Kortlægning og sundhedsmæssigvurdering af mulige sundhedsskadelige komponenter i spraymidler til tekstilimprægnering
8 Sundhedsmæssig vurdering
- 8.1 Butylacetat
- 8.2 Butanon
- 8.3 Butan-1-ol
- 8.4 Cyclohexan
- 8.5 Perfluoroctan-1-ol
- 8.6 Dodecamethylpentasiloxan
- 8.7 Opsamling på sundhedsvurdering og videnindsamling
I samråd med Miljøstyrelsen blev følgende stoffer udvalgt til sundhedsvurdering: cyclohexan, butan-2-on, 1-butanol, butylacetat, perfluoroctan-1-ol og dodecamethylpentasiloxan. I dette afsnit er de toksikologiske profiler for de 6 kemiske stoffer opstillet. De fire førstnævnte stoffer må anses for at bruges i sprayprodukter i egenskab af driv- eller opløsningsmidler og er derfor underkastet speciel regulering i Bekendtgørelse 571 af 29/11/1984 (Miljøstyrelsen, 1984). Alle fire stoffer findes på listen over tilladte driv- og opløsningsmidler i bilag 1 til bekendtgørelsen, men alle fire stoffer er forbudt (i koncentration over 1 %) i produkter beregnet til indendørs brug (alle testede spray-produkter) med drivgas. De to sidstnævnte er de to egentlige imprægneringsstoffer, hvor forekomsten i de til analyse udvalgte sprayprodukter er bedst dokumenteret.
Alle stofferne er fundet i produkter, der sprayes fra aerosoldåser med drivgas. Ingen af nedenstående vurderinger forholder sig til, at stofferne også forekommer som meget fine aerosoltåger. Dette skyldes, at det ikke har været muligt at finde eksperimentelle toksikologiske data for disse stoffer på aerosolform. Sidst i kapitlet gennemgås betydningen af de meget fine aerosoltåger, der er målt for alle aerosolprodukterne med drivmidler i denne undersøgelse.
8.1 Butylacetat
8.1.1 Anvendelse
Butylacetat anvendes hovedsagelig som opløsningsmiddel i lakker, kunstlæder, fotografiske film og plast. I mindre omfang bruges butylacetat i parfumeindustrien og til fremstilling af kunstige aromaer (HSDB, 2007).
8.1.2 Identifikation
Butylacetat er ved stuetemperatur en klar, farveløs væske, med en behagelig lugt, der ofte beskrives som bananlignende. Det er ikke særlig letopløseligt i vand, men blandbart med de fleste hydrocarboner og meget letopløseligt i ethanol og ether og opløseligt i acetone (HSDB, 2007). Lugtgrænsen i vand er 0,066 mg/m³ (HSDB, 2007). Butylacetat er optaget på Arbejdstilsynets liste over organiske opløsningsmidler.
| Identifikation: | |
| Stofnavn: | Butylacetat |
| Synonymer: | 1-Butylacetat; n-butylacetat; 1-butyl acetate; ccetic acid, butyl ester (ECB, 2007) Butyl ethanoate (HSDB, 2007) |
| CAS-nr: | 123-86-4 |
| EINECS Nr: | 204-658-4 |
| Molekyleformel | C6H16O2 |
| Molekylestruktur |  |
| Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer(Miljøstyrelsen, 2005) Bekendtgørelse nr 571 af 29/11/1984 om anvendelse af driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere AT’s grænseværdi (ppm, mg/m³) |
R10; R66; R67 Stoffet findes i bilag 1 til bekendtgørelsen. Må ikke anvendes i aerosoler beregnet til indendørs brug 150 ppm; (710 mg/m³) for alle butylacetater |
8.1.3 Fysisk-kemiske data
| Fysisk-kemiske egenskaber | |
| Tilstandsform | Farveløs væske (HSDB, 2007) |
| Molvægt | 116,16 (HSDB, 2007) |
| Densitet | 0,8826 g/cm³ ved 25 °C (HSDB, 2007) |
| Smeltepunkt | -78 °C (HSDB, 2007) |
| Kogepunkt | 126,1 °C (HSDB, 2007) |
| Damptryk ved 25 ?C | 11,5 mm Hg (HSDB, 2007) |
| Octanol-vand (logPow) | 1,78 (HSDB, 2007) |
| Opløselighed i vand | 14 g/L ved 20 °C; 5 g/L ved 25 °C (HSDB, 2007) |
| Lugtgrænse i vand | 0,066 mg/m³ (HSDB, 2007) |
8.1.4 Toksikologiske data
8.1.4.1 Optagelse
Butylacetat optages hurtigt i blodet ved indånding. Der findes ingen målinger for absorptionen gastrointestinalt eller dermalt, men gennemførte orale og dermale LD50 studier indikerer, at stoffet tillige absorberes ad disse ruter.
8.1.4.2 Akutte effekter, menneske
Butylacetat har lav systemisk effekt (HSDB, 2007). Laveste toksiske koncentration ved indånding er fundet til 200 ppm (920 mg/m³), hvor der blev fundet ændringer på sanseorganer og især lugtesansen, på øjne (irritation) og på lunger, brystkasse og respiration (andre ændringer) (ChemIDPlus, 2007).
Mulige toksiske symptomer er effekter på centralnervesystemet: hovedpine, muskelsvaghed, svimmelhed, stivhed, konfusion, delirium og koma. Effekter på mave-tarmkanalen er: kvalme, opkastning og diarré (med lugt af alkoholen fra afføringen); irritation i øjne og hals fra såvel damp som væske, hoste og åndenød; forstyrrelse af hjerterytmen; død på grund af åndedrætssvigt (HSDB, 2007).
Butylacetat beskrives som et mildt irriterende stof, men mere irriterende end ethylacetat, og en centralnervesystem-depressor. Disse effekter anses for at hidrøre fra stoffets fysiske egenskaber (HSDB, 2007).
Hudeksponering: Forlænget eller hyppigt gentagen hudkontakt kan føre til udtørring af huden.
Butylacetatdampe medfører øjenirritation og indånding irriterer i luftvejene.
Erhvervsmæssig indånding har medført påvirkning af lever (HSDB, 2007).
8.1.4.3 Akutte effekter, dyr
LD50 værdierne ligger ved oral administration mellem 3200 mg/kg lgv (kanin) og >10.000 mg/kg lgv (rotte). Dermal LD50 17.600 mg/kg lgv (kanin); LD50 værdier ved direkte indgift i bughulen var 1230 og 1500 mg/kg lgv. i marsvin og mus, henholdsvis. LC50 var 6000 mg/m³ ved 2 timers indånding i mus og 390 ppm svarende til 1850 mg/m³ ved 4 timers indånding i rotter (ChemIDPlus, 2007).
8.1.4.4 Subkroniske effekter
Der er ikke fundet studier med gentagen dosering i dyr, bortset fra et enkelt studie i katte, hvor der ikke blev fundet lokale ændringer i cornea (hornhinden) eller konjunktivalsækken hos katte doseret enten med 500 ppm i 20 dage eller med 1000 ppm i 4 dage. ACGIH citeres dog for, at dyr (dyreart ikke oplyst) eksponeret 6 timer om dagen i 6 dage for 3100 ppm udviste blodforandringer (HSDB, 2007).
8.1.4.5 Mutagenicitet
Butylacetat udviste ingen mutagene egenskaber i Ames' test (Salmonella typhimurium stammerne TA98, TA100, TA1535, TA1537, TA1538 og Escherichia coli (WP2uvrA stammen)) ved testning både med og uden aktivering med rottemikrosomal fraktion.
8.1.4.6 Kroniske effekter
Der findes ingen langtidsforsøg med butylacetat i nogen dyreart. IARC har ikke taget stilling til butylacetats carcinogene egenskaber. Derimod har ACGIH i USA besluttet, at stoffet inden for en to-års periode skal overføres til en godkendelsesliste: Kan ikke klassificeres som et humant carcinogen (HSDB, 2007).
8.1.4.7 Sammenfatning
Butylacetat er ikke akut toksisk ved indtagelse og indånding, eller ved eksponering af hud. Stoffet har på grund af de fysisk/kemiske egenskaber - opløsningsmiddel med stort damptryk - irritative virkninger på hud og slimhinder (øjne og øvre luftveje) samt en del virkninger på centralnervesystemet efter indånding. Der er ikke fundet oplysninger om, at butylacetat skulle være sensibiliserende.
Det skønnes, at ansatte i den kemiske industri med hudsygdomme, nyresygdomme, kroniske åndedrætssygdomme og leverlidelser kan have forhøjet risiko i forbindelse med udsættelse for butylacetat.
| Toksikologiske data (dyr) | |
| LD50, mg/kg, oral, rotte | 10768 (ChemIDPlus, 2007) |
| LD50, mg/kg, oral, marsvin | 4700 (ChemIDPlus, 2007) |
| LD50, mg/kg, oral, mus | 6000 (ChemIDPlus, 2007) |
| LD50, mg/kg, oral, kanin | 3200 (ChemIDPlus, 2007) |
| LD50, mg/kg, dermal, kanin | >17600 (ChemIDPlus, 2007) |
| LC50, mg/m³, inhalation, 2 timer, mus | 6000 (ChemIDPlus, 2007) |
| LC50, mg/m³, inhalation, 4 timer, rotte | 1846 (svarende til 390 ppm) (ChemIDPlus, 2007) |
| Toksikologiske data (human) | |
| LCLo mg/m³, inhalation, (tid ikke oplyst) | 947 (svarende til 200 ppm) (ChemIDPlus, 2007) |
8.1.5 Sundhedsvurdering af butylacetat
Forekomst af butylacetat i de undersøgte sprayprodukter:
| Butylacetat målt i analyserede produkter | Produkt nr. | ||||||
| 1 | 3 | 9 | 14 | 15 | 16 | 25 | |
| Semikvantitativt g/kg (%) | 23 (2,3) |
39 (3,9) |
|||||
| Kvantitativt g/kg (%) |
98 (9,8) |
20 (2,0) | 80 (8,0) |
0,058 (0,0058) |
0,065 (0,0065) | ||
| Butylacetat deklareret (bemærkningerne i øvrigt) | Nej (udgået produkt) |
Ja | Nej | Ja | Ja | Nej | Nej |
Absolut worst case-scenario er sat til at én spraydåse tømmes ud i et 20 m³ stort rum og at personen opholder sig i samme rum i en 8 timers periode uden udluftning.
Aerosolproduktet med højest koncentration af butylacetat er produkt nr. 1, der ganske vist er udgået, men produkt nr. 14 indeholder næsten lige så meget. Beregningen foretages mest logisk i det stadig markedsførte produkt nr. 14.
Produkt nr. 14 sælges i Danmark i 200 ml spraybeholder, men i andre lande er det markedsført i 400 ml beholdere.
Densiteten af sprayvæsken er ikke kendt, men et konservativt estimat er, at densiteten er 1 g/cm³, hvorved 200 ml vejer 200 g.
En spraybeholder vil derved indeholde 16 g butylacetat, som fordelt i et 20 m³ stort rum vil give en koncentration på 800 mg/m³.
Dette er 12 % over Arbejdstilsynets grænseværdi, som er på 710 mg/m³ (150 ppm).
Grænseværdien er et ”time weighted average” sat på grundlag af omfattende toksikologiske vurderinger, som den værdi en arbejder må udsættes for 8 timer daglig i et helt arbejdsliv.
Da produktet er et forbrugerprodukt, hvor eksponeringen kun vil forekomme med mellemrum, kan den beregnede værdi i stedet sammenholdes med Arbejdstilsynets loftsværdi, på det dobbelte af almindelige grænseværdi.
Det må derfor anses, at brugen af spray nr. 14 er sikker for helbredet, selv under det absolut værst tænkelige scenario. Man vil dog formodentlig kunne få forbigående, akutte gener (øjen- og luftvejsirritation).
8.1.6 Konklusion på butylacetat (n-butylacetat)
Indholdet af butylacetat i de undersøgte sprayprodukter til tekstilimprægnering udgør ikke i sig selv nogen sundhedsrisiko for forbrugerne.
8.2 Butanon
8.2.1 Anvendelse
Bruges især som opløsningsmiddel i overfladeovertrækningsindustrier, malings- og lakvirksomheder, ved polymer- og klæbemiddelfremstilling, samt som mellemprodukt ved kemiske synteser i den kemiske og farmaceutiske industri. Desuden bruges en del i aromaindustrien.
Food and Drug Administration (FDA) i USA har sat en acceptabel daglig indtagelsesværdi (ADI) på 3,2 mg/dag (oral indtagelse) (HSDB, 2007).
8.2.2 Identifikation
Butanon er en klar væske med en sød, behagelig, let stikkende, acetonelignende lugt. Butanon er letopløselig i vand ved lave temperaturer, men opløseligheden falder med stigende temperatur. Stoffet er opløseligt i alkohol, ether, acetone og benzen (HSDB, 2007).
Stoffet er på Arbejdstilsynets liste over organiske opløsningsmidler.
| Identifikation: | |
| Stofnavn: | Butanon |
| Synonymer: | Methylethylketon; butan-2-on; 2- butanon; methyl ethyl ketone |
| CAS-nr: | 78-93-3 |
| EINECS Nr: | 210-159-0 |
| Molekyleformel | C4H8O |
| Molekylestruktur |  |
| Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer (Miljøstyrelsen, 2005) Bekendtgørelse nr. 571 af 29/11/1984 om anvendelse af driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere AT’s grænseværdi (ppm, mg/m³) (Arbejdstilsynet, 2007) |
F;R11 XI;R36 R66 R67 Stoffet findes i bilag 1 til bekendtgørelsen. Må ikke anvendes i aerosoler beregnet til indendørs brug 50 ppm; 145 mg/m³ (H, kan optages gennem huden) |
8.2.3 Fysisk-kemiske data
| Fysisk-kemiske egenskaber | |
| Tilstandsform | Farveløs væske (HSDB, 2007) |
| Molvægt | 77,11 (HSDB, 2007) |
| Densitet | 0,805 g/cm³ ved 20 °C (HSDB, 2007) |
| Smeltepunkt | -86 °C (HSDB, 2007) |
| Kogepunkt | 79,6 °C (HSDB, 2007) |
| Damptryk ved 25 °C | 90 mm Hg (HSDB, 2007) |
| Octanol-vand (logPow) | 0,29 (HSDB, 2007) |
| Opløselighed i vand | 353 g/L ved 10 °C (HSDB, 2007); 27,1 g/L ved 20 °C (IUCLID)(IPCS, 1992) |
| Lugtgrænse | lav: 0.7375 mg/m³; høj = 147.5 mg/m³ (HSDB, 2007) |
8.2.4 Toksikologiske data
8.2.4.1 Optagelse
Optagelse i kroppen af butanon sker hurtigt uanset om der er tale om oral eller dermal udsættelse eller om optagelsen sker ved indånding. Butanon synes at fordeles over alle væv. Butanon og dets metabolitter udskilles fuldstændigt i løbet af 24 timer. Udskillelse sker især med udåndingsluften, selvom små mængder udskilles i omdannet form via nyrerne (IPCS, 1992).
8.2.4.2 Akutte effekter, menneske
Udsættelse for 590 mg/m³ (200 ppm) forårsagede ikke ændringer i forskellige adfærds- eller psykologiske tests. Heller ikke eksperimentel eksponering for 794 mg/m³ (270 ppm) 4 timer/dag havde større effekt på adfærd og 5 minutters kontakt med flydende butanon forårsagede kun en forbigående blegning af huden (IPCS, 1992).
8.2.4.3 Akutte effekter, dyr
Der er meget lav akut toksicitet i de testede dyrearter for alle administrationsveje. LD50 værdierne for orale studier ligger på 2700 og 5520 mg/kg lgv i rotter og på 34140 mg/kg lgv i mus. De inhalationsstudier, der er gennemført på mus og rotter, er alle meget gamle og ikke udført i overensstemmelse med gældende guidelines, men den dødelige koncentration for 50 % af dyrene (LC50) i mus efter 45 minutters eksponering kan beregnes til 205025 mg/m³ (69500 ppm) og i rotter efter 4 timers eksponering til 23600 mg/m³ (8000 ppm). En dermal LD50 værdi blev fundet i kanin til 8000 mg/kg lgv med 24 timers eksponering (IPCS, 1992).
Der blev fundet let til moderat irritation af hud og moderat til alvorlig irritation af øjne i kaniner. Andre hudstudier viste ikke irritation (IPCS, 1992).
8.2.4.4 Subkroniske effekter
De fleste studier med gentagen dosering er gennemført i rotter med eksponering ved indånding. Kun doser på 5000 ppm (14750 mg/m³) i det ene og 5041 ppm (14870 mg/m³) i det andet givet 6 timer/dag 5 dage om ugen i 90 dage havde effekt. Der blev fundet formindsket legemsvægt, hjerne- og miltvægt og forøget levervægt samt ændrede blodparametre med hunner mere følsomme end hanner. Der blev ikke fundet histopatologiske forandringer eller påvirkning af de reproduktive organer eller morfologiske ændringer i det centrale eller perifere nervesystem (IPCS, 1992).
Mus blev i et forsøg udsat for stigende koncentrationer butanon fra 300 til 10000 ppm (ialt 5 niveauer). Doseringstiden for hver koncentration var 30 minutter og antallet af mus, der ikke reagerede på visuelle stimuli, blev talt. Den dosis ved hvilken 50 % af dyrene ikke længere reagerede kunne beregnes til 8528 mg/m³ svarende til 2891 ppm (IPCS, 1992).
I et teratogenforsøg i mus kunne man fastsætte en no observed adverse effect concentration (NOAEC) på 2980 mg/m³ (1010 ppm) givet på dag 6-15 af drægtighedsperioden, 7 timer/dag. Der blev ikke fundet signifikante tegn på toksicitet hos mødrene, men let forøget relativ levervægt i den højst doserede gruppe. I samme gruppe fandt man lavere fostervægt, der var signifikant for hannerne. Lowest observed adverse effect concentration (LOAEC) blev sat på grund af udviklingseffekter til 3000 ppm (IPCS, 1992).
8.2.4.5 Mutagenicitet
Butanon er ikke fundet mutagent i en række gennemførte Ames' tests, ligesom der ikke er fundet positive effekter i in vivo mikrokerne studier i mus eller kinesiske hamstre. Nogle studier har dog vist, at butanon og en række andre lignende stoffer inducerer aneuplodi i gærceller; en effekt der blev kraftigt forstærket ved samtidig udsættelse for ethylacetat (IPCS, 1992).
På dette grundlag kan butanon ikke anses for at være genotoksisk i korttidsforsøg in vitro og in vivo.
8.2.4.6 Kroniske effekter
Det eneste længerevarende studie, der er gennemført, er et 1 års dermalt studie i hanmus med applikation 2 gange ugentlig af 8 mg (50 mg af en 17 % opløsning). Der blev ikke fundet papillomer efter 1 år (IPCS, 1992).
Butanon kan ikke klassificeres med hensyn til carcinogen effekt i mennesker, da der ingen oplysninger findes for stoffet angående kræft i mennesker og der ikke findes tilstrækkeligt med data i dyreforsøg.
8.2.4.7 Sammenfatning
Butanon optages let i kroppen efter eksponering via mave-tarmkanalen, huden eller lungerne. Optaget butanon er udskilt i løbet af 24 timer. Butanon har meget lav akut giftighed både i mennesker og i dyr.
Der er lidt modstridende resultater af testning med butanon for irritation af hud og slimhinder, men nogen irritation er fundet i de fleste studier. Udsættelse af human hud for ufortyndet butanon resulterer i forbigående blegning af huden. Butanon er klassificeret med hensyn til øjenirritation (R36), men ikke med hensyn til irritation af hud, selvom gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hud (R66). Et produkt skal endvidere mærkes, for at dampe kan give sløvhed og svimmelhed (R67), hvis det indeholder 15 % eller derover af butanon plus evt. andre kemiske stoffer med samme virkning.
Den kritiske effekt er fundet at være lavere fostervægt i et teratogenforsøg med mus med en NOAEC på ca. 3000 mg/m³ svarende til lidt over 1000 ppm, behandlingstiden var 7 timer/dag på drægtighedsdagene 6-15.
| Toksikologiske data (dyr) | |
| LD50, mg/kg lgv, oral, rotte | 2737 (ChemIDPlus, 2007) |
| LD50, mg/kg lgv, oral, mus | 4050 (ChemIDPlus, 2007) |
| LD50, mg/kg lgv, dermal, kanin | 6480 (ChemIDPlus, 2007) |
| LD50, mg/kg lgv, dermal 24 timer, kanin | 8000 (IPCS, 1992) |
| LC50, mg/m³, inhalation, 4 timer, rotte | 23500 (ChemIDPlus, 2007) |
| LC50, mg/m³, inhalation, 4 timer, mus | 32000 (ChemIDPlus, 2007) |
| NOAEC, mg/m³, inhalation, dag 6-15 af drægtighed, 7 timer/dag, mus | 2980 |
| Toksikologiske data (human) | |
| NOAEC, mg/m³, inhalation, (tid ikke oplyst) | 590 (IPCS, 1992) |
| NOAEC, mg/m³, inhalation, 4 timer | 794(IPCS, 1992) |
8.2.5 Sundhedsvurdering af butanon
Der blev ikke fundet resultater for indhold af butanon ved den semikvantitative screening af samtlige produkter til tekstilimprægnering.
Ved den mere følsomme SPME-GC/MS screening af samtlige produkter blev der registreret forekomst af butanon i produkter nr. 8 og 21, men uden målte koncentrationer.
Ved de kvantitative analyser, blev der ikke fundet butanon i mængder over detektionsgrænsen i nogen af produkterne, heller ikke produkter nr. 8 og 21.
8.2.6 Konklusion på butanon i tekstilimprægneringsspray
Der er identificeret butanon i produkterne nr. 8 og 21. Men i de kvantitative analyser af sprayprodukterne er butanon ikke fundet i mængder over detektionsgrænsen på 0,02 mg/g.
Butanon udgør derfor ikke i sig selv nogen sundhedsrisiko for forbrugerne i de undersøgte sprayprodukter til tekstilimprægnering.
8.3 Butan-1-ol
8.3.1 Anvendelse
Butan-1-ol bruges som opløsningsmiddel i farve- og lakindustrien, ved fremstilling af naturlige og syntetiske harpikser, vegetabilske olier, farvestoffer og alkaloider. Det bruges som mellemprodukt ved fremstilling af medicin og kemikalier og anvendes i industrier, der fremstiller kunstlæder, tekstiler, gummiklæbemidler, fotografiske film og parfumer (HSDB, 2007). Butan-1-ol er optaget på arbejdstilsynets liste over organiske opløsningsmidler.
8.3.2 Identifikation
Butan-1-ol er en klar farveløs væske med en stærk karakteristisk (harsk og sød) svagt alkoholisk lugt. Stoffet er noget opløseligt i vand, blandbart med ethanol og ether og meget letopløseligt i acetone. Opløseligheden i benzen er over 10 % (HSDB, 2007).
| Identifikation: | |
| Stofnavn: | Butan-1-ol |
| Synonymer: | 1-Butanol; n-butanol |
| CAS-nr: | 71-36-3 |
| EINECS Nr: | 200-751-6 |
| Molekyleformel | C4H10O |
| Molekylestruktur |  |
| Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer (Miljøstyrelsen, 2005) Bekendtgørelse nr. 571 af 29/11/1984 om anvendelse af driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere AT’s grænseværdi (ppm/mg/m³) (Arbejdstilsynet, 2007) |
R10 Xn;R22 Xi;R37/38-41 R67 Stoffet findes i bilag 1 til bekendtgørelsen. Må ikke anvendes i aerosoler beregnet til indendørs brug 50 ppm; 150 mg/m³ for alle butanol-isomerer (L, loftsværdi; H, optages gennem hud) |
8.3.3 Fysisk-kemiske data
| Fysisk-kemiske egenskaber | |
| Tilstandsform | Farveløs væske |
| Molvægt | 74,1(HSDB, 2007) |
| Densitet | 0,8098 ved 20 °C (HSDB, 2007) |
| Smeltepunkt | -89 °C(HSDB, 2007) |
| Kogepunkt | 117,7 °C (HSDB, 2007) |
| Damptryk ved 25 ?C | 7,0 mmHg (HSDB, 2007) |
| Octanol-vand (logPow) | 0,88 (HSDB, 2007) |
| Opløselighed i vand | 63,2 g/L (HSDB, 2007); 74 g/L (IUCLID (ECB, 2007)) begge ved 25 °C |
| Lugtgrænse | i vand 7,1 mg/L; i luft 0,83 ppm (HSDB, 2007) |
8.3.4 Toksikologiske data
8.3.4.1 Optagelse
Butan-1-ol optages i kroppen via lungerne, mavetarm-kanalen og huden. Optaget stof fordeles hurtigt ud i vævene, hvor der sker en ret omfattende omdannelse af stoffet. Størstedelen af optaget stof udskilles i form af CO2 via lungerne; men kun en mindre del udskilles via nyrerne (HSDB, 2007).
8.3.4.2 Akutte effekter, menneske
Høje koncentrationer i luften forårsager hæmning af centralnervesystemet (søvninghed, hovedpine, muskelsvaghed, svimmelhed, stivhed, konfusion, delirium, koma) (HSDB, 2007; IPCS, 1992). Der kan desuden være gastro-intestinale effekter som kvalme, opkastning og diarré. Eventuelt dødeligt forløbende forgiftning vil være på grund af åndedrætssvigt (HSDB, 2007).
Butan-1-ol virker stærkt irriterende på slimhinder. Der er fundet irritation af hud, øjne og hals ved udsættelse for væsken og dampe heraf. Desuden ser man hoste og åndenød.
8.3.4.3 Akutte effekter, dyr
De orale LD50 værdier for butan-1-ol i rotter varierer mellem 700 og 2100 mg/kg lgv.
De primære effekter af eksponering for dampene i kortere tid består i forskellige grader af irritation af slimhinder og hæmning af centralnervesystemet. Det anføres fra flere kilder, at det anses for ca. 6 gange så toksisk som ethanol (IPCS, 1987).
Stoffet virker udpræget irriterende ved testning med væsken i øjne og moderat irriterende på hud (HSDB, 2007).
Der er ikke foretaget testning af det hudsensibiliserende potentiale af butan-1-ol (IUCLID (ECB, 2007)).
8.3.4.4 Subkroniske effekter, dyr
Virkningerne af gentagne inhalationer omfatter patologiske forandringer i lungevæv og degenerative læsioner i lever og nyrer (IPCS, 1987).
Dette er fundet i en række inhalationsstudier med gnavere med forskellige doseringer (fra 0,03 til ca. 40 ppm) og opsætninger varierende fra dosering i afmålte timer/dag i et vist antal dage til kontinuert eksponering i 30 dage, 4 måneder eller 92 dage (IUCLID).
Dyrestudierne der er til rådighed, er ikke egnede til at bestemme et no observed adverse effect level (NOAEL) til brug i risikobedømmelser.
Et inhalationsstudie med eksponering af drægtige hunrotter fra dag 1 til dag 19 i drægtighedsperioder 7 timer daglig med 3500, 6000 eller 8000 ppm fandt en NOAEC for mødrene på 3500, men en let stigning i antallet af rudimentære halshvirvler hos afkommet i det højst doserede hold, hvorfor NOAEC for udvikling/teratogenicitet blev 6000 ppm (svarende til 18000 mg/m³) (IUCLID fra (ECB, 2007)).
Ingen andre reproduktionstoksicitetsstudier er egnede til bestemmelse af NOAEL.
8.3.4.5 Kroniske effekter
Der er ikke fundet tegn på mutagene eller genotoksiske egenskaber i butan-1-ol i en lang række korttidsstudier især in vitro.
I såvel Environmental Health Criteria nr. 65: Butanols - four isomers, 1987, som i IUCLID fra (ECB, 2007) henvises til at der skulle findes 2 langtidsstudier af meget ringe kvalitet, men det er ikke muligt at finde yderligere referencer til disse studier.
Der findes ingen studier med nogen administrationsvej, der gør det muligt at bedømme de kroniske effekter, for slet ikke at tale om det kræftfremkaldende potentiale af butan-1-ol i mennesker.
IARC har ikke vurderet butan-1-ol mht. carcinogenicitet i dyr eller mennesker.
8.3.4.6 Sammenfatning
Butan-1-ol er en antændelig farveløs væske, der bruges som organisk opløsningsmiddel i mange industrielle sammenhænge. Det har lav akut giftighed uanset eksponeringsmåden. Stoffet absorberes let med indåndingsluften, efter indtagelse eller via huden, og fordeles meget hurtigt ligeligt til alle væv.
Høje koncentrationer med indåndingsluften fremkalder tegn på hæmning af centralnervesystemet med døsighed, hovedpine (i mennesker) og svimmelhed i såvel dyr som mennesker.
Ved gentagen dosering via inhalation ses i dyr patologiske forandringer i lungevævet og degenerative forandringer i lever og nyrer, og der fremkaldes til stadighed narkose.
En anden fremherskende effekt af butan-1-ol er hud- og især slimhindeirritation, så irritation af øjne, næse og svælg er effekter, der registreres ved lave eksponeringer.
Der er ikke testet for sensibiliserende potentiale.
Der er ikke fundet troværdige langtidsstudier i nogen dyreart, men stoffet har vist sig ikke mutagent ved omfattende testning in vitro.
Der er fundet lav forekomst af udviklingsforstyrrelse ved doser, hvor der også er set toksisk påvirkning af moderdyrene i et udviklings/teratogenforsøg.
En af de meget følsomme effekter er øjenirritationen ved udsættelse for dampe af butan-1-ol. Effektniveauet er her 153,9 mg/m³ svarende til 50 ppm i mennesker.
| Toksikologiske data (dyr) | |
| LC50, ppm, inhalation, rotte, 4 timer | 8000 (ChemIDPlus, 2007) |
| LD50, mg/kg lgv, oral, rotte | 700 (IPCS, 1987) |
| LD50, mg/kg lgv, oral, rotte | 800-2000 (IPCS, 1987) |
| LD50, mg/kg lgv, oral, rotte | 2100 (IPCS, 1987) |
| LD50, mg/kg lgv, oral, mus | 2680 (IPCS, 1987) |
| LD50, mg/kg lgv, oral, rabbit | 3500 (IPCS, 1987) |
| LD50, mg/kg lgv, dermal, rabbit | 4200 (IPCS, 1987) |
| LD50, mg/kg lgv, dermal, rabbit | 5300 (IPCS, 1987) |
| NOAEC1,ppm, 7 timer/dag, gd 1-19, hunrotte | 3500 (IPCS, 1987) |
| NOAEC²,ppm, 7 timer/dag, gd 1-19, hunrotte | 8000 (IPCS, 1987) |
| Toksikologiske data (mennesker) | |
| NOAEC³, ppm inhalation - tid ikke oplyst | 50 (IPCS, 1987) |
gd = drægtighedsdag
1Generelle toksiske effekter
²Udviklingstoksiske effekter
³Øjenirritation
8.3.5 Sundhedsvurdering af butan-1-ol
Der blev ikke fundet resultater for indhold af butan-1-ol ved den semikvantitative screening af samtlige produkter til tekstilimprægnering.
Ved den mere følsomme SPME-GC/MS screening af samtlige produkter blev der registreret forekomst af butan-1-ol i produkter nr. 18, 20, 25 og 26.
Ved de kvantitative analyser, blev der ikke fundet butan-1-ol i mængder over detektionsgrænsen i nogen produkter, heller ikke produkter nr.18, 25 og 26, der blev analyseret kvantitativt.
8.3.6 Konklusion på butan-1-ol i tekstilimprægneringsspray
Butan-1-ol er ikke fundet i mængder over detektionsgrænsen (0,2 mg/g) i de kvantitative analyser i nogen spray.
Butan-1-ol i de undersøgte sprayprodukter til tekstilimprægnering udgør derfor ikke i sig selv nogen sundhedsrisiko for forbrugerne.
8.4 Cyclohexan
8.4.1 Anvendelse
Hovedanvendelserne er som opløsningsmiddel for lakker og harpikser, som maling- og fernisfjerner, til ekstraktion af "essentielle olier", i den analytiske kemi til bestemmelse af molvægt, ved fremstilling af adipinsyre, benzen, cyclohexanon, cyclohexanol, cyclohexylchlorid, nitrocyclohexan, fast brændstof, til industriel omkrystallisering af steroider og i svampedræbende midler (HSDB, 2007).
8.4.2 Identifikation
Cyclohexan er en farveløs, letflydende væske med en mild, sødlig petroleums eller chloroform lignende lugt. Den er meget letantændelig. Cyclohexan er praktisk taget uopløseligt i vand, men er opløseligt i ethanol, ether og acetone og er blandbar med olivenolie (HSDB, 2007). Lugtgrænsen er ca. 25 ppm i luft. Cyclohexan er på Arbejdstilsynets liste over organiske opløsningsmidler.
| Identifikation: | |
| Stofnavn: | Cyclohexan |
| Synonymer: | Cyclohexane (IUPAC) fra (ECB, 2007) Hexahydrobenzene, hexamethylene, |
| CAS-nr: | 110-82-7 |
| EINECS nr: | 203-806-2 |
| Molekyleformel | C6H6 |
| Molekylestruktur |  |
Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer (Miljøstyrelsen, 2005) Bekendtgørelse nr. 571 af 29/11/1984 om anvendelse af driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere AT’s grænseværdi (ppm, mg/m³) (Arbejdstilsynet, 2007) |
F;R11 Xi;R38 Xn;R65 R67 N;R50/53 Stoffet findes i bilag 1 til bekendtgørelsen. Må ikke anvendes i aerosoler beregnet til indendørs brug 50 ppm; 172 mg/m³ |
8.4.3 Fysisk-kemiske data
| Fysisk-kemiske egenskaber | |
| Tilstandsform | Klar væske |
| Molvægt | 84,16 (ECB, 2004) |
| Densitet | 0.778 g/cm³ ved 20 °C (HSDB, 2007) |
| Smeltepunkt | 6,47 °C (HSDB, 2007) |
| Kogepunkt | 80,7 °C (ECB, 2004) |
| Damptryk ved 25 ?C | 96,9 mm Hg (HSDB, 2007) (103 hPa ved 20 °C (ECB, 2004)) |
| Octanol-vand (logPow) | 3,44 |
| Opløselighed i vand | 58 mg/L ved 25 °C (ECB, 2004) |
| Lugtgrænse | ca. 25 ppm (HSDB, 2007) |
8.4.4 Toksikologiske data
8.4.4.1 Optagelse
Cyclohexan bliver næsten fuldstændig optaget via mave-tarmkanalen og efter indånding. Der er målt ca. 50 % optagelse via huden af lave doser på dampform, men der skal regnes med betydeligt lavere optagelse fra flydende cyclohexan placeret direkte på ubeskadiget hud (ECB, 2004).
Cyclohexan fordeles i kroppen med højeste koncentrationer i fedtvæv. Udskillelsen sker fortrinsvis via lungerne, enten i uomdannet form eller som CO2 (ECB, 2004).
8.4.4.2 Akutte toksiske effekter, mennesker
I et nyligt udført studie blev humane frivillige eksponeret for 25 eller 250 ppm cyclohexan i en 4 timers periode. Der blev ikke fundet neuroadfærdseffekter ved nogen af doserne. De 250 ppm (svarende til 860 mg/m³) anses derfor for at være en NOAEC for neuroadfærdstoksicitet (ECB, 2004).
Man ser hudirritation efter gentagen dermal eksponering. Det skyldes, at cyclohexan har affedtende egenskaber.
Der regnes ikke med hudsensibiliserende egenskaber (ECB, 2004).
8.4.4.3 Akutte toksiske effekter, dyr
Orale LD50 værdier på mere end 5000 mg/kg, 29.800 mg/kg og 8000-39.000 mg/kg er fundet for cyclohexan i rotter. Den laveste letale orale dosis i kanin er 6000 mg/kg; dette studie viste, at toksiciteten involverede centralnervesystemet (narkotisk effekt og kramper).
Den dermale LD50 i kaniner er større end 2000 mg/kg, som er den højeste dosis, der er testet (ECB, 2004).
Eksponering af kaniner for cyclohexandampe i 1 time gav centralnervesystemseffekter (kramper, rysten, hurtig respiration, cyanose og diarré). Alle dyr udsat for 26.000 ppm (89.600 mg/m³) døde. LC50 for eksponering af rotter i 4 timer oversteg 9500 ppm (32.800 mg/m³), idet ingen dødsfald indtraf (ECB, 2004).
NOAEC var 2000 ppm (6880 mg/m³) for neurotoksicitet i rotter efter 6 timers helkrops-eksponering (ECB, 2004). En NOAEC på 400 ppm (1400 mg/m³) blev fundet for neurotoksiske effekter i et subakut rottestudie med 8 timers eksponering daglig i 6 dage (ECB, 2004).
8.4.4.4 Subkroniske effekter
Efter gentagen dosering ved inhalation var de systemiske effekter i både mus og rotter i løbet af de 28 og 90 dages studier begrænset til effekter på leveren: stigninger i absolutte og relative levervægte, stigning i mitotiske indeks tal og centrolobulær hypertrofi. Dette studie førte til en NOAEC på 2000 ppm (6880 mg/m³) (ECB, 2004).
Et ældre studie gav ganske vist en NOAEC på 425 ppm, men studiet er for mangelfuldt til at denne værdi kan bruges ved risikovurderinger (ECB, 2004).
Der findes ingen studier af subkroniske effekter af oral eksponering.
Der findes et gammelt studie i kaniner af subkroniske effekter af dermal eksponering, men det var ikke muligt at udlede en NOAEL værdi ud fra dette (ECB, 2004).
I et 2-generationers rottestudie (inhalation) blev der ikke fundet effekter på fertiliteten og kun små formindskelser i vægten på de nyfødte unger ved 7000 ppm, hvor man også så toksicitet i moderdyrene. I studiet var der NOAEC på 500 ppm (1720 mg/m³) for systemisk toksicitet (sedation) og på 2000 ppm (6880 mg/m³) for reproduktion.
Der er lavet 2 inhalationsstudier for toksicitet på udviklingen (teratogenicitetsstudier) - et i rotter og et i kaniner. Der blev benyttet koncentrationer op til 7000 ppm, 6 timer per dag på drægtighedsdagene 7-16 (i rotter) eller 7-19 (i kaniner). I rotter så man systemisk toksicitet i form af reduceret antal implantationer og nedsat legemsvægt og foderindtagelse ved 2000 og 7000 ppm hos moderdyrene, men ingen effekter på udviklingen af fostrene. I kaniner så man hverken toksicitet i mødrene eller fostrene. Der er derfor en NOAEC på 500 ppm (1,720 mg/m³) for systemiske effekter i rotter, mens der med hensyn til udvikling af fostrene er en NOAEC på 7000 ppm (24,080 mg/m³). I kaninstudiet er begge NOAEC-værdier 7000 ppm (24,080 mg/m³) (ECB, 2004).
8.4.4.5 Mutagenicitet
Cyclohexan er hverken fundet genotoksisk i korttids in vitro eller in vivo studier (ECB, 2004).
8.4.4.6 Kroniske effekter
I et tvivlsomt studie blev det vist, at cyclohexan kunne have et svagt cancer promotor potentiale (ECB, 2004). Der findes imidlertid intet konventionelt 2-års carcinogen-studie, men EU anser det for usandsynligt, at stoffet skulle være kræftfremkaldende.
IARC har ikke vurderet cyclohexan med hensyn til kræftfremkaldende potentiale.
8.4.4.7 Sammenfatning
Cyclohexan optages let via mavetarm-kanalen og ved indånding, og absorberes også i nogen grad via huden.
Der er lav akut giftighed fra alle eksponeringsveje. Effekterne såvel akut som efter gentagne doseringer er mest virkninger fra centralnervesystemet. Desuden ser man virkninger på leveren i form af øget vægt og vækst af centrale celler i leveren i studier i gnavere af subkroniske effekter. Cyclohexan har ingen toksiske virkninger på reproduktionen.
Det kritiske studie er et akut humant studie med 4 timers eksponering for 250 ppm svarende til 860 mg/m³ for neuroadfærdspåvirkning. Man så ingen effekter ved denne koncentration. Den kritiske effekt er generel toksicitet på moderdyr i rotte teratogenforsøget. Effekter ser man ved 500 ppm.
Cyclohexan er ikke mutagent, og selvom der ikke findes noget regulært carcinogenstudie anses det for usandsynligt at cyclohexan skulle have et kræftfremkaldende potentiale. Stoffet er ikke vurderet af IARC.
| Toksikologiske data (dyr) | |
| LC50, ppm, inhalation, rotte, 4 timer | >9500 (ECB, 2004) |
| LD50, mg/kg lgv, oral, rotte | 29820 (HSDB, 2007) |
| LD50, mg/kg lgv, oral, rotte | 8000 (HSDB, 2007) |
| LD50, mg/kg lgv, oral, rotte | 12705 (ChemIDPlus, 2007) |
| LD50, mg/kg lgv, oral, mus | 1300 (HSDB, 2007) |
| LD50, mg/kg lgv, oral, mus | 813 (ChemIDPlus, 2007) |
| LD50, mg/kg lgv, oral, rabbit | 6000 (ECB, 2004) |
| LD50, mg/kg lgv, dermal, rabbit | 18000 (ChemIDPlus, 2007) |
| LD50, mg/kg lgv, dermal, rabbit | >2000 (ECB, 2004) |
| NOAEC1,ppm, 6 timer/dag, gd 7-16, rotte | 500 |
| NOAEC²,ppm, 6 timer/dag, gd 7-16, rotte | 7000 |
| NOAEC³,ppm, 6 timer/dag, gd 7-19, kanin | 7000 |
| Toksikologiske data (mennesker) | |
| NOAEC, ppm, inhalation, 4 timer | 250 |
gd = drægtighedsdag
1Generelle systemisk toksiske effekter
²Udviklingstoksiske effekter
³Både generelle og udviklingstoksiske effekter
8.4.5 Sundhedsvurdering af cyclohexan
8.4.5.1 Eksponering og sundhedsvurdering
Forekomst i de undersøgte spray:
| Cyclohexan målt i analyserede produkter | Produkt nr. | ||||
| 1 | 3 | 6 | 8 | 9 | |
| Identificeret i SPME-GC/MS screening | X | X | X | X | X |
| Kvantitativt g/kg (%) | 6,5 (0,65) |
0,29 0,029 |
Ikke analyseret | 6,0 (0,60) |
Ikke analyseret |
Absolut worst case-scenario er sat til at 1 spraydåse tømmes ud i et 20 m³ stort rum og at personen opholder sig i samme rum i en 8 timers periode uden udluftning.
Aerosolproduktet med højest koncentration er produkt nr. 1, der ganske vist er udgået, men produkt nr. 8 indeholder næsten lige så meget. Beregningen foretages mest logisk i det stadig markedsførte produkt nr. 8.
En aerosoldåse med produkt nr. 8 rummer 500 ml. Hvis densiteten for produktet sættes til 1 g/cm³ kan en aerosoldåse højst afgive 3,0 g cyclohexan, der fordelt i de 20 m³ giver en maksimal koncentration på 150 mg/ m³.
Cyclohexan har en grænseværdi sat af Arbejdstilsynet på 172 mg/ m³. Den opnåede koncentration i absolut værst tænkelige scenario udgør altså ca. 87 % af Arbejdstilsynets grænseværdi.
Grænseværdien er et ”time weighted average” sat på grundlag af meget omfattende toksikologiske vurderinger, som den værdi en arbejder kan tåle at udsættes for 8 timer daglig i et helt arbejdsliv.
Da produktet er et forbrugerprodukt, hvor eksponeringen kun vil forekomme med mellemrum, kan den beregnede værdi i stedet sammenholdes med Arbejdstilsynets loftsværdi, på det dobbelte af den ”almindelige” grænseværdi.
Det må derfor anses, at brugen af spray nr. 8 er sikker for helbredet i forhold til eksponering for cyclohexan, selv i det absolut værst tænkelige scenario med udsprayning af 500 ml aerosolvæske til et rum på kun 20 m³ ikke vil medføre forbigående, akutte gener.
8.4.6 Konklusion på cyclohexan i aerosolprodukter til tekstilimprægnering
Indholdet af cyclohexan i de undersøgte sprayprodukter til tekstilimprægnering på det danske marked udgør ikke i sig selv nogen sundhedsrisiko for forbrugerne.
8.5 Perfluoroctan-1-ol
8.5.1 Anvendelse
Perfluoroctan-1-ol indgår i flere produkter med betegnelsen "Fluorotelomer Intermediate”, hvoraf perfluoroctan-1-ol udgør 27 - 34 %. Resten udgøres af homologe stoffer, hvoraf ca. 1 % har færre -CF2 - og resten har flere -CF2 -led (altid et lige antal C-atomer i stofferne). Disse såkaldte fluortelomeralkoholer bruges i produktion af produkter med behov for beskyttende overfladeegenskaber indenfor overfladebehandlings-, tryk-, tekstil- og kemisk industri.
8.5.2 Identifikation
Fluortelomeralkoholer består af et lige antal fluorerede carbon-atomer hæftet på en ethanol-del. Perfluoroctan-1-ol er et voksagtig fast stof med lys til mellem gulbrun farve. Stoffet har en voksagtig lugt. Det er næsten uopløseligt i vand, men opløseligt i acetone, butanon og isobutanol. Smeltepunktet ligger mellem 55 og 65 °C.
| Identifikation: | |
| Stofnavn: | Perfluoroctan-1-ol |
| Synonymer: | 1,1,2,2-Tetrahydroperfluoro-1-octanol; 1H,1H,2H,2H-perfluorooctanol; 1-Octanol, 3,3,4,4,5,5,6,6,7,7,8,8,8-tridecafluoro- (systematisk navn) (ChemIDPlus, 2007): 6:2 FTOH eller fluorotelomeralcohol 6-2 |
| CAS-nr: | 647-42-1 |
| EINECS nr: | 211-477-1 |
| Molekyleformel | C8H4F13O |
| Molekylestruktur |  |
| Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer (Miljøstyrelsen, 2005) AT’s grænseværdi (ppm, mg/m³) (Arbejdstilsynet, 2007) |
Ikke på listen Ikke på listen |
8.5.3 Fysisk-kemiske data
| Fysisk-kemiske egenskaber | |
| Tilstandsform | Fast voksagtig gulbrunlig substans |
| Molvægt | ca. 370 |
| Densitet | ca. 1.7 g/cm² |
| Smeltepunkt | 55-65 °C |
| Kogepunkt | 145 - 245 °C |
| Damptryk ved 25 ?C | - |
| Octanol-vand (logPow) | - |
| Opløselighed i vand | Ubetydelig |
| Lugtgrænse | ingen tilgængelige oplysninger |
8.5.4 Toksikologiske data
Da der (næsten) ingen oplysninger er fundet for selve stoffet perfluoroctan-1-ol, stammer de fleste data fra undersøgelser med den umiddelbart højere homolog - stoffet med 8 perfluorerede carbon-atomer foruden de 2 med hydrogenatomer omkring. Terminologien på engelsk er ofte fluorotelomer alcohol 6-2 (octanol forbindelsen), mens den forbindelse, der er fundet flere data på kaldes fluorotelomer alcohol 8-2 (evt. 8:2) (decanol-forbindelsen). Disse stoffer skrives gerne som 6:2 FTOH hhv. 8:2 FTOH i videnskabelig litteratur.
Der er valgt at generalisere ud fra det specifikke stof 8:2 FTOH og termen fluortelomeralkoholer vil også blive brugt.
8.5.4.1 Optagelse
Fluortelomeralkoholer (8:2 FTOH) optages hurtigt efter oral indgivelse, mens den systemiske koncentration efter 6 timers hudeksponering er ubetydelig. Efter oral indgivelse er plasmakoncentrationen maksimal efter 1 time. Halveringstiden i blodet er 5 timer. Den største del af 8:2 FTOH udskilles med fæces; hovedparten i uomdannet form. Mindre end 4 % af en indgiven dosis udskilles med urinen. Heraf er en lille del oxideret til perfluoroctanoate (PFOA). Absorptionen er ens i han- og hunrotter (Fasano et al., 2006).
8.5.4.2 Akutte toksiske effekter, mennesker
Der er ikke fundet oplysninger mht. de akutte virkninger af fluortelomeralkoholer på mennesker.
Der blev vist østrogen effekt af fluortelomeralkoholer på nogle isoformer af human østrogen receptor (i et forsøg udført på gærceller) (Ishibashi et al., 2007), mens hverken perfluoroctanoate (PFOA) eller perfluoroctansulfonat (PFOS) havde denne effekt. Det er uvist, hvad den specifikke biologiske betydning af dette er.
8.5.4.3 Akutte toksiske effekter, dyr
Der er ikke fundet oplysninger mht. de akutte virkninger af fluortelomeralkoholer på dyr (Herzke et al., 2007).
8.5.4.4 Subkroniske effekter
I et 90 dages oralt rottestudie med 8:2 FTOH med daglige doser på 1, 5, 25 og 125 mg/kg lgv fandtes en NOAEL på 5 mg/kg lgv for hanrotter og på 25 mg/kg lgv for hunrotter. Effekterne ved højere doser var levernekroser og nyreskader. Der var tegn på induktion af fedtsyreoxidation i leveren (peroxisomproliferation) i hunner ved 25 mg/kg lgv/dag og i begge køn ved 125 mg/kg lgv/dag (Fasano et al., 2006).
I et forsøg med undersøgelse af de toksiske effekter på udvikling /teratogenicitet fandt man, at 8:2 FTOH ikke påvirker fosterudviklingen selektivt (Fasano et al., 2006).
8.5.4.5 Mutagenicitet
Der er ikke fundet oplysninger, som belyser det mutagene potentiale af fluortelomeralkoholer.
8.5.4.6 Kroniske effekter
Der er ikke fundet studier af længere varighed til belysning af de kroniske effekter eller kræftfremkaldende potentiale af fluortelomeralkoholer.
8.5.4.7 Sammenfatning
Næsten alle data, der har været tilgængelige for fluortelomeralkoholer, med 8 eller med 10 carbon-atomer er fundet i form af korte baggrundsoplysninger i en større undersøgelse over absorption, fordeling, metabolisering og udskillelse (ADME-studie) af perfluordecan-1-ol. Baggrundsoplysningerne stammer fra ikke publicerede studier.
Fluortelomeralkoholer optages i rotter efter oral administration, men ikke efter dermal udsættelse for stoffet. ADME er ens i han- og hunrotter.
Der er ikke fundet oplysninger om akutte humane effekter.
Efter oral administration i 90 dage er fundet påvirkninger af lever og nyrer i gnavere. NOAEL er fundet til 5 mg/kg lgv i hanrotter og 25 mg/kg lgv i hunrotter. Dette er i overensstemmelse med, at det er konstateret, at stofferne giver peroxisomproliferation i gnavere.
| Toksikologiske data (dyr) | |
| NOAEL mg/kg lgv/dag, oral, 90 dage, hunrotte | 25 |
| NOAEL, mg/kg lgv/dag, oral, 90 dage, hanrotte | 5 |
8.5.5 Sundhedsvurdering af perfluoroctan-1-ol
Der blev i de semikvantitative analyser fundet et stof, der formodedes at være perfluoroctan-1-ol (kaldet 1H,1H,2H,2H–perfluorooctan-1-ol) (6:2 FTOH) i 3 produkter. Ved analyse af den anskaffede standard viste det sig, at der var tale om et andet stof, som er tæt beslægtet med perfluoroctan-1-ol. I yderligere 2 produkter blev målt en sum af fluorforbindelser.
Ved de kvantitative analyser blev der ikke fundet 6:2 FTOH i analyserede produkter, men der blev målt stoffer, der lignede stoffet i 3 produkter.
| Forskellige fluorforbindelser målt i analyserede produkter | Produkt nr. | ||||
| 6 | 8 | 14 | 21 | 25 | |
| Semikvantitative screeningsresultater | |||||
| 6:2 FTOH g/kg | 0,17 | 0,29 | 0,03 | ||
| Sum af fluorforbindelser (g/kg) | 0,03 | 0,17 | |||
| Kvantitative analyseresultater | |||||
| Andre fluor-forbindelser (g/kg) | Ikke analyseret | 0,61 | 0,68 | 0,33 | Ikke fundet |
Da de kvantitativt bestemte andre fluorholdige stoffer meget ligner 6:2 FTOH, er det valgt at vurdere indholdet i disse produkter som om, det drejer sig om fluortelomeralkoholer.
Absolut worst case-scenario er sat til 1 spraydåse tømmes ud i et 20 m³ stort rum og at personen opholder sig i samme rum i en 8 timers periode uden udluftning.
Den højeste koncentration findes i produkt nr. 14, hvor 1 kg sprayvæske indeholder 680 mg. Produkt nr. 14 sælges i Danmark i spraydåser med et indhold på 200 ml, men forhandles i andre lande i Europa i 400 ml spraydåser.
Tømmes en spraydåse på 200 mL (200 g) fuldstændigt ud i de 20 m³ giver det en gennemsnitlig koncentration af fluortelomeralkohol på (680 x 0,2/20 mg/m³) = 6,8 mg/m3 per m³ luft.
Inhalationsraten for voksne mennesker er i Technical Guidance Document on Risk Assessment (TGD part 1), European Chemicals Bureau (European Commission, 2003) fastsat til et gennemsnit på 0,83 m³/time. Og forudsætter vi, at personen opholder sig i det lille rum uafbrudt (og uden ventilation) i 8 timer bliver den inhalerede mængde 6,8 mg/m³ x 0,83 m³/time x 8 timer = 45 mg.
Vi har ingen data for hvor meget af stoffet, der vil blive optaget i kroppen fra indåndingsluften. Derfor må absorptionen sættes til 100 %.
Gennemsnitvægten er som standard i TGD part 1 for en kvinde sat til 60 kg og for en mand til 70 kg.
Eksponeringen kan beregnes til 0,75 mg/kg lgv for en kvinde og 0,64 mg/kg lgv for en mand.
Da det for en aerosol til husholdningsbrug kan forudsættes, at spraybehandling svarende til worst case-scenario kun sker med lange intervaller mellem behandlingerne ville det være relevant at sammenholde den aktuelle eksponering med et no effect level fra et akut studie, men det lader sig ikke gøre på grund af de få data for flurotelomeralkoholer.
I de toksikologiske data findes et NOAEL for hanrotter på 5 mg/kg lgv i et 90 dages forsøg.
Sammenholdes denne værdi med den beregnede eksponering for en kvinde fås en margin of safety (MOS) på 5/0,75 = 6,7.
MOS bliver lidt større for en mand: 5/0,64 = 7,8.
For kemiske stoffer i forbrugerprodukter kræves en MOS på mindst 100, hvor en 10-faktor bruges til at ekstrapolere fra dyrestudier til eksponering af mennesker og en anden 10-faktor bruges til at tage højde for at visse grupper eller individer kan være langt mere følsomme end andre.
8.5.5.1 Diskussion
Den beregnede margin of safety (MOS), der er mindre end 10 giver ikke tilstrækkelig sikkerhed i forbindelse med brug af sprayprodukt nr. 14 i overensstemmelse med det opstillede scenario for sprayimprægnering.
Analyseresultater for fluorforbindelserne i produkt nr. 8 er kun ca. 10 % lavere end for produkt nr. 14. Margin of safety bliver også for dette produkt lavere end 10.
Det skal endvidere tages i betragtning, at ingen af de to produkter deklarerer et indhold af fluorforbindelser på henholdsvis etiket (produkt nr.8) eller sikkerhedsdatablad (produkt nr. 14). Det lave indhold, samt at disse fluorforbindelser ikke er optaget på Miljøstyrelsens Liste over farlige stoffer (Miljøstyrelsen, 2005), bevirker, at der ikke er noget krav om deklaration, men man får let det indtryk fra de givne deklarationer, at disse er udtømmende.
Forbrugeren kan efterlades med et indtryk af, at selve imprægneringsstoffet i begge tilfælde er lavtkogende, hydrogenerede nafta-fraktioner.
Der blev i forbindelse med screeningsundersøgelserne fundet højt indhold af fluor i flere produkter end der blev analyseret fluortelomeralkoholer i. Der er derfor kun redegjort for en lille del af dette fluor. Der kan måske være sket en polymerisering i forbindelse med analysen. Man kan imidlertid godt forestille sig, at forbrugeren kan blive eksponeret for ikke-polymeriserede fluorforbindelser i ret høje koncentrationer. Problemet er især, at vi ikke kender identiteten af stofferne, men hvis man antager, at de kan sammenlignes med FTOH 6:2, så udgør de måske et væsentligt problem, som vi ikke har mulighed for at tage med i vores konklusion, der kun tager højde for de stoffer, der er fundet ved analyser.
8.5.6 Konklusion på fluortelomeralkohol-lignende stoffer i imprægneringsspray
Baseret på et meget lille datamateriale for de industrielt meget udbredte fluortelomeralkoholer kan sættes et no observed adverse effect level (NOAEL) i hanrotter på 5 mg/kg lgv/dag fra et 90 dages studie.
Der er ved kvantitativ analyse fundet indhold af tilsvarende stoffer på hhv. 0,61 g/kg (produkt nr. 8), 0,68 g/kg (produkt nr. 14) og 0,33 g/kg (produkt nr. 21).
Ved beregning af margin of safety (MOS) for de to produkter med højest koncentration fås værdier, der er under 10. For kemiske stoffer i forbrugerprodukter kræves en MOS på mindst 100, hvor en 10-faktor bruges til at ekstrapolere fra dyrestudier til eksponering af mennesker og en anden 10-faktor bruges til at tage højde for at visse grupper eller individer kan være langt mere følsomme end andre.
Der er ikke fundet data, som muliggør vurdering af en eventuel mekanisk virkning af fluortelomeralkoholer på lungerne. I aerosoler bestående af fluortelomeralkoholer (med ekstremt lavt damptryk) og opløsningsmidler med forholdssvis højt damptryk vil opløsningsmidlet hurtigt fordampe - jo mindre aerosolpartiklerne er, desto hurtigere fordampning. Det betyder i praksis, at aerosoler, som indåndes, hovedsaglig vil bestå af det tungtflygtige imprægneringsstof (fluortelomeralkoholer). Dette vil i koncentreret form kunne påvirke overfladespændingsforholdene i lungerne og derved medføre en forandring af lungefunktionen.
8.6 Dodecamethylpentasiloxan
8.6.1 Anvendelse
Dodecamethylpentasiloxan er en af flere lineære polydimethylsiloxaner, der ofte i blanding danner en gruppe kunstige polymerer, som er blandt de mest producerede silikonestoffer. De har stor udbredelse på grund af deres fysisk-kemiske egenskaber og anvendes i mange sammenhænge til produktion af kosmetik og fødevarer, til overfladebehandling og mange andre formål, inklusive fremstilling af brystimplantater. De anvendes tillige ofte i tekstilindustrien og til fremstilling af imprægneringsvæsker.
8.6.2 Identifikation
Det har ikke været muligt at finde ret mange fysisk-kemiske data for netop dodecamethylpentasiloxan, men stoffet er en af mange lineære polydimethylsiloxaner, der ligner hinanden meget. Dodecamethylpentasiloxan er en viskøs væske med et lavt damptryk.
Stoffet er som andre polydimethylsiloxaner næsten uopløseligt i vand, men er opløseligt i methylenchlorid, ether, xylen og methylethylketon (butanon).
Der er ikke fundet data mht. specifikt udseende eller lugt.
| Identifikation: | |
| Stofnavn: | Dodecamethylpentasiloxan |
| Synonymer: | |
| CAS-nr: | 141-63-9 |
| EINECS nr: | 205-492-2 |
| Molekyleformel | C12H36O4Si5 |
| Molekylestruktur |  |
| Lovgivning: Klassificering iflg. listen over farlige stoffer AT’s grænseværdi (ppm, mg/m³) |
Ikke på listen Ikke på listen |
8.6.3 Fysisk-kemiske data
| Fysisk-kemiske egenskaber | |
| Tilstandsform | Væske |
| Molvægt | |
| Densitet | 0,940 g/cm³ ved 25 °C |
| Smeltepunkt | |
| Kogepunkt | 232 °C (ChemIDPlus, 2007) |
| Damptryk ved 25 ?C | |
| Octanol-vand (log Pow) | 6 |
| Opløselighed i vand | Næsten uopløseligt |
| Lugtgrænse | Ikke fundet |
8.6.4 Toksikologiske data
8.6.4.1 Optagelse
Dodecamethylpentasiloxans absorption, fordeling og udskillelse efter en enkelt oral dosis er målt i rotter. Det er beregnet, at ca. 25 % af en oral dosis bliver absorberet fra mavetarm-kanalen. I løbet af det første døgn udskilles ca. 65 % af den indgivne dosis; det meste med fæces. I løbet af de næste 24 timer bliver yderligere 34 % udskilt. Omkring 23 % udskilles med udåndingsluften og ca. 2 % med urinen (TOXNET, 1984).
8.6.4.2 Akutte toksiske effekter, mennesker
Beskrivelserne af effekter i mennesker begrænser sig i høj grad til brugen af polydimethylsiloxaner i implantater af forskellig art eller af stoffernes brug til direkte indsprøjtning i øjets glaslegeme i forbindelse med behandling af glaukom (HSDB, 2007). Disse er ikke relevante i denne forbindelse.
Der er ikke fundet rapporter om allergi i forbindelse med polydimethylsiloxaner i kosmetiske produkter (Fisher, 1986).
8.6.4.3 Akutte toksiske effekter, dyr
En enkelt oral dosis på 600 mg/kg lgv har ikke fremkaldt systemiske effekter i rotter (TOXNET, 1984).
Polydimethylsiloxaner forårsager irritation i kaninøjne, men ikke beskadigelse af hornhinden (HSDB, 2007).
8.6.4.4 Subkroniske effekter
Indsprøjtede doser op til 20 mg/kg lgv gav ikke udviklingstoksicitet i rotter (HSDB, 2007).
8.6.4.5 Mutagenicitet
Der er ikke fundet genotoksiske eller mutagene egenskaber af lineære polydimethylsiloxaner (HSDB, 2007).
8.6.4.6 Kroniske effekter
I en to-års undersøgelse med rotter med polydimethylsiloxan koncentrationer i foderet op til 0,28 % så man ingen tegn på uønskede effekter (HSDB, 2007). Der er altså et NOAEL på 0,28 % i foderet svarende til 140 mg/kg lgv/dag, idet en rotte ifølge OECD indtager 20 g foder om dagen og vejer i gennemsnit 0,4 kg.
I et andet forsøg blev mus doseret med polydimethylsiloxan ved en koncentration på 2,35 % i foderet i 80 uger. Dette udløste ingen signifikant stigning i dødsfald eller signifikante stigninger i antallet af god- eller ondartede svulster (HSDB, 2007). Da mus ifølge OECD spiser 3 g foder om dagen og vejer 0,020 kg svarer 2,35 % i foderet et NOAEL på 3525 mg/kg lgv/dag.
8.6.4.7 Sammenfatning
Polydimethylsiloxaner refereres ofte til som praktisk taget inerte (biologisk og kemisk inaktive) stoffer.
Til trods for den udbredte anvendelse af lineære polydimethylsiloxaner, herunder dodecamethylpentasiloxan i mange industrielle og forbrugsprodukt sammenhænge synes disse stoffer at være meget dårligt undersøgt i dyreforsøg.
Ud fra 2 langtids fodringsforsøg er fundet NOAEL-værdier på hhv. 140 mg/kg lgv i rotter og 3525 mg/kg lgv i mus beregnet ud fra de højest testede koncentrationer i foder.
| Toksikologiske data (dyr) | |
| NOEL, mg/kg lgv, oral, rotte, akut | >600 |
| NOAEL, mg/kg lgv/dag, oral, rotte, 2 år | >140 |
| NOAEL, mg/kg lgv/dag, oral, mus, 18 måneder | >3525 |
| Toksikologiske data (mennesker) | |
| Ingen relevante data fundet |
8.6.5 Sundhedsvurdering af dodecamethylpentasiloxan
Kun i produkt nr. 18 kunne indholdet af dodecamethylpentasiloxan bestemmes kvantitativt. Produktet indeholder 0,66 g/kg.
Absolut worst case-scenario er sat til 1 spraydåse tømmes ud i et 20 m³ stort rum og at personen opholder sig i samme rum i en 8 timers periode uden udluftning.
Ved udsprayning af op til 1 kg imprægneringsvæske, svarende til indholdet i den størst tilladte aerosolbeholder til ikke industrielt brug fås en gennemsnitlig koncentration på 33 mg/m³.
Opholder et menneske sig i rummet i 8 timer indåndes 33 mg/m³ x 0,83 m³/time x 8 timer = 219 mg (European Comission, 2003).
Vi kender ikke data for, i hvor høj grad polydimethylsiloxaner optages ved indånding, så her er forudsat at 100 % optages.
En mand vil derfor blive udsat for 219/70 mg/kg lgv = 3,13 mg/kg lgv og en kvinde tilsvarende for 219/60 mg/kg lgv = 3,65 mg/kg lgv.
Margin of safety (MOS) beregnes ud fra, at det er rapporteret, at man ikke så systemiske effekter af den enkelte dosis på 600 mg/kg lgv i forbindelse med undersøgelse af absorptionen fra mavetarm-kanalen.
MOS bliver derfor: 192 for mænd og 164 for kvinder, hvilket er acceptabelt, idet der for kemiske stoffer i forbrugerprodukter kræves en MOS på mindst 100, hvor en 10-faktor bruges til at ekstrapolere fra dyrestudier til eksponering af mennesker og en anden 10-faktor bruges til at tage højde for at visse grupper eller individer kan være langt mere følsomme end andre.
8.6.6 Konklusion på forekomst af dodecamethylpentasiloxan i imprægneringsspray
Der er rapporteret et studie med oral absorption, distribution, metabolisme og udskillelse (ADME) af polydimethylsiloxaner i rotte, hvorfra et akut no observed effect level på 600 mg/kg lgv kunne fastsættes.
Sammenholdt med værste tilfælde scenario kunne beregnes margins of safety (MOS) på mindst 192 for mænd og 164 for kvinder for den eneste sprayvæske, hvor dodecamethylpentasiloxan er målt. Disse sikkerhedsmarginer er acceptable.
Der er ikke fundet data, som muliggør vurdering af en eventuel mekanisk virkning af polydimethylsiloxaner på lungerne. I aerosoler bestående af polydimethylsiloxaner (med ekstremt lavt damptryk) og opløsningsmidler med forholdssvis højt damptryk vil opløsningsmidlet hurtigt fordampe - jo mindre aerosolpartiklerne er, desto hurtigere fordampning. Det betyder i praksis, at aerosoler som indåndes, hovedsaglig vil bestå af det tungtflygtige imprægneringsstof (polydimethylsiloxaner). Dette vil i koncentreret form kunne påvirke overfladespændingsforholdene i lungerne og derved medføre en forandring af lungefunktionen.
8.7 Opsamling på sundhedsvurdering og videnindsamling
8.7.1 Kemiske stoffer
Der er i dette afsnit gennemført sundhedsvurderinger for 6 stoffer, fundet enten ved de semikvantitative screeninger eller ved de kvantitative analyser af kemiske stoffer i sprayprodukter beregnet til tekstilimprægnering. Vurderinger af de sundhedsmæssige forhold er foretaget ud fra opstillede worst case-scenarier.
Vurderingerne viste, at indhold af organiske opløsningsmidler ikke i sig selv udgør et sundhedsmæssigt problem i disse sprayprodukter.
Heller ikke indholdet af en polydimethylsiloxan, der blev fundet i et enkelt sprayprodukt vil ud fra de gennemførte beregninger kunne udgøre nogen sundhedsmæssig risiko.
Baseret på målinger af koncentrationer af stoffer, der ligner en bestemt fluortelomeralkohol og sammenholdt med de få toksikologiske data, der er til rådighed for dette og lignende stoffer, blev kun fundet en meget lav sikkerhedsmargin i forhold til det opstillede worst case-scenario. Ud fra analysedata skulle produkterne ved brug i den foreliggende form ikke i sig selv udgøre en sundhedsmæssig risiko, men for kemiske stoffer i forbrugerprodukter kræves en margin of safety (MOS) på mindst 100, hvor en 10-faktor bruges til at ekstrapolere fra dyrestudier til eksponering af mennesker og en anden 10-faktor bruges til at tage højde for at visse grupper eller individer kan være langt mere følsomme end andre. Dette krav vurderes ikke at være opfyldt for en række stoffer i flere af produkterne.
Der er for disse stoffer yderligere grunde til at råde til forsigtighed og bruge stor sikkerhedsmargin. Det gennemførte litteraturstudie af tilgængelig viden om forgiftningstilfælde forårsaget af tekstilimprægneringsvæsker viste, at langt hovedparten af alle registrerede forgiftningstilfælde netop er sket med sprayvæsker indeholdende organiske perfluoriderede polymerer.
Desuden er samme observation rapporteret af Lyngenbo et al. (2007). Denne undersøgelse er en opgørelse af de til Giftinformationscentralen fra 1991 til 2007 indrapporterede forgiftningstilfælde, der har involveret sprays til overfladebehandling af mange forskellige materialer. Af de 84 tilfælde indeholdt den overvejende del af de sprays, for hvilke forgiftningstilfælde er rapporteret, en fluorholdig forbindelse. I sammenstillingen konkluderes dog: At grunden til og mekanismen for lungesygdommene ikke er kendte, og at forebyggelse af problemet ikke er ligetil.
Endelig er problemet måske større og mere uoverskueligt end analyseresultaterne i dette projekt afslører. Der blev i forbindelse med screeningsundersøgelserne fundet højt indhold af fluor i flere produkter, end der blev analyseret fluortelomeralkohol-lignende stoffer i. Der er derfor kun redegjort for en lille del af dette fluor.
Det er imidlertid muligt, at forbrugeren kan blive eksponeret for ikke-polymeriserede fluorforbindelser i ret høje koncentrationer. Den nøjagtige identitet af stofferne kendes ikke, men hvis man antager, at de kan sammenlignes med FTOH 6:2, så kan de udgøre et væsentligt problem, som det dog ikke har været muligt at omfatte i den gennemførte sundhedsvurdering.
Der er ikke fundet data, som muliggør vurdering af en eventuel mekanisk virkning af imprægneringsstoffer på lungerne. I aerosoler bestående af imprægneringsstoffer, som har et ekstremt lavt damptryk, og opløsningsmidler med forholdsvis højt damptryk, vil opløsningsmidlet hurtigt fordampe - jo mindre aerosolpartiklerne er, desto hurtigere fordampning. Det betyder i praksis, at aerosoler, som indåndes, hovedsaglig vil bestå af det tungtflygtige imprægneringsstof, som i koncentreret form vil kunne påvirke overfladespændingsforholdene i lungerne og derved medføre en forandring af lungefunktionen.
8.7.2 Produkter
Spraydåser må kun indeholde de driv- og opløsningsmidler, som er opført på bilaget til Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 571 af 29/11/1984 om anvendelse af driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere. Det fremgår endvidere af dette bilag, at en række tilladte driv- og opløsningsmidler ikke må anvendes i kosmetiske produkter og i produkter til indendørs husholdningsbrug. Det betyder, at de ikke må forekomme i koncentrationer på mere end 1 % med mindre, at Miljøstyrelsen har givet tilladelse dertil (§8 i bekendtgørelsen).
De fleste af kortlagte sprayprodukter markedsføres principielt til indendørs brug, idet ingen af produkterne er mærket, eller det på anden måde er anført, at det kun må anvendes udendørs, fx ”kun til udendørs brug”. På andre produkter er anført at de skal bruges i det fri eller kun på steder med god ventiation. I brugsvejledninger anbefales ofte ventilation på behandlingsstedet.
8.7.2.1 Butylacetat i de undersøgte produkter
I bilaget til forannævnte bekendtgørelse er anført summen af butylacetater, som omfatter 1-butylacetat (n-butylacetat), 2-butylacetat og tert-butylacetat. De 2 sidstnævnte er ikke fundet i noget produkt ved semikvantitativ screening. Butylacetater må således ikke anvendes som opløsningsmidler i spraydåser til indendørs husholdningsbrug, medmindre Miljøstyrelsen har givet dispensation.
For produkterne nr. 3, 14 og 15 er indhold af butylacetat deklareret på sikkerhedsdatabladet. De indeholder henholdsvis 2, 8 og 3,9 %. På sikkerhedsdatabladet for produkt nr. 14 er indholdet af n-butylacetat deklareret til 1-5 %.
For produkterne nr. 1 og 9 er indhold af butylacetat ikke deklareret, men de indeholder henholdsvis 9,8 og 2,3 %.
For produkterne nr. 16 og 25 er indhold af butylacetat ikke deklareret. Ved analyse er der fundet henholdsvis 0,0058 og 0,0065 %. Indholdet er så lavt, at det ikke er nødvendigt deklarere.
I forhold til reglerne i bekendtgørelse nr. 571 fra 29/11/1984 om anvendelse af driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere overskrider produkter nr. 1, 3, 9, 14 og 15 således den tilladte koncentration af butylacetat i aerosoler beregnet til indendørs husholdningsbrug.
8.7.2.2 Butanon i de undersøgte produkter
I bilaget til forannævnte bekendtgørelse er butanon anført under betegnelsen methylethylketon.
Der er identificeret butanon i produkterne nr. 8 og 21 ved SPME-GC/MS analyse. Men i de kvantitative analyser af sprayprodukterne er butanon ikke fundet i mængder over detektionsgrænsen på 0,02 mg/g.
8.7.2.3 Butan-1-ol i de undersøgte produkter
I bilaget til forannævnte bekendtgørelse er anført summen af butanoler, som omfatter 1-butanol (n-butanol), 2-butanol og tert-butanol. De 2 sidstnævnte er ikke fundet i noget produkt ved semikvantitativ screening.
Der er identificeret butan-1-ol i produkterne nr. 18, 20, 25 og 26 ved SPME-GC/MS screening af samtlige produkter. Ved de kvantitative analyser blev der ikke fundet butan-1-ol i mængder over detektionsgrænsen i analyserede produkter (nr. 18, 25 og 26).
8.7.2.4 Cyclohexan i de undersøgte produkter
Cyclohexan er anført i bilaget til forannævnte bekendtgørelse.
De tre analyserede produkter, nr. 1, 3 og 8, indeholder cyclohexan i koncentrationer på henholdsvis 0,65, 0,029 og 0,60 %. Indholdet er så lavt, at det ikke er nødvendigt deklarere.
8.7.2.5 Perfluoroctan-1-ol i de undersøgte produkter
Perfluoroctan-1-ol er ikke anført i bilaget til forannævnte bekendtgørelse, da bekendtgørelsen udelukkende omhandler driv- og opløsningsmidler.
Perfluoroctan-1-ol er ikke blevet fundet i produkterne. Derimod er der ved screening identificeret fluortelomeralkoholer, som er meget tæt beslægtet med perfluoroctan-1-ol i produkterne nr. 6, 8, 14, 21 og 25 og kvantitativt bestemt i produkterne nr. 8, 14 og 21 til henholdsvis 0,61, 0,68 og 0,33 mg/kg. Ud fra et worst case-scenario er MOS beregnet for produkt nr. 14 til 7,8 for mænd og 6,7 for kvinder, hvilket er mindre end 1/10 af den MOS på 100, som kræves for forbrugerprodukter. Tilsvarende gælder for produkterne nr. 8 og 21.
Ingen af de analyserede produkter deklarerer indholdet af fluorforbindelser, fordi der ikke er krav herom. Forbrugeren kan efterlades med et indtryk af, at selve imprægneringsstoffet er lavtkogende, hydrogenerede nafta-fraktioner.
8.7.2.6 Dodecamethylpentasiloxan i de undersøgte produkter
Dodecamethylpentasiloxan er ikke anført i bilaget til forannævnte bekendtgørelse.
Dodecamethylpentasiloxan er kun identificeret i produkt nr. 18 og bestemt kvantitativt til 0,66 g/kg. Ud fra et worst case-scenario er MOS beregnet til 192 for mænd og 164 for kvinder, hvilket er acceptabelt, idet der for kemiske stoffer i forbrugerprodukter kræves en MOS på mindst 100.
8.7.3 Betydning af anvendelse af drivgas i spraydåser
Forgiftningstilfælde ved brug af markedsførte imprægneringssprays i Tyskland, Holland og Schweiz har ikke medført alvorlige sundhedsproblemer som åndedrætsforstyrrelser eller lungeødemer, hvis aerosoltågerne ikke kan nå frem til det alveolære væv i lungerne. For at nå disse dele af lungerne (respirabel) skal dråbestørrelsen være mindre end ca. 4 µm. Denne dråbestørrelse opnås let, når produktet påføres under anvendelse af en drivgas og en tilsvarende lille dyse i sprayhovedet; som vist i denne undersøgelse. Når de samme væsker anvendes under brug af en pumpemekanisme, bliver dråberne ikke mindre end ca. 100 µm og kan derfor ikke nå frem til alveolerne. En ny undersøgelse viser, at de registrerede forgiftningstilfælde i Danmark tilsyneladende alle har omfattet produkter med drivgas (se Bilag 1).
Det er påvist i nærværende projekt, at forbrugeren kan eksponeres for høje lokale koncentrationer af aerosoltåger med respirable aerosoler. I forbindelse med anvendelse af tekstilimprægneringsmidler kan der dannes betydelige koncentrationer af fine (<1 µm) og ultrafine aerosoler (nanoaerosoler) (<100 nm), som må anses at være 100 % respirable.
Den toksikologiske betydning af indånding af nanoaerosoler er endnu ikke kendt. Den eksisterende viden på området kan ikke dokumentere, at små aerosoler i sig selv er skadelige. Aerosolerne kan være bærere af (re)aktive kemiske stoffer, fx fluorcarbon-monomerer, men betydningen heraf er heller ikke kendt, da de kemiske strukturer af de (re)aktive stoffer ikke kendes og ikke har kunnet fastlægges ud fra de gennemførte kemiske analyser.
Forgiftningstilfælde i Tyskland med påstået nano-aerosolholdige sprayvæsker er blevet diskuteret af række af Tysklands førende eksperter (BfR, 2006 a). De kunne ikke opnå konsensus om en endelig toksikologisk vurdering af lungepåvirkningerne. Eksperterne påpegede, at klassiske toksikologiske vurderinger af de enkelte indholdsstoffer i et produkt ikke er tilstrækkelige, når produktet sprayes ved hjælp af et drivgas. Fysiske karakteristika, fx aerosolens størrelse er en bestemmende faktor for om og hvilken toksisk effekt, der vil kunne opstå i luftvejene. Man kunne derfor ikke se bort fra den mulighed, at de observerede toksiske effekter kan været opstået alene som resultat af aerosolanvendelsen, dvs. ikke en effekt af indånding af nanoaerosoler.
Eksperterne var enige om, at sundhedseffekter af sprayprodukter med drivgas kun kan bestemmes ved hjælp af en teststrategi, der efterligner de faktiske anvendelsesforhold indendørs. Toksiske virkninger ses kun, når selve produktet, det vil sige hele blandingen af stoffer i forbrugerproduktet, indåndes som en fin aerosol med den tilsvarende lille dråbestørrelse. Dette gælder både for produkter med og uden nanoaerosoler.
Som nævnt er den toksikologiske betydning af indånding af nanoaerosoler endnu ikke kendt. Der foregår adskillige internationale forskningsaktiviteter vedrørende nanoaerosolers toksikologi, som i løbet af nogle år forhåbentlig kan kaste mere lys over denne problemstilling.
8.7.4 Forslag til yderligere undersøgelser
For at kunne foretage en mere komplet sundhedsvurdering og afklare årsagerne til de sygdomstilfælde, der har været observeret i Danmark og i udlandet, er det nødvendigt med:
- Et bedre eksperimentelt grundlag for beskrivelse af toksiciteten af fluorcarbon-forbindelser.
- En forståelse af om toksiciteten af stoffer på aerosolform, herunder fluorcarbon-forbindelser stiger yderligere, når aerosolstørrelsen i aerosoltågerne aftager til nanostørrelser (< 0,1 µm).
- Udvikling af helt nye analysemetoder, der tager højde for reaktiviteten af de komponenter, der ønskes analyseret.
8.7.5 Gode råd til forbrugerne ved anvendelse af spray til tekstilimprægnering
- Brug så vidt muligt tekstilimprægneringsspray udendørs. Undgå at stå i vindretningen.
- Hvis produktet skal anvendes indendørs, er det vigtigt at sørge for god ventilation i lokalet både under og efter brug.
- Brug kun små mængder indendørs.
- Spray i en kort periode og undgå at indånde aerosoltåger.
- Hold spraydåsen så langt fra ansigtet som muligt.
- Læs eventuelle anvendelsesinstruktioner på produktet og følg disse grundigt.
- Brug maksimalt den mængde der anvises på produktet.
- Brug pumpespray frem for spray med drivgas.
- Anvend ikke sprayprodukter, når der er børn i nærheden.
- Lad ikke børn anvende sprayprodukter.
- Anvend eventuelt støvfiltermaske og plasthandsker for at reducere indånding og hudkontakt.
Version 1.0 Oktober 2008, © Miljøstyrelsen.