1. Indledning

Bedste tilgængelige teknikker (BAT) til industrielle kølesystemer

1.1 IPPC direktivet og BREF
1.2 Formål og afgrænsning
1.3 Industrielle kølesystemer og -konfigurationer
1.4 Læsevejledning

1.1 IPPC direktivet og BREF

Med gennemførelsen af IPPC-direktivet i 1999 blev princippet om bedste tilgængelige teknik (BAT) endnu en gang slået fast. Krav til den enkelte virksomhed skal stilles på baggrund af en individuel vurdering af virksomhedens muligheder for at anvende BAT samt under hensyn til omgivelsernes sårbarhed.

For i-mærkede listevirksomheder betyder IPPC-direktivet bla., at godkendelsesmyndigheden ved behandling af ansøgninger om godkendelse skal tage hensyn til de BREF-dokumenter, som EU-Kommissionen udsender. Disse BREF-dokumenter fastlægger, hvad der må betragtes som den bedste tilgængelige teknik (BAT) inden for de industrielle brancher, som IPPC-direktivet omfatter.

BREF-dokumenterne er tekniske dokumenter og har som formål at beskrive en branches produktionsprocesser og identificere de miljøpræstationer, der er opnåelige ved at anvende bedste tilgængelige teknikker. BREF-dokumenterne udgør et fyldigt informationsmateriale. De indeholder ikke bindende emissionsgrænseværdier, men alene referenceværdier.

EU Kommissionen vedtager BREF-dokumenterne formelt og oversætter resuméet til dansk. De færdige BREF-dokumenter er meget omfattende og typisk på flere hundrede sider. De er udarbejdet i tekniske arbejdsgrupper, der er sammensat af eksperter fra forskellige lande, som tilsammen repræsenterer både miljømyndigheder, industrien, forskningsinstitutter og NGO’er, og under ledelse af det Europæiske IPPC-kontor i Sevilla.

Der er i alt udarbejdet 33 BREF-dokumenter. 27 er branchespecifikke og henvender sig til udvalgte brancher. 6 BREF-dokumenter, heriblandt dette om industrielle kølesystemer, er tværgående og henvender sig til en række virksomheder i forskellige brancher og sektorer.

Yderligere information om BAT og BREF-dokumenterne kan fås på www.mst.dk. Se under Erhverv.

IPPC-direktivets definition af BAT

BAT er:

”Det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks principielle praktiske egnethed som grundlag for emissionsgrænseværdier med henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, generelt begrænse emissionerne og påvirkningen af miljøet som helhed.

Der forstås ved:

Teknik: både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned

Tilgængelig: udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik kan anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk mulige vilkår, idet der tages hensyn til omkostninger og fordele, uanset om teknikken anvendes eller produceres i den pågældende medlemsstat eller ej, når blot driftslederen kan disponere over teknikken på rimelige vilkår.

Bedste: mest effektive teknik til opnåelse af et højt generelt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed.”

(IPPC-direktivets art. 2, stk. 11)

Definitionen af BAT indebærer, at teknikken skal være udviklet og afprøvet – herhjemme eller i udlandet – i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik kan anvendes i den pågældende branche. Det er desuden en forudsætning, at teknikken kan indføres i den relevante branche på økonomisk holdbare betingelser.

Virksomheder skal basere sine aktiviteter på BAT
I-mærkede virksomheder har pligt til i forbindelse med en ansøgning om miljøgodkendelse at undersøge og vurdere mulighederne for at anvende BAT. Den enkelte virksomhed skal altså kunne redegøre for, om valget af teknologi bygger på BAT, og herunder overveje mulighederne for substitution af miljøskadelige stoffer, energi- og råvarebesparelser, renere teknologi, affaldsminimering mv.

Ved godkendelse af en i-mærket virksomhed vil de relevante BREF-dokumenter blive lagt til grund ved vurderingen af, om virksomhedens indretning og drift er baseret på BAT. Godkendelsesmyndigheden kan derfor forvente, at i-mærkede virksomheder orienterer sig i de relevante BREF-dokumenter, når de udarbejder en ansøgning om miljøgodkendelse.

Miljømyndighedens afgørelser skal baseres på BAT
Princippet om anvendelse af BAT skal lægges til grund for behandling af alle sager efter miljøbeskyttelsesloven, dvs. både ved godkendelse og ved revurdering af listevirksomheder og ved vurdering af ikke-godkendelsespligtige virksomheder. Der skal lægges vægt på, at den samlede forurening af omgivelserne begrænses mest muligt.

Godkendelsesmyndigheden må ikke meddele godkendelse uden at have sikret sig, at virksomhedens indretning og drift er baseret på BAT for den pågældende virksomhedstype. Myndigheden skal så vidt muligt fastsætte kravene til virksomhederne som fx grænseværdier svarende til det forureningsniveau, der kan opnås ved anvendelsen af BAT. Det udelukker ikke, at myndigheden stiller konkrete krav til fx indretning og drift, kontrolmetoder mv. Der bør dog normalt ikke stilles krav om anvendelse af en specifik teknologi, da virksomheden selv skal kunne vælge hvordan den vil opfylde de stillede krav.

For i-mærkede listevirksomheder skal godkendelsesmyndigheden tage hensyn til informationen i de relevante BREF dokumenter ved behandling af ansøgninger om miljøgodkendelse. Relevante BREF dokumenter omfatter både de sektorspecifikke og de tværgående, som nærværende om industrielle kølesystemer er et eksempel på.

1.2 Formål og afgrænsning

Orienteringen henvender sig til både virksomheder, miljømyndigheder og den danske køleindustri, primært til brug i forbindelse med miljøgodkendelse af i-mærkede listevirksomheder med køleanlæg. Den kan også være relevant i forbindelse med miljøgodkendelse af andre listevirksomheder, dog ikke for virksomhedstyper, hvor der er udarbejdet branchebilag med standardvilkår, jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

De enkelte køleanlægstyper vil kunne genfindes inden for en række forskelligartede virksomhedstyper, der går på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser.

Orienteringen omfatter kun kølesystemer, der anvender omgivelserne (vand og/eller luft) direkte til køling uden brug af kølemaskiner såsom kølekompressorer, varmepumper og/eller absorptionsanlæg mv. og uden brug af deciderede kølemidler såsom ammoniak, freon, kulbrinter og/eller brom/jod-forbindelser mm.

Orienteringen omfatter ikke direkte kontakt-kølesystemer, hvor det emne, der skal køles, er i direkte kontakt med kølemidlet - her luften eller vandet.

Orienteringen giver ingen løsning på, hvad der er det bedste kølesystem, og formålet med orienteringen er ikke at diskvalificere nogen af de anvendte systemer. Dokumentet vejleder heller ikke om, hvorvidt en proces har behov for køling eller ej.

Energiforbrug, vandbehov, fiskemedrivning, emissioner til vand, luftemissioner, dampfanedannelse og støj er alle miljøaspekter ved kølesystemer. I hvert tilfælde bør der tages hensyn til den miljømæssige betydning af disse spørgsmål (såsom støj) i lyset af den totale miljøpræstation, inklusive den industrielle proces, der skal nedkøles. Ikke alle problemstillinger er lige vigtige for hvert system, som f.eks. vandkrav eller dannelse af røgfaner, der ingen rolle spiller i tørre kølesystemer.

De aspekter, der evt. er relevante og bør tages i betragtning af virksomheden og miljøsagsbehandleren ved dennes vurdering af det industrielle kølesystem, er karakteriseret kvalitativt og kvantitativt og opsummeret i tabel 1.1. Af tabellen kan det eksempelvis ses, at tør køling med lukkede kredsløb har et relativt højt energiforbrug, mens det af de andre aspekter kun er støj, der er relevant at tage i betragtning i forbindelse med en miljøvurdering og miljøgodkendelse. Tabellen kan samtidig anvendes som indgangsnøgle til Kapitel 2: Teknologi, 3: Miljøforhold og 4: Referencer til BAT.

Karakter og niveau af udledning til miljøet er ikke kun et resultat af den anvendte konfiguration, men afhænger i høj grad af måden det enkelte system drives på, og måden ressourcerne, der skal bruges til at drive kølesystemet, er styret på.

Orienteringen består af en række redigeringer i forhold til det oprindelige BREF-dokument, som beskrives i de efterfølgende afsnit.

Tabel 1.1 Miljøforhold i relation til forskellige industrikølesystemer

Klik her for at se tabellen.

1.3 Industrielle kølesystemer og -konfigurationer

Orienteringen omfatter følgende industrielle kølesystemer eller konfigurationer, hvor konfiguration forstås som den måde, køleanlægget sammensættes på med de forskellige systemer (åbne, lukkede, direkte, indirekte) og komponenter (køletårne/varmevekslere), der er relevante:

• Kølesystemer med ét gennemløb (med eller uden køletårn)

• Åbne, recirkulerede kølesystemer (vådkøletårne)

• Kølesystemer med lukkede kredsløb

• Tørre, luftkølede systemer

• Våde, luftkølede kølesystemer med lukkede kredsløb

• Kombinerede våde/tørre kølesystemer (hybride systemer)

• Åbne hybride køletårne

• Hybride køletårne med lukkede kredsløb.

Følgende kølesystemer beskrives i BREF-dokumentet, men anvendes ikke i Danmark og er derfor ikke medtaget i orienteringen:

• Åbne, våde køletårne med naturligt træk

• Tørre køletårne med naturligt træk.

Kølesystemer med ét gennemløb med køletårn anvendes ikke i Danmark endnu, men kan tænkes anvendt på anlæg i områder med skærpede krav til temperaturen af det udledte kølevand. Derfor er disse anlæg omfattet af orienteringen.

De øvrige ændringer, der er foretaget i forhold til BREF-dokumentet, relaterer sig hovedsageligt til den danske miljølovgivning, herunder krav til forbrug af kemikalier, spildevandsudledning samt håndtering af mikrobiologiske risici såsom legionella.

Derudover er en række henvisninger til europæiske forhold/ praksis så vidt muligt erstattet med danske forhold/ praksis.

BAT defineres i BREF-dokumentet både kvalitativt og kvantitativt. BAT defineret kvalitativt er meget generelt og er ikke i modstrid med hidtidige danske krav for kølesystemer, der er omfattet af denne orientering. For en begrænset del af miljøpåvirkningerne er BAT defineret kvantitativt i form af forbrugs- og emissionsniveauer for udvalgte kølesystemer. Disse niveauer anses for at være i overensstemmelse med de krav, der stilles/praksis i Danmark.

1.4 Læsevejledning

Kapitel 2 beskriver en BAT-tilgang, hvor de væsentligste faktorer, som bør overvejes, er defineret for dermed at sikre, at det krævede niveau for køling opnås med en minimal miljøpåvirkning.

Kapitel 3 beskriver de væsentligste overordnede forskellige principper for køling og for den tekniske udformning af kølesystemer. Derudover præsenterer kapitel 3 data om systemernes anvendelse og ydelse samt en oversigt over de relevante miljøproblemer.

Kapitel 4 beskriver de miljøpåvirkninger og mikrobiologiske risici, som skal tages i betragtning i forbindelse med en miljøgodkendelse. Derudover beskrives principperne ved de teknikker, der kan tages i betragtning ved bestemmelse af BAT. Så vidt muligt defineres der forbrugs- og emissionsniveauer, der anses for opnåelige for det anvendte kølesystem. Kapitel 4 beskriver også den danske miljølovgivning, der relaterer sig til de forskellige aspekter af et kølesystem.

Kapitel 5 identificerer de teknikker, som anses for at være BAT med hensyn til de centrale miljømæssige problemstillinger forbundet med køling. På grund af stor variation i systemer, teknikker og driftsmetoder forbundet med den specifikke anvendelse på det enkelte anlæg har det kun sjældent været muligt at fastlægge, hvilken miljøpræstation i form af reducerede forbrug eller emissioner, der er knyttet til BAT. Men det har været muligt at identificere, hvad der er den generelle forebyggende tilgang i forhold til de forskellige miljøparametre.

Bilag med ordliste, hvor terminologien brugt for de forskellige aspekter af kølesystemer defineres.