeligt peer-reviewed tidsskrift.

Udover den interne opfølgning via projekt- og styregruppemøder er projektets resultater blevet eksternt evalueret gennem publicering i internationale tidsskrifter, hvor uvildige, eksperter på området, har vurderet at såvel moniteringens set-up som den faglige kvalitet lever op til standarden for international forskning.. I tre tilfælde har data fra Varslingssystemet udgjort en stor del af fundamentet for internationale review-artikler (Vereecken, 2005; Jacobsen & Kjaer, 2007; Borggaard & Gimsing, 2008). Kvantitativ oversigt over projektet publikationer findes i tabel 9 samt i bilag 1.

3.3 Miljø og sundhedsmæssige effekter

Befolkningens eksponering med pesticider og deres nedbrydningsprodukter fra drikkevand er blevet mindre (evalueringsnotat af målsætning 4), og Varslingssystemets bidrag hertil omfatter følgende:

§  Øget mulighed for at en given grundvandforurening rent faktisk kan kortlægges, dokumenteret ved udvikling af 43 nye analysemetoder til pesticider og deres nedbrydningsprodukter, som nu er tilgængelige for vandværker og andre nationale overvågningsprogrammer.

§  Reducering af grundvandets forurening med pesticider dokumenteret ved at 1 stof, hvis anvendelse har forurenet grundvandet, er blevet forbudt. Et andet stof er under overvejelse (se pkt. 2.3.). Disse indgreb vil også reducerer udledningen af pesticid til vandløb og søer såvel gennem dræn som grundvandstilførsel.

• Optimering af den landsdækkede grundvandsovervågning, dokumenteret ved at hele 53 %, svarende til 10 af i alt 19 justeringer foretaget i 2003, var direkte foranlediget af Varslingssystemets resultater.

VAP bidrager til, at den landsdækkende grundvandovervågning (GRUMO og vandværkernes boringskontrol) i dag kan foretages mere effektiv og målrettet. VAP fungerer som et screeningsværktøj, der kan udpege potentielle stofkandidater. VAP kan med andre ord påpege hvilke stoffer, som under danske jord- og klimaforhold, kan være enten problematiske, og derfor bør medtages i programmet, eller uproblematiske og derfor med økonomisk fordel kan udgå af programmet. Derudover har udviklingen af nye analysemetoder forårsaget af VAP har været til gavn for såvel laboratorierne, vandværkerne som vandmiljøet. Manglen på kommercielt tilgængelige analysemetoder har været et generelt problem, for såvel danske som udenlandske moniteringsprogrammer.  Eksempelvis har den store anvendelsen af stråforkorteren chlormequat-chlorid (i 2006 det femte mest solgte stof i Danmark) i årevis bekymret de danske vandværker (Brandt et al 2008; MST 2006). Da der ikke har været en analysemetode tilgængelig har vandværkerne imidlertid ikke har kunnet dokumentere, hvorvidt stoffets anvendelse udgjorde et problem for drikkevandet. Københavns Energi (KE) har i samarbejde med VAP-projektet foranlediget, at der nu foreligger en brugbar analysemetode (Henriksen et al 2008). Derudover har efterspørgslen efter analyser af stadigt flere forskellige pesticider i VAP betydet, at der er blevet udviklet 43 nye analysemetoder. Udviklingen af disse metoder har betydet at langt flere analyser kan udføres rutinemæssigt på kommercielle laboratorier såvel af moderstoffer som en lang række nedbrydningsprodukter. Andre typer af overvågning (fx GRUMO, vandværkernes boringskontrol, private boringer) kan dermed udføres billigere.

Som en direkte følge af Varslingssystemets resultater blev eksempelvis metribuzins nedbrydningsprodukter (metribuzin-diketo og metribuzin-desamino-diketo) inkluderet i den nationale grundvandsovervågning i 2004.  Udover den væsentlige grundvandsforurening som VAP projektet havde påvist i henholdsvis Nord- og Sønderjylland (Kjær et al 2005) viste den landsdækkende grundvandsovervågning (GRUMO) at tilsvarende forurening kan forekomme andre steder i landet.  Eksempelvis fandt man i Ringkøbing Amt, hvor metribuzin var blevet anvendt, pesticidrester i 43 % af GRUMO boringer. I 16 % af de undersøgte GRUMO boringer var den målte koncentration over grænseværdien på 0,1 µg/l (Kjær et al, 2006). Uden Varslingssystemet resultater ville man i Danmark ikke have haft kendskab til denne grundvandsforurening og som følge heraf ikke kunne foretage nødvendige, forebyggende tiltag.

Det er forbundet med uhyre vanskeligheder at værdisætte konsekvensen af en forurening af en grundvandsressource med pesticider og dermed at værdisætte virkemidlets effekt. De økonomiske konsekvenser vil afhænge af forureningens omfang, og hvilke virkemidler vandværkerne har. Der er således meget stor forskel på konsekvenserne af at kunne ”blande” sig ud af problemet, at flytte boringerne og slutteligt at gennemføre en rensning. Den dyreste løsning er på lang sigt den sidstnævnte.  I rapporten ”Konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling i forbindelse med revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, er der gennemført en række beregningen af de økonomiske konsekvenser af om Danmark skulle tillade pesticider, der er udfasede på grund af deres uønskede udvaskningsegenskaber i forhold til grundvandet (Dubgaard et al. 2007). En beregning viser, at hvis knap 6% af ressourcen forurenes i en grad, der vil medføre krav om rensning, vil dette påtvinge samfundet en omkostning på 13 mia. kr. over de næste 50 år (nutidsværdi). Worst case, der er gennemregnet, er genindførelse af aktivstoffet dichlobenil, der er ansvarlige for mange lukkede boringer på grund af dets nedbrydningsprodukt BAM. En worst case beregning viser omkostninger på op mod 50 mia. kr. over 50 år (nutidsværdi). Metribuzin, der blev forbudt, som følge af Varslingssystemet, er i grundvandssammenhæng et lige så ubehageligt stof som dichlobenil og grundvandet må forventes at være påvirket de steder, hvor det er blevet anvendt. Midlet blev brugt mod ukrudt i kartofler; kartofler dyrkes fortrinsvis på sandjorde; sandjorde udgør 40-45% af landbrugsarealet, hvilket betyder at der potentielt kan være store grundvandsforekomster som er blevet påvirket. Varslingssystemet har med andre ord stoppet kilden til en væsentlig forurening.

3.3 Andre effekter og konsekvenser af virkemidlet

Andre effekter og konsekvenser af virkemidler omfatter følgende:

Regulering på enkelte pesticider har næppe haft nogen påvirkning for gartnerier og frugtavlere, da de berørte stoffer ikke har haft stor betydning for disse erhverv og har kunnet erstattes af andre stoffer. Det kan dog ikke udelukkes at der kan have været økonomiske tab for pesticidindustrien.

Resultatet ”udvikling af analysemetoder & optimering af den landsdækkede grundvandsovervågning” kan være en fordel for analyse laboratorierne. Det faktum, at der nu foreligger analysemetoder for langt flere af de anvendte pesticider samt en specifik viden om, hvilke stoffer det vil være relevant at lede efter i f. eks vandværkernes boringer, kan medføre øget efterspørgsel på udvalgte analyser fra fx vandværker.  De mange nye analysemetoder kan derudover være til stor økonomisk gavn for kommende forsknings og moniteringsprojekter (fx screeningsundersøgelser i søer og vandløb).

3.4 Eksterne faktorer

Barrierer der har spillet ind på virkemidlet effektivitet: Muligheden for at medtage nye stoffer i moniteringen blev reduceret betydeligt tilbage i 2002, hvor programmet blev beskåret. Langt størstedelen af de undersøgte pesticider bliver - for at minimerer analyseomkostningerne - analyseret i såkaldte "analysepakker". Enkelte af de igangværende stoffer analyseres dog på selvstændige analysemetoder (de "dyre" stoffer). Fra 2002 kunne nye stoffer kun medtages i programmet såfremt de kunne analyseres i allerede eksisterende analysepakker. Der kunne således ikke medtages nye stoffer, der skal analyseres med en selvstændig analysemetode. Sådanne stoffer kunne først inkluderes i programmet i takt med at igangværende "dyre" stoffer udgår. Ligeledes udgik en af de seks marker ultimo 2003, hvorefter monitering kun fortsatte på fem marker. Om end de økonomiske rammer efterfølgende har været uændrede (se tabel 1) har stigende driftsudgifter påvirket projektets fleksibilitet i forhold til, hvor hurtigt nye stoffer kan medtages i projektet. Der fandtes ved VAP’s opstart flere laboratorier på markedet, som ønskede at byde ind på det udbudte analyseprogram. Konkurrencen mellem laboratorierne er imidlertid forsvundet i og med, at der i dag reelt kun er et laboratorium i Danmark, der kan foretage de meget specialiserede analyser (Eurofins A/S). Ved den seneste udbudsrunde (December 2007) førte den manglende konkurrence til stigende omkostninger til pesticidanalyserne, og som følge heraf bliver muligheden for at medtage nye stoffer fremover yderligere reduceret.

Kendskab til virkemidlet: Et bredt kendskab til projektets resultater er en vigtig forudsætning for en optimal udnyttelse af projektets resultater. Derfor sker formidlingen såvel bredt som specifikt og målrettet nationalt som internationalt, hvilket også afspejler sig i den meget brede anvendelse af resultaterne (Tabel 9). Eksempelvis er Varslingssystemets resultater blevet citeret 124 gange, heraf 78(se selv i bilaget) gange i internationale videnskabelige artikler (se bilag 1).  Vi mener derfor, at der har været et stort og tilstrækkeligt kendskab til virkemidlet blandt de nævnte grupper:

Relevante beslutningstagere: Udover at MST har deltaget i såvel projekt- som styregrupperne for VAP og har fået tilsendt de årlige afrapporteringer i god tid forinden offentliggørelse, er der blevet udarbejdet og fremsendt notater til MST, når det i VAP er blevet vurderet, at en problemstilling vil være af stor betydning for myndighedernes administration og forvaltning af reglerne. På MST’s opfordring blev der afholdt et seminar, der skulle samle al dansk ekspertise omkring glyphosats skæbne i miljøet. I forbindelse med etableringen af VAP systemet afholdtes et ”opstartsseminar” i Eigtveds Pakhus 28. marts 2000. Mødet var åbent for alle og havde deltagelse af repræsentanter fra industri, centraladministrationen, landbrugsrådgivningen mfl. Resultater fra VAP har desuden dannet baggrund for 19 forespørgsler/spørgsmål til miljø-, fødevare – og beskæftigelsesministre.

Rådgivere på området: VAP har flere gange deltaget med indlæg på danske konferencer arrangeret i samarbejde med landbrugets Rådgivningstjeneste fx Planteværnskonferencer, Plantekongresser m.fl. (tabel 1 og bilag 1). VAP har deltaget med indlæg på en række møder, kongresser og fyraftensmøder arrangeret af bl.a. Akademiet for de Tekniske Videnskaber. I de første år afholdt VAP uformelle ”gå hjem møder” på GEUS, hvor alle havde mulighed for at deltage.

Jordbrugere: VAP har deltaget i diverse åbenthus arrangementer på forskningscentre, forsøgsstationer og landbocentre. Plantekongresserne arrangeret i samarbejde med Landbrugets Rådgivningstjeneste har desuden deltagelse af alle former for interessenter herunder administratorer, landmænd, konsulenter, industrien og dens brancheforening.  VAP har derudover deltaget i to kurser som Jordbrugsverket afholdt for Svenske landbrugsrådgivere. Ud over den formidling som de akademiske medarbejdere har foretaget, anvender VAP’s forsøgsværter jævnligt forsøgslokaliteterne, som en del af rundvisningsprogrammerne for gæster på lokaliteterne.

Offentligheden generelt: VAP har deltaget i den offentlig debat gennem interviews til avis- og fagbladsartikler samt radioprogrammer. I forbindelse med udgivelsen af den årlige afrapportering fra VAP udsendes pressemeddelelser fra GEUS, MST og DJF i fællesskab, ligesom der fra DJF udsendes målrettede nyhedsbreve til en kreds af abonnenter.  Resultater fra VAP er bl.a. blevet omtalt i svenske nyhedsmedier.

Tabel 9. Kvantitativ oversigt over formidlingsaktiviteter, citationer samt anden anvendelse af Varslingssystemets resultater (dokumentation er medsendt i bilag 1)

4. Perspektivering

4.1 Virkemidlets fortsatte potentiale

Fortsatte potentiale: Såfremt EU-kommissionen kommer igennem med en pesticidzoneinddeling af EU kan det betyde at stoffer godkendt i et andet land indenfor den zone, hvor Danmark er placeret, automatisk vil skulle godkendes i Danmark. I givet fald vil VAP systemet være den eneste måde, hvorpå man under reelle feltforhold kan dokumentere effekterne under danske klima og jordbundforhold.  Med VAP systemet vil det være muligt at følge op på disse stoffer og levere data, der vil gøre det muligt for MST at få taget problematiske stoffer ud af markedet. Varslingssystemet giver desuden et værdifuldt datagrundlag, der også kan anvendes til evaluering af matematiske modeller, der i stigende omfang benyttes i forbindelse med den godkendelsesordningen i Danmark og EU. En evaluering, som på internationalt plan til dags dato har været mangelfuld (Rice, 2007)

Ved vurdering af virkemidlets fortsatte potentiale er det vigtigt at holde sig for øje, at Danmarks drikkevandsforsyning er 100 % afhængig af grundvandet. Dertil kommer at hvis ”skaden først er sket” og pesticiderne er kommet ned i de grundvandsmagasiner, der udgør rygraden i vores drikkevandforsyning så vil de–, grundet de hydrologiske og mikrobiologiske betingelse, – være at finde dernede i adskillige årtier (se evaluering af målsætning 4 – grundvand). Hvis godkendelsen ”kikser” på blot et enkelt stof, og hvis man ikke har et system, der kan give ”en tidligt varsling” herom, kan det få store samfundsøkonomiske konsekvenser (se pkt. 2.3 for uddybning).

Kravet om at pesticidrester (koncentration > 0,1 µg/l) ikke skal være at finde i vores grundvand, samt ønsket om at opretholde et intensiv landbrug med brug af pesticider kræver, efter vores vurdering, at de risikovurderingsværktøjer og procedurer som pt. anvendes i den danske godkendelsesordning løbende kontrolleres i takt med at ny viden kommer frem. Som beskrevet tidligere mener vi, at Varslingssystemet yder et vigtigt bidrag hertil. Varslingssystemet er reelt den eneste mulighed for at undersøge pesticider og deres nedbrydningsprodukters udvaskelighed under realistiske betingelser, og vi har derfor ikke kendskab til andre virkemidler der vil kunne give samme effekt. Så længe der kommer nye stoffer ud på det danske marked mener vi at det er relevant at opretholde Varslingssystemet.

Et andet meget væsentligt resultat er, at man via Varslingssystemet kan dokumentere, at et intensivt landbrug med brug at pesticider kan opretholdes, uden at grundvandet forurenes. Dette er foreløbigt dokumenteret for 26 af de 36 undersøgte stoffer. Fra undersøgelserne i Varslingssystemet vil man yderligere kunne få beskrevet egenskaberne for stofferne under realistiske forhold, og på den måde udpege stoffer der har særligt gunstige egenskaber i forbindelse med spredning til vandmiljøet.

Af afledte og uudnyttede potentialer: Resultatfortolkning har indtil videre haft fokus på udvaskning af pesticider til grundvand. Projektet resultater vil tillige være yderst værdifulde når det kommer til en vurdering af den potentielle risiko for forurening af vores overfladevand.

VAP systemet er etableret for at følge udvaskning af pesticider med nedsivende vand. Systemet kan principielt anvendes til overvågning af andre stoffer, der tilføres en mark og som kan nedvaskes/udvaskes. Eksempler på stoffer der kan være en potentiel trussel for vandmiljøet og som fremover vil kunne overvåges i VAP kunne være:

• Tungmetaller tilført med kunstgødning eller husdyrgødning
• Nitrifikationshæmmere tilsat til gylle fx dicyandiamid
• Ureasehæmmere tilsat gylle fx NBPT (jvf. Notat til Folketingets Europaudvalg af 29. oktober 2007, J.nr.: PD 07-211-000005)
• Fytoøstrogener
• Medicinrester, bakterier og østrogen udbragt med husdyrgødning;
• Mykotoxiner
• Additiver tilsat de formulerede pesticider

Varslingssystemet vil derudover være velegnet til aftestning af nye innovative former for prøvetagningsmetodikker, eksempelvis med sigte på omkostningsminimering og forbedret bestemmelse af årsmiddelkoncentrationer. Udbredelsen af sådanne metoder vil have stor interesse i eksempelvis monitering, hvor formålet er langsigtet af kunne følge/overvåge udviklingen i indholdet af fremmedstoffer og hvor vægten i mindre grad er lagt på forklaring af dynamiske sammenhænge.

4.2 Alternativer til virkemidlet

Varslingssystemet er den eneste mulighed for at undersøge pesticider og deres nedbrydningsprodukters udvaskelighed under reelle feltforhold. Med mindre man generelt ønsker at omlægge intensivt dansk landbrug til økologisk produktion ser vi ingen andre virkemidler med samme effekt (se pkt. 3.1 for uddybning).

Vores erfaring er at effektive resultater kun opnås gennem tæt samspil mellem moniteringsaktiviteter, der kan følge udviklingen og påpege eventuelle videnshuller, aktiv involvering af MST samt publicering i international tidsskrifter. Vi mener at international publicering fortsat bør ind gå i projektets fremadrettede målsætning, idet det fastholde projektets kvalitet og effektivitet fordi:

1) de opnåede resultater undergår en kvalitetssikring ved international review

2) resultaterne bliver sat i relation til den nyeste forskning inden for området, så man sikrer at potentielle ”videnshuller” bliver påpeget. Sidstnævnte er yderst vigtigt for at MST og andre efterfølgende kan igangsætte en målrettet forskning der kan sikre det fornødne vidensgrundlag, så den restriktive godkendelsesordning kan opretholdes.

5. Referencer

Brant, G., Henriksen, T., Juhler, R. & Kjær, J. (2008) Screening af drikkevandsboringer for rester af stråforkorteren chlormequat Dansk Vand (in press)

Borggaard, O.K., Gimsing, A.L., 2008. Fate of glyphosate in soil and the possibility of leaching to ground and surface waters: a review. Pest Management Science 64, 441-456.

Dubgaard  A., Nissen, C.J., Andersen, K. S., Huusom, H., Ørum, J.E., Esbjerg, P., Navntoft, S., Brüsch, W., Rosenberg, P.; Bælum, J., Kudsk, P., Jørgensen, L.N. og Paaske, K. 2007: Konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling i forbindelse med revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, MST miljø projekt 1169, MST 2007

Henriksen T., Juhler, R. K., Brandt, G. and Kjær, J. (in Prep.) Analysis of the Plant-growth Regulator Chlormequat in Soil and Groundwater using Pressured Liquid Extraction, Solid Phase Extraction and LC-MS/MS, To be submittet to J.Chromatography A.

Jacobsen, O.H., Kjaer, J., 2007. Is tile drainage water representative of root zone leaching of pesticides? Pest Management Science 613, 417-428.

Kjaer, J., Rosenbom, A.E., Olsen, P., Juhler, R.K., Plauborg, F., Grant, R., Nygaard, P., Gudmundsson. L and Brüsch, W., 2008: The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme. Monitoring results May 1999–June 2007. Geological Survey of Denmark and Greenland, Copenhagen, September 2007. (In preparation)

Kjær, J. Brüsch, W. Nygård, E. , Olsen P., 2006: Kan kartoffelavl med regelret brug af pesticider forenes med krav til rent grundvand, Inviteret foredragsholder ved workshoppen ”Sprøjteteknik og pesticidanvendelse i kartoffelmarken, Sønderjysk  Landboforening”, Tønder, 4. december 2006.

Kjær, J., Olsen, P., Barlebo, H. C., Henriksen T. Juhler, R.K., Plauborg, F., Grant, R., & Nygård, P. & Gudmundsson, L., 2005: The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme. Monitoring results May 1999–June 2004. Geological Survey of Denmark and Greenland, Copenhagen, October 2005. ISBN 87-7871-166-5, 86 p + appendices.

Kjaer, J., Olsen, P., Ullum, M., Grant, R., 2005: Leaching of Glyphosate and Amino-Methylphosphonic Acid from Danish Agricultural Field Sites. J. Environ. Qual. 34, 608-620.

Miljøstyrelsen (2006). Bekæmpelsesmiddelstatestikken 2006, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5, 2007 (in Danish); Danish EPA: Copenhagen, 2004. http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/
Frame.asp?pg=http://www2.mst.dk/Udgiv/
publikationer/2007/978-87-7052-492-6/html/default.htm

Rice, PJ; Arthur, EL, et al. 2007: Advances in pesticide environmental fate and exposure assessments, J. Agricultural and Food Chemistry, 55, 14, 5367-5376.

Rosenbom, A., Kjær, J., Henriksen, T. & Olsen, P., 2007: Predictive capability of a model in assessing the long-term leaching of the metabolites of metribuzin. In: Del Re, A.A.M., Capri, E., Fragoulis, G., & Trevisan, M. (eds): Environmental Fate and Ecological Effects of Pesticides. Proceedings of the XIII Symposium on Pesticide Che-mistry, Piacenza, Italy. 3–6 September, 2007, p. 374-379. ISBN 978-88-7830-473-4

Vereecken, H., 2005. Mobility and leaching of glyphosate: a review. Pest Management Science 61, 1139-1151.

         Bilag 1

BILAG 1

Publicering og anvendelse af resultater fra VAP

Indholdsfortegnelse

1.         International formidling.

1.1      Reviewede artikler

1.2      Reviewede artikler i forberedelse.

1.3      Bidrag til rapporter

1.4      Konferencebidrag

2.         National formidling.

2.1      Rapporter og bidrag til rapporter

2.2      Konferencebidrag.

2.3      Populærvidenskabelige tidsskriftsartikler

2.4      Anden videnskabelig formidling.

2.5      Anden almen formidling.

2.6      Formidling af resultater fra moniteringen.

2.7      Undervisning.

2.10    Notater til ministerier

2.12    I udenlandsk undervisning.

2.13    Retssager og responsum.

2.14    Websites med reference til udgivelser i VAP.

3.         Citation af internationalt reviewede VAP artikler.

3.1      Reviewede artikler

3.2      I danske rapporter

3.3      I andre danske publikationer

3.4      I udenlandske rapporter

3.5      I andre udenlandske publikationer

4.         Citation af VAP rapporter.

4.1      I internationale artikler

4.2      I bøger

4.3      I danske rapporter

4.4      I udenlandske rapporter

4.5      I PhD afhandlinger

4.6      Specialer

4.7      I kommuner og amter

5.         Forespørgsler/spørgsmål til ministre.

6.         Opfølgningsprojekter.

Publicering af resultater fra VAP

Tabel 1. Kvantitativ oversigt over formidlingsaktiviteter, citationer samt anden anvendelse af Varslingssystemets resultater.

1. International formidling

1.1 Reviewede artikler (7 stk.)

Henriksen, H.J., Kjaer, J.,  Brüsch, W., Jacobsen, L.B., Jensen, J.D., Grinderslev, D., Andersen, P., 2007. Environmental benefits and social cost - an example of combining Bayesian networks and economic models for analysing pesticide management instruments. Nordic Hydrology 38, 351-371.

Jacobsen, O.H., Kjaer, J., 2007. Is tile drainage water representative of root zone leaching of pesticides? Pest Management Science 61, 417-428.

Kjær, J., Olsen, P., Bach, K., Barlebo, H.C., Ingerslev, F., Hansen, M., Sørensen, B.H., 2007. Leaching of Estrogenic Hormones from Manure-Treated Structured Soils. Environmental Science & Technology 41, 3911-3917.

Kjaer, J., Olsen, P., Ullum, M., Grant, R., 2005. Leaching of Glyphosate and Amino-Methylphosphonic Acid from Danish Agricultural Field Sites. J Environ Qual 34, 608-620.

Kjær, J., Olsen P., Ullum, M., Henriksen, T., 2005. Leaching of metribuzin metabolites and the associated contamination of a sandy Danish aquifer. Environmental Science and Technology 39, 8374-8381.

Iversen, B.V., Møldrup, P., Schjønning, P., Loll, P., 2001a. Air and water permeability in differently textured soils at two measurement scales. Soil Science 166, 643-659.

Iversen, B.V., Schjønning, P., Poulsen, T.G., Møldrup, P., 2001b. In situ, on-site and laboratory measurements of soil air permeability: Boundary conditions and measurement scale. Soil Science 166, 97-106.

1.2 Reviewede artikler i forberedelse

L.W. de Jonge, C. Kjaergaard, P. Moldrup, B.V. Iversen, J. Kjaer, K. Kawamoto, and T. Komatsu. Leaching of In-Situ Particles to Tile Drains from four Danish Agricultural Soils. Vil blive sendt til VZJ

Kjær, J., Olsen, P., Ernstsen, V., Hansen, N., Simonsen, Y., Jacobsen, O. H. Leaching of strongly sorbing compounds through structured soils. Vil blive sendt til J. Environmental pollution

Rosenbom, A.E., Kjær, J., Ullum, M., Henriksen, T., Olsen, P. Predictive Capability of a Model in Assessing Long-term Leaching of Metribuzin and Diketometribuzin. Vil blive sendt til Journal of Environmental Science and Technology.

Rosenbom, A.E., van der Keur, P., Barlebo, H.C., Grant, R., Plauborg, F; Kjær, J. Interpreting Non-equilibrium Flow and Bromide Transport in Sandy and Clayey Soils using a Dual-porosity Model. Vil blive sendt til Journal of Hydrology.

Rosenbom, A.E., van der Keur, P., Kjær, J., Olsen, P, Interpreting Non-equilibrium Flow and Reactive Transport in Sandy and Clayey Soils using a Dual-porosity Model. Vil blive sendt til Journal of Environmental Science and Technology.

Olsen, P., Kjaer, J., Grant, R., Plauborg, F,.  Field application of glyphosate and the associated accumulation of glyphosate and AMPA.

1.3 Bidrag til rapporter (2 stk.)

Kjær, J., Olsen, P. and Grant R., 2007: The Danish pesticide leaching assessment programme – a post registration monitoring programme. In: Establishing a Nordic Pesticide Monitoring Network. TemaNord 2007:514: p 33-40.

1.4 Konferencebidrag (14 stk.)

Olsen, P., Kjaer, J., & Grant, R.2007. Field Scale Monitoring of Pesticide Leaching – Results from The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme (PLAP). ASA-CSSA-SSSA. A Century of Integrating Crops, Soils & Environment, ASA celebrating 100 Years. 2007 International Annual Meetings. November 4-8, New Orleans, Louisiana, USA.

Kjær J., Olsen, P., Bach, K., Barlebo, H.C., Ingerslev, F., Hansen, M. & Halling Sørensen, B., 2007. Leaching of Estrogenic Hormones from Manure Treated Field Sites. ASA-CSSA-SSSA. A Century of Integrating Crops, Soils & Environment, ASA celebrating 100 Years. 2007 International Annual Meetings. November 4-8, New Orleans, Louisiana, USA.

Kjær, J., Olsen, P., Ernstsen, V., Hansen, N., Simonsen, Y. & Jacobsen, O. H., 2007. Transport pathways of strongly sorbing pesticides through structured drained soils. In: Del Re, A.A.M., Capri, E., Fragoulis, G., & Trevisan, M.: Environmental Fate and Ecological Effects of Pesticides. Proceedings of the XIII Symposium on Pesticide Che-mistry, Piacenza, Italy. 3–6 September, 2007, p. 380-385. ISBN 978-88-7830-473-4

Rosenbom, A., Kjær, J., Henriksen, T. & Olsen, P., 2007. Predictive capability of a model in assessing the long-term leaching of the metabolites of metribuzin. In: Del Re, A.A.M., Capri, E., Fragoulis, G., & Trevisan, M. (eds.): Environmental Fate and Ecological Effects of Pesticides. Proceedings of the XIII Symposium on Pesticide Chemistry, Piacenza, Italy. 3–6 September, 2007, p. 374-379. ISBN 978-88-7830-473-4

Kjær, J., Rosenbom, A, Olsen, P., Grant, R., & Brüsch, W., 2007. The use of monitoring data for risk assessment of pesticide leaching. Long term monitoring result from the „Danish Pesticide Leaching Programme“. 9th AGRO Conference. Behaviour of pesticides in air, soil and water. Akademie Fresenius, Cologne, Germany, 27-28 June 2007.

Kjær, J., Olsen, P., Johnsen, K., Jacobsen, C.S. and Halling, B., 2006. Transport of estrogenic hormones and faecal bacteria through structured soils amended with manure from a weaner producing farm. 12th Ramiran International Conference, Aarhus, Denmark 11-13 September. Technology for Recycling of Manure and Organic Residues in a Whole-Farm Perspective. Vol. II, DJF rapport Markbrug, nr. 123, 2006 p 89-91.

Kjær, J., Olsen, P. & Henriksen, T. and Ullum, A. M., 2006. Leaching risk of metribuzin and its primary metabolites assessed under field condition. Warwick conference on Pesticide Behaviour in Soils, Water and Air, University of Warwick, UK, 27-29 March 2006.

Kjær, J., Olsen, P. & Henriksen, T., 2005. The use of monitoring data in regulatory decision making - Experience from the Danish Pesticide Leaching Assessment Program. 4th European Modelling Workshop, 21-22 November 2005, Paris, France.

Kjaer, J., Olsen, P., Ullum, M. & Grant, R., 2003. Leaching of Glyphosate and Ampa as affected by soil properties and precipitation distribution. In: A.A.M. Del Re, E. Capri, L. Padovani and M. Trevisan (eds.): Pesticides in air, plant, soil and water system. Proc. XII Symp. Pesticide Chemistry, Piacenza, Italy. ISBN 88-7830-359-3: p 107-114

Ullum, M., Henriksen, T., Kjær, J., Plauborg, F. & Olsen, P., 2003. Leaching of metribuzin and its metabolites from a sandy soil: Comparison between field, laboratory and modelling data. European Geophysical Society 2003. Geophysical Research Abstracts Vol. 5, p 14492

Olsen, P., Kjær, J., Ullum, M. & Grant, R., 2002. The Danish Pesticide Leaching Assessment Program - a Field based early warning system. Environmental Monitoring in Agriculture, Status, perspectives and future requirements, A follow up seminar from the Nordic Council of Ministers project. Ås, Norway.

Kjær, J., Olsen, P. & Lindhardt, B., 2001. Leaching of pesticides from sandy Danish soil to ground water under field condition. 8th Symposium on the Chemistry and fate of Modern Pesticides. Copenhagen. 21–24 August, 2001. International Association of Environmental Analytical Chemistry. ISBN 87-984996-3-7. Abstract volume: p. 52.

Kjær, J., Lindhardt, B. and Olsen, P., 2001. Leaching of pesticides from sandy Danish soil to ground water under field condition. 3^rd International conference on Groundwater Quality. University of Sheffield, UK 18-21 June 2001.

Lindhardt, B., Olsen, P. and Grant, R., 2000. Concept for risk assessment of leaching of pesticide to ground water based on field experiments. Proceedings from the International Conference on Agricultural Effects on Ground and Surface Waters, 1-4 October 2000, Wageningen, The Netherlands. Relate to theme 1) Agricultural production systems and environmental constraints.

2. National formidling

2.1 Rapporter og bidrag til rapporter (14 stk.)

Kjær, J., Rosenbom, A.E., Olsen, P., Juhler, R.K., Plauborg, F., Grant, R., Nygaard, P., Gudmundsson. L and Brüsch, W., 2008. The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme. Monitoring results May 1999–June 2007. Geological Survey of Denmark and Greenland, Copenhagen, September 2007. (In preparation)

Kjær, J., Olsen, P., Barlebo, H. C., Henriksen T., Plauborg, F., Grant, R., Nygård, P., Gudmundsson, L. & Rosenbom A., 2007. The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme. Monitoring results May 1999–June 2006. Geological Survey of Denmark and Greenland, Copenhagen, September 2007. ISBN 978-7871-197-7, 99 p + appendices.

Swedish and a Danish Groundwater Scenario, 2006. Final report from GEUS. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2006/62, 16 pp.

Jacobsen, O. H. & Kjær, J. 2005. Is drainage water representative of root zone leaching of pesticides? GEUS, 20 pp.

Kjær, J., Olsen, P., Barlebo, H. C., Henriksen T. Juhler, R.K., Plauborg, F., Grant, R., & Nygård, P. & Gudmundsson, L., 2005. The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme. Monitoring results May 1999–June 2004. Geological Survey of Denmark and Greenland, Copenhagen, October 2005. ISBN 87-7871-166-5, 86 p + appendices.

Henriksen, H. J., Kjær, J. & Brüsch, W. 2004. Alternative methods for regulating usage of pesticides. DØRS pesticidscenarier om grundvandspåvirkning, baggrundsnotat til den Økonomisk vismandsrapport 2004. 22 pp. (in Danish)

Olsen, P., Kjær, J. & Grant, R., 2004. Varslingssystemet for udvaskning af pesticider - Status efter tre års monitering. The Pesticide Leaching Assessment Program -Status after three years of monitoring. DJF rapport, Markbrug nr. 98. p 161-171. 1. Danske Plantekongres.

Kjær, J., Olsen, P., Barlebo, H. C., Juhler, R.K., Plauborg, F., Grant, R., Gudmundsson, L. & Brüch, W., 2004. The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme. Monitoring results May 1999–June 2003. Geological Survey of Denmark and Greenland, Copenhagen, June 2004. ISBN 87-7871-128-2, 110 p + appendices.

Kjær, J., Ullum, M., Olsen, P., Sjelborg, P., Helweg, A., Mogensen, B.B., Plauborg, F., Grant, R., Fomsgaard, I.S. & Brüch, W., 2003. The Danish Pesticide Leaching Assessment Programme. Monitoring results May 1999–June 2002. Third report. Geological Survey of Denmark and Greenland, Copenhagen, June 2003. ISBN 87-7871-115-0, 123 p + appendices.

Kjær, J., Ullum, M., Lindhardt, B., Olsen, P.& Jørgensen, J.O., 2002. Udvaskning af glyphosat, vurderet ud fra tre markforsøg. Leaching of glyphosate from three agricultural sites. Danske Planteværnskonference. DJF Rapport Nr. 64. Markbrug, p 101-112.

Kjær, J., Ullum, M., Olsen, P., Sjelborg, P., Helweg A., Mogensen, B., Plauborg, F., Jørgensen, J.O., Iversen, B.V., Fomsgaard, I.& Lindhardt, B., 2002. The Danish Pesticide Leaching Assessment Program: Monitoring results May 1999 - June 2001. Second report. Geological Survey of Denmark and Greenland, May 2002. ISBN 87-7871-103-7, 106 p + appendices.

Lindhardt, B., Kjær, J., Jørgensen, J. O., Plauborg, F. & Olsen, P., 2001. Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand. Resultatrapport: Udvaskningen af glyphosat på Estrup forsøgsmark vinteren 2000/2001. September 2001, Geological Survey of Denmark and Greenland, September 2001. Særudgivelse. p 6 + appendiks

Kjær, J., Olsen. P., Sjelborg, P., Fomsgaard, I., Mogensen, B., Plauborg, F., Jørgensen, J.O. & Lindhardt. B., 2001. The Danish Pesticide Leaching Assessment Program: Monitoring results May 1999 - July 2000. Geological Survey of Denmark and Greenland, August 2001. ISBN 87-7871-095-2, 60 p + appendices.

Lindhardt, B., Abildtrup, C., Vosgerau, H., Olsen, P., Torp, S., Iversen, B.V., Jørgensen J.O., Plauborg F., Rasmussen. P. & Gravesen, P., 2001. The Danish Pesticide Leaching Assessment Program: Site characterisation and Monitoring design, Geological Survey of Denmark and Greenland, September 2001. ISBN 87-7871-094-4, 73 p + appendices.

2.2 Konferencebidrag (14 stk.)

Kjær J., Barlebo, H.C., Olsen, P., Bach, K., Hansen, M., Halling Sørensen, B. & Ingerslev, F., 2007. Udvaskning af steroid østrogener fra nedfældet gylle. ATV møde nr. 12. Fra gylle til grundvand og andre mulige problemkilder. Schæffergården, Gentofte, 30. januar 2007. ISBN-13: 978-87-91313-20-2: p 15-23.

Jacobsen, O.H. & Kjær, J., 2005. Early Warning - brug af drænvand til grundvandsovervågning. Presentation at workshop on groundwater monitoring, ATV møde nr. 86. Helnan Marselis Hotel, Århus, 5. oktober 2005., pp. 65-72.

Olsen, P., Kjær, J. & Grant, R., 2005. Varslingssystemet for udvaskning af pesticider – Monitering, metoder og resultater. Grundvandsmonitering – teori, metoder og cases. ATV møde nr. 86. Helnan Marselis Hotel, Århus, 5. oktober 2005. ISBN-10: 87-91313-07-4: p 73-80.

Rosenberg, P., Kjær, J., Olsen, P. & Grant, R., 2005. Varslingssystemet for pesticider i grundvand og de opnåede resultater. I: Sammendrag af indlæg Plantekongres 2005, 11-12. januar, Herning Kongrescenter. ISBN 87-984996-6-1: p 54-56.

Kjær, J., Olsen, P. & Grant, R., 2004. Udvaskning af glyphosat og AMPA under reelle markforhold, resultater fra Varslingssystemet. Seminar om binding, transport og nedbrydning af glyphosat ved landbrugsmæssig anvendelse. 15. september, 2004. Flakkebjerg. Danmarks Jordbrugsforskning. Abstract, p 5-6

Olsen, P., Kjær, J. & Grant, R., 2004. Varslingssystemet for udvaskning af pesticider - Status efter tre års monitering. 1. Danske Plantekongres. Danmarks JordbrugsForskning. DJF rapport, Markbrug 98, p 161-171.

Kjær, J., Olsen, P. & Grant, R., 2003. Udvaskes pesticider ved regelret

anvendelse? - Erfaringer fra varslingssystemet. I: Bruhn, B. (ed): Kilder til pesticidforurening af grundvandet. 29 januar, 2003. Shæffergården Gentofte. ATV Jord og Grundvand: p 15–23.

Kjær, J., Jørgensen, J.O. & Olsen, P., 2002. Udvaskning af glyphosat og metribuzin, vurderet ud fra danske markforsøg. Natur- og Miljøforskningskonference, H.C. Ørsted Instituttet 22. - 23. august 2002. ISBN 87-7772-681-2. p 89.

Kjær, J., Ullum, M., Lindhardt, B., Olsen, P. & Jørgensen, J.O., 2002. Udvaskning af glyphosat vurderet ud fra tre markforsøg. ATV Jord og Grundvand. Vintermøde, marts 2002. ISBN 87-9007-075-5, p 447-460.

Kjær, J., Ullum, M., Lindhardt, B., Olsen, P. & Jørgensen, J.O., 2002. Udvaskning af glyphosat vurderet ud fra tre markforsøg. I: 19. Danske Planteværnskonference. Danmarks JordbrugsForskning, DJF Rapport Nr. 64, Markbrug, p 101-112.

Lindhardt, B., Kjær, J. og Olsen, P., 2001. Udvaskningen af pesticider fra kartoffeldyrkning på sandjord, vurderet ud fra markforsøg. ATV vintermøde om Jord og grundvandsforurening. Vingstedcentret 6-7 marts 2001: p 374-384

Lindhardt, B., Kjær, J. og Olsen, P., 2001. Udvaskningen af pesticider fra kartoffeldyrkning på sandjord, vurderet ud fra markforsøg. Leaching of pesticides from potato-growing on a sandy soil, assessed from a field study. DJF Rapport Nr. 40, Markbrug, p 57-67. 18. Danske Planteværnskonference.

Lindhardt, B., Olsen, P. & Grant, R., 2000. Varslingssystem for udvaskning af

pesticider til grundvand. In: Bruun, B.(ed.): ATV Jord og Grundvand, ATV-Møde. Beskyttelse af grundvandsressourcen: mål og midler. Odense. ATV-Fonden for Jord og Grundvand & DTU. 25 maj, 2000, p 31-40.

Lindhardt, B., Olsen, P., Grant, R., 2000. Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand. Pesticide leaching assessment program. DJF Rapport Nr. 23, Markbrug, p 41-50. 17. Danske Planteværnskonference I.

2.3 Populærvidenskabelige tidsskriftsartikler (3 stk.)

Rosenberg, P., Kjær, J., Olsen, P. & Grant, R., 2005. Varslingssystemet for pesticider i grundvand og de opnåede resultater. Sammendrag af indlæg Plantekongres 2005, 11-12. januar, Herning Kongrescenter. P 54-56

Olsen, P., Kjær, J. & Grant, R., 2004. Status - Varslingsprojektet. Brug af feltmålinger i revurdering af pesticider. I: Bilag til Planteproduktion 2004. Månedsmagasinet Mark. 2004. p 40.

Olsen, P., Kjær, J. og Grant, R., 2004. Pesticidudvaskning - status efter 3 års monitering i varslingssystemet. danskVAND nr. 72(1) Februar, p 34-37

2.4 Anden videnskabelig formidling (14 stk.)

Bjerregaard, P., 2006. Videnopbygning og udvikling. Effekter i miljøet. Hormonforstyrrende stoffer – hvor langt er vi kommet?

Workshop arrangeret af Miljøstyrelsen. Det Kgl. Bibliotek København, 7 december 2006.

Kjær, J., Brüsch W., Nygård, E. & Olsen, P., 2006. Kan kartoffelavl med regelret brug af pesticider forenes med krav til rent grundvand? Indlæg ved temadag Vojens Landboforening. Mandag den 4. December 2006.

Kjær, J., Olsen, P., Ingerslev, F., Jacobsen, C.S.& Halling Sørensen, B., 2006. Udvaskning af  steroid østrogener og  Escherichia coli fra nedfældet gylle, Presentation held for the Groundwater committee of The Danish Water and Waste Water Association on 18 May 2006 .

Kjær, J., Olsen, P., Ingerslev, F., Jacobsen, C.S.& Halling Sørensen, B., 2006. Udvaskning af steroid østrogener og Escherichia coli fra nedfældet gylle, Presentation held for The Danish Geomedical Society on 31 Marts 2006.

Kjær, J., Olsen, P. & Grant, R., 2004. Transportväger för bekämpningsmedel, övervakningprogram och erfaringer fron Danmark. Workshop: Var krävs för att undvika skadelige rester av bekämningsmedel i dräneringsvattnet - i förlänngningen en del av grund-/dricksvattnet. 9. Januari, 2004. Alnarp, Sweden. Odling i Balans.

Kjær, J. & Olsen, P., 2004. Udvaskning af glyphosat og AMPA under reelle markforhold, Resultater fra Varslingssystemet. Seminar om binding, transport og nedbrydning af glyphosat ved landbrugsmæssig anvendelse. 2004. Flakkebjerg. Danmarks JordbrugsForskning. Abstracts, p 5-6.

Kjær, J., Olsen, P. & Grant, R., 2003. Leaching assessment based on monitoring of pesticides in 6 different growing systems. Presentation at a workshop on monitoring of pesticides in Nordic environment. 19–21 March, 2003. Reykjavik, Iceland. Nordic Council of Ministers.

Olsen, P., Kjær, J. & Grant, R., 2002. Varslingssystemet for pesticider – systemopbygning og resultater. DAVID grundvandsmøde - Dansk Vandingeniørsforening. Hotel Nyborg Strand 3-4 december, 2002.

Olsen, P., 2002. Udvaskning af pesticider fra VAP-markerne – resultat med glyphosat anvendt ved Estrup, Jyndevad og Fårdrup. GEUS, København, 28. marts.

Olsen, P.,2002. Udvaskning af pesticider fra VAP-markerne – resultat ved Silstrup. GEUS, København, 28. marts.

Olsen P, Kjær, J. & Grant, R., 2001. Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand – Resultater fra Estrup og Fårdrup for det 1. driftsår maj 1999 til juni 2000. ATV gå hjem møde. Århus Teknikum, Århus 12. november.

Olsen P. 2001. Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand – Resultater fra Jyndevad for det 1. driftsår maj 1999 til juni 2000. GEUS, København 28. marts.

Olsen, P. 2000. Varslingssystem for udvaskning af pesticider - Placering af markerne, samt valg af afgrøder og pesticider. Eigtveds Pakhus, København 28. marts.

Olsen, P. 2000. Varslingssystem for udvaskning af pesticider – Klimamålinger. Eigtveds Pakhus, København 28. marts.

2.5 Anden almen formidling

Olsen, P., 2006. Pesticidudvaskning og hormoners eventuelle påvirkning af grundvandet. Åbent hus, Askov forsøgsstation, 22. juni 2006.

Olsen, P., 2006. Pesticidudvaskning og hormoners eventuelle påvirkning af grundvandet. Åbent hus, Jyndevad forsøgsstation, 21. juni 2006.

Olsen, P., 2005. Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet - VAP. Åbent hus, Jyndevad forsøgsstation, 16. juni 2005.

Olsen, P., 2004. Pesticid overvågning. Åbent hus Jyndevad forsøgsstation, 17. juni 2004.

Olsen, P., Plauborg, F. & Kjær, J., 2002. Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvandet. Markvandring - stand på Foulumgård. Markdagen 13. juni 2002.

Olsen, P., 2002. Udvaskning af pesticider fra landbrugsjorden. Åbent hus, Jyndevad Forsøgsstation, 20. juni 2002.

2.6 Formidling af resultater fra moniteringen

Etableret et dansk og engelsksproget website, hvor alle rapporter og artikler kan downloades gratis eller tilsendes mod betaling. (http://pesticidvarsling.dk/index.shtml)

Oprettet en database over alle interessenter der gratis bliver tilsendt den årlig rapport fra VAP.

2.7 Undervisning (5 stk.)

Olsen P. 2003. Varslingssystemet for udvaskning af pesticider. Lektor Niels H. Jensen besøger Foulum med studerende fra RUC på besøg med 7. November 2002.

Olsen. P., 2004. Varslingssystemet for udvaskning af pesticider. Studerende på Vitus Bering - University College, Horsens, 25 marts 2004.

Olsen, P., 2008. Varslingssystemet for udvaskning af pesticider. Århus Universitet. Kursus i Miljørvurdering. 13. februar 2008.

Kjær J. 2004. Varslingssystem for udvaskning af pesticider; Jordbrugsverket kusus for svenske landbrugsrådgivere i 6. og 20. oktober 2004 Jønkøbing og Uppsala, Sverige

2.10 Notater til ministerier

Kjær, J. Olsen, P, Jacobsen, C.S., Halling & Grant, R., 2005. Udvaskning af steroid østrogener og coliforme bakterier fra nedfældet gylle GEUS notat 05-VA-05-09, 16/12 2005 10 p.

Kjær, J., Olsen, P, Plauborg, F. & Grant, R., 2004. Udvaskning af glyphosat ved Estrup forsøgsmark 2002/2003, GEUS notat nr. 0131- 003, 15/1-2004, 10 p.

Jacobsen. O.S. et al., 2003. Kommentarer fra GEUS om materiale fra producenternes foretræde, 30/6-2003. GEUS Notat nr. 05-VA-03-06, 13 pp.

Rosenberg, P. Brüsch, B., Kjær, J., Nilsson, B., Jacobsen, O. S., Refsgaard, J.C., Vosgerau, H. & Juhler, R., 2003. GEUS bemærkninger til resultatet fra partshøringen vedr. Miljøstyrelsens fornyede vurdering af glyphosat, GEUS notat nr. 05-VA-03-11, 15/9 2003, 13 pp.

Rosenberg, P., Kjær, J., Jacobsen, C. S., Jacobsen, O. S. & Nilsson B., 2003. Forventet effekt på glyphosatudvaskning ved forudgående harvning, GEUS notat nr. 05- VA-03-05. 2/6 -2003, 14 pp.

Rosenberg, P & Kjær, J., 2003. Status for Varslingssystemet; GEUS notat nr 05-VA-03-01, 4/4- 2003, 3 pp.

Rosenberg, P., Kjær, J., Refsgaard, J.C., Nilsson, B., Brüsch W. & Jacobsen, O. S., 2003. GEUS kommentarer til MST miljømæssige vurdering af glyphosat, GEUS notat nr. 05-VA-02-09, 4/4 2003, 5 pp.

Brüsch, W., Aamand, J., Jacobsen, C.S., Kjær, J. & Refsgaard, J.C., 2002. Vurdering af udviklingen af grundvandets indhold af pesticider og nedbrydningsprodukter, GEUS notat nr. 05-VA-02-02, 21/2-2002, 11 pp.

Kjær, J., 2002. Videreførelse af Varslingssystemet, GEUS notat nr. 05-VA-02-05, 7/3- 2002, 3 pp.

Kjær, J. & Fredericia, J., 2002. Svar på spørgsmål nr S 1268 (8/3-2002 af Jørn Jespersen SF til Miljøministeren), GEUS notat nr. 05-VA-02-06 12/11- 2002, 2 pp.

Kjær J., Ullum M. Olsen, P., Plauborg F. & Grant, R., 2002. Udvaskningen af glyphosat på Silstrup og Slæggerup forsøgsmark vinteren 2001/2002 GEUS notat nr. 05-VA-02-08, 11/10-2002, 13 pp.

2.12 I udenlandsk undervisning

http://waterresourcescience.com/Documents/esm223_13_
Reading_Kjaer_et_al_Pesticide_Leaching_Study.pdf

2.13 Retssager og responsum.

1 stk i Tyskland, 2 stk i Spanien. (haves som Pdf-dokumenter)

2.14 Websites med reference til udgivelser i VAP

http://www.pepperstoday.com/new.php?news_id=467 (Syngenta)

http://www.tomatoestoday.com/news.php (Syngenta)

http://teamarundo.org/research_reference/biblio/Update_
2006/Exports/TAdN_Bib120706_glyphosate.htm

http://ecochem.com/ENN_glyphosate.html

http://waterresourcescience.com/Documents/esm223_13_
Reading_Kjaer_et_al_Pesticide_Leaching_Study.pdf

http://janetraloff.blogspot.com/2007/05/swimming-in-hormones.html

http://www.thehindubusinessline.com/2007/09/
10/stories/2007091051820900.htm

http://www.vandcamp.dk/Præsentationer%20-%20reunion%20vand.pps

3. Citation af internationalt reviewede VAP artikler

3.1 Reviewede artikler (52 stk.)

Benoit, P., Perceval, J., Stenrod, M., MoniI, C., Eklo, O.M., Barriuso, E., Sveisrup, T., Kvaerner, J., 2007. Availability and biodegradation of metribuzin in alluvial soils as affected by temperature and soil properties. Weed Research 47, 517-526.

Benvenuti, S., 2003. Soil texture involvement in germination and emergence of buried weed seeds. Agronomy Journal 95, 191-198.

Borggaard, O.K., Gimsing, A.L., 2008. Fate of glyphosate in soil and the possibility of leaching to ground and surface waters: a review. Pest Management Science 64, 441-456.

Brooks, G., 2008. Untitled. Pest Management Science 64, 1.

Candela, L., Alvarez-Benedi, J., Condesso de Melo, M.T., Rao, P.S.C., 2007. Laboratory studies on glyphosate transport in soils of the Maresme area near Barcelona, S pain: Transport model parameter estimation. Geoderma 140, 8-16.

Cerdeira, A.L., Duke, S.O., 2006. The Current Status and Environmental Impacts of Glyphosate-Resistant Crops: A Review. J Environ Qual 35, 1633-1658.

Chief, K., Ferre, T.P.A., Nijssen, B., 2006. Field testing of a soil corer air permeameter (SCAP) in desert soils. Vadose Zone J 5, 1257-1263.

Duke, S.O., Powles, S.B., 2008. Glyphosate: a once-in-a-century herbicide. Pest Management Science 64, 319-325.

Hamamoto, S., Tokida, T., Miyazaki, T., Mizoguchi, M., 2008. Dense gas flow in volcanic ash soil: Effect of pore structure on density-driven flow. Soil Sci Soc Am J 72, 480-486.

Hartmann, N., Erbs, M., Wettstein, F.E., Hoerger, C.C., Schwarzenbach, R.P., Bucheli, T.D., 2008. Quantification of zearalenone in various solid agroenvironmental samples using D-6-Zearalenone as the internal standard. Journal of Agricultural and Food Chemistry 56, 2926-2932.

Hartmann, N., Erbs, M., Wettstein, F.E., Horger, C.C., Vogelgsang, S., Forrer, H.R., Schwarzenbach, R.P., Bucheli, T.D., 2008. Environmental exposure to estrogenic and other myco- and phytotoxins. Chimia 62, 364-367.

Iversen, B.V., Moldrup, P., Loll, P., 2004. Runoff modelling at two field slopes: use of in situ measurements of air permeability to characterize spatial variability of saturated hydraulic conductivity. Hydrological Processes 18, 1009-1026.

Iversen, B.V., Moldrup, P., Schjonning, P., Loll, P., 2001. Air and water permeability in differently textured soils at two measurement scales. Soil Science 166, 643-659.

Jacobsen, O.H., Kjaer, J., 2007. Is tile drainage water representative of root zone leaching of pesticides? Pest Management Science 63, 417-428.

Jain, P., Powell, J., Townsend, T.G., Reinhart, D.R., 2006. Estimating the hydraulic conductivity of landfilled municipal solid waste using the borehole permeameter test. Journal of Environmental Engineering-Asce 132, 645-652.

Kawamoto, K., Moldrup, P., Schjonning, P., Iversen, B.V., Komatsu, T., Rolston, D.E., 2006. Gas transport parameters in the vadose zone: Development and tests of power-law models for air permeability. Vadose Zone J 5, 1205-1215.

Kjær, J., Olsen, P., Bach, K., Barlebo, H.C., Ingerslev, F., Hansen, M., Sorensen, B.H., 2007. Leaching of Estrogenic Hormones from Manure-Treated Structured Soils. Environmental Science & Technology 41, 3911-3917.

Kjaer, J., Olsen, P., Ullum, M., Grant, R., 2005. Leaching of glyphosate and amino-methylphosphonic acid from Danish agricultural field sites. J Environ Qual 34, 608-620.

Kjaergaard, C., Poulsen, T.G., Moldrup, P., de Jonge, L.W., 2004. Colloid mobilization and transport in undisturbed soil columns. I. Pore structure characterization and tritium transport. Vadose Zone J 3, 413-423.

Kleter, G.A., Peijnenburg, A.A.C.M., Aarts, H.J.M., 2005. Health considerations regarding horizontal transfer of microbial transgenes present in genetically modified crops. Journal of Biomedicine and Biotechnology 326-352.

Laitinen, P., S.Rämö, Siimes, K., 2007. Glyphosate translocation from plants to soil does this constitute a significant proportion of residues in soil? Plant and Soil 300, 51-60.

Lipiec, J., Hatano, R., 2003. Quantification of compaction effects on soil physical properties and crop growth. Geoderma 116, 107-136.

Locke, M.A., Zablotowicz, R.M., Reddy, K.N., 2008. Integrating soil conservation practices and glyphosate-resistant crops: impacts on soil. Pest Management Science 64, 457-469.

Mamy, L., Gabrielle, B., Barriuso, E., 2008. Measurement and modelling of glyphosate fate compared with that of herbicides replaced as a result of the introduction of glyphosate-resistant oilseed rape. Pest Management Science 64, 262-275.

McGrath, G.S., Hinz, C., Sivapalan, M., 2007. Temporal dynamics of hydrological threshold events. Hydrology and Earth System Sciences 11, 923-938.

Milne, R.M., Haynes, R.J., 2004. Comparative effects of annual and permanent dairy pastures on soil physical properties in the Tsitsikamma region of South Africa. Soil Use and Management 20, 81-88.

Moldrup, P., Yoshikawa, S., Olesen, T., Komatsu, T., Rolston, D.E., 2003. Air permeability in undisturbed volcanic ash soils: Predictive model test and soil structure fingerprint. Soil Sci Soc Am J 67, 32-40.

Molins, S., Mayer, K.U., Scheutz, C., Kjeldsen, P., 2008. Transport and reaction processes affecting the attenuation of landfill gas in cover soils. J Environ Qual 37, 459-468.

Munkholm, L.J., Schjonning, P., Kay, B.D., 2002. Tensile strength of soil cores in relations to aggregate strength, soil fragmentation and pore characteristics. Soil & Tillage Research 64, 125-135.

Munkholm, L.J., Schjonning, P., Ruegg, K., 2005. Mitigation of subsoil recompaction by light traffic and on-land ploughing I. Soil response. Soil & Tillage Research 80, 149-158.

Olesen, J.E., Munkholm, L.J., 2007. Subsoil loosening in a crop rotation for organic farming eliminated plough pan with mixed effects on crop yield. Soil & Tillage Research 94, 376-385.

Poulsen, T.G., Moldrup, P., 2007. Air permeability of compost as related to bulk density and volumetric air content. Waste Management & Research 25, 343-351.

Poulsen, T.G., Moldrup, P., Thorbjorn, A., Schjonning, P., 2007. Predicting air permeability in undisturbed, subsurface sandy soils from air-filled porosity. Journal of Environmental Engineering-Asce 133, 995-1001.

Poulsen, T.G., Moldrup, P., Wendroth, O., Nielsen, D.R., 2003. Estimating saturated hydraulic conductivity and air permeability from soil physical properties using state-space analysis. Soil Science 168, 311-320.

Resurreccion, A.C., Kawamoto, K., Komatsu, T., Moldrup, P., Ozaki, N., Rolston, D.E., 2007a. Gas transport parameters along field transects of a volcanic ash soil. Soil Science 172, 3-16.

Resurreccion, A.C., Kawamoto, K., Komatsu, T., Moldrup, P., Sato, K., Rolston, D.E., 2007b. Gas diffusivity and air permeability in a volcanic ash soil profile: Effects of organic matter and water retention. Soil Science 172, 432-443.

Richardson, S.D., 2007. Water analysis: Emerging contaminants and current issues. Analytical Chemistry 79, 4295-4323.

Sarmah, A.K., Northcott, G.L., Scherr, F.F., 2008. Retention of estrogenic steroid hormones by selected New Zealand soils. Environment International In Press, Corrected Proof.

Schjonning, P., Iversen, B.V., Munkholm, L.J., Labouriau, R., Jacobsen, O.H., 2005. Pore characteristics and hydraulic properties of a sandy loam supplied for a century with either animal manure or mineral fertilizers. Soil Use and Management 21, 265-275.

Schjonning, P., Munkholm, L.J., Elmholt, S., Olesen, J.E., 2007. Organic matter and soil tilth in arable farming: Management makes a difference within 5-6 years. Agriculture Ecosystems & Environment 122, 157-172.

Schjonning, P., Thomsen, I.K., Moldrup, P., Christensen, B.T., 2003. Linking soil microbial activity to water- and air-phase contents and diffusivities. Soil Sci Soc Am J 67, 156-165.

Siimes, K., Ramo, S., Welling, L., Nikunen, U., Laitinen, P., 2006. Comparison of the behaviour of three herbicides in a field experiment under bare soil conditions. Agricultural Water Management 84, 53-64.

Solomon, K.R., Anadon, A., Carrasquilla, G., Cerdeira, A.L., Marshall, J., Sanin, L.H., 2007. Coca and poppy eradication in Colombia: Environmental and human health assessment of aerially applied glyphosate. Rev Environ Contam Toxicol 190:43–125.

Stenrød, M., Perceval, J., Benoit, P., Almvik, M., Bolli, R.I., Eklo, O.M., Sveistrup, T.E., Kværner, J., 2008. Cold climatic conditions: Effects on bioavailability and leaching of the mobile pesticide metribuzin in a silt loam soil in Norway. Cold Regions Science and Technology 53, 4-15.

Stone, W.W., Wilson, J.T., 2006. Preferential Flow Estimates to an Agricultural Tile Drain with Implications for Glyphosate Transport. J Environ Qual 35, 1825-1835.

Tuli, A., Hopmans, J.W., Rolston, D.E., Moldrup, P., 2005. Comparison of air and water permeability between disturbed and undisturbed soils. Soil Sci Soc Am J 69, 1361-1371.

Tyner, J.S., Wright, W.C., Lee, J., Crenshaw, A.D., 2005. A dynamic air permeameter for coarse-textured soil columns and cores. Vadose Zone J 4, 428-433.

Unsal, E., Dozier, G.V., Dane, J.H., 2007. A novel optimization process for prediction of complex pore geometry via genetic search. Intelligent Automation and Soft Computing 13, 337-349.

Wells, T., Fityus, S., Smith, D.W., 2007. Use of in situ air flow measurements to study permeability in cracked clay soils. Journal of Geotechnical and Geoenvironmental Engineering 133, 1577-1586.

Wells, T., Fityus, S., Smith, D.W., Moe, H., 2006. The indirect estimation of saturated hydraulic conductivity of soils, using measurements of gas permeability. I. Laboratory testing with dry granular soils. Australian Journal of Soil Research 44, 719-725.

Wuest, S.B., 2005. Bias in ponded infiltration estimates due to sample volume and shape. Vadose Zone J 4, 1183-1190.

Zhang, Z.F., Ward, A.L., Gee, G.W., 2004. A combined parameter scaling and inverse technique to upscale the unsaturated hydraulic parameters for heterogeneous soils. Water Resources Research 40.

3.2 I danske rapporter (1 stk.)

Brüsch, W. og Rosenberg, P., 2008: Fund af glyphosat og AMPA i drikkevand fra små vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt. MST Miljøprojekt Nr. 1163, 204 pp.

3.3 I andre danske publikationer (2 stk.)

Nielsson, B. et al, 2005: Field experimental design for pesticide leaching –

a modified large-scale lysimeter. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 7, p 41–44.

Anonym, 2003: Naturgeografi i det ny gymnasium – forslag til undervisningsforløb. GeoCenter København. 67 pp.

3.4 I udenlandske rapporter (3 stk.)

Stenrød, M. et al, 2007. Redusert jordarbeiding og glyfosat. Bioforsk Rapport Vol. 2 Nr. 145 2007. Ås. Norge.

Dolezel. M. et al. 2006. Ecological effects of genetically modified maize with insect resistance and/or herbicide tolerance. Bundesministerium für Gesundheit und Frauen, Sektion IV. Wien Jänner 2006. ISBN 3-900019-63-0

Köllensperger, G. et al 2006. Glyphosphat und AMPA in Oberflächenwasser und suspendierten Feststoffen. Forschungsprojekt Nr. 1399. Abteilung für Analytische Chemie Department für Chemie Universität für Bodenkultur, Wien Mai 2006,

3.5 I andre udenlandske publikationer (4 stk.)

Archibeque, S.L. et al. 2007. Endocrine Disruptor Residues in Feedlot and Dairy Waste Streams. 68th Minnesota Nutrition Conference and University of Minnesota Research and Update Session: Modern Concepts in Livestock Production for 2007.

Cotter, J.. 2007. Time for the EU to reject Monsanto's Genetically Engineered 'Roundup Ready' Soya. Greenpeace Briefing August 2007. Greenpeace Research Laboratories, Technical Note 05/2007. Amsterdam, The Netherlands.

Regassa, T.. 2007. Hormones in Field Applied Animal Manure: Should We Be Concerned? Heartland Animal Manure Management Newsletter Monthly. November 2007. Nebraska, USA.

NISSEN M, Juan, QUIROZ S, Cristian, SEGUEL S, Oscar et al. VARIACION DEL POTENCIAL MATRICO DURANTE EL MOVIMIENTO DE AGUA EN ANDISOLES. Agro sur. [online]. jun. 2005, Vol. 33, No. 1 [citado 09 Julio 2008], pp. 36-47. Disponible en la World Wide Web: <http://mingaonline.uach.cl/scielo.php?script=sci_
arttext&pid=S0304-88022005000100005&lng=es
&nrm=iso>. ISSN 0304-8802.

3.6 I PhD afhandlinger (1 stk.)

Farzekas, O., 2005. Bedeutung von Bodenstruktur und Wasserspannung als stabilisierende Kenngrößen gegen intensive mechanische Belastungen in einer Parabraunerde aus Löss unter Pflug- und Mulchsaat. Agrar- und Ernährungswissenschaftlichen Fakultät, Christian-Albrechts-Universität zu Kiel, Deutchland

4. Citation af VAP rapporter

4.1 I internationale artikler (26 stk.)

Andersen, M.N., Sausse, C., Lacroix, B., Caul, S., Messean, A., 2007. Agricultural studies of GM maize and the field experimental infrastructure of ECOGEN. Pedobiologia 51, 175-184.

Banerjee, K., Dasgupta, S., Oulkar, D.P., Patil, S.H., Adsule, P.G., 2008a. Degradation kinetics of forchlorfenuron in typical grapevine soils of India and its influence on specific soil enzyme activities. Journal of Environmental Science and Health, Part B 43, 341-349.

Banerjee, K., Oulkar, D.P., Patil, S.H., Dasgupta, S., Adsule, P.G., 2008. Degradation kinetics and safety evaluabon of tetraconazole and difenoconazole residues in grape. Pest Management Science 64, 283-289.

Benoit, P., PERCEVAL, J., Stenrod, M., MONI, C., Eklo, O.M., Barriuso, E., SVEISTRUP, T., KVAERNER, J., 2007. Availability and biodegradation of metribuzin in alluvial soils as affected by temperature and soil properties. Weed Research 47, 517-526.

Cederberg, C., Wivstad, M., Bergkvist, P., Mattsson, B., Ivarsson, K., 2005. Environmental assessment of plant protection strategies using scenarios for pia feed production. Ambio 34, 408-413.

Gavrilescu, M., 2005. Fate of pesticides in the environment and its bioremediation. Engineering in Life Sciences 5, 497-526.

Hancock, T.C., Sandstrom, M.W., Vogel, J.R., Webb, R.M.T., Bayless, E.R., Barbash, J.E., 2008. Pesticide Fate and Transport throughout Unsaturated Zones in Five Agricultural Settings, USA. J Environ Qual 37, 1086-1100.

Henriksen, T., Svensmark, B., Juhler, R.K., 2002. Analysis of Metribuzin and transformation products in soil by pressurized liquid extraction and liquid chromatographic-tandem mass spectrometry. Journal of Chromatography A 957, 79-87.

Henriksen, T., Svensmark, B., Juhler, R.K., 2004. Degradation and sorption of metribuzin and primary metabolites in a sandy soil. J Environ Qual 33, 619-627.

Hojberg, A.L., Refsgaard, J.C., van Geer, F., Jorgensen, L.F., Zsuffa, I., 2007. Use of models to support the monitoring requirements in the water framework directive. Water Resources Management 21, 1649-1672.

Holtze, M.S., Sørensen, S.R., Sørensen, J., Aamand, J., 2008. Microbial degradation of the benzonitrile herbicides dichlobenil, bromoxynil and ioxynil in soil and subsurface environments - Insights into degradation pathways, persistent metabolites and involved degrader organisms. Environmental Pollution 154, 155-168

Iversen, B.V., Moldrup, P., Schjonning, P., Loll, P., 2001. Air and water permeability in differently textured soils at two measurement scales. Soil Science 166, 643-659.

Jacobsen, O.H., Kjaer, J., 2007. Is tile drainage water representative of root zone leaching of pesticides? Pest Management Science 63, 417-428.

Jacobs, C.M.J., E.J. Moors, H. ter Maat, A.J. Teuling, G. Balsamo, K. Bergaoui, J. Ettema, M. Lange, B.J.J.M. van den Hurk, P. Viterbo and W. Wergen,. 2007. Validation of European Land Data Assimilation System (ELDAS) products using in situ observations. Submitted, Tellus, 2007.

Jorgensen, P.R., Mckay, L.D., Kistrup, J.P., 2004. Aquifer vulnerability to pesticide migration through till aquitards. Ground Water 42, 841-855.

Kjaer, J., Olsen, P., Henriksen, T., Ullum, M., 2005a. Leaching of metribuzin metabolites and the associated contamination of a sandy Danish aquifer. Environmental Science & Technology 39, 8374-8381.

Kjaer, J., Olsen, P., Ullum, M., Grant, R., 2005b. Leaching of Glyphosate and Amino-Methylphosphonic Acid from Danish Agricultural Field Sites. J Environ Qual 34, 608-620.

Mortensen, S.K., Jacobsen, C.S., 2004. Influence of frozen storage on herbicide degradation capacity in surface and subsurface sandy soils. Environmental Science & Technology 38, 6625-6632.

Nielsen, M.K.K. Holtze, M.S., Svensmark, B., Juhler, R.K., 2007. Demonstrating formation of potentially persistent transformation products from the herbicides bromoxynil and ioxynil using liquid chromatography-tandem mass spectrometry (LC-MS/MS). Pest Management Science 63, 141-149.

Petersen, C.T., Hansen, S., Jensen, H.E., Holm, J., Koch, C.B., 2004. Movement of suspended matter and a bromide tracer to field drains in tilled and untilled soil. Soil Use and Management 20, 271-280.

Petersen, C.T., Holm, J., Koch, C.B., Jensen, H.E., Hansen, S., 2003. Movement of pendimethalin, ioxynil and soil particles to field drainage tiles. Pest Management Science 59, 85-96.

Poulsen, T.G., Moldrup, P., Iversen, B.V., Jacobsen, O.H., 2002. Three-region Campbell model for unsaturated hydraulic conductivity in undisturbed soils. Soil Sci Soc Am J 66, 744-752.

Siimes, K., Ramo, S., Welling, L., Nikunen, U., Laitinen, P., 2006. Comparison of the behaviour of three herbicides in a field experiment under bare soil conditions. Agricultural Water Management 84, 53-64.

Solomon, K.R., Anadon, A., Carrasquilla, G., Cerdeira, A.L., Marshall, J., Sanin, L.H., 2007. Coca and poppy eradication in Colombia: Environmental and human health assessment of aerially applied glyphosate. Rev Environ Contam Toxicol 190:43–125.

Strange-Hansen, R., Holm, P.E., Jacobsen, O.S., Jacobsen, C.S., 2004. Sorption, mineralization and mobility of N-(phosphonomethyl)glycine (glyphosate) in five different types of gravel. Pest Management Science 60, 570-578.

Vereecken, H., 2005. Mobility and leaching of glyphosate: a review. Pest Management Science 61, 1139-1151.

4.2 I bøger (2 stk.)

Fobbe R. et al, 2006: Polar Herbicides and Metabolites. In: Reemtsma, T. & Jekel, M. (eds) Organic pollutants in the water cycle. Wiley-VCH Verlag GmbH & Co. KgaA Weinheim ISBN3-527-31297-8.

Damgaard, C. et al 2005: Genmodificerede planter. MiljøBiblioteket 7. Danmarks Miljøundersøgelser, ISBN 87-7739-742-8 88 pp.

4.3 I danske rapporter (26 stk.)

Amphi Consult for Syddjurs kommune, 2007. Forslag til Strategisk Miljøvurdering og vurdering af Virkninger på Miljøet af lokalplanforslag 302, Juni 2007.

Baun, D.L. et al, 2007. Kolloid-faciliteret transport af glyphosat og pendimethalin. MST Bekæmpesesmiddelforskning Nr. 107, 268 pp.

Bay, H. et a, 2007. Pesticidtruslen mod grundvandet fra pesticidpunktkilder på

Oplandsskala. MST Miljøprojekt Nr. 1152, 289 pp.

Bay, H og Rügge, K., 2007. Risikovurdering af pesticidpunktkilder. MST Miljøprojekt Nr. 1158, 104 pp.

Brüsch, W. og Rosenberg, P., 2008. Fund af glyphosat og AMPA i drikkevand fra små vandforsyningsanlæg i Storstrøms Amt. MST Miljøprojekt Nr. 1163, 204 pp.

Brüsch, W., 2007. Almene vandværkers boringskontrol af pesticider og nedbrydningsprodukter. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 26, 74 pp

Barlebo,H.C., Rosenbom, A.E. & Kjær, J.,2007. Evaluation of Pesticide Scenarios for the Registration Procedure. MST Miljøprojekt Nr.. 1178, 152 pp.

COWI A/S for Odense Kommune, 2007. Input fra Odense Kommune til idéfasen vedrørende Vandplanen og Naturplaner. Idéfaserapport. December 2007.

Dubgaard A. et al, 2007. Konsekvensanalyse af den foreslåede zoneinddeling i forbindelse med revision af direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler. MST Miljøprojekt Nr. 1169, 308 pp.

Jørgensen, L.F., 2007. Hvad måles i grundvandsovervågningen og boringskontrollen?. ATV møde. Fra gylle til grundvand og andre mulige problemkilder. Schæffergården 30. januar 2007

Mogensen, B., Bossi, R., Kjær, J., Juhler, R. & Boutrup, S. 2007. Lægemidler og triclosan i punktkilder og vandmiljøet NOVANA-Screeningsundersøgelse. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 74 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 638. 74 pp. ISBN: 978-87-7073-010-5.

Gjettermann, B., 2005. Modeling dissolved organic matter mobilization and immobilization in the root zone: Effect of soil treatment on denitrification and N leaching. Report, Department of Agricultural Science, The Royal Veterinary and Agricultual University, 56 pp.

Helveg, A. et al., 2005. Udarbejdelse af praktiske retningslinier for forebyggelse af forurening af små vandforsyninger i forbindelse med håndtering af pesticider i landbruget. MST Miljøprojekt Nr. 999, 244 pp.

Ludvigsen, L. et al, 2005. BAM's skæbne i grundvand. MST Miljøprojekt Nr. 1000, 222 pp.

Pedersen, A.G.U. & Wiggers L., 2005. Pesticider i kilder. Århus Amt – Natur og Miljøkontoret, oktober 2005, 26 pp.

Svendsen, L.M. & Norup, B. (eds.) 2005. NOVANA. Nationwide Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments. Programme Description – Part 1. National Environmental Research Institute, Denmark. 53 pp. – NERI Technical Report No. 532. ISBN: 87-7772-861-0

Svendsen, L.M., Bijl, L. van der, Boutrup, S. & Norup, B. (eds.) 2005. NOVANA. National Monitoring and Assessment Programme for the Aquatic and Terrestrial Environments. Programme Description – Part 2. National Environmental Research Institute, Denmark. 138 pp. – NERI Technical Report No. 537. ISBN: 87-7772-866-1

DOGME 2000. Projekt Kemikaliestrategi 2004 - Albertslund, Ballerup, Herning og Københavns kommuner. EU-LIFE projekt. 100 pp.

Fomsgaard, I., 2004. The Influence of Sorption on the Degradation of Pesticides and other Chemicals in Soil. MST Miljøprojekt Nr. 902, 78 pp.

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 204.ÅRSTAL MANGLER Dansk Økonomi efterår 2004. KAPITEL III VAND OG NATUR.

Nielsen, H., Danish Pesticide Use Reduction Programme - to Benefit the Environment and the Health. PAN Europe Pesticides Action Network Europe ISBN: 87 - 89843 - 80 – 0.

Nygaard, E., et al, 2004. Pesticide leaching in Danish groundwater:

identification of vulnerable areas. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 4, p 25–28.

Anonym, 2003. Notat fra arbejsgruppe til vurdering af større sprøjtefrie zoner

omkring vandindvindingsboringer ”300 meter udvalget”.

Holm, J. et al. 2003. Facilitated transport of pesticides. MST Bekæmpelsesmiddelforskning Nr. 67, 65 pp.

Plauborg, F. & Jensen, T., 2002. Performance of Vaisala sensor for measuring

air temperature and relative humidity. Internal report no. 171 • December 2002.

Refsgaard, J. C. et al, 2002. Videnstatus for sammenhængen mellem tilstanden i grundvand og overfladevand. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 21, 110 pp.

4.4 I udenlandske rapporter (15 stk.)

Anonym, 2007. Herbicidtoleranta grödors påverkan på vissa miljökvalitetsmål. Rapport Nr. 21 från Jordbruksverket och Naturvårdsverket, 148 pp.

Anonym, 2007. COMISIÓN CIENTÍFICA ECUATORIANA. EL SISTEMA DE ASPERSIONES AÉREAS DEL PLAN COLOMBIA Y SUS IMPACTOS SOBRE EL ECOSISTEMA Y LA SALUD EN LA FRONTERA ECUATORIANA. Quito-Ecuador, abril 2007. 150 pp.

Cederberg, C. et al 2007. Bekämpningsmedelsanvändning i höstvete odlat enligt Svenskt Sigill åren 2002 – 2004. SIK rapport Nr. 766,. 65 pp. ISBN 798-91-7290-260-2.

Kling, M., 2007. Många växtskyddsmedel läcker. Nyhet från Greppa Näringen

4 pp.

Tellier S. et al., 2006. Les pesticides en milieu agricole : état de la situation

environnementale et initiatives prometteuses. Direction des politiques en milieu terrestre, Service des pesticides, Ministère du Développement durable, de l’Environnement et des Parcs, 90 p. Gouvernement du Québec, Canada. 90 pp. ISBN – 13 : 978-2-550-48224-6 (PDF).

Anonym, 2005. Glyphosate and AMPA in Drinking-water. Background document for development of WHO Guidelines for Drinking-water Quality. 11 pp.

Cunningham, M. 2006. MÉMOIRE PRÉSENTÉ À LA COMMISSION DU BUREAU D’AUDIENCES PUBLIQUES SUR L’ENVIRONNEMENT. Commentaires sur le document :Programme décennal d’épandage de phytocides par voie aérienne en milieu forestier sur les terrains privés de Smurfit Stone Inc., sur le territoire de La Tuque et de la MRC du Domaine-du-Roy. Monsanto.

Anonym, 2005. Decision Document. Alaska Department of Environmental Conservation for Aerial Application of Pesticides for Forestry Vegetation Management, Long Island, Alaska, USA, March 6, 2005.

Baiker, J. et al., 2005. Fallstudie: Biosicherheit von gentechnisch veränderten Pflanzen Departement Umweltwissenschaften, WS 2005/06 Gruppe 7 – Mögliche Folgen des Anbaus von herbizidresistentem GT73-Raps auf Biodiversität und Naturschutz. Eidgenössische Technishe Hochschule, Zürich, Schweitz, 57 pp.

Burkhardt, E. et al., 2005. Gewässerchutz an Bahnanlagen. Emittierte Stoffe im Normalbetrieb der SBB sowie Grundlagen zu deren Umweltverhalten. Stoffeigenschaften. Eawag aquatic research, 101 pp.

Johnson S. & Bramstorp, A., 2005. Diffust bekämpningsmedelsläckage – kunskapssammanställning. Greppa näringen, Rapport nr. 2, 12 pp.

Johnson S., 2005. Vilka pesticidrester hittas i svenska och danska vatten? Greppa näringen, Rapport nr. 3, 9 pp.

Cederberg, C. et al., 2005. HÅLLBART VÄXTSKYDD Analys av olika strategier för att minska riskerna med kemiska växtskyddsmedel. Rapport MAT21 nr 6/2005.

Moch, K. & Brauner R., 2005. Die Positionspapiere des Raiffeisenverbandes und der ASA – eine kritische Betrachtung. Koordinationsstelle Gentechnikfreie

Regionen c/o Arbeitsgemeinschaft bäuerliche Landwirtschaft. Freiburg Deutchland, 24 pp.

Solomon, K.R. et al., 2005. Environmental and human health assessment of the aerial spray program for coca and poppy control in Colombia. Report prepared for the Inter-American Drug Abuse Control Commision (CICAD) section of the Organization of American States (OAS), Washington, DC, USA. 121 pp.

4.5 I PhD afhandlinger (1 stk.)

Mas, M. C., 2007. Desenvolupament de metodologia analítica per a la determinació de glifosat I adjuvants. Universitat di Girona, Departament de Química, Area de Química Analítico, Girona, Espana.

4.6 Specialer (1 stk.)

Blume, S.B., 2008. Danmarks potentiale for afgrødebaseret biobrændstof -produktion i år 2020. Speciale i Agronomi, Risø-R-1634(DA), Februar 2008.

4.7 I kommuner og amter (5 stk.)

Anonym, 2007. Forslag til Strategisk Miljøvurdering og vurdering af Virkninger på Miljøet af lokalplanforslag 302, Syddjurs kommune, Juni.

Anonym, 2007. Referat af 2.møde i Grundvandsforum ved Viborg Kommune. Miljøforvaltningen-Natur. 12 december.

Anonym 2004. Referat. Forsyningsudvalget. Ålborg Kommune, 6. oktober

Anonym, 2004. Åbent referat. Ålborg Byråd. 25. oktober.

Anonym, 2004. Årsrapport Århus Amt. Landbrugets Arealanvendelse – TEMA. P 9-11.

5. Forespørgsler/spørgsmål til miljø-, fødevare – og beskæftigelsesministre

§  Folketingsåret 2007-08. Alm. Del. Bilag 212. Til Miljøministeren. 08/02/08.

§  Folketingsåret 2007-08. Alm. Del. Spørgsmål 87. Til Miljøministeren. 05/02/08.

§  Folketingsåret 2006-07. Alm. Del. Spørgsmål 206. Til Miljøministeren. 27/07/07.

§  Folketingsåret 2006-07. Alm. Del. Spørgsmål 205. Til Miljøministeren. 27/07/07.

§  Folketingsåret 2006-07. Alm. Del. Bilag 367. Til Miljøministeren. 28/03/07.

§  Folketingsåret 2006-07. Alm. Del. Samrådsspørgsmål K og L. Bilag 213. Til Miljøministeren. 23/01/07.

§  Folketingsåret 2006-07. § 20. Spørgsmål S 1105. Til Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). 28/11/06.

§  Folketingsåret 2006-07. Alm. Del. Samrådsspørgsmål K. Til Beskæftigelsesministeren. 28/11/06.

§  Folketingsåret 2006-07. Alm. Del. Samrådsspørgsmål K. Til Miljøministeren. 28/11/06.

§  Folketingsåret 2006-07. Alm. Del. L55 – Spørgsmål 80. Til Miljøministeren. 24/11/06.

§  Folketingsåret 2006-07. Alm. Del. Spørgsmål 53. Til Miljøministeren. 18/12/06.

§  Folketingsåret 2005-06. Alm. Del. Spørgsmål 67. Til Miljøministeren. 01/04/05.

§  Folketingsåret 2005-06. Alm. Del. Spørgsmål 69. Til Miljøministeren. 01/04/05.

§  Folketingsåret 2003-04 . Alm. Del. Spørgsmål 382. Bilag 1009. Til Miljøministeren. 04/06/03.

§  Spørgsmål S 3536. Til Miljøministeren af Keld Albrechtsen (EL). 04/06/03.

§  Spørgsmål S 3445. Til Miljøministeren af Keld Albrechtsen (EL). 26/05/06—03.

§  Folketingsåret 2001-02. Alm. Del. Spørgsmål P. Til Miljøministeren. 08/10/02.

§  Folketingsåret 2001-02. Alm. Del. Spørgsmål CÆ og CØ. Bilag 1654. Til Miljø- og Energiministeren. 03/10/01.

§  Folketingsåret 2001-02. Alm. Del. Spørgsmål 526-530. Bilag 1650. Til Miljø- og Energiministeren. 01/10/01.

6. Opfølgningsprojekter

Bilag 2

Varslingssystem for udvaskning af pesticider –økonomi

Regnskabet for 2003 fremgår af bilag 1-3. Bilag 1 viser det samlede regnskab, for løn og drift, foralle tre institutioner. Lønudgifterne i 2003 er opdelt på faggrupper og ikke opdelt på de enkelteaktiviteter, idet det ikke er praktisk muligt, at adskille de enkelte opgaver (Bilag 2). Bilag 3 viser enoversigt over driftsregnskabet i 2003.

I 2003 var der et usædvanligt stort overskud på driften på 979.865 kr. Overskuddet skyldes primærtet overskud på pesticid analyserne, samt at projektet har været forskånet for større uheld sam gav etpænt overskud på vedligelsesholdelseskontoen.

Et par kommentarer til analyseomkostningerne: Før sommerferien blev der fra MST udtrykt et klartønske om fortsat at monitere for glyphosat på Varslingssystemet. MST foreslog at der fortsat blevudbragt glyphosat på VAP-markerne for herigennem at undersøge effekten af de foreslåederestriktioner m.h.t. efterårsanvendelse af glyphosat. Henover sommeren 2004 blevanalysepakkernes sammensætning justeret således at der også i 2004 blev råd til fortsat at moniterefor Glyphosat og AMPA (AMPA og Glyphosat er jo som bekendt et af de "dyre stoffer" somkræver speciel analysemetode). Det efterfølgende efterår viste sig at være usædvanlig tørt og somfølge heraf var der langt færre prøver end forventet, som skulle analyseres for pesticider oguorganiske parametre. På de jydske lokaliteter startede drænvandsafstrømning meget senere endnormalt og på den sjællandske Fårdrup lokalitet var størstedelen af filtrene "tørlagt" hele efteråret2003.

På lønsiden har DMU og DJF hver haft et merforbrug på lønnen på henholdsvis 78.000 kr og75.000 kr. Set ud fra det samlede afløb på projektet er merforbruget på DMU og DJF dækket, ved atkonvertere uforbrugte driftsmidler (jf. styregruppens beslutning 3/11-03). Det samlede overskud påprojektet var på 828.237 kr. som overføres til næste års drift.

Budgettet for 2004 findes i bilag 4 og 5. Budgettet har været rundsendt til DMU (Ruth Grant) ogDJF (Svend Elsnap Olesen) til kommentering, og ligner i store træk det som blev præsenteret forstyregruppen i November 2003. Priserne på pesticidanalyserne kendes ikke idet disse netop er sendti EU-udbud. Der er således stor usikkerhed forbundet med netop denne budgetpost. Grundet dettørre efterår (og heraf følgende store overskud) er der p.t. udisponerede midler på 486.000 kr. Deleaf disse midler anvendes som "buffer" idet priserne på pesticidanalyserne endnu ikke er kendt, ogresten reserveres til publicering. Jf. styregruppens beslutning (3/11-03) vil der således blive opretteten "publiceringpulje" som projektgruppen indbyrdes kan disponere over.

Bilag 3

Varslingssystem for udvaskning af pesticider –økonomi

Regnskabet for 2004 fremgår af bilag 1-3. Bilag 1 viser det samlede regnskab, for løn og drift, foralle tre institutioner. Lønudgifterne i 2004 er opdelt på faggrupper og ikke opdelt på de enkelteaktiviteter, idet det ikke er praktisk muligt, at adskille de enkelte opgaver (Bilag 2). Bilag 3 viser enoversigt over driftsregnskabet i 2004.

I 2004 var der et stort overskud på driften på 598.000. Overskuddet skyldes primært at priserne påpesticidanalyserne i 2004 har været lavere end forventet. Pesticidanalyserne har i 2004 været iudbud, og ved sidste budgetlægning var analysepriserne derfor ikke kendte. Heldigvis fik vi dennegang nogle ret fordelagtige tilbud på anlysepriserne hvorfor vi i 2004 har fået et pænt overskud pådriften. På lønsiden har der derimod været et merforbrug på samtlige institutioner. På DMU og DJFskyldes merforbruget at den planlagte omlægning til flowproportional prøvetagning af drænvandvar noget mere arbejdskrævende end først antaget. På GEUS skyldes merforbruget at den planlagteopsætning og kalibrering af nyeste version af MACRO-modellen har været noget merearbejdskrævende end først antaget. Dertil kommer at der på GEUS og DJF i 2004 har været brugtekstra midler på at foretage en mere dybdegående databearbejdning med henblik på efterfølgendepublicering. Forventet "outcome" for disse ekstra midler  er at der i foråret 2005 bliver ”submittet”udkast til i alt 4 internationale artikler. Set ud fra det samlede afløb på projektet er merforbruget påGEUS, DMU og DJF dækket, ved at konvertere uforbrugte driftsmidler (jf. styregruppensbeslutning 19/11-04). Det samlede overskud på projektet var i 2004 på 68.000 kr. som overføres til næste år.

Budgettet for 2005 findes i bilag 4. Budgettet har været rundsendt til DMU (Ruth Grant) og DJF(Ole H. Jakobsen) til kommentering, og ligner i store træk det som blev præsenteret forstyregruppen i November 2004. Af GEUS lønmidler anvendes ligesom de tidligere år 205.308 kr. tilbetaling af prøvetagning på Estrup. Dele af de ekstra midler GEUS i efteråret fik tilført af”publiseringspuljen” anvendes i først i vinteren 2005, hvorfor disse midler figurer som 100.000under posten ”Løn GEUS publisering”. Prisen på enkelte af de nye analysemetoder er p.t. ikkekendt, hvorfor der stadig er stor usikkehed forbundet med budgetposten pesticidanalyser. P.t. er derudisponerede midler på 202.000 kr. Dele af disse midler anvendes som "buffer" idet priserne påpesticidanalyserne stadig er forbundet med noget usikkerhed, og resten reserveres til publicering.Idet der jf. styregruppens beslutning (3/11-03) vil blive oprettet en "publiceringpulje" somprojektgruppen indbyrdes kan disponere over.

Bilag 4

Varslingssystem for udvaskning af pesticider –økonomi

Regnskabet for 2005 fremgår af bilag 1-3. Bilag 1 viser det samlede regnskab, for løn og drift, foralle tre institutioner. Lønudgifterne i 2004 er opdelt på faggrupper og ikke opdelt på de enkelteaktiviteter, idet det ikke er praktisk muligt, at adskille de enkelte opgaver (Bilag 2). Bilag 3 viser enoversigt over driftsregnskabet i 2005.

I 2004 var der et samlet overskud på projektet på 68.000 kr. som blev overført til 2005.I 2005 var der et stort overskud på driften på 556.000 kr. Overskuddet skyldes primært at udgifternetil pesticidanalyserne har været lavere end forventet. Dette skyldes dels at antallet af udtagne prøvervar lavere end forventet (drænafstrømning begyndte bl.a. meget senere end normalt). Derudover erdet desværre ikke lykkedes laboratoriet at udvikle en analysemetode for amidosulfurons metabolit.Vi havde i budgettet for 2005 afsat penge til denne speciale analyse, som vi erfaringsmæssig vidsteblev dyr (ca. 2150 kr. per prøve). Eftersom analysemetoden ikke kom op og køre kan denpågældende metabolit p.t. ikke inkludere i VAP-moniteringen, hvilket har givet væsentligebesparelser på drift budgettet.

På lønsiden har der derimod været et væsentligt merforbrug på DJF (267.633 kr.), et ”underforbrug”på GEUS (91.578 kr.) mens DMU gik nogenlunde lige op (bilag 2). DJF’s merforbrug skyldesprimært merarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af drænrapporten. En post der ved sidstebudgetlægning ikke var taget højde for, og som efterfølgende viste sig at være en megettidkrævende aktivitet. Til trods for at også GEUS brugte meget tid på den ”uforudsete drænrapport”fik man i 2005 ikke afløb for de afsatte lønmidler. Dette skyldes primært at en del af de planlagtemodelleringsaktiviteter ikke blev afviklet i 2005. Disse aktiviteter vil i stedet blive afviklet i 2006.

Set ud fra det samlede afløb på projektet vil jeg foreslå at merforbruget på DJF dækkes, ved atkonvertere uforbrugte driftsmidler. Det samlede overskud på projektet i 2005 bliver herefter på390.000 kr. som overføres til næste år.

Budgettet for 2006 findes i bilag 1 (budget5) og driftsbudgettet er udspecificeret i bilag 4. Budgettethar været rundsendt til DMU (Ruth Grant) og DJF (Ole H. Jakobsen) til kommentering. Af GEUSlønmidler anvendes ligesom de tidligere år 210.000 kr. til betaling af prøvetagning på Estrup (sebilag 1). Dertil kommer at de uforbrugte lønmidler (91.578 kr.) for 2005 overføres til 2006 hvorforden samlede GEUS løn bliver på 2.461.000 kr. Pesticidanalyserne er pt. sendt i EU udbud, og vikender derfor ikke priserne på pesticidanalyserne. Der er derfor en betydelig usikkerhed forbundetmed bugdetposten ”pesticidanalyser”. P.t. er der udisponerede midler på 126.000 kr. Disse midleranvendes som "buffer" idet priserne på pesticidanalyserne er forbundet med væsentlig usikkerhed,og en eventuel rest reserveres til publicering. Idet der jf. styregruppens beslutning (3/11-03) eroprettet en "publiceringpulje" som projektgruppen indbyrdes kan disponere over.

Bilag 5

Varslingssystem for udvaskning af pesticider -økonomi  

Regnskabet for 2006 fremgår af bilag 1-3. Bilag 1 viser det samlede regnskab, for løn og drift, for alle tre institutioner. Lønudgifterne i 2004 er opdelt på faggrupper og ikke opdelt på de enkelte aktiviteter, idet det ikke er praktisk muligt, at adskille de enkelte opgaver (Bilag 2). Bilag 3 viser en oversigt over driftsregnskabet i 2005.

I 2005 var der et samlet overskud på projektet på 390.000 kr. som blev overført til 2006.

I 2006 var der et stort overskud på driften på 556.000 kr. Overskuddet skyldes primært at udgifterne til pesticidanalyserne har været lavere end budgetteret. Ved sidste års budgetlægning var pesticidanalyserne er sendt i EU udbud, og de endelige priser var derfor ikke kendt. Der var derfor en betydelig usikkerhed forbundet med budgetposten ”pesticidanalyser”.

På lønsiden har der derimod været et væsentligt merforbrug på DJF (248.687 kr.) og et ”underforbrug” på GEUS (91.578 kr.) og DMU (55.000 kr.), se bilag 2. DJF’s merforbrug skyldes primært merarbejdet i forbindelse med publicering (Artiklen ” Is drainage water representative of root zone leaching of pesticides - a review” er allerede accepteret, og databearbejdning til yderligere en artikel er færdiggjort). GEUS fik i 2006 ikke afløb for de afsatte lønmidler. Dette skyldes primært at en del af de planlagte modelleringsaktiviteter, ikke blev afviklet i 2005. Disse aktiviteter vil i stedet blive afviklet i 2006. Set ud fra det samlede afløb på projektet vil jeg foreslå at merforbruget på DJF dækkes, ved at konvertere uforbrugte driftsmidler.

Budgettet for 2007 findes i bilag 1 (budget 6) og driftsbudgettet er udspecificeret i bilag 4. Budgettet har været rundsendt til DMU (Ruth Grant) og DJF (Preben Olsen) til kommentering. Af GEUS lønmidler anvendes ligesom de tidligere år 210.000 kr. til betaling af prøvetagning på Estrup (se bilag 1). Dertil kommer at de uforbrugte lønmidler (91.578 kr.) for 2006 overføres til 2006 hvorfor den samlede GEUS løn bliver på 2.849.000 kr. Slutteligt skal det siges at pesticid analyserne bliver ca. 265.000 kr. dyrere i 2007 end i 2006. P.t. er der udisponerede midler på 416.000 kr. Disse midler anvendes som "buffer" idet priserne på pesticidanalyserne er forbundet med væsentlig usikkerhed, og en eventuel rest reserveres til publicering. Idet der jf. styregruppens beslutning (3/11-03) er oprettet en "publiceringpulje" som projektgruppen indbyrdes kan disponere over.

Bilag 6

Varslingssystem for udvaskning af pesticider -økonomi   

Regnskabet for 2007 fremgår af bilag 1-3. Bilag 1 viser det samlede regnskab, for løn og drift, for alle tre institutioner. Lønudgifterne i 2004 er opdelt på faggrupper og ikke opdelt på de enkelte aktiviteter, idet det ikke er praktisk muligt, at adskille de enkelte opgaver (Bilag 2). Bilag 3 viser en oversigt over driftsregnskabet i 2005.

I 2007 var der kun et mindre overskud på driften på 124.000 kr. Overskuddet skyldes primært at udgifterne til både analyserne og vedligeholdelse har været en anelse lavere end budgetteret. Men samlet er der meget god overensstemmelse mellem budgetteret og afholdte driftsudgifter.

På lønsiden har der været et væsentligt merforbrug på DJF (282.291 kr.) og et ”underforbrug” på GEUS (639.803 kr.) og DMU (121.123 kr.), se bilag 2. DJF’s merforbrug skyldes primært at der i år har været en del ekstra arbejde i forbindelse med vedligeholdelse af henholdsvis nedbørsmåler og TDR. GEUS fik i 2007 ikke afløb for de afsatte lønmidler. Dette skyldes primært at en del af de planlagte modelleringsaktiviteter, heller ikke blev afviklet i 2007. Disse aktiviteter vil i stedet blive afviklet i 2007. Drænvandsprøvetagningen i 2007 har kørt planmæssigt uden de store problemer, og DMU’s forbrug har derfor været lavere end de øvrige år. Set ud fra det samlede afløb på projektet vil jeg foreslå at merforbruget på DJF dækkes, ved at konvertere uforbrugte driftsmidler.

Budgettet for 2008 findes i bilag 1 (budget 6) og driftsbudgettet er udspecificeret i bilag 4. Budgettet har været rundsendt til DMU (Ruth Grant) og DJF (Preben Olsen) til kommentering. Af GEUS lønmidler anvendes ligesom de tidligere år 210.000 kr. til betaling af prøvetagning på Estrup (se bilag 1). Dertil kommer at de uforbrugte lønmidler (639.803 kr.) for 2007 overføres til 2008 hvorfor den samlede GEUS løn bliver på 2.940.000 kr. P.t. er der udisponerede midler på 403.000 kr. Disse midler reserveres til 2009 hvor pesticidanalyserne forventes at blive ca. 370.000 kr. dyrere end i 2008. Et eventuelt overskud på drift omkostningerne reserveres til publicering. Idet der jf. styregruppens beslutning (3/11-03) er oprettet en "publiceringpulje" som projektgruppen indbyrdes kan disponere over.

Evaluering af virkemiddel 5:

Økologikontrol

Udarbejdet af Plantedirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Institution: Plantedirektoratet

Kontor/initialer: SØK /HMK

Sagsnr.: 08-6000-000017

Dato: 13. august 2008

Evaluering af virkemiddel 5: Økologikontrol

Der er i Pesticidplan 2004-2009 afsat 1,9 mio. kr. årligt til økologikontrol.

Virkemidlet ”Økologikontrol” er relevant i forhold til pesticidplanens målsætning om ”Pesticidfri dyrkning – økologisk landbrug”.

Der er udarbejdet et blandet kvantitativt og kvalitativt evalueringsnotat, baseret på eksisterende data, information og egne vurderinger og erfaringer vedr. virkemidlet økologikontrol i forhold til målsætningen om øget pesticidfri dyrkning.

Der er anvendt følgende skriftlige informationskilder:

-    Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Plantedirektoratet (maj 2008): Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2007. Autorisation og produktion.

-    Miljøministeriet & Fødevareministeriet (2003): Pesticidplan 2004 – 2009 for nedsættelse af pesticidanvendelsen og pesticidbelastningen. – Notat af 10. oktober 2003 fra Miljøstyrelsen, 9pp. (Pesticidplan 2004 – 2009).

-    Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (juni 2008): Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor. Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling, juni 2008 (Vidensyntesen).

-    Landscentret, februar 2008. Prognose for udviklingen i økologiareal og antal økologiske bedrifter for 2007-2008.

-    Budgetanalyse for Plantedirektoratet, delanalyse 3, kontrol af økologi. 2008.

-    Plantedirektoratets årsrapport for 2007.

Indhold

1.           Virkemidlets anvendelse.

1.1         Udvikling over perioden siden 2005.

1.1.1      Planlagte og anvendte bevillinger i perioden 2005-2007.

1.1.2      Årsager til afvigelser fra det oprindeligt planlagte.

1.1.3      Forventninger til udviklingen 2008-2009.

1.2         Samarbejde med udførende institutioner

2.           Effekter

2.1         Målopfyldelse.

2.2         Umiddelbare effekter

2.2.1      Bevillinger og kontrol

2.2.2      Udvikling i arealer dyrket efter økologiske retningslinjer

2.2.3      Fastholde troværdigheden af de økologiske produkter

2.2.4      Økologisk omlægning som frivilligt virkemiddel

2.3         Miljø og sundhedsmæssige effekter

2.3.1      Virkemidlets overordnede effekter på miljø og sundhed.

2.3.2      Effekter i forhold til opstillede mål

2.3.3      Virkemidlets bidrag til opfyldelse af andre målsætninger

2.4         Andre effekter og konsekvenser af virkemidlet